Besvaret August 7, 2016 To ting, Alura: Jeg har overhovedet ikke tid og overskud til rigtig at deltage herinde, men når jeg gør er det typisk mens jeg ammer - og beklager til dem der mener det er fy. Jeg har vist sådan nogenlunde været der hvor du er med fødsler. Du er måske nok noget hårdere ramt. Men det bliver bedre. Stille og roligt kommer du dig og det begynder at glide en smule i baggrunden. Jeg hader stadig at læse om perfekte drømmefødsler og jeg får sådan lyst til at skrive en masse ikke særlig pæne ting, men jeg gør det ikke og det er ikke længere helt så ofte at det rammer så hårdt. Efter første fødsel tog det ca et halvt år før jeg begyndte at være okay. Denne gang tror jeg måske det tager lidt længere tid, men det skal nok komme. Giv det tid. Og tag imod samtalen - den er altså virkelig rar. Og snak og fortæl så meget du orker. Det hjalp mig rigtig meget. Dejligt at se dig herinde igen :kiss Del dette indlæg Link to post Share on other sites
Besvaret August 7, 2016 Alura - meget enig med lollerberg! Jeg har stadig ikke fundet fred med min første fødsel og tror næppe, jeg kommer til det! Men jeg har fundet fred med, at jeg har de følelser, hvilket gør, at jeg ikke tænker så meget på det mere. Men det har fyldt MEGET og jeg ville lyve, hvis jeg sagde andet. Men tal om det og skriv det ned - også selvom du ikke viser det til andre, kan det hjælpe dig! Del dette indlæg Link to post Share on other sites
Besvaret August 7, 2016 Fister du beskriver det meget godt... Altså, nu har jeg ikke lige tid og energi til at forklqrebhv hvorfor jeg nogle gange føler at det er et negativt ladet ord Del dette indlæg Link to post Share on other sites
Besvaret August 7, 2016 Ja det er et negativt ladet ordSå besynderligt, synes jeg. I min bog er og vil det altid være positivt. Gad vidst hvornår dette (helt og aldeles unaturlige) skred er sket... Del dette indlæg Link to post Share on other sites
Besvaret August 7, 2016 Du lyder også til selv at kunne bruge et par af dem her: :kiss :kiss Åh søde. Jeg er rigtig ked af at høre det er sådan du har det. Har du mulighed for at få en efterfødselssamtale? Og så bare helt generelt :kram :hshit To ting, Alura: Jeg har overhovedet ikke tid og overskud til rigtig at deltage herinde, men når jeg gør er det typisk mens jeg ammer - og beklager til dem der mener det er fy. Jeg har vist sådan nogenlunde været der hvor du er med fødsler. Du er måske nok noget hårdere ramt. Men det bliver bedre. Stille og roligt kommer du dig og det begynder at glide en smule i baggrunden. Jeg hader stadig at læse om perfekte drømmefødsler og jeg får sådan lyst til at skrive en masse ikke særlig pæne ting, men jeg gør det ikke og det er ikke længere helt så ofte at det rammer så hårdt. Efter første fødsel tog det ca et halvt år før jeg begyndte at være okay. Denne gang tror jeg måske det tager lidt længere tid, men det skal nok komme. Giv det tid. Og tag imod samtalen - den er altså virkelig rar. Og snak og fortæl så meget du orker. Det hjalp mig rigtig meget. Dejligt at se dig herinde igen :kiss Alura - meget enig med lollerberg! Jeg har stadig ikke fundet fred med min første fødsel og tror næppe, jeg kommer til det! Men jeg har fundet fred med, at jeg har de følelser, hvilket gør, at jeg ikke tænker så meget på det mere. Men det har fyldt MEGET og jeg ville lyve, hvis jeg sagde andet. Men tal om det og skriv det ned - også selvom du ikke viser det til andre, kan det hjælpe dig! Tusind tak piger, I er skønne :kiss Jo, vi skal i den grad have en efterfødselssamtale, det har både manden og jeg brug for. Det sagde jeg faktisk allerede midt i forløbet derinde, inden hun overhovedet var i nærheden af at komme ud og det blev da kun mere vigtigt jo længere i forløbet vi kom. Det er derfor at jeg er ved at forsøge at skrive den fødselsberetning for tiden, fordi jeg har brug for lige at få vendt forløbet - og alle spørgsmålene - for mig selv inden. Jeg håber og tror også at det bliver bedre med tiden, men lige pt. har jeg det rigtig træls med det. Nu gik jeg faktisk op for at lede efter fødselberetninger fra jer, lollerberg og MforMor, men da jeg så din overskrift MforMor "Og med ét gav alting mening...", tror jeg den hed - begyndte jeg igen at stortude, fordi jeg tænkte: "men det gjorde det bare slet ikke for mig" og så endte jeg med at gå ud igen, uden at få læst andet end oversigten. Det siger vist lidt om, hvor jeg ca. er med det lige nu :unsure Jeg overvejer lidt om vi skal bede om en samtale på Herlev eller betale os fra en hos en privat jordemoder. Jeg har det mærkeligt med tanken om, at sidde og beklage sig over den behandling man har fået af nogen, når det er deres kollega (hende vi faktisk havde til sidst under fødslen, vil jeg under ingen omstændigheder tale med) man sidder overfor. Er det ikke vildt akavet? Altså også for dem. De har vel et personligt forhold til vedkommende :unsure Del dette indlæg Link to post Share on other sites
Besvaret August 7, 2016 Alura, jeg har ikke nogen fødselsberetninger herinde. Jeg var ikke aktiv på det her forum, da jeg fødte Aksel. Og Hermans har jeg aldrig fået skrevet. Håber jeg kan få skrevet noget, når vi har været til samtale sidst på måneden. Du må gerne læse Aksels, men den er skrevet efter jeg fik noget overskud igen, så måske den er lidt for "positiv" for dig Del dette indlæg Link to post Share on other sites
Besvaret August 7, 2016 Med hensyn til samtalen så er jeg rimelig kold overfor om jeg kritiserer nogen. Jeg tager afsted for at få styr på nogle ting og følelser og så kan jeg altså ikke samtidig sidde med fløjlshandsker på. Jeg er generelt meget glad for personalet på Aalborg sygehus, men jeg er ret vred på dem over at nægte mig kejsersnittet, og det har jeg tænkt mig at snakke med dem om Del dette indlæg Link to post Share on other sites
Besvaret August 7, 2016 Apropos uopdragen/velopdragen. Idag da jeg sad og ammede til barnedåb i festlokalet var de små børn meget interesseret i lille nova. Der blev spurgt alverdens spørgsmål som "må hun godt få is?", "hvordan spiser hun? "," græder hun? " (selvom der var fuldstændig stille hos nova der ihærdigt prøvede at spise :lol) og maaange flere spørgsmål. Da de begyndte at miste interessen endte det med at der kun var en enkelt lille dreng på 2-3 år tilbage. Han er MEGET charmerende og kommer afsted med meget hvilket hans opførsel tydeligt bærer præg af. Først gik han i min taske og hev bleer og vådservietter ud-fordi jeg vidst kom til at sige at nova havde pruttet, og ville ikke stoppe da jeg bad ham om at lade være. Jeg var fanget med nova på brystet og kunne derfor ikke lige rejse mig og tage tasken. Endelig stoppede han og ville gerne ae nova og jeg bad ham om at vente til hun var færdig. Det forstod han ikke og ville gerne have at hun fik diverse ting i håret (heriblandt pynt fra bordet) . Dette blev han ved med i Ca 15 min hvor moren meget pædagogisk og sødt prøvede at forklare ham at det må man ikke. Men drengen blev ikke fjernet fra den situation og forstod ikke hvorfor han ikke måtte hvilket jo resultere i at han fortsætter og det blev større og voldsommere ting nova skulle have i håret. Min tålmodighed var ved at løbe ud og hvis det var min lillebror eller nova ville jeg 100% have fjernet både hånd og ting når de nærmede sig min lille baby som har svært ved at spise. Men fordi jeg ikke kender drengen så godt forventede jeg at moren selv ville gøre det. Men det gjorde hun ikke. Drengen testene tydeligt grænser og jeg kunne ikke finde ud af om det var acceptabelt at jeg blev fysisk (altså ved at fjerne hans hånd når den blev lagt på nova). Må andre gerne "opdrage" på jeres børn hvis de er til gene? Del dette indlæg Link to post Share on other sites
Besvaret August 7, 2016 Apropos uopdragen/velopdragen. Idag da jeg sad og ammede til barnedåb i festlokalet var de små børn meget interesseret i lille nova. Der blev spurgt alverdens spørgsmål som "må hun godt få is?", "hvordan spiser hun? "," græder hun? " (selvom der var fuldstændig stille hos nova der ihærdigt prøvede at spise :lol) og maaange flere spørgsmål. Da de begyndte at miste interessen endte det med at der kun var en enkelt lille dreng på 2-3 år tilbage. Han er MEGET charmerende og kommer afsted med meget hvilket hans opførsel tydeligt bærer præg af. Først gik han i min taske og hev bleer og vådservietter ud-fordi jeg vidst kom til at sige at nova havde pruttet, og ville ikke stoppe da jeg bad ham om at lade være. Jeg var fanget med nova på brystet og kunne derfor ikke lige rejse mig og tage tasken. Endelig stoppede han og ville gerne ae nova og jeg bad ham om at vente til hun var færdig. Det forstod han ikke og ville gerne have at hun fik diverse ting i håret (heriblandt pynt fra bordet) . Dette blev han ved med i Ca 15 min hvor moren meget pædagogisk og sødt prøvede at forklare ham at det må man ikke. Men drengen blev ikke fjernet fra den situation og forstod ikke hvorfor han ikke måtte hvilket jo resultere i at han fortsætter og det blev større og voldsommere ting nova skulle have i håret. Min tålmodighed var ved at løbe ud og hvis det var min lillebror eller nova ville jeg 100% have fjernet både hånd og ting når de nærmede sig min lille baby som har svært ved at spise. Men fordi jeg ikke kender drengen så godt forventede jeg at moren selv ville gøre det. Men det gjorde hun ikke. Drengen testene tydeligt grænser og jeg kunne ikke finde ud af om det var acceptabelt at jeg blev fysisk (altså ved at fjerne hans hånd når den blev lagt på nova). Må andre gerne "opdrage" på jeres børn hvis de er til gene? Ja, det synes jeg egentlig gerne man må. Altså inden for rimelighedens grænser. Hvis de overskrider mine eller mine børns grænser, siger jeg fra, eller hvis de er i gang med noget, der slet ikke er i orden, og forældrene ikke er i nærheden. Del dette indlæg Link to post Share on other sites
Besvaret August 7, 2016 NSE, helt kort. Nej, andre må ikke opdrage på mit barn. Men de må GODT stoppe ham (også fysisk, ordentligt selvfølgelig) hvis han overskrider deres eller andres grænser. Jeg havde 100% flyttet den drengs hånd. Altså venlig og ordentligt osv. Men helt klart fjernet den. Del dette indlæg Link to post Share on other sites
Besvaret August 7, 2016 Tusind tak piger, I er skønne :kiss Jo, vi skal i den grad have en efterfødselssamtale, det har både manden og jeg brug for. Det sagde jeg faktisk allerede midt i forløbet derinde, inden hun overhovedet var i nærheden af at komme ud og det blev da kun mere vigtigt jo længere i forløbet vi kom. Det er derfor at jeg er ved at forsøge at skrive den fødselsberetning for tiden, fordi jeg har brug for lige at få vendt forløbet - og alle spørgsmålene - for mig selv inden. Jeg håber og tror også at det bliver bedre med tiden, men lige pt. har jeg det rigtig træls med det. Nu gik jeg faktisk op for at lede efter fødselberetninger fra jer, lollerberg og MforMor, men da jeg så din overskrift MforMor "Og med ét gav alting mening...", tror jeg den hed - begyndte jeg igen at stortude, fordi jeg tænkte: "men det gjorde det bare slet ikke for mig" og så endte jeg med at gå ud igen, uden at få læst andet end oversigten. Det siger vist lidt om, hvor jeg ca. er med det lige nu :unsure Jeg overvejer lidt om vi skal bede om en samtale på Herlev eller betale os fra en hos en privat jordemoder. Jeg har det mærkeligt med tanken om, at sidde og beklage sig over den behandling man har fået af nogen, når det er deres kollega (hende vi faktisk havde til sidst under fødslen, vil jeg under ingen omstændigheder tale med) man sidder overfor. Er det ikke vildt akavet? Altså også for dem. De har vel et personligt forhold til vedkommende :unsure Jeg ville klart starte med Herlev og hvis ikke det er nok, så betale for en privat JMD :) Hvor er jeg altså ærgerlig over at det er så svært for dig for tiden (men dejligt, at høre lidt fra dig igen) :( Sig endelig til hvis du har brug for noget som helst og jeg kan gøre noget :kiss Del dette indlæg Link to post Share on other sites
Besvaret August 7, 2016 Jeg havde fjernet hånden. Altså det gjorde jeg så sent som i dag! Vi var i legeland og en meget kærlig og nærgående 2/3årig forstod bare slet ikke at han ikke skulle blive ved med at pille på stakkels Nohr der kravlede rundt. Der tog jeg fat i hans hånd (altså ikke hårdt overhovedet!!!) for at fjerne den og sagde: ej det vil jeg ikke have. Ellers må forældrene sku komme ind i kampen. Del dette indlæg Link to post Share on other sites
Besvaret August 7, 2016 Tiden og overskuddet er knapt, så vil bare gerne i uvilkårlig rækkefølge brokke mig over: På ingen måde at have tid og overskud til at få fulgt med på BK længere. I andre må være supermennesker; aner simpelthen ikke hvordan I gør det :unsure Der er så mange jeg gerne vil skrive til og kommentere hos, men vigtigst må det vist lige nu være med kram til JustMe (der er simpelthen ingen ord for det, som I skal igennem, men jeg sender så mange tanker til jer og skønne, lille Ester), Ikra (igen, ingen ord, bare tanker og kram) og Maria (hvor godt at I er hjemme igen og at jeres lille tapre gut er kommet sig så flot!). At være ramt af tiger- og appetitspring samtidig. Især mens manden er væk hjemmefra (så meget respekt til enlige mødre og fædre) - gid fanden i helvede havde det! Ikke at kunne falde i søvn, når babyen endelig sover. Især ovenstående taget i betragtning <_< At det trækker tårer (og ikke den lykkelige slags) hver gang jeg tænker på- eller skal tale om min fødsel. Især nu hvor jeg prøver at få skrevet min fødselsberetning. Og at jeg skal få sådan en klump i halsen og ondt i maven, hver eneste gang jeg læser eller hører om andres vellykkede fødsler. Især hjemme- og vandfødsler, men nu også bare fødsler helt generelt. Ikke fordi jeg ikke ønsker gode fødsler for andre, men fordi det gør ondt at jeg skal være så ked af min egen :( At have tabt min elskede gamle Iphone 3 i babybadekarret. 6½ års kærlighedsforhold er slut :boo Ville så gerne have haft den til at holde i ti år. Hader at få ny telefon og gider ikke at skulle bruge penge på den slags. Heldigvis fik jeg da reddet de ca. 1500 billeder af katte og baby ud først, så samtlige af ungens første syv leveuger ikke gik tabt. Ellers havde jeg vist fået en lettere depression og hjerneblødning. Baby der kun har sovet sammenlagt halvanden time siden 08.15 i morges :blink Hun sov så til gengæld rimelig meget i nat, men alligevel... Du er mega træt lille skat, fat det nu! :baby3 Det var vist lige hvad jeg havde fået samlet sammen til, tror jeg... :kram skal du vist ha. Rart at se dig kære du. Håber tabet af tlf ender med et lykkeligt møde med en ny - og håber du kommer igennem alt det krævende nu, der er mange faser, der heldigvis bare er faser, med de her lækre babyer. Fødsel og følelser kan man arbejde med og det er sundt at gøre det - selv den historie kan ende i en form for forløsning, det håber jeg! :kram2 Del dette indlæg Link to post Share on other sites
Besvaret August 7, 2016 No no no no! Vi er lige just hjemvendt fra skøn fødselsdagsfest (råden tur fra Århus dog <_< ) og nu skriver søster at nevø har lagt sig med tårnhøj feber. Be be! Ønske ønske og Del dette indlæg Link to post Share on other sites
Besvaret August 7, 2016 NSE, helt kort. Nej, andre må ikke opdrage på mit barn. Men de må GODT stoppe ham (også fysisk, ordentligt selvfølgelig) hvis han overskrider deres eller andres grænser. Jeg havde 100% flyttet den drengs hånd. Altså venlig og ordentligt osv. Men helt klart fjernet den. :ditto Del dette indlæg Link to post Share on other sites
Besvaret August 7, 2016 Forresten mht velopdragen, så synes jeg heller ikke at det er negativt, men jeg forstår godt at det klinger sådan for nogen, og jeg tænker at det handler om, hvordan man forstår ordet. Groft sagt, kan "opdrage" vel forstås som "guide" eller som "tilpasse". Jeg forstår ordet som "guide" og mener derfor ikke, at det er muligt at lade være med at opdrage, og velopdragen betyder for mig "guidet godt". Men så er der bøger som "Drop opdragelsen" (som jeg endnu ikke har fået læst men) som jeg forstår sådan, at man opfatter opdrage som "tilpasse". Og børn kan IMO sagtens være for veltilpassede. Jeg siger ofte til mig selv (og andre med periodisk umulige unger) at de mest succesfulde voksne ikke nødvendigvis har været de letteste børn. Det betyder ikke, at børn helst skal være uhøflige og belastende, men fx vil et barn der stiller så mange spørgsmål, at man er ved at få en hjerneblødning af det, jo nok få svar på en masse. Og et barn, der går AMOK og VIL have sin vilje kan måskeeeeeee (afhængig af så mange andre faktorer) være bedre til at få sin vilje ført ud i livet som voksen, end et barn, der sådan lidt passivt siger "Ja, hr. Voksen" til alting. Igen: selvfølgelig skal børn guides og lære at være mennesker, man har lyst til at omgås. Men hvis velopdragen bliver til "mindst muligt bøvl for voksne" (og NB. jeg siger ikke at det er tilfældet hos dig, CM :balloons ) SÅ synes jeg, det er negativt :) Del dette indlæg Link to post Share on other sites
Besvaret August 7, 2016 NSE, helt kort. Nej, andre må ikke opdrage på mit barn. Men de må GODT stoppe ham (også fysisk, ordentligt selvfølgelig) hvis han overskrider deres eller andres grænser. Jeg havde 100% flyttet den drengs hånd. Altså venlig og ordentligt osv. Men helt klart fjernet den. :ditto Evt suppleret med et :"Er du ikke sød at tage ham med et andet sted hen? Så må han komme og se Nova og ae, når hun er færdig med at spise" til moderen. Hun er da godt nok ikke videre social kompetent, hvis hun står og ser på han gør sådan, uden at reagere (mere) <_< Del dette indlæg Link to post Share on other sites
Besvaret August 7, 2016 Jeg var lige ved at opdrage på et fremmed barn i dag, men kunne godt se, at min egen tærskel nok var en ret stor faktor. Og det ville ikke have ført noget som helst godt med sig, hvis jeg havde sagt "der blev sagt stop unge dame" (som jeg havde lyst til). Men Lord knows hun trængte til at få det at vide - det var bare ikke mit job. Del dette indlæg Link to post Share on other sites
Besvaret August 7, 2016 Åhr Alura :boo Min fødselsberetning med Inger er skrevet langt mere positiv end det var i virkeligheden. For jeg skammede mig længe over at være skuffet over fødslen, så jeg kan jo læse nu, at jeg ikke var helt ærlig. Eller jo - i forhold til at det gav mening at få Inger i armene. Det er SÅ svære følelser! :kiss Del dette indlæg Link to post Share on other sites
Besvaret August 7, 2016 :ditto Evt suppleret med et :"Er du ikke sød at tage ham med et andet sted hen? Så må han komme og se Nova og ae, når hun er færdig med at spise" til moderen. Hun er da godt nok ikke videre social kompetent, hvis hun står og ser på han gør sådan, uden at reagere (mere) <_< Enig! Del dette indlæg Link to post Share on other sites
Besvaret August 7, 2016 Tiden og overskuddet er knapt, så vil bare gerne i uvilkårlig rækkefølge brokke mig over: På ingen måde at have tid og overskud til at få fulgt med på BK længere. I andre må være supermennesker; aner simpelthen ikke hvordan I gør det :unsure Der er så mange jeg gerne vil skrive til og kommentere hos, men vigtigst må det vist lige nu være med kram til JustMe (der er simpelthen ingen ord for det, som I skal igennem, men jeg sender så mange tanker til jer og skønne, lille Ester), Ikra (igen, ingen ord, bare tanker og kram) og Maria (hvor godt at I er hjemme igen og at jeres lille tapre gut er kommet sig så flot!). At være ramt af tiger- og appetitspring samtidig. Især mens manden er væk hjemmefra (så meget respekt til enlige mødre og fædre) - gid fanden i helvede havde det! Ikke at kunne falde i søvn, når babyen endelig sover. Især ovenstående taget i betragtning <_< At det trækker tårer (og ikke den lykkelige slags) hver gang jeg tænker på- eller skal tale om min fødsel. Især nu hvor jeg prøver at få skrevet min fødselsberetning. Og at jeg skal få sådan en klump i halsen og ondt i maven, hver eneste gang jeg læser eller hører om andres vellykkede fødsler. Især hjemme- og vandfødsler, men nu også bare fødsler helt generelt. Ikke fordi jeg ikke ønsker gode fødsler for andre, men fordi det gør ondt at jeg skal være så ked af min egen :( At have tabt min elskede gamle Iphone 3 i babybadekarret. 6½ års kærlighedsforhold er slut :boo Ville så gerne have haft den til at holde i ti år. Hader at få ny telefon og gider ikke at skulle bruge penge på den slags. Heldigvis fik jeg da reddet de ca. 1500 billeder af katte og baby ud først, så samtlige af ungens første syv leveuger ikke gik tabt. Ellers havde jeg vist fået en lettere depression og hjerneblødning. Baby der kun har sovet sammenlagt halvanden time siden 08.15 i morges :blink Hun sov så til gengæld rimelig meget i nat, men alligevel... Du er mega træt lille skat, fat det nu! :baby3 Det var vist lige hvad jeg havde fået samlet sammen til, tror jeg... Stort kram til dig, søde :kram Del dette indlæg Link to post Share on other sites
Besvaret August 7, 2016 NSE, helt kort. Nej, andre må ikke opdrage på mit barn. Men de må GODT stoppe ham (også fysisk, ordentligt selvfølgelig) hvis han overskrider deres eller andres grænser. Jeg havde 100% flyttet den drengs hånd. Altså venlig og ordentligt osv. Men helt klart fjernet den. SÅ meget ditto!!!Og så er det selvfølgelig også i orden at gribe ind, hvis barnet er ved at komme til skade eller gøre skade på andre, og forældrene af en eller anden grund ikke er der til at gøre det :) Del dette indlæg Link to post Share on other sites
Besvaret August 7, 2016 Alura - dejligt at høre fra dig! Jeg er ked af, at du har det lidt hårdt lige nu :kram2 Jeg kan sagtens følge dig i, at det med fødslen fylder meget. Det fyldte enormt meget for mig (eller, well, det var ikke så meget selve fødslen, mere alle omstændighederne omkring den) og jeg orker faktisk ikke at læse om drømmefødsler - og specielt ikke drømmefødsler hjemme/i vand. Jeg under bestemt dem der har fået en skøn fødsel det, men jeg er stadig rigtig ked af ikke at have fået den fødsel (og nok aldrig får den!) og startforløb som mor som jeg drømte om, så det rammer lidt for tæt på. Så ja, I get it! Men giv det tid - det bliver bedre. Og helt sikkert: få den efterfødselssamtale! Og skid hul i, om du skal brokke dig om en jordemoder/sygeplejerske til en af hendes kollegaer, det tror jeg ærlig talt de er vant til :kram2 (Det er ikke helt det samme, men jeg hører da i hvert fald masser af brok om mine kollegaer fra elever - og de hører sikkert ligeledes brok om mig - og det lærer man hurtigt at sortere i og være professionel omkring) Del dette indlæg Link to post Share on other sites
Besvaret August 7, 2016 Tiden og overskuddet er knapt, så vil bare gerne i uvilkårlig rækkefølge brokke mig over: På ingen måde at have tid og overskud til at få fulgt med på BK længere. I andre må være supermennesker; aner simpelthen ikke hvordan I gør det :unsure Der er så mange jeg gerne vil skrive til og kommentere hos, men vigtigst må det vist lige nu være med kram til JustMe (der er simpelthen ingen ord for det, som I skal igennem, men jeg sender så mange tanker til jer og skønne, lille Ester), Ikra (igen, ingen ord, bare tanker og kram) og Maria (hvor godt at I er hjemme igen og at jeres lille tapre gut er kommet sig så flot!). At være ramt af tiger- og appetitspring samtidig. Især mens manden er væk hjemmefra (så meget respekt til enlige mødre og fædre) - gid fanden i helvede havde det! Ikke at kunne falde i søvn, når babyen endelig sover. Især ovenstående taget i betragtning <_< At det trækker tårer (og ikke den lykkelige slags) hver gang jeg tænker på- eller skal tale om min fødsel. Især nu hvor jeg prøver at få skrevet min fødselsberetning. Og at jeg skal få sådan en klump i halsen og ondt i maven, hver eneste gang jeg læser eller hører om andres vellykkede fødsler. Især hjemme- og vandfødsler, men nu også bare fødsler helt generelt. Ikke fordi jeg ikke ønsker gode fødsler for andre, men fordi det gør ondt at jeg skal være så ked af min egen :( At have tabt min elskede gamle Iphone 3 i babybadekarret. 6½ års kærlighedsforhold er slut :boo Ville så gerne have haft den til at holde i ti år. Hader at få ny telefon og gider ikke at skulle bruge penge på den slags. Heldigvis fik jeg da reddet de ca. 1500 billeder af katte og baby ud først, så samtlige af ungens første syv leveuger ikke gik tabt. Ellers havde jeg vist fået en lettere depression og hjerneblødning. Baby der kun har sovet sammenlagt halvanden time siden 08.15 i morges :blink Hun sov så til gengæld rimelig meget i nat, men alligevel... Du er mega træt lille skat, fat det nu! :baby3 Det var vist lige hvad jeg havde fået samlet sammen til, tror jeg... :kram2 :kiss Del dette indlæg Link to post Share on other sites
Besvaret August 7, 2016 Angående opdragelse har jeg dette at sige; it takes a village. ;) Del dette indlæg Link to post Share on other sites
