Besvaret June 8, 2016 Hvad sker der med de spiraler? Er det en dum præventionsform at vælge? :unsure Jeg tænker det samme Del dette indlæg Link to post Share on other sites
Besvaret June 8, 2016 Øv :kram Jeg syns godt nok også jeg mangler lidt tålmodighed, selv om jeg egentlig har det fint og ikke er sur sur. Jeg har en teori om at ens familie blir lettere retarderede når man er gravid :rolleyes Man behøver nu ikke at være gravid for at have det sådan ;-) Del dette indlæg Link to post Share on other sites
Besvaret June 8, 2016 Øv. Lige om lidt bliver det bedre. Snart kommer lille pigen og kroppen bliver normal igen :kram2 Det er så svært at forestille sig at det nogensinde skulle blive bedre, selvom jeg ved at det er maven og vægten der presser på og udfordrer min krop :rolleyes Ligger bare af h til og er dødtræt, men kan ikke sove pga smerter... Del dette indlæg Link to post Share on other sites
Besvaret June 8, 2016 Svare lige samlet her : Dejligt at vide at jeg ikke er den eneste der ikke er klar til at få passet sit barn i den alder det nu har. "Desværre" er jeg i spanien hvor pasningsmulighederne er lidt anderledes end derhjemme og vil ærligt talt ikke have fremmede -ikke offentlige- personer til at passe mit barn. Så der går lidt længere tid endnu før lillemanden kommer ud af mine /mandens hænder. Det bare mega hårdt når han er vågen "altid" Kunne være såååååå lækkert at sige : smut ind til naboen lille ven, hun har småkager ;-) Del dette indlæg Link to post Share on other sites
Besvaret June 8, 2016 Er ked af det :( :kram Har I fået talt sammen? :unsure Del dette indlæg Link to post Share on other sites
Besvaret June 8, 2016 :kram Har I fået talt sammen? :unsure Ja og nej - kun igennem SMS. Han er ikke til at rokke, og vil slutte. Men han bor her stadig og vi er ikke kommet videre med den del. Jeg føler at jeg er ved at eksploderer. Mit hjerte føles som om det er gået i stykker og jeg har hele tiden følelsen af tårer på vej :( Del dette indlæg Link to post Share on other sites
Besvaret June 8, 2016 Ja og nej - kun igennem SMS. Han er ikke til at rokke, og vil slutte. Men han bor her stadig og vi er ikke kommet videre med den del. Jeg føler at jeg er ved at eksploderer. Mit hjerte føles som om det er gået i stykker og jeg har hele tiden følelsen af tårer på vej :( Det er da forfærdeligt :( Jeg synes det lyder helt vildt, at han vil afslutte forholdet "bare" pga. det :unsure :kram Del dette indlæg Link to post Share on other sites
Besvaret June 8, 2016 Det er da forfærdeligt :( Jeg synes det lyder helt vildt, at han vil afslutte forholdet "bare" pga. det :unsure :kram Ja også mig og jeg forstår det bare ikke. Måske det hele også bare er min skyld. Jeg ved det ikke. Jeg er åbenbart god til at fucke ting op uden jeg er klar over det. Del dette indlæg Link to post Share on other sites
Besvaret June 8, 2016 Ja også mig og jeg forstår det bare ikke. Måske det hele også bare er min skyld. Jeg ved det ikke. Jeg er åbenbart god til at fucke ting op uden jeg er klar over det. Det er altså IKKE din skyld :kram2 Del dette indlæg Link to post Share on other sites
Besvaret June 8, 2016 Haha, nej jeg fangede den nu godt ;) forsøgte bare at underbygge den... Dog uden held tydeligvis ;) Jeg fangede den nu også godt ;) Del dette indlæg Link to post Share on other sites
Besvaret June 8, 2016 Amina fra hvad jeg har hørt er det her på ingen måde din skyld, som i slet slet ikke! Syns din ex er urimelig og der er ikke noget at sige til det gør ondt, du elskede/elsker ham jo! :kram2 Del dette indlæg Link to post Share on other sites
Besvaret June 8, 2016 Jeg elsker ham så inderligt. Hele min verden er bare brast. Del dette indlæg Link to post Share on other sites
Besvaret June 8, 2016 Jeg elsker ham så inderligt. Hele min verden er bare brast.Du er ikke den første kvinde i verden det er sket for :kram2 det gør ondt og man er nærmest lammet af chokket :( det er en ringe trøst lige nu, men det blir bedre og på et tidspunkt går det over. Men det kan være næsten lige så voldsomt som hvis ens elskede pludselig var død. Håber du har nogen veninder som kan være der for dig. Mange tanker her fra Del dette indlæg Link to post Share on other sites
Besvaret June 8, 2016 Jeg er altså lidt skuffet over min mand. Fair nok at jeg ikke fik noget i gave efter fødselen af nogen af drengene, den sidste for 2 måneder siden. Han bifalder nok ikke skikken med at man får en "push present", selv om flere af vore venner med børn har gjort opmærksom på den:) Men ok, og jeg har hellere ikke givet ham noget efter den sidste fødsel, bl.a. fordi han selv er så dårlig til gaver. Så også ok at jeg ikke fik noget som helst til morsdag (selv om han altid får noget til farsdag). Han synes det er en kommerciel dag opfundet af handelsstanden. Hvad der så ikke er ok, er at han er kommet hjem uden den mindste lille gave til mig efter 6 dage på storbyferie, hvor jeg har været alene med børnene (2 mdr og 2,5 år). Han syntes ting var dyre der, og ville ikke købe f.eks. en kjole der så måske ikke passede. Han har dog formået at spendere en formue på lækkert tøj til sig selv. Han overvejede at købe en æske chokolade i lufthavnen, men nåede det ikke. Inden han tog afsted snakkede han om den gave han ville købe til mig. Jeg blev simpelthen så ked af det. Det handler ikke om det materielle i at få en ting, ej hellere om det økonomiske, selv om jeg blev lidt ked af hans prioritering der. Det handler om at jeg synes jeg fortjener anerkendelse, og gerne synlig. Han kunne jo have købt en lille ting til mig herhjemme i DK, på forhånd evt, bare et eller andet. Blot en lille handling der udstråler taknemlighed/anerkendelse. Ej, er det mig der er en dum kæ#%^ing? Jeg lod det skinne igennem at jeg var skuffet. Synes egentligt han burde købe en gave nu her, men føler mig også dum for at tænke sådan! Del dette indlæg Link to post Share on other sites
Besvaret June 9, 2016 Jeg er altså lidt skuffet over min mand. Fair nok at jeg ikke fik noget i gave efter fødselen af nogen af drengene, den sidste for 2 måneder siden. Han bifalder nok ikke skikken med at man får en "push present", selv om flere af vore venner med børn har gjort opmærksom på den. Men ok. Så også ok at jeg ikke fik noget som helst til morsdag (selv om han altid får noget til farsdag). Han synes det er en kommerciel dag opfundet af handelsstanden. Hvad der så ikke er ok, er at han er kommet hjem uden den mindste lille gave til mig efter 6 dage på storbyferie, hvor jeg har været alene med børnene (2 mdr og 2,5 år). Han syntes ting var dyre der, og ville ikke købe f.eks. en kjole der så måske ikke passede. Han har dog formået at spendere en formue på lækkert tøj til sig selv. Han overvejede at købe en æske chokolade i lufthavnen, men nåede det ikke. Inden han tog afsted snakkede han om den gave han ville købe til mig. Jeg blev simpelthen så ked af det. Det handler ikke om det materielle i at få en ting, ej hellere om det økonomiske, selv om jeg blev lidt ked af hans prioritering der. Det handler om at jeg synes jeg fortjener anerkendelse, og gerne synlig. Han kunne jo have købt en lille ting til mig herhjemme i DK, på forhånd evt, bare et eller andet. Blot en lille handling der udstråler taknemlighed/anerkendelse. Ej, er det mig der er en dum kæ#%^ing? Jeg lod det skinne igennem at jeg var skuffet. Synes egentligt han burde købe en gave nu her, men føler mig også dum for at tænke sådan! Næ det synes jeg ikke du er. Din mand trænger til opdragelse. Jeg synes du skulle vise ham hvad du har skrevet, så kan det da være han forstår hvordan du har det. Del dette indlæg Link to post Share on other sites
Besvaret June 9, 2016 Næ det synes jeg ikke du er. Din mand trænger til opdragelse. Jeg synes du skulle vise ham hvad du har skrevet, så kan det da være han forstår hvordan du har det. :ditto Del dette indlæg Link to post Share on other sites
Besvaret June 9, 2016 Ej hvor er jeg bare træt. Træt træt træt...! Sover så dårligt, og Leah er ikke ligefrem god til at lade mig sove heller.. Og er begyndt at drømme rigtig meget :( Del dette indlæg Link to post Share on other sites
Besvaret June 9, 2016 Jeg er altså lidt skuffet over min mand. Fair nok at jeg ikke fik noget i gave efter fødselen af nogen af drengene, den sidste for 2 måneder siden. Han bifalder nok ikke skikken med at man får en "push present", selv om flere af vore venner med børn har gjort opmærksom på den:) Men ok, og jeg har hellere ikke givet ham noget efter den sidste fødsel, bl.a. fordi han selv er så dårlig til gaver. Så også ok at jeg ikke fik noget som helst til morsdag (selv om han altid får noget til farsdag). Han synes det er en kommerciel dag opfundet af handelsstanden. Hvad der så ikke er ok, er at han er kommet hjem uden den mindste lille gave til mig efter 6 dage på storbyferie, hvor jeg har været alene med børnene (2 mdr og 2,5 år). Han syntes ting var dyre der, og ville ikke købe f.eks. en kjole der så måske ikke passede. Han har dog formået at spendere en formue på lækkert tøj til sig selv. Han overvejede at købe en æske chokolade i lufthavnen, men nåede det ikke. Inden han tog afsted snakkede han om den gave han ville købe til mig. Jeg blev simpelthen så ked af det. Det handler ikke om det materielle i at få en ting, ej hellere om det økonomiske, selv om jeg blev lidt ked af hans prioritering der. Det handler om at jeg synes jeg fortjener anerkendelse, og gerne synlig. Han kunne jo have købt en lille ting til mig herhjemme i DK, på forhånd evt, bare et eller andet. Blot en lille handling der udstråler taknemlighed/anerkendelse. Ej, er det mig der er en dum kæ#%^ing? Jeg lod det skinne igennem at jeg var skuffet. Synes egentligt han burde købe en gave nu her, men føler mig også dum for at tænke sådan! Jeg kan godt forstå du er skuffet og jeg syns du skal prøve at få din mand til at forstå hvordan du har det :kram2 Det er vel også et spørgsmål om at du har brug for anerkendelse, og for at vide at han tænker på dig og sætter pris på at du passer børnene, så han kan være afsted osv. Det forstår jeg virkelig godt! Det er ærgerligt at føle sig strid og skuffet, men det er også reelt at du har det sådan. Men nu går jeg lige lidt modsat de andre piger. Jeg har også en mand som ikke gir gaver, og som sagtens kan spendere på sig selv og vi har haft vores ture over lignende situationer. Men man skal også huske at se på den person man elsker og prøve at indse hvad han "kan" og hvad han ikke kan - og finde accepten i at man ikke lige kan lave ham om. Når det gælder min mand fx, så glemmer han at sige at han elsker mig, og i situationer hvor det ville have været oplagt så blir han kontrær og vil ikke, jeg tror fordi han føler det ville være "på kommando". Han glemmer også at give gaver og blomster osv. Men han kan noget helt andet: Han kan se hvis jeg har en dårlig dag, og han reagerer altid på det ved at spørge til mig, kramme mig og nusse mig i nakken osv. Han kan ofte se hvis der er brug for han lige træder til med noget praktisk, og hvis han ikke ser det skal jeg bare åbne munden, så er hjælpen lige her. Han er omsorgsfuld på den helt praktiske måde, helt naturligt og altid! Han siger ikke han elsker mig men han viser det, igen og igen, med handlinger, nærvær og omsorg. Man skal elske den mand man har og det han kan, og grundlæggende ikke forsøge at opdrage ham eller lave ham om. Eller jo, man skal "opdrage" ham og påvirke ham på den måde at man sammen skal prøve at have bedre vaner, og man skal åbne munden og tale om det hvis han gør eller siger sårende ting. Håber du forstår min pointe :) Del dette indlæg Link to post Share on other sites
Besvaret June 9, 2016 Ej hvor er jeg bare træt. Træt træt træt...! Sover så dårligt, og Leah er ikke ligefrem god til at lade mig sove heller.. Og er begyndt at drømme rigtig meget :( :Kram2 Jeg syns ikke det lyder så mærkeligt din situation taget i betragtning... Del dette indlæg Link to post Share on other sites
Besvaret June 9, 2016 :Kram2 Jeg syns ikke det lyder så mærkeligt din situation taget i betragtning... Ja du har ret... Jeg har afleveret Leah i dagpleje (sidste dag inden gæstedagpleje).. Og nu vil jeg slappe lidt af og håbe på at få en lur. Del dette indlæg Link to post Share on other sites
Besvaret June 9, 2016 Jeg har 40 i feber på trods af 2 Panodil.... Det burde forbydes med en baby Del dette indlæg Link to post Share on other sites
Besvaret June 9, 2016 Du er ikke den første kvinde i verden det er sket for :kram2 det gør ondt og man er nærmest lammet af chokket :( det er en ringe trøst lige nu, men det blir bedre og på et tidspunkt går det over. Men det kan være næsten lige så voldsomt som hvis ens elskede pludselig var død. Håber du har nogen veninder som kan være der for dig. Mange tanker her fra Tak for dine beskeder, de hjælper mig rigtig meget :kiss TAK! Del dette indlæg Link to post Share on other sites
Besvaret June 9, 2016 Jeg har 40 i feber på trods af 2 Panodil.... Det burde forbydes med en baby :kiss :kram2 Del dette indlæg Link to post Share on other sites
