"Graviditet er ikke en sygdom"

[tazdiginez]

Nu fik jeg OFTE denne sætning, da jeg var gravid med Maliva og har også fået kommentaren smidt i hovedet et par gange denne gang - selvom jeg stort set ikke brokker mig over gener eller graviditetsrelaterede ting.

Hvad synes i om kommentaren? Hvordan reagerer i når i får den eller fik den?

Jeg bliver faktisk sur, for jeg kan virkeligt ikke forstå hvorfor man ikke må brokke sig over gener når man er gravid.

[Guest]

Jeg blev sur :klap  Det kna godt være, at graviditet ikke er en sygdom, men man kan have graviditetsrelaterede sygdomme og derudover er det bare hårdt.

 

Jeg havde bækkenløsning, ALT for mange plukveer,  ondt i ryggen, som i pisse ondt kan ikke stå, gå eller sidde uden virkelige smerter heldigvis ikke konstant, men ofte. Jeg havde arytmi (så vrøvl med hjertet)  og takyardi ( hvor jeg fik anfald af hvilepulsen der røg op på 150-200 og blev indlagt/tilbudt indlæggelse hver gang) Jeg blev sygemeldt tidligt og det var ikke ligefrem en picnic at være gravid.

 

Jeg havde det rigtig skidt og jeg havde ikke brug for den der, "dengang jeg var gravid der fandtes bækkenløsning ikke" . Selvom man ikke har alle mine skavanker eller flere kan det jo godt være hårdt, der sker jo en del i kroppen. Jeg synes kommetaren er ret malplaceret, da det er ret individuelt hvordan man har det, under en graviditet.

[LMHF]

Jeg bruger faktisk selv netop dét argument, når folk siger jeg skal tage den med ro eller kommenterer min træning. Har aldrig selv fået det at vide. Jo måske af fødselslægen, som bekræftede at jeg kunne træne ligeså tosset jeg ville.

Så jeg ved ikke hvordan jeg ville reagere. Men det lyder som om det har virket nedladende de gange, du har oplevet det :-(

Edit: Vil lige tilføje at generelt er det bare super irriterende når folk blander sig i ens graviditet. Forstår ikke hvorfor folk pludselig synes de kan tillade sig at have en mening om alt hvad man gør eller hvordan man ser ud!

[millivanilli]

Min egen læge nævnte det til min første, ordinære svangreundersøgelse, nærmest da jeg var på vej ud af døren. "Husk at graviditet ikke er en sygdom!" Det virkede som, det er noget han siger til alle gravide, og han havde næsten glemt at sige det til mig... :) Til en senere kontrol hos selv samme læge, fik jeg at vide, at han syntes det var skønt at se en så frisk og glad gravid, og han sagde også, at det er sjælden han ser gravide der ikke har svære gener eller brokker sig meget... Jeg synes  begge dele var lidt mærkelige og unødvendige ting at sige, men tog det ikke personligt, da jeg jo netop ikke har haft mange gener. Tror jeg ville synes det var meget træls hvis han sagde det samme, og jeg havde store gener. Tror de fleste gravide udmærket godt ved, at graviditet ikke er en sygdom, og at mange synes det kan være næsten et nederlag at få så mange gener, at man f.eks. bliver nødt til at bede om en sygemelding...

 

[Camillat]

Aah ha, det er endnu en af "de der"..  :rolleyes

 

Det er jo relativt med saadan en graviditet og meget personligt, hvordan man oplever sin helt egen graviditet. Jeg synes folk blander sig, naar de siger saadan OG saa synes jeg, at folk generelt hernede behandler en som det modsatte, faktisk  :D Ikke baere, ikke flyve, ikke dit og ikke dat, saerlige parkeringspladser og saa slynger de glad vaek en sygemelding ud fra dag 1, hvis en gravid f.eks. har langt til arbejde eller skal koere paa en lidt for bumlet vej. Til gengaeld findes baekkenloesning ikke som saadan hernede og det er jo lidt skoert... Men det er vel ligesom der ikke findes "lavt kredsloeb" ,som en kan give et par dages sygdom, i andre lande end i Tyskland - saadan er der jo saa meget, hi hi  ^_^

[Kathinka]

Det er bare en af de trælse - lige som - da jeg var dreng gik vi 25 km i skole i træsko uden strømper agtigt!

Graviditet er noget alle har en mening om, for da de var gravide bla bla bla. Graviditet er jo bare individuelt og nej selvfølgelig skal man ikke forvente, at det er en sygdom, men vil da lige sige , at jeg kender en god håndfuld, hvor det har været som en sygdom. De har absolut ikke haft det sjovt, med indlæggelser og bekymringer!

Ind ad det ene ører og ud af det andet - eller hvis det lader sig gøre, skal det bare slet ikke ind :-)

[Guest NinjaMama]

Pyyyyyh, den sætning pisser mig noget så grusomt af!!

På min arbejdsplads er holdningen meget tydelig, og jeg har flere gange hørt sætningen: "graviditet er ikke en sygdom".

Men min graviditet var "sygelig" - og det kunne min arbejdsplads bestemt ikke finde ud af at acceptere.

Jeg gik i fødsel da jeg var 29 uger henne, og fik både lungemodner og vehæmmende drop. Jeg var indlagt af flere omgange, og selvom jeg var 100% sengeliggende, blev min livmoderhals kortere og kortere.

På trods af det, mente min chef at jeg godt lige kunne tage med på kurser, møder osv. For jeg var jo ikke syg, som hun så fint udtrykte det!!!! :S

Min barsel er slut om 2 måneder, men min lyst til at komme tilbage på arbejde, den er faktisk ikke eksisterende.

[LMHF]

Pyyyyyh, den sætning pisser mig noget så grusomt af!!

På min arbejdsplads er holdningen meget tydelig, og jeg har flere gange hørt sætningen: "graviditet er ikke en sygdom".

Men min graviditet var "sygelig" - og det kunne min arbejdsplads bestemt ikke finde ud af at acceptere.

Jeg gik i fødsel da jeg var 29 uger henne, og fik både lungemodner og vehæmmende drop. Jeg var indlagt af flere omgange, og selvom jeg var 100% sengeliggende, blev min livmoderhals kortere og kortere.

På trods af det, mente min chef at jeg godt lige kunne tage med på kurser, møder osv. For jeg var jo ikke syg, som hun så fint udtrykte det!!!! :S

Min barsel er slut om 2 måneder, men min lyst til at komme tilbage på arbejde, den er faktisk ikke eksisterende.

Øv din stakkel! Det lyder helt enormt ubehageligt! :( Håber chefen er kommet på bedre tanker eller har fundet sig et andet job! Kram

[Camillat]

Pyyyyyh, den sætning pisser mig noget så grusomt af!!

På min arbejdsplads er holdningen meget tydelig, og jeg har flere gange hørt sætningen: "graviditet er ikke en sygdom".

Men min graviditet var "sygelig" - og det kunne min arbejdsplads bestemt ikke finde ud af at acceptere.

Jeg gik i fødsel da jeg var 29 uger henne, og fik både lungemodner og vehæmmende drop. Jeg var indlagt af flere omgange, og selvom jeg var 100% sengeliggende, blev min livmoderhals kortere og kortere.

På trods af det, mente min chef at jeg godt lige kunne tage med på kurser, møder osv. For jeg var jo ikke syg, som hun så fint udtrykte det!!!! :S

Min barsel er slut om 2 måneder, men min lyst til at komme tilbage på arbejde, den er faktisk ikke eksisterende.

 

AJ!!!!!!!!!!

 

Jeg haaber du finder et nyt og dejligt job  :kiss

[tazdiginez]

Jeg kan forstå at nogle gravide, bruger sætningen om dem selv og det ser jeg bestemt intet forkert i.

Jeg ser bestemt noget forkert i, at andre bruger det IMOD eller til den gravide - for som andre skriver; en graviditet er individuel og en personlig ting.

Der er forskellige forløb og forskellige måder at håndterer ting på og jeg mener at man er i sin gode ret, til at brokke sig over gener eller andet i en graviditet, lige så vel som man kan brokke sig over stigende benzinpriser. 

 

Jeg forstår ikke hvorfor man som gravid ikke må sige; Ej, hvor er jeg altså bare PISSE træt af, at ikke kunne sove pga. sure opstød.

Eller noget omkring bækkenløsning eller andet der lige går én på i den stund man brokker sig; uden at få kastet i hovedet, at graviditet altså ikke er sygdom :rolleyes

 

Det er en nedladende kommentar synes jeg, for alt er relativt.

Jeg blev personligt stødt over kommentaren, da jeg for.... måske 3. gang i hele graviditeten, i dag postede en brokke-status på facebook, hvor GANSKE lidt indeholdt noget om graviditeten og alligevel kommer denne kommentar frem fra en anden person.

Tidligt i graviditeten havde jeg også skrevet en status, hvor en anden også skrev den og det driver mig ærlig talt til vanvid.

Jeg har stort set slet ikke NÆVNT noget brok om gener eller været totalt "utaknemmelig" over min graviditet og alligevel hjemsøger denne kommentar mig igen og igen :blink

Jeg FATTER det ikke...

 

I min graviditet med Maliva, nævnte min stedfar den med det samme, hver gang jeg åbnede munden for at "lufte lidt ud" og høre min mor efter om det nu også var normalt med disse gener - jeg måtte stort set ikke snakke negativt om min graviditet.

 

Jovist, det er en lykkelig tid, men der er altså også mange bekymringer, gener o.lign. forbundet med denne lykkestund, som bare kan gøre det svært at overskue for et øjeblik.

 

Og for nogen; så er graviditeten jo vitterlig et stort sygdomsforløb - så derfor finder jeg virkeligt også den kommentar så forkert!

[Forunderligt]

Syns godt nok også det er belastende at få at vide, og syns ofte det kommer fra folk som har haft en nem graviditet (eller kender nogen som havde) og så tror de åbenbart at man overspiller totalt eller hvad? :klap

 

Jeg er så en af dem som bare er MEGET gravid når jeg er gravid, jeg er SÅ træt, hormonel og grådlabil, har ømt bækken og nivende plukveer, kvalme, halsbrand, stor tissetrang osv, og er altså påvirket af og mærker at jeg er gravid næsten fra dag 1 og er altså ikke bare lidt generet og tung de sidste par uger. Og måske er det meget godt at tænke at det ikke er en sygdom, for alle de her ting er jo rimelig normale, en graviditet (og en fødsel også) er jo en naturlig tilstand som vi er skabt til at kunne klare. Men når man får det at vide som om at nu skal man bare se at komme i gang og ta sig sammen så har jeg godt nok lyst til at ønske dem en dag som en af mine så de selv kan prøve det :prik

[Lovely Lady]

Jeg bruger faktisk selv netop dét argument, når folk siger jeg skal tage den med ro eller kommenterer min træning. Har aldrig selv fået det at vide. Jo måske af fødselslægen, som bekræftede at jeg kunne træne ligeså tosset jeg ville.

Så jeg ved ikke hvordan jeg ville reagere. Men det lyder som om det har virket nedladende de gange, du har oplevet det :-(

Edit: Vil lige tilføje at generelt er det bare super irriterende når folk blander sig i ens graviditet. Forstår ikke hvorfor folk pludselig synes de kan tillade sig at have en mening om alt hvad man gør eller hvordan man ser ud!

Nogenlunde det samme her:-) Men hvor er det bare ikke i orden at kaste den efter nogen, der faktisk har det skidt:-(

[MforMor]

Altså helt ærligt - når mænd må melde sig syge fra arbejde og se ud som Jerusalems ødelæggelse over en simpel forkølelse, må gravide kvinder sgu også godt brokke sig over kvalme, ondt i benene/ryggen/hovedet og halsbrand. Og 1000 andre ting.

 

Graviditet gør ikke en syg pr default. Men derfor kan der jo være SÅ mange gener forbundet med det. Og bliver man sygemeldt fra job, er man jo syg for syv søren da.

 

Nu havde jeg selv en ret normal og nem graviditet. Sled mig igennem job i mine 3-4 ugers kvalme, og så havde jeg lidt ondt i ryggen men ellers intet. Og jeg følte ikke, at der var behov for, at der skulle tages ekstra hensyn til mig. Men jeg kan blive rasende, når jeg læser om nogle af mere alvorlige tilfælde herinde af bækkenløsning, for tidlig fødsel og for højt blodtryk, hvor man spiser det af med, at det jo ikke er en sygdom.

 

Graviditet er så privat, men alle har ret til at have en holdning til din krop og dens formåen, og det er altså sært. Og dét der for alvor kommer bag på mig er, at det faktisk tit er andre kvinder, der er de værste. Tsk  :klap

[Guest]

Jeg er faktisk enig med jer andre! Jeg syntes det er 100% legalt at sige om sig selv, men 200% forkert at sige til andre gravide!!!

Jeg har ofte tænkt men aldrig faktisk sagt "hvis du har kvalme og kaster op, tager du så på arbejde? Nej vel! Hvorfor er det så pludselig bare "at tage sig sammen" når man er gravid? På trods af kvalme og opkast på 6 uge +"

Nej graviditet er ikke en sygdom, men mand kan fandeme blive syg af det!!!

Jeg selv HADER at være gravid!!! Og jeg vil som Taz have lov til at råbe :numse fordi det nu engang er min måde at håndtere det på!

[stilletten]

.... Jeg erklærer mig enig i ovenstående holdning. Og jeg nænner bestemt ikke at komme med en nedladende bemærkning til nogen på den måde.

Men helt ærligt, jeg har også stødt på hende,der var GRAVID og ikke kunne noget som helst. Hende der på bussen skulle et stop hen, ikke havde synlig mave endnu, men surt proklamerede at HUN skulle sidde, fordi HUN var gravid og dermed jagede mig op at stå med 2 årig på armen.

Jeg har også stødt på hende, der da det som den sidste blev hendes tur i en fælles tørn, snød uden om praktiske opgaver og lod mig tage ubetalt overarbejde, fordi hun jo skulle skånes og dermed ikke overholdt aftalen. Det var nedsiddende papirnusseri og hun havde haft 9 uger til det. Jeg selv havde 2 dage.

Og jeg har mødt hende der havde ca. En ugentlig sygedag, mandag eller fredag hver gang, hele graviditeten igennem, og som ikke rigtigt fortalte, hvad hun havde fejlet. Men til gengæld havde været meget aktiv på facebook hele dagen og glad havde proklameret sig klar til weekenden med rengøring, slik, hygge og venner på besøg. Hm.....?

Jeg har også mødt en, der var lidt nervøst anlagt, og ringede til lægen gang på gang der var det mindste. Ved første spark, hvis maven pludselig så mindre ud, hvis kvalmen forsvandt et par dage, hvis der kom en plukve, hvis hun var nervøs for fødslen osv.

Jeg synes måske nok, det er på sin plads at give meningen af den nedladende sætning i en noget andenform videre til nogle af disse kvinder, jeg har stødt på. Men derfor skal resten af verden jo ikke døjes med den.

Jeg hørte den kun på barselsafsnittet. Og ja, det er jo ikke en sygdom at føde et barn. Vi er jo de raske mennesker, der benytter hospitalet til vores fødsel. Vi kunne lige så vel føde derhjemme i de fleste tilfælde, hvis ikke vi ønskede trygheden i alle medikamenter og remedier lige ved siden af os. Og godt det samme at vi har muligheden til forskel fra vores oldemødre.

[Nummer4]

.... Jeg erklærer mig enig i ovenstående holdning. Og jeg nænner bestemt ikke at komme med en nedladende bemærkning til nogen på den måde.

Men helt ærligt, jeg har også stødt på hende,der var GRAVID og ikke kunne noget som helst. Hende der på bussen skulle et stop hen, ikke havde synlig mave endnu, men surt proklamerede at HUN skulle sidde, fordi HUN var gravid og dermed jagede mig op at stå med 2 årig på armen.

Jeg har også stødt på hende, der da det som den sidste blev hendes tur i en fælles tørn, snød uden om praktiske opgaver og lod mig tage ubetalt overarbejde, fordi hun jo skulle skånes og dermed ikke overholdt aftalen. Det var nedsiddende papirnusseri og hun havde haft 9 uger til det. Jeg selv havde 2 dage.

Og jeg har mødt hende der havde ca. En ugentlig sygedag, mandag eller fredag hver gang, hele graviditeten igennem, og som ikke rigtigt fortalte, hvad hun havde fejlet. Men til gengæld havde været meget aktiv på facebook hele dagen og glad havde proklameret sig klar til weekenden med rengøring, slik, hygge og venner på besøg. Hm.....?

Jeg har også mødt en, der var lidt nervøst anlagt, og ringede til lægen gang på gang der var det mindste. Ved første spark, hvis maven pludselig så mindre ud, hvis kvalmen forsvandt et par dage, hvis der kom en plukve, hvis hun var nervøs for fødslen osv.

Jeg synes måske nok, det er på sin plads at give meningen af den nedladende sætning i en noget andenform videre til nogle af disse kvinder, jeg har stødt på. Men derfor skal resten af verden jo ikke døjes med den.

Jeg hørte den kun på barselsafsnittet. Og ja, det er jo ikke en sygdom at føde et barn. Vi er jo de raske mennesker, der benytter hospitalet til vores fødsel. Vi kunne lige så vel føde derhjemme i de fleste tilfælde, hvis ikke vi ønskede trygheden i alle medikamenter og remedier lige ved siden af os. Og godt det samme at vi har muligheden til forskel fra vores oldemødre.

Godt indlæg :) - og jeg er fuldstændig enig sådan helt generelt set.

Det er eksempler som de nævnte, der ødelægger det for alle de gravide, som faktisk bliver syge under graviditeten. Faktum er, at rigtig mange gravide sygemeldes i dag - og nogle gange (bemærk nogle - ikke alle gange) er det måske ikke helt nødvendigt, men der smøres måske lidt tykt på hos lægen. Bækkenløsning f.eks. - rigtig bækkenløsning er faktisk et sjældent fænomen, men til gengæld døjer rigtig mange gravide med bækkensmerter, som ikke automatisk/altid bør medføre sygemelding. Bækkensmerter er "naturlige", da leddene skal give sig, men bækkenløsning er en sygelig tilstand, som kan være invaliderende og give varige men. Men nogle læger sygemelder bare over en kam. Måske fordi det er nemmest?

Og det er bare svært - for smertetærsklen er jo også meget forskellig. Ligesom nogle gravide godt kan arbejde med kvalme, hvor andre må ligge i sengen pga kvalmen. Og hvem skal vurdere, hvad der er mest rigtigt?

Ikke to personer er ens, og derfor er det rigtig farligt at smide "graviditet er ikke en sygdom" kortet efter andre. For det som er tåleligt for en, er måske fuldstændig uoverskueligt for en anden.

Men de gravide, som sygemeldes uberettiget ødelægger det jo for de mange, som virkelig har behovet for sygemeldingen - ligesom fordomme om dovne kontanthjælpsmodtagere jo udspringer af de personer, som vitterligt ikke gider - og dermed ødelægger det for dem, som kæmper for at komme ud af systemet. Bare til sammenligning.

Så nej - graviditet er ikke en sygdom pr definition. Men dermed ikke sagt, at man ikke kan blive syg af at være gravid.

[Haarup]

Min svigerfar var især rigtig slem til kommentaren "graviditet er jo ikke en sygdom" bare for i næste åndedrag at sige "ja lad os nu se om der kommer et levende barn ud af det, der er jo så meget der kan gå galt"

Mine svigerforældre har aldrig været gravide. Både min mand og hans søster er adopteret.

Så de har intet grundlag for graviditet. Men jeg blev så ked af det hver gang.

Jeg var en af de gravide der sov 12-20 timer i døgnet i starten. Havde kvalme og kastede alt op fra uge 5. Til dagen før fødslen. Var ved at blive indlagt pga det.

Havde slemme bækken smerter fra uge 16, og bækkenløsning ca fra uge 20.

Blev indlagt i hu hast kl 3 om natten i uge 28 pga et for lille barn og svær svangerskabsforgiftning.

(Hvor svigerfar i øvrigt går helt over i den anden grøft, og fortæller Gud og hver mand, at nu er barnet dødt) derefter holdt han op med at sige at graviditet ikke er en sygdom :D

Min dreng er født i uge 31+6 rigtig meget levende.

[Karlottapohlent]

Har fået smidt den i hovedet et par gange, for det meste af min mor.. Det er da helt klart noget jeg bliver irriteret over da jeg jo er udemærket er klar over at det ikke er en sygdom. Jeg brokker mig hvis jeg har ligament smerter og det tror jeg slet ikke er alene om? ;)

[Humlebi]

Nu fik jeg OFTE denne sætning, da jeg var gravid med Maliva og har også fået kommentaren smidt i hovedet et par gange denne gang - selvom jeg stort set ikke brokker mig over gener eller graviditetsrelaterede ting.

Hvad synes i om kommentaren? Hvordan reagerer i når i får den eller fik den?

Jeg bliver faktisk sur, for jeg kan virkeligt ikke forstå hvorfor man ikke må brokke sig over gener når man er gravid.

 

Jeg tror bestemt ikke den er rar at få smidt i hovedet, men dertil skal det siges at jeg siger det selv. Om mig selv.

Jeg har en meget omsorgsfuld kæreste og jeg har sagt til ham efter vi er begyndt at forsøge at han kan våge på at behandle mig som en syg person, for som jeg selv siger "jeg er ikke syg, jeg er gravid".

Vil dog sige at graviditet har mange ansigter efter hvad jeg har set og hørt, så med mindre den kommer fra dig selv så synes jeg faktisk det er flabet.