Gravid efter dødsfødsel... nu med opdatering!!

[beli]

Hej!

Her er min historie.

Efter 3 års ufrivillig barnløshed får vi en positiv graviditets test d. 30. december 2009. Lykken var selvfølgelig enorm og vi var helt ustyrligt glade og spændte.

2 uger senere (da er jeg 5 uger henne), begynder jeg at bløde. Jeg får taget en masse blodprøver og efter en del venten finder vi ud af at jeg stadig bærer rundt på et fint lille foster og at det højst sandsynligt har været en spontan abort af et tvillingefoster.

Dagene og ugerne går og alt forløber godt. De første små "spark" mærker jeg i uge 17 og så er kærligheden til vores lille blyp total! Jeg bliver sygemeldt fra mit arbejde i uge 24 på grund af stress, og får tjekket alt hvad der har med den lille at gøre og intet tyder på at jeg har risiko for for tidlig fødsel eller noget som helst andet. Alt ser bare skønt ud!

Jeg henvender mig til hospitalet i uge 26 fordi jeg ikke rigtig mærker babyen så meget. De tilbyder mig promte en scanning og der ser (og hører) vi at der bestemt er gang i maven, så endnu en gang bliver angst ændret til lykke! Et par uger går, stadig uden de helt store spark og da jeg d. 27. maj 2009 ikke har mærket noget i lang tid, ringer jeg til hospitalet igen. Denne gang virker de en anelse overraskede over at jeg intet mærker og vi får besked på at troppe op med det samme. Den første jordemoder prøver at finde hjertelyden, men der er meget stille... hun fumler rundt med apperatet og prøver at berolige os med at den kan ligge forkert, og at hun har svært ved at skrue op for lyden. Jeg glemmer aldrig følelsen af at ligge der, kigge ned i fodenden, hvor min mand sad og var fuldstændig opløst i tårer... Jordemoderen fortæller os at vi skal scannes og at hun vil tilkalde en læge. Vi venter nok ikke mere end 5 minutter før jeg lægger mig tilrette på briksen. Lægen forklarer os at hun lige vil kigge på skærmen inden hun viser os den. Der er MEGET stille på stuen. Pludselig udbryder min mand "den ligger jo helt stille" og lægen svarer "ja, det gør den". Med et fik vi revet tæppet væk under os. Oppe på skærmen ligger vores lille ønskebarn fuldstændig roligt med fingrene i munden. Ingen bevægelse, intet hjerteslag. Vores lille blyp er død.

Efter at have udført de værste telefonopkald i mit liv, til familie og venner, med beskeden om at vi havde mistet vores lille ufødte barn, får vi en stue på fødegangen og fødsel bliver forsøgt sat i gang. Efter 30 timer med veer og en hård kamp fra lægernes side for at sætte det hele i gang, føder jeg fredag d. 28. maj 2009 kl. 20.15 en smuk, velskabt, men meget lille pige som vi giver navnet Elvira.

Klokken tolv samme nat forlader vi Rigshospitalets fødeafdeling uden det barn vi skulle have haft med hjem.

Dagene efter fødslen er forfærdelige. Vi havde besluttet os for selv at ordne alle papirerne og afhentningen af vores lille pige efter obduktionen, men som dagene går kan vi godt se at det er fuldstændig umuligt for os. Vi kan ikke andet end bare at fungere. Jeg ligger bare på sofaen og stirrer tomt på tv'et og jeg kan ikke engang huske hvad jeg så 5 minutter tidligere. Søndag eftermiddag ringer vi til en bedemand. Dagen efter sidder vi pludselig i vores lille lejlighed med en bedemand! En bedemand der skal hjælpe os med at give vores Elvira det bedste, som vi kan give hende, nemlig et fint sted at hvile. Vi sidder pludselig og vælger urne og kiste, hvor vi skulle have valgt barnevogn og sparkedragter...

Vi er ikke i tvivl om at hun skal ligge på Bispebjerg Kirkegård, og nu skal vi bare beslutte os for det endelig sted. Vi bliver kørt rundt af en graver og kigger på "Blomsten", et fint sted til børnegrave, men vi falder begge for en urneplads, hvor der står et lille træ lidt væk fra de større. Og skæbnen ville at der var plads til vores lille blyp, vi havde fundet det perfekte sted.

Vi sagde farvel til hende en lille uge efter fødslen. Bedemanden havde sørget for et rum, hvori hendes lille kiste stod. Inden da havde vi fået ham til at lægge et bryllupsbillede af os, en tegning fra en lille kusine og et brev ned til hende. Vi havde fra starten været enige om at min mand og jeg ville sige farvel, kun os to. Så vi gik ind til hendes lille kiste, med den mindste "bårebuket" af lyserøde blomster, bundet sammen af båndet fra min brudebuket, som vi lagde på kisten. Det var en hård afsked, men måden vi gjorde det på var det helt rigtige for os. Vi har bagefter talt meget om, hvor vildt det egentlig er, at vi i sorgens stund tog så mange beslutninger og at vi ikke har fortrudt en eneste af dem.

Nogle dage senere hentede vi hendes urne og min mand bar hende det sidste stykke ned til hendes grav. Vi satte hende selv i jorden og kastede det første jord over hende... Nu havde hun fået sit helt eget sted, hvor vi kunne være "sammen" med vores lille pige.

Vi savner hende hver evig eneste dag. Mange har prøvet at trøste os med; "hellere nu end når I har haft hende i 2 måneder", men som vi svarede; vi ville have givet hvad som helst for at have set hendes øjne, hørt hendes gråd, mærket hendes fingre om vores...

Vi talte meget om, hvorvidt vi var blevet forældre eller ej. Vi besluttede os for at vi var blevet forældre, men at vi stadig havde tilgode at blive mor og far. Det skal vi så være nu! Jeg er nemlig gravid igen. Efter 3 mislykkede forsøg er det endelig lykkedes for os at få den positive graviditetstest og jeg har termin i begyndelsen af marts 2012. Vi er selvfølgelig ovenud lykkelige og glæder os helt vildt, men angsten og tankerne er jo fulgt med. Selvom jeg går med de samme graviditetstanker og spørgsmål som så mange andre gravide, er der jo også min historie som følger med. Frygten for at det kunne ske igen, tankerne om sygemeldinger og ekstra kontrolbesøg og en million andre ting, der pusler rundt i tankerne.

Jeg havde brug for at dele min historie og hvis nu der er andre der går igennem endnu en graviditet, efter at have mistet og som kunne have brug for at dele sorger og glæder med andre :-)

Tak fordi I tog jer tid til at læse mit indlæg!

[Guest]

ej jeg er helt uden ord. :boo :boo :boo Jeg ved slet ikke, hvad jeg skal sige.

Selvfølgelig er i forældre, og tillykke med at i nu endelig kan blive mor og far. Samt velkommen til og 1000 tak fordi du ville dele din historie med os...

[Guest]

Det gør mig ondt med jeres tab :kram2

Stort tillykke med de to streger :glad

[Barbamama]

Ej, jeg sidder bare med helt røde øjne...

:kram :kram

Hvor har I været stærke. Og tillykke med jeres lille ny mirakel :biglove

[Solvej99]

Åh, hvor jeg sidder og græder nu :boo

Det gør mig utrolig ondt at I skulle opleve det.

Men kæmpe stort tillykke med graviditeten. Denne gang skal det nok gå godt :goodluck

:kram

[Tweedie]

For det første, hvor gør det mig ondt at høre om jeres tab.. :kram2 :boo

For det andet, ej hvor dejligt og stort at i (allerede) står med to streger.. :goodluck :glad

[TiaK]

Puh ha, det krævede en del tårer at læse din historie! Hvor er jeg ked af I har mistet!!

Tak fordi du delte din historie og glæder mig til at læse en positiv fødselsberetning fra dig næste gang! Tillykke med graviditeten!

[Guest baby2011]

Stort tillykke med jeres Elvira :loveshower :loveshower I er hendes forældre og det vil i altid være, så selvfølgelig savner i hende hver eneste dag ...

Det gør mig ulideligt ondt at høre hun ikke fik lov, at blive hos jer. Det er så tragisk og meningsløst når noget sådan sker.. Et menneske burde ikke opleve at miste et barn :( Det er fuldt forståeligt at du er bange og nervøs nu hvor du er gravid igen, det tror jeg langt de fleste ville være. Du skal bare læsse af på os herinde, vi er altid klar til et klap på skulderen og et :kram2

Mange gange tillykke med de to streger :stork Det er jo fantastisk...

[Mor til de skønne]

Hvor gør det mig ondt, at læse om jeres tab :boo Der hvor du skriver om, at hun ligger med fingrene i munden, var jeg helt færdig :boo Hvor må det have været et mararidt :kram2 Og selvfølgelig er I blevet forældre - til en lille stjerne :kram2

Og så selvfølgelig stort tillykke med, at du igen er blevet gravid :loveshower Kan godt forstå alle dine tanker...

[Guest baby2011]

Og forresten...

:balloons Velkommen til BK :balloons

[Morpige]

:kram2 :kram2 :kram2 :kram2

Først tillykke med de to streger og at du nu skal være mor igen

Men sidder med tårer i øjnene, ser du jeg har mistet mange mange gange, men aldrig så sent at jeg måtte føde mit barn og begrave det. Jeg kan sagtens sætte mig ind i hvordan du gerne ville have oplevet Elvira istedet for slet ikke at få chancen og jeg føler med dig/jer. Og angsten for den nye graviditet forstår jeg så godt, da jeg var gravid med Alexander blev jeg ved med at tro at jeg ville tabe barnet, for det plejede jeg jo at gøre. Og skulle jeg give mig selv et råd i dag, så var det at glæde mig over den nye graviditet uden at være bekymret hele tiden - hellere glæde sig og blive skuffet, end at være bange og skuffet på forhånd. Det ville jeg ønske jeg kunne have været. Jeg ved jo ikke hvad der hjælper dig. Men jeg håber at du i 2012 står med dit barn i armene og ser det første smil :kram2 :kram2 :kram2

[TroldeMor]

Jeg kan slet ikke udtrykke hvor ondt det gør mig, at i har oplevet så smertefuldt et tab! :kram2 :kram2

Hvor er det stort at i nu skal være mor og far.... Stort tillykke med det!! :wub

Jeg kan godt forstå at tankerne hober sig op, og det må være svært at smide nervøsiteten til side.... Men jeg håber at det lykkes, så du også kan finde ro til at nyde din graviditet!

Mange tanker herfra! :kram2

[Miss-Mette]

Hold nu k*ft en tur i har været igennem, jeg sidder her og stor tuder og føler virkelig med jer :kram

Jeg er selv lige blevet moar og må da indrømme at jeg har haft tankerne konstant igennem min graviditet, hvorfor jeg også var lykkelig for at nu var han endelig ude hvor vi kunne komme til ham, hvis der skete noget!

Jeg vil ønsker jer alt mulig held og lykke med den lille spirer i mavsen, og vil glæde mig til at følge jer :glad

[MissingLink]

Kæreste du. Jeg kan på ingen måde forestille mig hvor forfærdeligt det må have været for jer begge :boo Kan kun sende jer mine varmeste tanker og kram i massevis. Jeres Elvira fik de bedste forældre hun kunne have ønsket sig, og der ligger nu en meget heldig baby i din mave, der til marts kan komme ud til sine forældre :loveshower

Tusind tak fordi du ville dele din historie med os. Alle mine "problemer" er forsvundet for i dag. Mange tanker, kram og ønsket om en dejlig graviditet :kram :kram

[Tina80]

Kondolere rigtig meget med jeres tab og ønsker jer samtid tilykke med jeres datter.

jeg er desværre ikke selv gravid igen (men prøver ihærdigt) men mistede tvillingerne i uge 20 og 25 her sidste år) Så kender alt til din frygt og har også tænkt mig at få en klar følgeplan af lægen og sygehuiset når det forhåbentlig lykkes igen.

Stort tillykke med den nye graviditet, håber den bliver der. Ved I hvad der gik galt sidst?

[Guest AngelJuul]

Stort tillykke med jeres prinsesse :kuller hvor gør det mig så ubeskriveligt ondt, at i ikke kunne få hende med jer hjem :kram2 :kram2 :boo :boo

Håber ikke det gør noget at jeg spørger, men fandt man en grund til hvorfor det ikke gik som det burde ?? :kram2 :kram2

Stort tillykke med den lille spire :stork håber at i får en skøn tid, men det er helt forståeligt at du er nervøs og tankerne kredser om det der skete sidst :kram2

Og så stort velkommen herind :bunny

[Fru-Nielsen]

Puha.. Som mange andre må jeg indrømme, at tårerne pressede sig på.

Jeg håber alt det bedste for jer for fremtiden :kram2

[Lapooh]

Tak fordi du delte din historie med os, og det gør mig utrolig ondt..

Men stort stort tillykke med de 2 røde streger

[Hilde]

Det gør mig rigtig ondt, at I mistede lille Elvira :boo

Jeg krydser rigtig meget fingre for, at det hele går godt denne gang :gravid :goodluck

Det er meget forståeligt, at I er nervøse, men det skal nok gå godt!!!

:kram2 :kram2 :kram2 :kram2 :kram2 :kram2 :kram2 :kram2 :kram2 :kram2

[tsecret]

Tillykke med den lille nye spire - jeg er sikker på Elvira-englen glæder sig til at blive storesøster :)

Min kusine fik et dødfødt barn som det første barn. Derefter fik hun en fin og velskabt dreng. De havde noget bøvl med at gøre ham til storebror (bl.a. nogle SAer), men nu har han hele tre lillesøstre som bare kom lige på 1-2-3. De virker som en meget lykkelig familie nu :)

[kejzer]

:kram2 tak fordi du delte din historie om jeres lille Elvira. :biglove Viste obduktionen hvad der var sket?

Tillykke med den lille ny spire :loveshower

[Nitzen1987]

:boo Sikke en tur i har været igennem :boo det er ikke noget man ønsker, at nogen overhovedet kommer til at opleve :kram2 Tak fordi du delte jeres historie :kram

Tillykke med din nye graviditet - håber at den kommer til at forløbe planmæssigt og at I står med jeres baby i armene om ca. 7 måneder :goodluck med det hele og velkommen til BK :balloons

[metten86]

Puha, sidder helt med en klump i halsen. :boo :boo Hvor gør det mig ondt at høre om Elviras ALT for tidlige afsked.. :kram2 :kram2

Jeg kan godt forstå du er nervøs og bekymret for den her graviditet og det vil du sikkert være uanset hvad jeg, jordemoder, læge eller nogle andre for den sags skyld, siger.. Men mit bedste og eneste råd er at tænke positivt og nyde din graviditet så meget som muligt og det håber jeg du gør.. Stort tillykke med din kommende baby. Jeg ønsker jer rigtig rigtig meget medvind i den her graviditet og fremover.. :kram

[tazdiginez]

Jeg har hele dagen prøvet ihærdigt at læse denne tråd - denne historie om jeres tab!

Jeg har konstant måtte stoppe op i frygt for at give mig ud i gråd og så starte forfra, når jeg følte jeg kunne igen.

I er nogle utroligt stærke mennesker, dig og din mand!

Jeg ved slet ikke hvad jeg skal sige - ikke andet end at det lille vidunder i venter jer nu, jo er et mirakel!

Jeres frygt for at miste igen, kan jeg sagtens forstå er kæmpe stor og jeg håber virkeligt at i bliver taget _meget_ seriøst af jordemoder, læger osv.

Der er aldrig noget der nogensinde vil kunne gøre op for jeres tab og jeg føler sådan med jer og jeg håber virkeligt for jer at det lykkedes denne gang :goodluck

velkommen til :)

[tazdiginez]

Jeg har hele dagen prøvet ihærdigt at læse denne tråd - denne historie om jeres tab!

Jeg har konstant måtte stoppe op i frygt for at give mig ud i gråd og så starte forfra, når jeg følte jeg kunne igen.

I er nogle utroligt stærke mennesker, dig og din mand!

Jeg ved slet ikke hvad jeg skal sige - ikke andet end at det lille vidunder i venter jer nu, jo er et mirakel!

Jeres frygt for at miste igen, kan jeg sagtens forstå er kæmpe stor og jeg håber virkeligt at i bliver taget _meget_ seriøst af jordemoder, læger osv.

Der er aldrig noget der nogensinde vil kunne gøre op for jeres tab og jeg føler sådan med jer og jeg håber virkeligt for jer at det lykkedes denne gang :goodluck

velkommen til :)