Mistel - Mindre - Mindst!

[Lovely Lady]

Update? :kiss

[Mistel]

Tak for alle jeres søde kommentarer, piger. I er bare så gode!

 

Well - det går sådan...echhh....

 

I fredags på trods af daglig motion havde jeg tabt lige præcis 0,0 kg! Hmfr! I denne uge har der været bare rigtig sociale arrangementer, og jeg har sådan lidt besluttet at ja, så må slankekuren bare vare det længere..

 

Men jeg er træt. Sådan rigtig, rigtig træt. Jeg er træt, når jeg vågner om morgenen og kan næsten ikke komme ud af sengen. Jeg falder i søvn på sofaen kl. 20.30 og ja... Jeg er nu, bare for en sikkerheds skyld, begyndt at tage en almindelig vitaminpille. Bare fordi..

I fredags var jeg sammen med min veninde J, som er syg af kræft. Det er alvorligt - hun bliver ikke rask. Men hun er heldigvis heller ikke så syg pt. at vi er ved at planlægge begravelsen. Men det er HÅRDT at være sammen med hende. Altså, jeg ved godt, at det der er hårdt ved mig ikke er i nærheden af at kunne sammenlignes med, hvad der er hårdt for hende! Men det er frygteligt at sidde sammen med et menneske, der har været ens ven i over 30 år og så høre på hvad behandlingen gør ved hende, at ægteskabet lider, at... ja alt muligt. Hun er på et punkt lige nu, hvor hun er bekymret for om lægerne tager de rigtige valg ang. hendes behandling. Og hun sidder alene til de samtaler med dem - og får måske (fornemmer jeg) ikke kommunikeret disse tanker. Jeg har tilbudt hende at tage med næste samtale - jeg kunne se, at det ligesom fik tandhjulene til at dreje. Jeg tager med, hvis hun vil have det. Og det er bare en skræmmende tanke. Sidder jeg og piver - mig der har et valg.. Det var en virkelig vildt hyggelig dag - og jeg nød det meget. Men det tager bare så meget ud af mig. Og jeg er træt....

Og slankekuren - det er egentlig ikke fordi disse ting gør, at jeg så bare flytter ned i en slikskål. Men det er ekstra hårdt, jeg synes ikke rigtig min krop samarbejder (altså - jeg tror nu dybest set kroppen er nogenlunde maskinelt indrettet, hvad disse ting angår). Men ja. Det er svært for mig at se, at der skulle være en kæmpesucces på fredag - især efter en 4-dages weekend med alle mulige arrangementer.

Men jeg VIL i mål. Jeg VIL!! Målet virker bare temmelig langt væk lige nu...

[Lovely Lady]

Well, status quo er bedre end plus, men jeg kan da godt forstå, at det ikke lige er drømmescenariet. Jeg vejer nu ikke selv nødvendigvis mindst lige de første dage efter øget motion - det er en lidt mere langsigtet ting, og jo primært en rigtig god ting for ens krops tilstand :)

Åh altså, den der træthed man kan blive ramt af... Jeg mindes en periode for nogle år siden, hvor jeg overvejede at sove lur bag døren på mit kontor, og hvor jeg næsten ikke kunne slæbe mig rundt i dojoen (karatesal) <_< Det gik heldigvis over igen, men suk...

Kræft er noget af det mest afskyelige... Jeg mistede min far til en aggressiv levercancer for små fire år siden, og selvom det var mest synd for ham, at han var syg, så var det sq også synd for mig - det er benhårdt for de pårørende, og du må sq gerne pive lidt (bare ikke til hende og hendes mand :) ).

Du skal nok nå i mål, søde Lady Mist - men jeg kan godt forstå, at modvinden virker strid lige nu :kiss Jeg vil stadig holde på, at det er vigtigt at zoome ind på, hvor meget sund mad og motion gavner hele ens system, også når det ikke lige giver udslag på vægten :)

[Forunderligt]

Stort kram til dig, håber der har været lysere dage siden og at næste vejning blir værd at prale med. 

:kram2

[Mistel]

Well, jeg synes alligevel, jeg vil komme med en lille up-date, selvom jeg godt nok stadig hænger lidt i bremsen.

Det er stadig hårdt og irriterende og vægttabet er virkelig begyndt at gå langsomt. I følge mit første mål mangler jeg nu at tabe 8 kg. Når jeg kigger mig selv i spejlet tænker jeg, at mindre end 10 kan ikke gøre det. Men vi må se. Jeg er frygtelig dårlig til at vurdere mit eget udseende - hvilket vel også i et eller andet omfang forklarer, at jeg bliver alt for tyk uden at "opdage" det. Det kan der sikkert gives mange psykologiske forklaringer på.

Sidste uge havde jeg tabt lige præcis 100 gram. Suk. Men altså ok, hellere 100 gram af end på. I denne uge synes jeg virkelig jeg har været god - bl.a. valgte jeg faktisk at melde fra til firmasommerfest (som jeg selv har arrangeret), fordi jeg ikke kunne overskue både at skulle have restaurationsmad OG misse min træning. I morges havde jeg så tabt 400 gram, hvilket vil sige, at jeg har tabt i alt 12 kg. Dvs. jeg har nået mit mål, som hed 12 kg til i morgen og siden 15/1 og 6 kg siden 14/3. Jeg tror måske, at "kampen om de sidste kilo" i et eller andet omfang er sat ind. I hvert fald ryger det ikke bare af mig, som det gjorde i starten. Og jeg kæmper også en god kamp for at holde motivationen oppe.. Så alt i alt en vel ok positiv omend lidt mat melding herfra.

[Solberg]

Jeg synes da du er for sej. 12kg er da mega flot. Og 400g ved at tage ansvar og træne i stedet for firmafrokost, så kan du da ikke andet end være tilfreds med dig selv.

Ha´ en dejlig dag.

[Mistel]

Jeg synes da du er for sej. 12kg er da mega flot. Og 400g ved at tage ansvar og træne i stedet for firmafrokost, så kan du da ikke andet end være tilfreds med dig selv.

Ha´ en dejlig dag.

Tak! Du er sød! :)

[Lovely Lady]

Well, jeg synes alligevel, jeg vil komme med en lille up-date, selvom jeg godt nok stadig hænger lidt i bremsen.

Det er stadig hårdt og irriterende og vægttabet er virkelig begyndt at gå langsomt. I følge mit første mål mangler jeg nu at tabe 8 kg. Når jeg kigger mig selv i spejlet tænker jeg, at mindre end 10 kan ikke gøre det. Men vi må se. Jeg er frygtelig dårlig til at vurdere mit eget udseende - hvilket vel også i et eller andet omfang forklarer, at jeg bliver alt for tyk uden at "opdage" det. Det kan der sikkert gives mange psykologiske forklaringer på.

Sidste uge havde jeg tabt lige præcis 100 gram. Suk. Men altså ok, hellere 100 gram af end på. I denne uge synes jeg virkelig jeg har været god - bl.a. valgte jeg faktisk at melde fra til firmasommerfest (som jeg selv har arrangeret), fordi jeg ikke kunne overskue både at skulle have restaurationsmad OG misse min træning. I morges havde jeg så tabt 400 gram, hvilket vil sige, at jeg har tabt i alt 12 kg. Dvs. jeg har nået mit mål, som hed 12 kg til i morgen og siden 15/1 og 6 kg siden 14/3. Jeg tror måske, at "kampen om de sidste kilo" i et eller andet omfang er sat ind. I hvert fald ryger det ikke bare af mig, som det gjorde i starten. Og jeg kæmper også en god kamp for at holde motivationen oppe.. Så alt i alt en vel ok positiv omend lidt mat melding herfra.

Well, det er ikke så mærkeligt, at det går lidt ned i tempo - og der er jo også mindre at tabe af nu - men blæse være med det, det går NEDaf! 12 kg - det er MEGET! Så kæmpestort yay for det :yay :glad :yay og store hep for den kommende tid :D

[Mistel]

Tid til en lille update. Vægttabet skrider atter langsomt fremad, men i det mindste sker der noget. Siden sidste officielle vejning for 14 dage siden, har jeg tabt 900 gram og 500 gram i den forgange uge, hvis vi anser min "hjemmevejning"  sidste fredag for korrekt. I alt har jeg nu tabt 12.5 kg. I denne sammenhæng er al vægttab jo et godt vægttab, men jeg synes godt nok, det er begyndt at gå langsomt. Jeg synes, jeg kæmper, og jeg synes, det er surt. Og selvom 500 gram jo i og for sig er helt fint og lige efter bogen, så føles det bare ikke som om, det står overens med indsatsen. Den følelsesmæssige indsats i hvert fald. Den fysiske - tjo, der passer det (desværre) vel nok meget godt! ;)

Jeg når ikke mit mål om at være under 90 til vi skal til barnedåb på søndag. Jeg er 700 gram fra. Både meget og lidt... Jeg når så formentlig heller ikke ned på 87 inden ferien, men det nye mål hedder så langt ned som muligt!! :D

 

Men jeg får at vide, at jeg ser godt ud! EEEEEElsker at få komplimenter! :D Sygeplejersken i dag sagde, at jeg strålede - nænnede ikke at sige til hende, at det formentlig skyldes mine høfeberbefængte øjne ;) Og så er mine lange ben begyndt at blive bemærket - det er sgu altid noget, når man til gengæld har en fed vom!! 

Nå, men alt i alt går det vel nok meget godt. Bortset fra utålmodighed og metaltræthed..

Jeg går og overvejer, hvordan jeg disponere sommerferien sådan rent madmæssigt. Lige nu tror jeg bare, at jeg ikke er på kur - uden at gå amok i desserter hver dag. Men vi plejer selvfølgelig at spise godt. Til gengæld får vi masser af fisk og sommergrønt, så det er i det mindste sundt, det meste af tiden. Min faste træning stopper med udgangen af denne måned pga. sommerferien. Jeg har lagt en plan, der skulle tage sig af motionen i de 3 uger der går, inden vi rejser. Jeg tager mig simpelthen sammen og smider en zumba-dvd på lørdag og søndag, og så må jeg op på kondicyklen en halv times tid et par hverdagsaftner - så holder jeg niveauet - i hvert fald tidsmæssigt. Det er meget rart at have løst det, for det stressede mig en lille smule med udsigten til, at motionen ville gå helt af fløjten. (Og det gør det med mig, hvis der ikke foreligger en eller anden form for aftale!)

 

Ellers kigger jeg med i de andre slanketråde der er her på siden og får lidt inspiration og motivation. Jeg er blevet voldsomt ærgerrig efter at have tabt 15 kilo. Lidt ligesom da jeg nærmede mig de 10. Det var en stor dag at blive 2-cifret ;) Og 15 - det batter virkelig noget. Det er sådan RIGTIG meget, synes jeg. Og det jo sådan inden for en eller anden form for rækkevidde, selvom jeg med ferie osv. nok først når det til efteråret. Så jeg gentager mit mantra - jeg VIL i mål med det her! Jeg VIL!!

[FruOvervejelse]

Jeg synes altså, det er vildt flot! :yay Du taber dig lidt hele tiden, og det skulle jo nu engang være den sunde måde at gøre det på :)

Hvornår var det nu, du startede?

[Mistel]

Jeg synes altså, det er vildt flot! :yay Du taber dig lidt hele tiden, og det skulle jo nu engang være den sunde måde at gøre det på :)

Hvornår var det nu, du startede?

Tak! :) Det er jeg glad for at høre! :)

 

15/1-15 troppede jeg op hos lægen første gang og blev vejet. Der havde jeg brugt en uges tid eller noget i den stil på at blive sukkerfri, om jeg så må sige, dog uden at veje mig og uden at dyrke motion - og så spiste jeg sådan helt almindelig mad. Ingen junk men heller ikke slankemad. Fra d. 15. satte jeg ind med motion og kalorietælling :)

[Solberg]

Vægten er gået nedad og selvom jeg godt forstår det er irriterende, ja så synes jeg det er en stor sejr, så længe vægtnålen går den rigtig vej. Hvis du sætte fart i vægttabet, kan det være du skal prøve at skifte strategi. Altså udfordre din krop med noget den ikke er vant til. Da jeg for 7 år siden gik hos vægtkonsulenterne, havde de en særlig kostplan, for når vægten gik i stå efter en tid. Det virkede faktisk. Men husk nu; du er utrolig sej, og at komme dertil hvor du er kræver masser af styrke og tålmodighed.

 

:balloon  :glad  :wee

[Lovely Lady]

Det er sq da overall positive takter! Fine tal og en god sommerplan.

 

Jeg glæder mig til at juble over, at du er kommet ud af 90'erne :glad

[Lovely Lady]

Mighty mrs. Mistel! Hvordan går det? Med det hele inklusiv humør :)

[Mistel]

Mighty mrs. Mistel! Hvordan går det? Med det hele inklusiv humør :)

Mighty? Kaldte du mig lige feeeeed, dér?! ;) Nej pjat. Jamen, hvordan går det? Sidste uge var en lidt dum uge. Vi skulle en hel masse og så blev jeg syg og missede dermed min mandagstræning. I fredags sagde min egen vægt minus 300 gram, som jo ikke er alverden, men omvendt helt ok ugen taget i betragtning. Og hellere minus 300 end plus 300. Jeg kom ikke til min egen læge, fordi jeg skulle tælle stemmer efter valget, og jeg kunne ikke nå begge dele. Samlet er vægttabet nu 12,8 kg. 

Humøret? Puh... Humøret kunne være bedre. Jeg ved ikke... Jeg er træt og sur. Jeg synes, min mand er dum. Jeg synes, han er egoistisk, og jeg er træt af altid at være den, der bliver nedprioriteret. Vi kan ikke blive enige om barn nr. 2. Og jeg ved ærlig talt ikke, hvordan vi skal løse det. Vi har talt om en parterapeut eller et eller andet i den dur, som vi kunne vende problemerne og forhindringerne omkring det med. Det bliver selvfølgelig mig, der skal orkestrere det. 

Det er lidt træls, at gå rundt med den følelse, at min mand edderbrandbrøleme er godt gift, selvom jeg godt ved, at han også har sit at slås med, og jeg naturligvis ikke er perfekt. Han siger, han er bange for, at ægteskabet ikke holder til barn nr. 2. Jeg er bange for - nej, jeg ved positivt, at jeg ikke lever resten af mit liv med en mut, presset, stresset mand. Uanset årsagen.

Så der er mit humør. Dårligt. Jeg synes, jeg svømmer mod strømmen, og jeg synes, jeg taber. 

[Lovely Lady]

:kram2 jeg har været inde og ude herfra mange gange, fordi jeg frygtelig gerne ville skrive noget rigtig klogt... Men det er jeg tilsyneladende bare ikke klog nok til...

Altså.. Flot med vægten! Det er det sq - pyt med tempo, bare det går den rigtige vej.

Ægteskabet... Åh den er svær. For nej, man kan ikke leve sammen med et sort hul, der suger glæden og energien fra en på ubestemt tid. Selvom der er medgang og modgang, så bliver man altså syg af at leve i tung stemning for længe. Samtidig er det jo på adskillige måder sindssygt ærgerligt og trist og og og at smide håndklædet, hvis udgangspunktet ellers var godt, navnlig når man har et barn sammen.

Har det slet ikke hjulpet, at han skiftede arbejde?

[Mistel]

:kram2 jeg har været inde og ude herfra mange gange, fordi jeg frygtelig gerne ville skrive noget rigtig klogt... Men det er jeg tilsyneladende bare ikke klog nok til...

Altså.. Flot med vægten! Det er det sq - pyt med tempo, bare det går den rigtige vej.

Ægteskabet... Åh den er svær. For nej, man kan ikke leve sammen med et sort hul, der suger glæden og energien fra en på ubestemt tid. Selvom der er medgang og modgang, så bliver man altså syg af at leve i tung stemning for længe. Samtidig er det jo på adskillige måder sindssygt ærgerligt og trist og og og at smide håndklædet, hvis udgangspunktet ellers var godt, navnlig når man har et barn sammen.

Har det slet ikke hjulpet, at han skiftede arbejde?

Tak. Det er virkelig sødt af dig.

 

Det nye job er ikke det rigtige. Kemien er ikke rigtig. Det er ikke vildt dramatisk - han siger det er søde og rare mennesker, men han vil alligevel søge videre. Han kan ikke se sig selv i det firma i mange år fremover...

 

Jeg er ikke der, hvor jeg vil kaste håndklædet i ringen. Vi havde forleden en stor og tung snak om barn nr. 2, der endte i meget vrede fra min side i hvert fald. Jeg er kommet frem til, at jeg vil gribe det an på en lidt anden måde. Jeg vil ikke længere forlange alle mulige indrømmelser fra ham. Jeg har besluttet at (prøve) at løfte min del af stemningen. Jeg har tænkt mig til at opføre mig som om, vi har det godt og ligesom vi plejer. Så må se om resten følger med - det er min erfaring at nogle gange hiver det ydre det indre med, om jeg så må sige. De sidste 2-3 dage har været rigtig gode, om det så er det ene eller det andet, det ved jeg ikke. Det er sådan set også lige meget. Planen er, at jeg vil gøre mig umage for at vi har det godt - ganske enkelt. Og så må det skabe basis for barn nr 2. Hvis det kan. Sjovt nok er rollerne fordelt på den måde hjemme hos os, at min mand er logikeren, mensatypen, matematikeren. Jeg er kunstneren, den temperamentsfulde og showmennesket. Men det er mig, der kan sætte mig ud over mine følelser. Til en grænse naturligvis...Men når jeg ser på os udefra, så synes jeg, det er lidt pudsigt.

 

Mht. diæten har jeg sprunget denne uge over. Der har bare været for meget. Ovenstående problematik, der skal fyres på mit arbejde og så har min kræftsyge veninde fået et dårligt svar på den seneste scanning. Jeg ved ikke helt hvad det går ud på, hvor hun vil ikke snakke lige nu. Men alt i alt, så synes jeg, jeg mere end almindelig rigeligt at se til. Diæten fortsætter på mandag!

[Solberg]

Har selv stået i venteposition til et barn. Min mand og jeg fik to drenge i henholdsvis 2005 og 2007 og jeg følte mig slet ikke parat til at sige farvel til at få flere børn, men min mand blev mere og mere afklaret med at han ikke skulle have flere. Selv om vi havde gode stunder da drengene var små, lå det som en stor tung sky over vores forhold. Det ene tog det andet og i 2012 besluttede jeg at vi skulle skilles. Jeg følte simpelthen ikke vi ville det samme, og det var selvfølgelig ikke kun uenigheden om barnet, men det var startskuddet til at vi tænkte over, om vi skulle samme vej.

Min mand gav dog ikke nemt op (heldigvis) og fik mig med i parterapi. I bakspejlets lys skulle vi bare være startet med det. Jeg forenigede mig med tanken om jeg "kun" fik to børn, men min mand skiftede også holdning og d.30/12 2014 fik vi en datter.....og som om det ikke var nok, så PLAGER han nu om et 4.barn. 

Jeg siger ikke det ender sådan hos Jer, men vil blot sige at parterapeuten hjalp os rigtig meget på vej i vores kommunikation. Og ja, det kostede nogle penge, men det er langt billigere og lykkeligere end skilsmisse.

Held og lykke med at blive enige. :kiss

[Lovely Lady]

Har lige sådan en dag, hvor jeg føler mig kronisk ansvarlig for en nogenlunde god stemning derhjemme.. Gad vide hvordan det går hos jer...? :unsure

[Mistel]

Har lige sådan en dag, hvor jeg føler mig kronisk ansvarlig for en nogenlunde god stemning derhjemme.. Gad vide hvordan det går hos jer...? :unsure

Tak fordi du spørger. Lige nu går det godt - vi har haft nogle gode dage. Jeg har forlangt at manden ringer til lægen med henblik på at blive udredt for depression. Når jeg læser om det, vurderer jeg selv, at han lider af det, man kalder dysthymi, som er en langvarig men mild depression. Men jeg er jo ikke læge. Ferien nærmer sig. Det er dejligt, men jeg er også begyndt at frygte at et eller andet går galt igen, som det har gjort igennem vores sidste 3-4 ferier, så vi ikke får det break, som vi virkelig trænger til.

Han taler om at skifte job igen. Jeg støtter ham umiddelbart i det, for han er på en eller anden måde ikke landet på rette hylde, men jeg minder også om, at nissen flytter med. Så hvis han ikke får tacklet sin depression/stress/utilfredshed, så bliver det heller ikke bedre det næste sted. Det kan han godt se logikken i. Jeg har sagt, (altså, helt konkret har jeg for første gang i mit liv stillet et ultimatum ang. den læge!) at jeg ikke vil opgive at få barn nr. 2 pga. vi ikke får løst vores problemer. Så vigtig en beslutning må ikke tages på baggrund af dovenskab/apati. Det tror jeg også godt, han kan se logikken i. Heldigvis er Vitus en lille stjerne for tiden og efter at far i meget, meget, meget lang tid bare overhovedet ikke har duet til noget som helst, er han lige nu bare det nye sort! I morges hægtede Vitus sig bare fast om halsen på ham og ville ikke give slip, da jeg skulle køre han i VS. Så det giver jo også noget på pluskontoen! :)

Så - jeg ser mulighed for lysning i hvert fald i horisonten.

 

Mit råd til dig? Tja. Hvis det er en enkelt dag, så er det sådan det er. Hvad er det man siger - når jeg fortjener det mindst, er det der, jeg har mest brug for din kærlighed? Hvis det er over længere tid end rimeligt er, så begynder man at snakke.... Og når man så er kommet igennem det, så føler man sig med rette som den bedste hustru i verden, kigger sin mand dybt i øjnene og siger noget i stil med, om han er klar over, at han bare er afsindig godt gift!!

Jeg håber, I snart er glade og sommerklare igen :)

[Mistel]

I dag tog jeg til lægen for at blive vejet. Sidst jeg var der, var d. 12.06, så godt og vel en måned siden. Jeg havde ikke særlig meget lyst, men omvendt så har de sgu været virkelig gode og støttende og en uvurderlig del af mit projekt. Jeg ved, de havde sidste dag i dag inden ferien, så jeg synes, jeg på en eller anden måde skyldte en forklaring på, hvorfor jeg er blevet væk. Den sidste måneds tid har jeg ikke været rigtig på kur. Jeg har holdt det sådan nogenlunde. Har egentlig haft som mål ikke at tage på. Jeg er da heller ikke gået amok i chips og slik, selvom jeg har fået noget, jeg mest bare spist almindelig mad - blandet med slankemad ind imellem. Jeg har en filosofi, der hedder, at det ikke er muligt at spilde tiden. Man kan sige, at hvis jeg havde haft kræfter til at kæmpe mig igennem 1) alvorlig sygdom i nærmeste kreds 2) depressiv mand, nu med recept på lykkepiller 3) fyringsrunde på arbejdet, så havde jeg nok vejet 3 kg. mindre end jeg gør nu. Og det er da på sin vis ærgerligt. Men omvendt har jeg så haft en måned til at øve mig i at holde vægten, hvilket jeg jo kommer til på et eller andet tidspunkt under alle omstændigheder. Og hvor alle siger - at det virkelige slag skal stå. Om en uge starter sommerferien - jeg håber, den bliver god, for min mand har haft endnu en dårlig arbejdsoplevelse, og jeg er virkelig bekymret...  

 

Åh, det hele er noget rodet - der er sket så mange ting, som jeg egentlig gerne vil skrive ned, men som er meget personlige, og som måske ikke egner sig til et åbent forum... Men jeg er altså meget slidt. Og træt. Og ked. Og har brug for pause og fred. Og succes.

 

Men for at blive ved slankeproblematikken - besøget hos lægen gik godt. De var glade og søde. Jeg havde også bagt feriebrød til dem - man kæmper vel for at være yndlingspatienten! ;) Jeg fik kort forklaret grunden til mit fravær - og jeg steg, noget bævende, op på vægten. Well, det er ikke den store vilde rekord, men jeg har faktisk tabt mig 1,2 kg på den måneds tid, jeg har været væk. Det er sgu ikke så tosset. Jeg er kommet fint under de 90 og dermed opnået mit 3 delmål. Næste delmål er om 3,9 kg (for så har jeg et bmi under 27, som er grænsen for, hvornår man tester for graviditetssukkersyge! :D At jeg så skal testes alligevel ved en evt. kommende graviditet pga. arvelig disponering er en anden sag!) Om 6,1 kg., har jeg tabt 20 kg i alt og jeg skal have en snak med lægen om, hvor meget mere jeg skal tabe mig for at gavne mit helbred. D.d. har jeg i alt tabt 13,9 kg. Det er sgu da alligevel en del! :)

 

Hov, jeg har da lige glemt at der også ligger et delmål om 2,4 kg - for så er jeg nede på den vægt jeg havde, da jeg mødte min mand! :D

[Lovely Lady]

Åh pyha... Det er da en tungere omgang med din mand... Selvom jeg tænker, at det er godt, at han er kommet i behandling, og at dine tanker omkring, hvad der må og ikke må afgøre spørgsmålet om flere børn, lyder rigtig fornuftige.

Du har haft meget at slås med - jeg er helt vildt imponeret over, at din vægt er gået ned istedet for op - BLÆRET!

Hvordan skrider den fælles ferie foreløbig?

Min mand er rigtig god på mange måder (må jeg hellere få med in all fairness) - han bliver mest af alt lidt enøjet ind imellem - og så tror jeg, at han nogle gange glemmer, at ting godt kan betyde noget for mig, uden at jeg nødvendigvis laver et stort drama ud af at få min vilje. Jeg haaaaader tung og mørk stemning, og jeg vil i særdeleshed ikke have, at vores søn skal færdes i det, så jeg kan virkeligt tromles på den måde til at indordne mig - jeg tror bare ikke rigtig, at gemalen altid helt fanger, at det er det, der sker... Skulle man nok overveje at tydeliggøre i fredstid... :chin:

[Lovely Lady]

Wie geht's? :)

[Mistel]

Wie geht's? :)

Jeg holder sommerferie;)

Så slankemæssigt - skidt (men jeg fortsætter efter ferien) men med alt det andet ok. Jeg tror pillerne virker hvilket er fantastisk! Og så har vi en fælles fjende i resten af familien, som vi er i sommerhus med! ;)

[Mistel]

Wie geht's? :)

Jeg holder sommerferie;) Så slankemæssigt skidt (men jeg fortsætter efter ferien)

Det går bedre med alt det andet. Pillerne virker, hvilket er fantastisk. Jeg kan mærke at jeg har meget stress i kroppen, men vi har fundet en fælles fjende I resten af familien vi er i sommerhus med og det er heller ikke dårligt! ;)