Guest Diden

Diden's liv og hverdag

161 posts in this topic

Jeg glemte helt at skrive dagens gode oplevelse.

Da vi skulle ud at gå for at købe ind og samtidig med prøve at få Lærke til at sove lur fik han blidt taget barnevognen fra mig, lagde Lærke ned (uden brok fra hende!) og gik selv med barnevognen.

Jeg fik gestikuleret at det lige præcis var det der jeg ikke kunne, hvortil han svarede på en pæn måde at han havde lidt svært ved at tro på mig, men sådan var det jo.

Det var sgi da dejligt:)

Share this post


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Jeg har fulgt med på side linjen.

Du får først et kæmpe kram. Du er samme sej at du fortsætter med at kæmpe. Det må virkelig være hårdt men er sikker på dine piger holder dig oppe.

Jeg synes overhovedet ikke det er i orden at jan forventer du gør alt. Og hvad ang. Skilsmisse og med at kæmpe for Lærke. Jeg ved godt det er bisse, men kommer det dertil så skal du fortælle hvordan det har foregået hjemme og hvor lidt han har hjulpet til med hende. Er sikker på det er det der vil redde dig så du får hende mest.

I mine øjne så et eller andet sted skulle han ikke have haft børn. Han virker meget ligeglad og overlader rigtig meget til dig. Mon ikke den store pige reagere som hun gør fordi hun mangler sin far?

Share this post


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Så lovede jeg en større opdatering på det hele, jeg ved dog ikke hvad jeg skal skrive. 

 

Vi blev enige om at jeg ville prøve at blive bedre til at skræppe op når jeg følte mig uretfærdigt behandlet, eller ikke syntes om det han sagde, i stedet for at samle sammen (ikke at jeg vil tro det hjælper på hans måde at håndtere tingene på, men vil godt prøve) og hele dagen i går var faktisk ok. Han talte pænt, og var bedre til at komme med konstruktiv kritik i stedet for hans stikpiller. Så generelt en ok succes. 

 

Jeg ved bare ikke hvor længe det vare. Som han selv siger husker han nok i en uge at opføre sig "ordentligt" og så glemmer han det igen. Hvordan man kan glemme at afhængig af sin opførsel gør som sin kære ked af det kan jeg så ikke forstå, men sådan er han. Glemmer alt hvad der i hans optik ikke er vigtigt. Det har så også resulteret i at selvom jeg en 2-3 gange fordinden har informateret ham om at jeg en dag skal et eller andet, til fest eller besøge en veninde kan han sagtens mene at det har jeg ikke sagt noget om (fordi han glemmer det igen). 

 

Lige nu har tøserne og jeg 3 dage alene. Eller ja det vil sige han skal på arbejde mens vi har påske ferie. Efter vores krise i weekenden har jeg det faktisk ok med at det er sådan. Det er efterhånden sådan at jeg har det ok i hverdagene, og ser som udgangspunkt frem til weekenderne til at vi kan være sammen, men det der kommer til at ske lever aldrig rigtig helt op til mine forventninger. Jeg ved ikke helt hvad jeg forventer, men ja. 

 

Påsken er top proppet. Torsdag har vi ingen planer, Fredag tager vi op til mine forældre da vi holder påskefrokost der Lørdag, og Søndag køre vi sydpå hvor vi stopper til en fødselsdag i Viborg hos Jans familie. Og så har vi Mandag til at slappe af i. 

 

Jeg glæder mig meget til at komme hjem, Lærke og Sara elsker deres bedsteforældre, og det er et af de få steder hvor jeg føler mig mindre som alene forældre fordi der rent faktisk er nogle der kommer og tager Lærke, ikke fordi de skal, men fordi de gerne vil hende. 

 

 

Mht. HVIS jan og jeg skulle ende med at blive skilt, og det skulle ende i retten omkring samvær tror jeg ikke jeg har noget at frygte. De kan jo selv se hvor han har arbejdet, og jeg kunne ikke forestille mig at han kunne finde på at benægte at det er mig der har været primær forældre indtil nu. Det ville være en alt for stor ændring hvis Lærke pludselig kun skulle se sin primære forældre gennem 2 år hver 14. dag, og det er langt fra til hendes tarv, og det er i sidste ende det de ser på. 

 

Jeg har tænkt meget på hvordan jeg ville have samværet til at køre hvis vi kom dertil, hvor jeg havde forestillet mig han fik hver 2. weekend samt nogle dage i hverdagene hver uge, jeg har jo nogle lange vagter på arbejdet der gør at jeg ellers skulle have haft barnepige på, så kan der ligeså godt komme en samværs aftale der. 

 

Jeg kunne nok godt strække mig til at blive enige om en 7-7 ordning, men det ville betyde at vi skulle bo i den samme by. Jeg havde ellers en lille forestilling om at flytte til Herning hvis det skulle komme dertil.

 

Hold da kæft, læs lige hvad jeg skriver....  :blink Jeg har jo næsten en komplet plan for  hvordan det skal fungerer rent praktisk. det bliver jeg også næsten nødt til når der er børn med i kabalen. 

 

 

Det kommer nok ikke til at være sidste gang vi kommer op at skændes, det ville være urealistisk at regne med. Men jeg satser bestemt ikke på at vi kommer derud igen hvor vi ikke kan se andre udveje end skilsmisse uden at en af os (læs mig) skal leve med hvordan den anden er. 

 

 

Fremover tager jeg bare en dag af gangen, og vil i de her dage koncentrere mig om mine tøser. 

Share this post


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Du fortalte ham jo netop, hvordan du havde det :blink

Så jeg forstår ikke det med at du skal lære at skræppe op?

Men ja.. Bare du lover mig at mærke efter i dig selv Ditte. Du fortjener lykke og ikke et håb om det :kiss

Share this post


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Annonce ♥

Jeg kan ikke lade være med at studse over at DU skal blive bedre til at sige til, når han ikke opfører sig ordentligt. Hvorfor f*nden er det ikke HAM, der skal blive bedre til at opføre sig ordentlig og du nok skal hjælpe ham på vej!?

Du må ikke lade ham overbevise dig om det er dig/dine følelser, der er det største problem!

Share this post


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Jeg er enig med de andre I, at det stadig virker som om, at I har aftalt at du skal ændre dig, og at der ikke er "nok" i aftalen, som kræver noget af ham.

Omvendt tænker jeg, at man kan ikke klippe hår af en skaldet mand, og hvis han på den ene eller anden måde ikke kan "finde ud af" f.eks. at være med til at mærke, om han er gået over stregen, så kunne nogle konkrete aftaler/redskaber måske hjælpe?

Jeg tænkte, om det kunne være godt for jer, at have en STOR kalender og/eller ugetavle. På den kan der dels stå, når I har aftaler (så det ikke handler om, hvorvidt du har sagt det eller hvorvidt han har glemt det - men om at det står sort på hvidt i kalenderen).

Og så tænker jeg, om I kunne aftale en times tid (eller mere, hvis det er realistisk), der er reserveret til at få sagt de ting, der evt. ikke blev sagt i løbet af ugen. Sådan, at HVIS du kommer til at samle sammen på frustrstionerne eller HVIS han ikke helt hører dem, når du giver udtryk for dem, så når de i det mindste max at blive en uge gamle. Én fast time om ugen uden tv, iPad, mobil, whatever, helst mens børnene sover eller passes. Hvor man skal spørge, lytte, være konstruktiv og også ROSE. Det skal ikke være "Jans ugentlige skideballe-time" og det skal heller ikke være "Den eneste time i ugen, hvor Ditte må give udtryk for frustrationer". Det skal være en kærlig time, hvor der bliver løsnet lidt på ugens knuder. På en måde kunne man kalde det jeres egen personlige parterapi (Men sådan skal du nok ikke sælge det til Jan ;))

Share this post


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Og det skal selvfølgelig ikke kun være "Dittes time". Måske har Jan også nogle frustrationer han vil ud med?

Share this post


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Og så tænker jeg, at det vil komme dig til gode, at indstille dig på, at beslutningen om skilsmisse ikke ligger ude i fremtiden, men at du er ved at træffe den nu.

Det er helt fint at tænke over forskellige scenarier, men jo mere du spekulerer over, hvad der skal ske i skilsmisse, desto mere er du IMO i gang med at tage beslutningen. Og det er fint, hvis det er den retning, du vil gå. Jeg tror bare, at du vil være godt tjent med at være særligt opmærksom på, om du bruger din energi på skilsmisseløsninger eller ægteskabsbevarende løsninger :balloons

Share this post


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Annonce ♥

Lige præcis den ugentlige snak - den har vi også her hjemme :) 

Vi har dog timer på, så jeg ikke snakker for meget ad gangen :blush

Det er da værd at forsøge?

Share this post


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Det lyder som en god ting med den "samtale-time". Jeg tror du har ret mette at jeg ikke skal sælge den som vores egen par terapi ;) 

 

 

Jeg tror dog også du har fat i noget af det rigtige Mette. Han kan ikke se at han går over stregen, og når han gør det er jeg rigtig god til bare at bide det i mig og lade som ingenting for det er nemmere end at tage konflikten/diskussionen, for når jeg gør det fare han i forsvars position, for det er i hvert fald ikke ham der er noget galt med. 

 

Jeg vil prøve, ligesom jeg har gjort med Sara på det sidste, skrive episoder ned for bedre at kunne huske dem, til den her ugentlige snak. Og ikke kun de dårlige episoder, men også de gode, som feks i går med barnevognen. 

 

Han var faktisk generelt sød i går. Roste mig for min mad, var generelt kærlig. Det er sjældent jeg ser ham sådan. 

Share this post


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Og kan da lige smide en succes oplevelse med i ringen :D

 

jeg kunne selv putte Lærke i dag hvor jeg lagde hende ned inden hun blev kørt ud! Hun blev ikke glad for det nej, men prøvede ikke på at sætte sig op igen som hun ellers plejer (sang også elefantens vuggevise imens som jeg gjorde det da hun var mindre) og hun brokkede sig lidt da jeg gik fra hende men har ellers ikke hørt mere fra hende siden!

 

:glad SUCCES

Share this post


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Dejligt med puttesucces og MEGET dejligt med en mand, der giver ros og kærlighed! :loveshower Husk det og fortæl, at det gør dig glad :)

Share this post


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Annonce ♥

Puuuh, det lyder som mit forhold med T.

 

Jeg kunne ikke holde til det. Ville ikke holde til det.

 

Nej, så hellere være alene.

Share this post


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

:kram du ved hvor du kan finde mig hvis du har brug for det :kiss og husk du IKKE er alene du har den dejligste veninde i Taz, et rigtig godt netværk i mum-gruppen og et fantastisk panel af skønne kvinder her på BK

Share this post


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Har ikke noget klogt at skrive, andet end det der allerede er skrevet, men vil ikke forlade tråden uden at sende en masse :kram :kram :kram

Share this post


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Og så bliver han irriteret over at Sara og hendes kusine har været nede og købe ind til at bage ?! Fordi han ikke er lavet af penge <_<

Episoden er kommet på listen.. Dybt suk!

Share this post


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Og jeg blir nok dobbelt så irriteret over den respons fordi jeg kæmper med en Lærke der nægter at sove..

Jeg lære aldrig at forstå at pengene altid vil være 1. Prio i hans liv over hans familie. Jo det er vigtigt at pengene ikke slipper op, men der er vel for pokker nok til at vi kan mærke at vi lever og det hele ikke bare er spænke og spare.

Især efter vi flyttede i hus er han blevet slem til at være endnu mere nærig og besparende en da vi mødte hinanden - og mange af de forbrugslån vi sidder i og har siddet i gennem tiden er på hans initiativ.. Når han gerne vil have noget kan vi godt sætte os hårdt, men når vi andre så efterfølgende godt kunne tænke os lidt kan det ikke lade sig gi sig fordi vi "sidder hårdt"

Og det synes jeg bare ikke vi gør med et rådighedsbeløb på 12k+ hver måned, men hver gang vi bare har brugt lidt penge skal jeg have den her dårlig samvittigheds tale om hvordan vi ikke kan blive ved med at bruge penge på den måde osv osv osv...

Penge penge penge penge... Det er det eneste han tænker på, det eneste han kan finde ud af at tale om, det eneste han bekymre sig omkring..

I hvert fald min opfattelse.. Det er nærmest en psykotisk besættelse

Share this post


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

:kiss :kram2

Vi sidder hårdt i det - og det ved alle herinde, men hverken J eller jeg tænker så ekstremt stramt på pengene som Jan gør.

Det er en fornuftig egenskab at have, hvis ikke at han var så dobbeltmoralsk med det ;)

Share this post


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

En psykotisk besættelse? :blink

Altså nu ved jeg godt, at bk er et sted, hvor man kan få luft og bruge nogle andre ord end man måske ville have gjort overfor partneren. ;)

Men jeg får sådan lyst til at tage Jan i forsvar her. Ok, jeg kan heller ikke se noget problem i at man køber ind til at bage. Og han kunne godt have sagt noget på en pænere måde. Men jeg kender følelsen af at være så klemt i økonomien at det mindste "spild" kan slå en ud. Og jeg ville blive rigtig ked af det og sur, hvis min ægtefælle betragtede noget ved mig som en psykotisk besættelse. Især, hvis det var økonomi, hvor vi faktisk havde gæld, og dermed IMO grund til at spare.

Der er sikkert flere ting i det, men jeg tænker lidt her, at selvom der er MANGE ting, hvor Jan kunne være bedre til at forstå dig, så er det her måske et punkt, hvor han har brug for lidt forståelse? Det lyder i hvert fald for mig, som om han føler sig klemt og ikke føler sig forstået på det...

Undskyld jeg lige tager de kritiske briller på i din tråd, hvor du måske bare skulle lufte. Men det er kærligt ment med ønske om at I får det bedre sammen :kram2

Share this post


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Vi sidder hårdt i det. Når alt er betalt har vi 600 kr tilbage og så kommer der så lidt ind fra ekstra Jobs så vi har til mad hele måneden. Jeg ville bære lykkelig hvis jeg havde samme rådigheds beløb som jer ;)

Selvfølgelig skal man passe på sine penge, men man skal ikke føle det hele er surt og at man ikke kan tillade sig at købe noget. Du må jo også have tjent nogle af de penge.

Jeg tænker lidt om det kunne være en ide med lommepenge måske og at nogle af dem blev delt ud til hvis det mangler noget til børn?

Jeg tror ikke jeg kunne leve med at den ene part var skyld i nogle forbrugslån, og stadig synes det var i orden han købte noget når han ville have noget, hvor i andre skal passe på. Synes ikke det er fair overfor dig eller børnene.

Share this post


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Ja ok jeg overformulerde mig vist lidt :) Men jeg synes i hvert fald han er manisk omkring det. 

 

Men jeg tror du har fat i noget Mette. 

 

Efter jeg havde skrevet beskeden ringede han igen og undskyldte for hvordan han havde reagereret men han troede at de havde brugt samtlige 200 kr på at handle ind til bageri som de havde fået med, hvor jeg også sagde at det havde de ikke, de havde brugt mange penge men ikke alle 200. De havde brugt 97,5 hvilket han også synes var meget, og så fortsatte den derfra. Vi kom aldrig rigtig til en definitiv konklusion da Lærke begyndte at græde igen (og det endte med at vi bunkede i gæsteværelset og sov resten af natten uden problemer, hvilket Jan lød tydeligt irriteret over i tlf fra morgenen af. Han kan ikke lide at sove alene) 

 

Men af hvad jeg kunne forstå på ham ville han gerne at jeg ringede og spurgte ham om det inden vi gik ned og købte ind til sådan nogle ting. 

Jeg kan godt se hans behov for bare at have lidt at skulle have sagt herhjemme, men jeg synes også bare jeg har bedre at lave end at skulle ringe og ansøge om at få lov til at købe ind til noget i 3 eksemplarer (som jeg fik det formuleret i tlf <_<) men jeg kan dog godt forstå ham (fik jeg ikke sagt) at det kan også godt være vi skal derhen for at undgå de her konflikter, for jeg er ærlig talt ved at være træt af det. 

 

Jeg HADER at tale om økonomi for intet kunne interessere mig mindre til trods for at det er vigtigt. 

 

Han blev med at male fanden på væggen at hvis han nu blev fyret, hvis hans sygdom nu eskalerede eller andre ting skete så ville han have nedbragt vores gæld så meget som muligt - og jo jeg kan godt se hans pointe, men som jeg også sagde hvis vi lever sådan hele tiden kan jeg ikke se at vi lever. (ikke at nedbringe gæld, men at vi hele tiden skal passe på vores penge, til trods for at vi ikke bruger ret mange, eller særlig tit, netop for at undgå at høre på at han brokker sig)  

 

Jeg ringede og sagde godmorgen da Lærke havde hoppet på mig i lidt tid, og der lød han stadig hammer irriteret (ved ikke om han er af den opfattelse at jeg lagde mig ned på gæsteværelset med Lærke med vilje uden der var behov for det, for at straffe ham :/ )

Share this post


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Altså, hvor mange lommepenge, det er rimeligt at bruge og hvordan, det tør jeg ikke blande mig i ;)

Men jeg tænker, at på økonomi fronten, der har Jan brug for noget forståelse og noget kærlig lytten. Da jeg lige læste om dit og hans forhold til penge, kom jeg til at tænke på noget, du tidligere havde skrevet om rengøring. Så vidt jeg husker, var/er Jan fuldstændig ligeglad og forstår ikke at det er så vigtigt for dig, mens du går meget op i at der skal være ordentligt rent. Og I kan nok blive enige om, at det er vigtigt, det interesserer ham bare ikke. Jeg tænker at det lidt er en parallel til det du skriver her om økonomi? Måske ikke helt, men altså, I har på en måde hver jeres ting, som ER vigtig, men hvor den ene synes at man godt må bløde op, mens den anden kan få det rigtig skidt, hvis det ikke er i orden. Kan det ikke passe? Hvis jeg har ret, så prøv at læse dine indlæg igen og forestil dig, at Jan har skrevet dem om dig og rengøring ;)

Den med gæsteværelset, der tænker jeg bare at han er rigtig ked af det, og har følt sig ensom. Jeg er med på, at du gjorde det for at få Lærke til at sove, men derfor kan han jo godt føle sig lidt forladt alligevel. Det er vel i virkeligheden bare fordi han elsker dig og rigtig gerne vil sove ved siden af dig? :)

Share this post


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Og så tror jeg btw ikke, at man nævner de ting for at male fanden på væggen, men for at give lyd for de bekymringer, han oprigtigt har (og som jeg egentlig synes er ret reelle. Han vil jo bare gerne passe på jer og sikre jer i tilfælde af at han bliver mere syg). Og vi kan da hurtigt blive enige om, at et liv i frygt ikke er noget liv. Men jeg tror ikke, at Jan "vælger" at frygte de ting, lige så lidt som du vælger, når du bliver ked og såret over hans hårde ord. Det er hans følelser og dem har han det til at have, og han har nok mere brug for et kram, end at få at vide at han maler fanden på væggen.

Jeg tror, han har brug for et kram :biglove Ligesom du fortjener det, Ditte :kram2 Jeg synes stadig, at der skal tages mere hensyn til dine følelser også, i det her forhold :kram2

Share this post


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Jeg har aldrig rigtig tænkt på det sådan... tak for det Mette :) Jeg tygger lige lidt mere over det.

 

Har talt med Jan lidt mere om det her fra morgenen af, men vi ville tales ved senere igen :)

Share this post


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Jeg har aldrig rigtig tænkt på det sådan... tak for det Mette :) Jeg tygger lige lidt mere over det.

Har talt med Jan lidt mere om det her fra morgenen af, men vi ville tales ved senere igen :)

Det kan også godt være, at det er totalt skævt. Men kram går man alligevel sjældent galt i byen med :)

Share this post


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Create an account or sign in to comment

You need to be a member in order to leave a comment

Create an account

Sign up for a new account in our community. It's easy!


Register a new account

Sign in

Already have an account? Sign in here.


Sign In Now

Annonce ♥