Besvaret October 29, 2013 Synes ikke livet er fair... På 7 måneder har min moster mistet sin mor, fået brystkræft, fået af vide hendes tænder skal laves for 100.000 og nu er hendes bedste veninde lige død. 57 år gammel, uden nogen varsler :( Nu må hun altså snart få noget medgang! Del dette indlæg Link to post Share on other sites
Besvaret October 29, 2013 Igen tak for kram! Min farmor kan huske lidt om hvad der er sket nu, men det er en mystisk omgang og helt sikkert med hallucinationer. Hun siger hun gik ned i haven fordi der var en masse børn og det var mørkt. Men altså der er 7 km til nærmeste by og hvad skulle de børn dog lave der? Mine forældre er hos hende nu og så ringer de når de kører derfra! Del dette indlæg Link to post Share on other sites
Besvaret October 29, 2013 Synes ikke livet er fair... På 7 måneder har min moster mistet sin mor, fået brystkræft, fået af vide hendes tænder skal laves for 100.000 og nu er hendes bedste veninde lige død. 57 år gammel, uden nogen varsler :( Nu må hun altså snart få noget medgang! :kram Del dette indlæg Link to post Share on other sites
Besvaret October 30, 2013 Skal ind og besøge min farmor i aften på sygehuset - hun kommer nok ikke til at bo for sig selv længere og jeg mistænker at hun HAR demens men at mine forældre ikke helt vil acceptere det :( men lige meget hvad så er det ikke sikkert for hende længere! Problemstillingen er at plejehjem vil slå hende ihjel men derhjemme vil hun ikke kunne klare sig :( Jeg er ok, hun er en gammel dame på 93 år der har haft et godt og spændende liv! Det er bare ikke rart at se så stærk og positiv og spændende kvinde blive gammel, syg og svag! Selvom man godt ved det er den vej det går. Jeg er bare glad for at det ikke var min søster der fandt hende derude i haven! Jeg har ikke snakket med hende endnu, men hun er nok ret hårdt ramt da hun er rigtig tæt med min farmor! Del dette indlæg Link to post Share on other sites
Besvaret October 30, 2013 Skal ind og besøge min farmor i aften på sygehuset - hun kommer nok ikke til at bo for sig selv længere og jeg mistænker at hun HAR demens men at mine forældre ikke helt vil acceptere det :( men lige meget hvad så er det ikke sikkert for hende længere! Problemstillingen er at plejehjem vil slå hende ihjel men derhjemme vil hun ikke kunne klare sig :( Jeg er ok, hun er en gammel dame på 93 år der har haft et godt og spændende liv! Det er bare ikke rart at se så stærk og positiv og spændende kvinde blive gammel, syg og svag! Selvom man godt ved det er den vej det går. Jeg er bare glad for at det ikke var min søster der fandt hende derude i haven! Jeg har ikke snakket med hende endnu, men hun er nok ret hårdt ramt da hun er rigtig tæt med min farmor! :kram Del dette indlæg Link to post Share on other sites
Besvaret October 30, 2013 Er faktisk LIDT stolt af mig selv... Jeg har det ikke specielt godt med min vægt og krop, men jeg har netop fået ryddet ud i alt mit tøj (1. runde) og smidt alt det ud som jeg ikke har brugt LÆÆÆÆÆNGE, og alt det som er for småt, men som jeg har gemt fordi "jeg jo gerne vil tabe mig". En hel sæk, blev det til :yay Den bliver her om lidt båret over i Frelsens Hær tøj-container som er lige på den anden side af gaden. Så tager jeg en lignende omgang om nogle uger, når jeg forsøger at få brugt noget af det der tøj som jeg alligevel ikke helt nænnede at skille mig af med :P OG Jeg har nu pakket mit vente-tøj væk, inkl alt det som jeg gik i under graviditeten, og som jeg nu forbinder med at vise maven frem, selvom det ikke nødvendigvis ville fremhæve topmaven nu OG Jeg er begyndt at købe lidt nyt tøj, samt får noget tøj i min reele størrelse af en BK-bruger Alt sammen i et forsøg på at acceptere at jeg altså har den vægt jeg har, og manden er fint tilfreds, og så skal jeg også være tilfreds. Før jeg accepterer mig selv, kan jeg ikke tabe mig (tror jeg). Basta!!! Du kan også donerer tøjet til nogle trængende i en facebook gruppe der hedder "Ting bortgives til udsatte mennesker" :) Jeg har ihvertfald tænkt mig (når jeg får taget mig sammen) at donerer tøjet derinde og det som ikke er væk efter 1 uges tid, ryger til genbrug :) Men kan skisme godt forstå du er stolt! Det kræver lidt at smide tøj ud og rydde ud i det, samt accepterer hvorfor man gør det... :) Del dette indlæg Link to post Share on other sites
Besvaret October 30, 2013 Er faktisk LIDT stolt af mig selv... Jeg har det ikke specielt godt med min vægt og krop, men jeg har netop fået ryddet ud i alt mit tøj (1. runde) og smidt alt det ud som jeg ikke har brugt LÆÆÆÆÆNGE, og alt det som er for småt, men som jeg har gemt fordi "jeg jo gerne vil tabe mig". En hel sæk, blev det til :yay Den bliver her om lidt båret over i Frelsens Hær tøj-container som er lige på den anden side af gaden. Så tager jeg en lignende omgang om nogle uger, når jeg forsøger at få brugt noget af det der tøj som jeg alligevel ikke helt nænnede at skille mig af med :P OG Jeg har nu pakket mit vente-tøj væk, inkl alt det som jeg gik i under graviditeten, og som jeg nu forbinder med at vise maven frem, selvom det ikke nødvendigvis ville fremhæve topmaven nu OG Jeg er begyndt at købe lidt nyt tøj, samt får noget tøj i min reele størrelse af en BK-bruger Alt sammen i et forsøg på at acceptere at jeg altså har den vægt jeg har, og manden er fint tilfreds, og så skal jeg også være tilfreds. Før jeg accepterer mig selv, kan jeg ikke tabe mig (tror jeg). Basta!!! Sådan! :yay helt sikkert et godt skridt på vejen mod at du kan føle dig lidt mere lækker og OK! Del dette indlæg Link to post Share on other sites
Besvaret October 30, 2013 Problemet med det er egentlig at vi bor så langt ude på landet, at der ikke er rigtig er nogen som kan afhente det. Nårh ja ok :P det havde jeg lige glemt - og det er jo ski'e dyrt at sende :P Del dette indlæg Link to post Share on other sites
Besvaret October 30, 2013 Er faktisk LIDT stolt af mig selv... Jeg har det ikke specielt godt med min vægt og krop, men jeg har netop fået ryddet ud i alt mit tøj (1. runde) og smidt alt det ud som jeg ikke har brugt LÆÆÆÆÆNGE, og alt det som er for småt, men som jeg har gemt fordi "jeg jo gerne vil tabe mig". En hel sæk, blev det til :yay Den bliver her om lidt båret over i Frelsens Hær tøj-container som er lige på den anden side af gaden. Så tager jeg en lignende omgang om nogle uger, når jeg forsøger at få brugt noget af det der tøj som jeg alligevel ikke helt nænnede at skille mig af med :P OG Jeg har nu pakket mit vente-tøj væk, inkl alt det som jeg gik i under graviditeten, og som jeg nu forbinder med at vise maven frem, selvom det ikke nødvendigvis ville fremhæve topmaven nu OG Jeg er begyndt at købe lidt nyt tøj, samt får noget tøj i min reele størrelse af en BK-bruger Alt sammen i et forsøg på at acceptere at jeg altså har den vægt jeg har, og manden er fint tilfreds, og så skal jeg også være tilfreds. Før jeg accepterer mig selv, kan jeg ikke tabe mig (tror jeg). Basta!!! LIDT stolt er ikke nok! Du skal da være MEGET stolt :yay Og så nyd dit "nye" tøj og forkæl dig selv, hvor du kan :) Del dette indlæg Link to post Share on other sites
Besvaret October 31, 2013 Skal ind og besøge min farmor i aften på sygehuset - hun kommer nok ikke til at bo for sig selv længere og jeg mistænker at hun HAR demens men at mine forældre ikke helt vil acceptere det :( men lige meget hvad så er det ikke sikkert for hende længere! Problemstillingen er at plejehjem vil slå hende ihjel men derhjemme vil hun ikke kunne klare sig :( Jeg er ok, hun er en gammel dame på 93 år der har haft et godt og spændende liv! Det er bare ikke rart at se så stærk og positiv og spændende kvinde blive gammel, syg og svag! Selvom man godt ved det er den vej det går. Jeg er bare glad for at det ikke var min søster der fandt hende derude i haven! Jeg har ikke snakket med hende endnu, men hun er nok ret hårdt ramt da hun er rigtig tæt med min farmor! :kram Del dette indlæg Link to post Share on other sites
Besvaret October 31, 2013 Hmm.. Så lige et opslag om en særforestilling i biografen med en serie, jeg er ret stor fan af. Og da billetterne bliver revet væk med det samme, måtte vi skynde os og slå til. Nu har jeg så lige snakket med min mor, som ikke kan passe den aften. Ups. Nåh, vi finder nok en løsning :) Del dette indlæg Link to post Share on other sites
Besvaret October 31, 2013 Skal til læge igen på tirsdag. Til opfølgning på blodprøver. Del dette indlæg Link to post Share on other sites
Besvaret October 31, 2013 Er der nogen, der kender mærket Anna Field og kan sige mig, om det er stort eller småt i størrelsen? :help Del dette indlæg Link to post Share on other sites
Besvaret November 1, 2013 Må efterhånden indse, at jeg bare arbejder bedst imens at jeg ser Desperate Housewifes :lolhit Del dette indlæg Link to post Share on other sites
Besvaret November 1, 2013 Er der nogen, der kender mærket Anna Field og kan sige mig, om det er stort eller småt i størrelsen? :help Nope.. :) har slet ikke hørt om det mærke.. Del dette indlæg Link to post Share on other sites
Besvaret November 1, 2013 Nope.. :) har slet ikke hørt om det mærke.. Der stod også lidt blandede anmeldelser i forhold til størrelsen, da jeg søgt :huh Så nu har jeg prøvet, og så må vi se om den passer ;) Del dette indlæg Link to post Share on other sites
Besvaret November 6, 2013 Er der nogle af jer kloge kvinder der ved, hvor langt tilbage i ens levetid man kan hive oplevelser frem.. Og i så fald hvordan? Del dette indlæg Link to post Share on other sites
Besvaret November 6, 2013 Er der nogle af jer kloge kvinder der ved, hvor langt tilbage i ens levetid man kan hive oplevelser frem.. Og i så fald hvordan? Ikke forstået? Eller...mener du erindringer? Altså hvor langt tilbage man kan huske og om man kan "frembringe" et minde? Del dette indlæg Link to post Share on other sites
Besvaret November 6, 2013 Er der nogle af jer kloge kvinder der ved, hvor langt tilbage i ens levetid man kan hive oplevelser frem.. Og i så fald hvordan? Det er svært at sige noget generelt om, men hvis jeg skal prøve, vil jeg sige at det er muligt at genkalde sig minder tilbage fra da man fik et sprog, altså begyndte at tale. Men det er et KÆMPE spørgsmål og afhænger af rigtig mange faktorer og definitioner :unsure Del dette indlæg Link to post Share on other sites
Besvaret November 6, 2013 Det er svært at sige noget generelt om, men hvis jeg skal prøve, vil jeg sige at det er muligt at genkalde sig minder tilbage fra da man fik et sprog, altså begyndte at tale. Men det er et KÆMPE spørgsmål og afhænger af rigtig mange faktorer og definitioner :unsure Tak.. det er en længere historie og måske ikke dette fora jeg skal uddybe.. men jeg kunne godt bruge noget information fra helt tidlige år og før sproget kom, men det kunne også være interessant frem til 5-6 års alderen.. Del dette indlæg Link to post Share on other sites
Besvaret November 6, 2013 Ikke forstået? Eller...mener du erindringer? Altså hvor langt tilbage man kan huske og om man kan "frembringe" et minde? ja, lige nøjagtigt.. ;) Del dette indlæg Link to post Share on other sites
Besvaret November 6, 2013 Det er svært at sige noget generelt om, men hvis jeg skal prøve, vil jeg sige at det er muligt at genkalde sig minder tilbage fra da man fik et sprog, altså begyndte at tale. Men det er et KÆMPE spørgsmål og afhænger af rigtig mange faktorer og definitioner :unsure Har du en ide om hvordan? min tanke var hypnose.. men det aner jeg intet om.. og er måske lidt skeptisk ved det.. Del dette indlæg Link to post Share on other sites
Besvaret November 6, 2013 Ihh, var i gang med et langt svar og så døde min browser :klap Jeg tror bestemt at en psykolog ville kunne hjælpe dig, især hvis det er en, der har lidt interesse i hukommelse. Minder fra 5-6 års alderen vil I nok kunne grave frem sammen. Minder fra den helt tidlige barndom er svære at få frem med ord (og dermed i en vis grad også billeder og "fortællinger"), da vi jo ikke havde/forstod ord da tingene skete, men mange psykologer ville godt kunne "arbejde" med din tidlige barndom alligevel, hvor du måske ville kunne genkalde dig nogle af de ting, som helt små børn godt forstår (f.eks. frygt, omsorg, blidhed kontra voldsomhed, lys, lugte og meget andet), og som du så måske kan få noget ud af på den måde. Det ville jo være "min" tilgang. Alternativt kunne du også gå til en hypnotisør eller måske en clairvoyant eller en håndlæser. Der er vi jo ude i noget, der hurtigt kan blive mere "uvidenskabeligt", men det ville jeg personligt ikke se som en hindring. Jeg tror ikke på at minder er "på lager i hovedet" som en bog, der bare skal støves af, og så kan du læse din fortid, præcis som den foregik. Jeg tror på, at minder "skabes", og vil give mening for dig i en "fortolket" udgave ud fra hvem du er nu. Giver det mening? :unsure Ellers spørger du bare. Jeg er IKKE ekspert i hukommelse, men jeg synes det er enormt spændende :) Del dette indlæg Link to post Share on other sites
Besvaret November 6, 2013 Ihh, var i gang med et langt svar og så døde min browser :klap Jeg tror bestemt at en psykolog ville kunne hjælpe dig, især hvis det er en, der har lidt interesse i hukommelse. Minder fra 5-6 års alderen vil I nok kunne grave frem sammen. Minder fra den helt tidlige barndom er svære at få frem med ord (og dermed i en vis grad også billeder og "fortællinger"), da vi jo ikke havde/forstod ord da tingene skete, men mange psykologer ville godt kunne "arbejde" med din tidlige barndom alligevel, hvor du måske ville kunne genkalde dig nogle af de ting, som helt små børn godt forstår (f.eks. frygt, omsorg, blidhed kontra voldsomhed, lys, lugte og meget andet), og som du så måske kan få noget ud af på den måde. Det ville jo være "min" tilgang. Alternativt kunne du også gå til en hypnotisør eller måske en clairvoyant eller en håndlæser. Der er vi jo ude i noget, der hurtigt kan blive mere "uvidenskabeligt", men det ville jeg personligt ikke se som en hindring. Jeg tror ikke på at minder er "på lager i hovedet" som en bog, der bare skal støves af, og så kan du læse din fortid, præcis som den foregik. Jeg tror på, at minder "skabes", og vil give mening for dig i en "fortolket" udgave ud fra hvem du er nu. Giver det mening? :unsure Ellers spørger du bare. Jeg er IKKE ekspert i hukommelse, men jeg synes det er enormt spændende :) Tak :) det giver i den grad mening.. Jeg er faktisk startet ved psykolog, men har lige skiftet pga. Dårlig kemi. Der har jeg først tid sidst på måneden. Det er netop små flash, lugte, lyde der indimellem dukker op. Det har været lidt uhyggeligt, fordi jeg ikke var klar over hvoraf det opstod.. Og om det var virkeligt... Men efter lidt snak med min mor i dag, ja, så falder skeletterne så småt ud.. Og så begynder hele min situation at give mening.. Del dette indlæg Link to post Share on other sites
Besvaret November 6, 2013 Tak :) det giver i den grad mening.. Jeg er faktisk startet ved psykolog, men har lige skiftet pga. Dårlig kemi. Der har jeg først tid sidst på måneden. Det er netop små flash, lugte, lyde der indimellem dukker op. Det har været lidt uhyggeligt, fordi jeg ikke var klar over hvoraf det opstod.. Og om det var virkeligt... Men efter lidt snak med min mor i dag, ja, så falder skeletterne så småt ud.. Og så begynder hele min situation at give mening.. Håber du får stykket det sammen. Jeg mistede min far da jeg var knap 3 år og var som barn meget optaget af at prøve om jeg kunne huske ham. I en alder af 6-8 år (og også senere) prøvede jeg at huske og genfortælle alle de minder jeg kunne huske så langt tilbage jeg kunne - jeg tror det er derfor jeg stadig husker noget, for det jeg mest husker er min egen genfortælling af mine minder, de oprindelige som går tilbage til 2½ års alderen er sådan lidt som billeder der er lidt svære at skelne fra drømme eller ting man har set på et foto og derfor syns jeg kan huske. Men fx er der detaljer som rummene i en lejlighed vi boede i, som jeg ved jeg ikke har set fotos af, vores cykelkælder og soveværelse mm. som jeg husker. Jeg har minder som med min mors forklaringers hjælp må stamme fra en sommerferie i Norge da jeg var præcis 2½ år, jeg kan ikke rigtig huske min far eller hvordan han så ud (men det ved jeg selvfølgelig fra fotos) men jeg kan huske "at han var der" - desværre ikke andet om ham end det, og de næste minder jeg husker er fra tiden omkring hans død og månederne efter, altså fra jeg er lige omkring 3 år, det gjorde stort indtryk på mig at se min mor græde og i det hele taget have det så svært. Nå men det var min historie og undskyld jeg lige kom et par skridt på sidespor der :rolleyes Men altså jeg tror at det har været særligt vigtigt for mig at prøve at huske som barn, for at forsøge at få mit liv til at hænge sammen, med min fars død og siden at vi flyttede til den anden ende af landet mm. Ellers tror jeg de fleste af så tidlige minder bare ville være svundet ligesom skøre drømme man havde engang men så har glemt. Jeg tror den bedste måde at finde dem er at få fortalt af dem som kan huske det, og så mærke efter om man faktisk husker noget. Jeg har hørt lidt for meget om falske minder - som i alle de incest sager der pludselig opstod fordi ofrene (iflg psykologen) havde glemt overgrebene men hos psykolog pludselig "huskede" dem igen - til ikke at være lidt skeptisk og forsigtig når det gælder at "finde" minder hos psykolog eller hypnotisør. Der var også noget om det på tv for nylig, mener programmet hed "Fucker med din hjerne" på DR 2 eller 3, hvor de som eksperiment prøvede at plante falske minder hos forsøgspersoner, det lykkedes faktisk hos nogle af dem. Nå endnu et sidespor :D men håber i hvert fald det lykkes for dig at få alting til at gi mening. Del dette indlæg Link to post Share on other sites
