Besvaret March 23, 2015 Farmor kan ikke passe W i morgen alligevel :( det er jo fint nok, men jeg havde faktisk glædet mig til at stene film og strikke hele dagen lang... Del dette indlæg Link to post Share on other sites
Besvaret March 23, 2015 Havde en drøm om at jeg var højgravid, og har tænkt på baby hele dagen. Men vi skal jo ikke have flere! Det hjælper jo heller ikke at Noah bare er en engel for tiden... Hvem kan få tanken ud af mit hoved igen? ;) Del dette indlæg Link to post Share on other sites
Besvaret March 23, 2015 En fyr jeg talte med for 10-15 år siden har mistet sin far. Han var et kendt ansigt i byen, så lokalaviser mv er fyldt med mindeord og artikler. Jeg er sg* ved at tude hver gang jeg læser om det. Men jeg har jo ingen kontakt til fyren længere, så kan ikke rigtig skrive til ham at jeg tænker på ham og familien i disse dage. Det vil virke lidt malplaceret tænker jeg. Men hvor er det bare alt for tidligt at miste sin far :( Del dette indlæg Link to post Share on other sites
Besvaret March 23, 2015 En fyr jeg talte med for 10-15 år siden har mistet sin far. Han var et kendt ansigt i byen, så lokalaviser mv er fyldt med mindeord og artikler. Jeg er sg* ved at tude hver gang jeg læser om det. Men jeg har jo ingen kontakt til fyren længere, så kan ikke rigtig skrive til ham at jeg tænker på ham og familien i disse dage. Det vil virke lidt malplaceret tænker jeg. Men hvor er det bare alt for tidligt at miste sin far :( Hvis du har hans kontaktoplysninger, så skriv da! Det ville jeg til en hver tid gøre. Hvordan skulle det på nogen måde tages ilde op? Når man sørger kan det være de mest uventede henvendelser som varmer mest. Og du er jo oprigtig i din omsorg:) Del dette indlæg Link to post Share on other sites
Besvaret March 23, 2015 Vil godt brokke mig over kæreste, som INGEN fornemmelse har for hvornår man tager kampe med en tumling. Camille er MØGTRÆT og pylret her til morgen, vi var til barnedåb i går og hun sprang luren over, og faldt først i søvn kl 21!!! Så hun er i søvnunderskud. Hun vil rigtig gerne bæres, og vi har i lang tid taget kampen om at hun selv skal gå ned af trappen(fra 2. sal).. I dag da han skal køre hende i dagpleje, vælger han at tage kampen igen - så hun står og hyler og råber på mig ude i opgangen, så jeg kan høre hende inde i stuen! Det er skiftedag, så jeg vil bare ikke sende hende ked afsted. Da jeg kommer derud, forsøger jeg at støtte ham - synes det er en tåbelig kamp at tage, med en træt pige men når han er begyndt må han ligesom afslutte den. Men nej.. Efter 10 min siger han surt "så bærer jeg dig" og tager hende op og begynder at gå ned.. Men så han bare så sur og indebrændt så hun skriger endnu mere, og udover det så vandt hun jo så den kamp... På alle tænkelige måder bare en lortesituation og slet ikke sådan den skulle have været tacklet. Hvis ikke man er parat til at tage kampen, skal man lade være at begynde.. Gah! Har i det godt sammen? Jeg synes du over en efterhånden lang periode har været utilfreds med mange ting ved ham og jeg er lidt bekymret for om det er noget dybere, end du er bevidst om? :kram2 Del dette indlæg Link to post Share on other sites
Besvaret March 23, 2015 Hvis du har hans kontaktoplysninger, så skriv da! Det ville jeg til en hver tid gøre. Hvordan skulle det på nogen måde tages ilde op? Når man sørger kan det være de mest uventede henvendelser som varmer mest. Og du er jo oprigtig i din omsorg:) Helt enig! Del dette indlæg Link to post Share on other sites
Besvaret March 23, 2015 At jeg åbenbart skal til at "lyve" i min tidsregistrering på arbejde, for at please udbetaling danmark <_< Det er ikke nemt at være deltidssygemeldt. Del dette indlæg Link to post Share on other sites
Besvaret March 23, 2015 En fyr jeg talte med for 10-15 år siden har mistet sin far. Han var et kendt ansigt i byen, så lokalaviser mv er fyldt med mindeord og artikler. Jeg er sg* ved at tude hver gang jeg læser om det. Men jeg har jo ingen kontakt til fyren længere, så kan ikke rigtig skrive til ham at jeg tænker på ham og familien i disse dage. Det vil virke lidt malplaceret tænker jeg. Men hvor er det bare alt for tidligt at miste sin far :( Hvis du har hans kontaktoplysninger, så skriv da! Det ville jeg til en hver tid gøre. Hvordan skulle det på nogen måde tages ilde op? Når man sørger kan det være de mest uventede henvendelser som varmer mest. Og du er jo oprigtig i din omsorg:) Helt enig! Jeg mistede min far for 3 1/2 år siden. Han var en kendt mand i området, så alle vidste det, da han døde - og jeg fik egentlig relativt mange hilsener fra perifære bekendte og mennesker, jeg kendte engang. Jeg blev glad for dem alle - hver en lille anerkendelse af, at der var SKET noget, betød noget, ligesom alle dem, der mødte op i kirken betød noget, uanset om jeg selv kendte dem, og at mange af dem var profesionelle bekendte af min far. Igen - anerkendelsen af, at der var sket noget, var så vigtig. Jeg har siden da sendt en kort besked hver gang en bekendt har mistet nærtstående, og jeg prioriterer også begravelser langt højere, end jeg gjorde før. Bottomline: Jeg synes, at du skal sende en hilsen. Ikke en som man skal svare på, men lige en hilsen. Jeg plejer at skrive (og mene) noget i retning af "Jeg har lige hørt om det tab, du og din familie har lidt. Det gør mig ondt.", afhængig af alder omstændigheder osv. Skriver jeg nogle gange noget om, at jeg håber, at vedkommende selv var klar til at skulle afsted. Da en gammel bekendt mistede sin mand helt pludseligt, imens hun var højgravid med deres barn nummer to, brugte jeg lidt stærkere vendinger... Del dette indlæg Link to post Share on other sites
Besvaret March 23, 2015 Jeg mistede min far for 3 1/2 år siden. Han var en kendt mand i området, så alle vidste det, da han døde - og jeg fik egentlig relativt mange hilsener fra perifære bekendte og mennesker, jeg kendte engang. Jeg blev glad for dem alle - hver en lille anerkendelse af, at der var SKET noget, betød noget, ligesom alle dem, der mødte op i kirken betød noget, uanset om jeg selv kendte dem, og at mange af dem var profesionelle bekendte af min far. Igen - anerkendelsen af, at der var sket noget, var så vigtig. Jeg har siden da sendt en kort besked hver gang en bekendt har mistet nærtstående, og jeg prioriterer også begravelser langt højere, end jeg gjorde før. Bottomline: Jeg synes, at du skal sende en hilsen. Ikke en som man skal svare på, men lige en hilsen. Jeg plejer at skrive (og mene) noget i retning af "Jeg har lige hørt om det tab, du og din familie har lidt. Det gør mig ondt.", afhængig af alder omstændigheder osv. Skriver jeg nogle gange noget om, at jeg håber, at vedkommende selv var klar til at skulle afsted. Da en gammel bekendt mistede sin mand helt pludseligt, imens hun var højgravid med deres barn nummer to, brugte jeg lidt stærkere vendinger... Er helt enig, oplevede det samme med min far da han døde for 3 år siden. Selvom det var hårdt, så varmede beskederne og hilsnerne. Del dette indlæg Link to post Share on other sites
Besvaret March 23, 2015 Har i det godt sammen? Jeg synes du over en efterhånden lang periode har været utilfreds med mange ting ved ham og jeg er lidt bekymret for om det er noget dybere, end du er bevidst om? :kram2 Vi har det ikke ret godt for tiden... Han er træls. Og jeg er bare en hormonel højgravid, der bliver træt og sur over alting... Men nej, helt inderst inde er jeg bare slet ikke tilfreds med hvordan vi har det.. Men jeg aner ikke hvordan jeg får ham til at forstå det.. Del dette indlæg Link to post Share on other sites
Besvaret March 23, 2015 Vi har det ikke ret godt for tiden... Han er træls. Og jeg er bare en hormonel højgravid, der bliver træt og sur over alting... Men nej, helt inderst inde er jeg bare slet ikke tilfreds med hvordan vi har det.. Men jeg aner ikke hvordan jeg får ham til at forstå det.. Av :( Bare et lille gæt herfra: Du ønsker: en klassisk kernefamilie med en mand, der deltager på lige fod i husholdning/børnepasning som dig. En mand der står op hver morgen og tager på arbejde og bidrager økonomisk til familien. Du har i stedet for fået: et barn mere - en teenager der spiller computer dagen lang, som er doven, sover ualmindelig meget og skal sættes i gang. En som ikke bidrager til at forsørge familien. Hvis du forventer det første, men har det sidste, så forstår jeg virkelig godt, at du har det rigtig svært for tiden. Især når I skal noget så stort som at have et barn sammen. Omvendt er det måske også hårdt for ham, hvis han bare ikke er særlig moden og så hele tiden skal høre for det. Det bliver lidt en ond og negativ spiral :unsure Kan du prøve at sætte nogle positive ting på ham? Hvad blev du forelsket i? Hvad er der særligt ved ham? Hvorfor ønskede du, at han skulle være far til dit barn? :kuller Jeg kender jer jo slet ikke, men har selvfølgelig læst mange af dine indlæg. Så mit ovenstående bud er jo blot baseret på de ting, jeg har læst. Håber du læser det i den gode mening det er skrevet :) Del dette indlæg Link to post Share on other sites
Besvaret March 23, 2015 Vi har det ikke ret godt for tiden... Han er træls. Og jeg er bare en hormonel højgravid, der bliver træt og sur over alting... Men nej, helt inderst inde er jeg bare slet ikke tilfreds med hvordan vi har det.. Men jeg aner ikke hvordan jeg får ham til at forstå det.. I bliver nødt til at snakke om tingene så i ikke ender der hvor du og C gjorde. Og så må i give plads til hinanden. Ja han får ikke båret tingene i kælderen så hurtigt som du ønsker, men måske du også har nogle "fejl" han irriteres over? Og hans familie har lige mistet/en alvorlig syg (husker ikke lige detaljerne?) så måske han er i sorg, hvilket også får folk til at opføre sig anderledes end normalt. Han kunne ikke lige læse at C var for træt til en kamp i morges. So what? Vi alle laver fejl i ny og næ. Så har han lært af den fejl. Super ærgerligt at slutte sidste dag inden skift sådan, men sådan går det nu engang imellem. Håber i får talt, krammet og kysset det her ud så i bliver stærke og klar til når baby kommer. :kram Del dette indlæg Link to post Share on other sites
Besvaret March 23, 2015 Av :( Bare et lille gæt herfra: Du ønsker: en klassisk kernefamilie med en mand, der deltager på lige fod i husholdning/børnepasning som dig. En mand der står op hver morgen og tager på arbejde og bidrager økonomisk til familien. Du har i stedet for fået: et barn mere - en teenager der spiller computer dagen lang, som er doven, sover ualmindelig meget og skal sættes i gang. En som ikke bidrager til at forsørge familien. Hvis du forventer det første, men har det sidste, så forstår jeg virkelig godt, at du har det rigtig svært for tiden. Især når I skal noget så stort som at have et barn sammen. Omvendt er det måske også hårdt for ham, hvis han bare ikke er særlig moden og så hele tiden skal høre for det. Det bliver lidt en ond og negativ spiral :unsure Kan du prøve at sætte nogle positive ting på ham? Hvad blev du forelsket i? Hvad er der særligt ved ham? Hvorfor ønskede du, at han skulle være far til dit barn? :kuller Jeg kender jer jo slet ikke, men har selvfølgelig læst mange af dine indlæg. Så mit ovenstående bud er jo blot baseret på de ting, jeg har læst. Håber du læser det i den gode mening det er skrevet :) Det er helt sikkert en del af det - at han ikke er helt samme sted som mig.. Og tror så at for ham der er det en svær tid!! Han er SÅ bange for at skulle være far.. Ikke fordi han ikke er klar, men han er bange for om han vil svigte Camille - om han pludselig begynder at føle hun ikke er hans.. Udover det, fik hans mor jo konstateret brystkræft og skal scannes i denne uge da det har spredt sig, men de ved ikke hvor meget endnu.. Så der sker meget "i hans hoved".. Så tror og håber det "bare" er en dårlig periode og at vi kan komme stærkere ud sammen.. Jeg føler mig bare alene, og håber han snart er klar på at komme ovenpå og indse at selvom han har det svært, er der en familie der skal fungere og en hverdag der skal klares.. Del dette indlæg Link to post Share on other sites
Besvaret March 23, 2015 I bliver nødt til at snakke om tingene så i ikke ender der hvor du og C gjorde. Og så må i give plads til hinanden. Ja han får ikke båret tingene i kælderen så hurtigt som du ønsker, men måske du også har nogle "fejl" han irriteres over? Og hans familie har lige mistet/en alvorlig syg (husker ikke lige detaljerne?) så måske han er i sorg, hvilket også får folk til at opføre sig anderledes end normalt. Han kunne ikke lige læse at C var for træt til en kamp i morges. So what? Vi alle laver fejl i ny og næ. Så har han lært af den fejl. Super ærgerligt at slutte sidste dag inden skift sådan, men sådan går det nu engang imellem. Håber i får talt, krammet og kysset det her ud så i bliver stærke og klar til når baby kommer. :kram Ja netop.. Det er bare ofte på det sidste - at han ikke lige har overskud til at se længere end sin egen næse.. Men ja, hans mor er syg og han har samtidig en masse tanker om at skulle være far.. Så jeg tror og håber det er en dum periode - og at vi bliver stærkere og kan stå på den anden side sammen, og kende hinanden bedre.. Desværre er han rigtig dårlig til at tale om tingene - han lukker helt i.. Så har forsøgt, men mest af alt forsøger jeg bare at lukke luft ud herinde, også forsøge på en pæn måde at støtte ham og give ham lidt ekstra rum i denne tid... Del dette indlæg Link to post Share on other sites
Besvaret March 24, 2015 At manden tog Edith ind i vores seng kl 23 (hun hoster lidt) og fik hende vækket helt op, og blev så sur over at hun ikke kunne sove og gik derfor på sofaen. Hun kan ikke sove i vores seng, det har hun aldrig kunne og hun sover stadig ikke (har været i sin egen seng nu i lang tid) = jeg har sovet 15 -30 minutter i nat, fordi jeg skal rende frem og tilbage til surt/ked/vågent barn!!! Thanks you idiot! Nu ender det jo nok med at jeg bliver nødt til at holde mega træt barn hjemme imorgen, selv være pisse træt og dermed dårlig og jeg skulle have nået en masse, som jeg på ingen måde kan nå nu! Lorte sure :numse mand :prik :box :angry :boo Del dette indlæg Link to post Share on other sites
Besvaret March 24, 2015 At jeg ikke har nogen at være mor for :( Del dette indlæg Link to post Share on other sites
Besvaret March 24, 2015 At manden tog Edith ind i vores seng kl 23 (hun hoster lidt) og fik hende vækket helt op, og blev så sur over at hun ikke kunne sove og gik derfor på sofaen. Hun kan ikke sove i vores seng, det har hun aldrig kunne og hun sover stadig ikke (har været i sin egen seng nu i lang tid) = jeg har sovet 15 -30 minutter i nat, fordi jeg skal rende frem og tilbage til surt/ked/vågent barn!!! Thanks you idiot! Nu ender det jo nok med at jeg bliver nødt til at holde mega træt barn hjemme imorgen, selv være pisse træt og dermed dårlig og jeg skulle have nået en masse, som jeg på ingen måde kan nå nu! Lorte sure :numse mand :prik :box :angry :boo Ommer, kære mand!!! :prik :kram til dig :kram2 Del dette indlæg Link to post Share on other sites
Besvaret March 24, 2015 At jeg ikke har nogen at være mor for :( :kram Del dette indlæg Link to post Share on other sites
Besvaret March 24, 2015 At jeg ikke har nogen at være mor for :( :( :kram Nu er det snart sommer :kram2 Del dette indlæg Link to post Share on other sites
Besvaret March 24, 2015 Ja netop.. Det er bare ofte på det sidste - at han ikke lige har overskud til at se længere end sin egen næse.. Men ja, hans mor er syg og han har samtidig en masse tanker om at skulle være far.. Så jeg tror og håber det er en dum periode - og at vi bliver stærkere og kan stå på den anden side sammen, og kende hinanden bedre.. Desværre er han rigtig dårlig til at tale om tingene - han lukker helt i.. Så har forsøgt, men mest af alt forsøger jeg bare at lukke luft ud herinde, også forsøge på en pæn måde at støtte ham og give ham lidt ekstra rum i denne tid... Min mand er heller ik altid fantastisk til at snakke om tingene, men derfor gør vi det alligevel. Som regel er det mest mig der snakker, og han byder ind hvis han har noget. For vi bliver nødt til at forventningsafstemme engang imellem. Ligeledes har vi en aftale om at vi ikke kan pådutte hinanden vores oprydningsflip. Vi begge kan rode herhjemme og vi begge kan få et flip med at få det væk. Men L kan ikke tvinge mig til at rydde op når han vil, og omvendt. Jeg kan godt sige "er du ikke sød at fjerne din jakke fra sofaen" fx. Og han siger som regel "du roder altså lige på bordet". Aå ved vi at det generer, og at vi gerne må flytte vores rod. Og så er der nogen ting (vi begge gør) som den anden bare ordner uden at sige noget. Også selvom det er irriterende små ting. Men nogen ting tænker man ikkr over kan genere andre, så det rydder vi bare op for hinanden. Så selvom man ikke er god til at snakke om tingene, så skal der altså snak til. Og kærlighed. Del dette indlæg Link to post Share on other sites
Besvaret March 24, 2015 Når man finder ud af, efter en laaaaang snak, at vi nok alligevel ikke kan komme ud og rejse til sommer... Jeg havde virkelig glædet mig og jeg følte det var ligesom mit lyspunkt i det her pause fra baby -helved... Dumme måned! Og som om det ikke var nok så skal jeg nok leve af rugbrød og havregryn fra nu af indtil udgangen af april måned... Grunden til det er at N ikke får ligeså meget udbetalt som vi havde regnet med.. Skod... Ud med rejser og ud med lchf :( Del dette indlæg Link to post Share on other sites
Besvaret March 24, 2015 Hvis du har hans kontaktoplysninger, så skriv da! Det ville jeg til en hver tid gøre. Hvordan skulle det på nogen måde tages ilde op? Når man sørger kan det være de mest uventede henvendelser som varmer mest. Og du er jo oprigtig i din omsorg:) Jeg tænkte bare det måtte være mærkeligt at høre fra en gammel bekendt i så svær en situation. Men kan høre på flere af Jer at det varmer, så måske jeg gør det alligevel. Har ham på facebook (dog uden vi har kontakt) så det er nemt at skrive. Del dette indlæg Link to post Share on other sites
Besvaret March 24, 2015 Jeg mistede min far for 3 1/2 år siden. Han var en kendt mand i området, så alle vidste det, da han døde - og jeg fik egentlig relativt mange hilsener fra perifære bekendte og mennesker, jeg kendte engang. Jeg blev glad for dem alle - hver en lille anerkendelse af, at der var SKET noget, betød noget, ligesom alle dem, der mødte op i kirken betød noget, uanset om jeg selv kendte dem, og at mange af dem var profesionelle bekendte af min far. Igen - anerkendelsen af, at der var sket noget, var så vigtig. Jeg har siden da sendt en kort besked hver gang en bekendt har mistet nærtstående, og jeg prioriterer også begravelser langt højere, end jeg gjorde før. Bottomline: Jeg synes, at du skal sende en hilsen. Ikke en som man skal svare på, men lige en hilsen. Jeg plejer at skrive (og mene) noget i retning af "Jeg har lige hørt om det tab, du og din familie har lidt. Det gør mig ondt.", afhængig af alder omstændigheder osv. Skriver jeg nogle gange noget om, at jeg håber, at vedkommende selv var klar til at skulle afsted. Da en gammel bekendt mistede sin mand helt pludseligt, imens hun var højgravid med deres barn nummer to, brugte jeg lidt stærkere vendinger... Tak for din historie. :kram Tror jeg skriver til ham senere. Skal bare finde på noget, så han ikke føler sig forpligtet til et svar. Del dette indlæg Link to post Share on other sites
