Baby - smalltalk

[Guest NinjaMama]

Nårh ja, jeg ammer også for meget om natten. Og der må jeg for resten heller ikke tage ham op hvis han græder!

 

Jeg tror simpelthen ikke på at man kan amme for meget - hverken om dagen eller om natten.. Det er jo ofte også for tryghedens skyld at baby søger brystet om natten.

Og hvis du ammer for meget om natten, så giver jeg sgu for meget flaske om natten! :bunny

På en dårlig nat kan Thea sagtens få 3-6 flasker. Hun spiser måske ikke rigtig noget af det, men efter en begivenhedsrig dag har hun ofte behov for at "trøste-sutte" på flasken.

Og det skal hun have lov til, hvis det er det hun har behov for!

Du gør altså det helt rigtige, søde! bliv ved med at gøre som du gør nu og lad vær med at lytte til den dumme gimpe!

[Guest]

En masse kram til dig :kram

Min SP har sagt, at babyer skal have masser af omsorg - ligesom du giver din dreng!

Du er da på ingen måde en dårlig mor!! :kram2 følg din mavefornemmelse!

Og ring evt til din læge. De kan bedre give dig svar. Jeg har en sød SP, men havde en del bekymring ift min datters gylperi, og spurgte hende om det. Jeg fik mange svar fra hende og blev drønforvirret og ringede derfor til lægen, som kunne give mig svar og undersøge min datter for refluks :)

[Ihpets-mortilto]

TAK alle sammen for jeres svar :kram

 

Og tak fordi I siger at det jeg gør er rigtigt. Jeg bliver desværre så usikker på mig selv når SP siger sådan. Og tænker at hun måske har ret.

 

Jeg prøver jo også at huske på at der er flere måder at gøre tingene på, og at det er os herhjemme der bestemmer hvordan vi gør det. Men det føltes bare som om at det er 100% min skyld at William er utryg ved fremmede.

 

Jeg krammer, kysser, trøster og ammer min dreng videre! BASTA!

[/aŋgә/]

Ej der var bare så meget. Men vi snakkede blandt andet om at William jo er ret sart over for fremmede, og det er så åbenbart min skyld fordi jeg beskytter ham for meget og fordi jeg trøster ham når han bliver ked af det, for der er ingen grund til at blive ked af det - så derfor skal han ikke trøstes. Og fordi William sover så komplet latterligt lige for tiden så sover han stadigvæk inde ved os og faktisk oftest imellem os - det var ikke godt og nu skulle vi tage en beslutning om at flytte ham ind på eget værelse selvom at han græd.

Og så skulle jeg også lade far mere, JA TAK, men for helvede far gider jo ikke tage ansvar.

Det var bare ligesom om at alt jeg gør er forkert. Og det er bare ikke særlig fedt at få af vide, jeg gør jo ALT for William. Jeg sover ikke om natten, jeg bruger al min tid på ham jeg vil jo gøre alt for ham. Men det er så åbenbart ikke godt nok.

Og så har han måske væske på det ene øre, så vi skulle lige kontakte ørelæge.

Og så skeler han lidt på det ene øje, så vi skulle lige kontakte øjenlæge.

Og så skal vi snakke med lægen om en prik han har i nakken, som vidst ikke er noget, men det er jo meget rart at være sikker.

Og så skal vi undgå gluten i 14 dage, fordi han er begyndt at få eksem efter han begyndte på gluten. Og vi skal også undgå æg.

- det er jo ikke min skyld noget af det, men det var bare lige endnu flere ting der blev lagt oveni.

Ej, nu må hun da holde op!!

1: Har hun aldrig hørt om sensitive børn? Det forbavser mig i øvrigt lidt, netop fordi der er så stor fokus på området blandt fagfolk.

2: Jo, gu skal man da trøste sit barn, når det er ked af det!! Spade..

3: Hvorfor må han ikke sove hos jer? Er det ikke forholdsvist normalt i den alder? Og igen, så er det altså det helt rigtige at gøre, når man har et barn med et stort tryghedsbehov.

Mht det at amme, kunne det muligvis være en ide at prøv at give ham trygheden på en anden måde, så han da ikke vågner af dét. Men det kunne man jo snakke om på en anden måde end hun åbenbart har gjort.

Een ting ville jg dog gøre som hun foreslår: nemlig få tjekket ørerne - om ikke andet så for at være sikker på, at det ikke er derfor han sover så dårligt.

:kram

[Fru-Nielsen]

TAK alle sammen for jeres svar :kram

 

Og tak fordi I siger at det jeg gør er rigtigt. Jeg bliver desværre så usikker på mig selv når SP siger sådan. Og tænker at hun måske har ret.

 

Jeg prøver jo også at huske på at der er flere måder at gøre tingene på, og at det er os herhjemme der bestemmer hvordan vi gør det. Men det føltes bare som om at det er 100% min skyld at William er utryg ved fremmede.

 

Jeg krammer, kysser, trøster og ammer min dreng videre! BASTA!

Den SP er syg i potten og du er awesome! :kiss

[Ihpets-mortilto]

Ange:

 

1: ja det undrer jeg mig også over

 

2: ej men det kom sig af at jeg sidder med William til den der Boel test, og så bliver han ked af det (skriger højt og tårerne triller) fordi SP kommer for tæt på. Så William vender sig ind mod mig og jeg krammer ham og siger "så så skat" eller sådan noget, jeg kan ikke huske præcis hvad jeg sagde. William stopper med at græde og vender sig frem mod SP igen. Og det var det så åbenbart var forkert. Og som gjorde at hun konkluderede at jeg trøstede ham for meget. Jeg følte mig generelt meget misforstået.

 

3: jeg fatter slet ikke hvorfor hun synes hun overhovedet skal blande sig i det med at han sover inde ved os. For det første er der flere der mener at det faktisk er godt for børnene for det andet er det sku da vores valg!

 

4: amningen: det har aldrig tidligere været et "problem" om natten (før ammede jeg 1-2 gange pr. nat, kontra nu 3-4-5 gange), men vi er midt i et tigerspring - han vågner 20-30 gange, det virker at amme. Behøver jeg at sige at jeg slet ikke gider tage den kamp nu? Måske det går væk af sig selv når tigerspringet er ovre, og ellers kan vi tage den der.

 

Ja ørerne får vi også tjekket. Han skal i hvert fald ikke have ondt.

 

Tak for dit svar :kram2

 

Fru-Nielsen:

TAK :kram2

[Ihpets-mortilto]

Tand 2 er brudt igennem. YEAY!

[Pada]

Har haft en dejlig første dag alene med Elliot :biglove det her mor-noget er skønt! :loveshower

Husk mig gerne på det når jeg bander det hele langt væk :lolhit

[Fru-Nielsen]

Seriøst - er jeg den eneste med en baby over 6 mdr som stadig er tandløs? :lol :lol

 

Altså det der med at tygge klarer han nu ganske udemærket uden, så han har ikke brug for dem, men det er da så hyggeligt med en baby med et par tænder :P

Mon ikke der findes et par stykker mere derude ;)

[/aŋgә/]

Ange:

1: ja det undrer jeg mig også over

2: ej men det kom sig af at jeg sidder med William til den der Boel test, og så bliver han ked af det (skriger højt og tårerne triller) fordi SP kommer for tæt på. Så William vender sig ind mod mig og jeg krammer ham og siger "så så skat" eller sådan noget, jeg kan ikke huske præcis hvad jeg sagde. William stopper med at græde og vender sig frem mod SP igen. Og det var det så åbenbart var forkert. Og som gjorde at hun konkluderede at jeg trøstede ham for meget. Jeg følte mig generelt meget misforstået.

3: jeg fatter slet ikke hvorfor hun synes hun overhovedet skal blande sig i det med at han sover inde ved os. For det første er der flere der mener at det faktisk er godt for børnene for det andet er det sku da vores valg!

4: amningen: det har aldrig tidligere været et "problem" om natten (før ammede jeg 1-2 gange pr. nat, kontra nu 3-4-5 gange), men vi er midt i et tigerspring - han vågner 20-30 gange, det virker at amme. Behøver jeg at sige at jeg slet ikke gider tage den kamp nu? Måske det går væk af sig selv når tigerspringet er ovre, og ellers kan vi tage den der.

Ja ørerne får vi også tjekket. Han skal i hvert fald ikke have ondt.

Tak for dit svar :kram2

Fru-Nielsen:

TAK :kram2

Sikke en ko.. Godt du kan mærke, hvad din dreng har brug for, og at du kan give ham den tryghed, han eftersøger. :)

Godt med ørerne - havde faktisk tænkt på at foreslå det, da du lavede den sidste søvnupdate. Væske i øret behøver nemlig ikke altid hænge sammen med feber og store smerter, men kan stadig være meget generende.

[Bima0906]

TAK alle sammen for jeres svar :kram

Og tak fordi I siger at det jeg gør er rigtigt. Jeg bliver desværre så usikker på mig selv når SP siger sådan. Og tænker at hun måske har ret.

Jeg prøver jo også at huske på at der er flere måder at gøre tingene på, og at det er os herhjemme der bestemmer hvordan vi gør det. Men det føltes bare som om at det er 100% min skyld at William er utryg ved fremmede.

Jeg krammer, kysser, trøster og ammer min dreng videre! BASTA!

Synes bestemt ikke at sundhedsplejersken har ret i de ting hun siger. Hun skal slet ikke blande sig i hvor han sover og hvor meget du ammer om natten, specielt ikke når han tager så fint på, ej heller hvor meget han skal trøstes. Jeg synes du er en rigtig god mor.

Nu må du endelig ikke tage det jeg vil sige på den forkerte måde, det er kun sagt for at hjælpe i bedste mening.

Jeg tror bestemt at det er en intelligent og følsom (sensitiv) dreng. Jeg mener på ingen måde at det er din skyld at han er bange for fremmede ("skyld" er noget man bevidst gør med vilje). Men jeg har fulgt med i din tråd og har læst om din angst for at overlade ham til andre. Og netop fordi din dreng er så intelligent og følsom så aflæser han jo dig (også selvom du ikke synes du viser det) og du viser ham nok at andre mennesker kan man ikke have tillid til, dem kan han ikke stole på (for det gør du ikke), det er kun dig han skal have tillid til. Og du er og skal være den vigtigste i hans liv men en del af at opdrage sine børn er også at lære dem at tackle verden og møde den med selvtillid og nysgerrighed. I starten skal de begynde at gå små skridt ud i verden på egen hånd (starter lige fra babystadiet når de bliver bevidste om verden omkring dem)og det bliver mere og mere indtil de jo flytter hjemmefra. Og de skal bare vide at mor altid er i baggrunden og er den trygge havn de kan vende hjem til når de har brug for det (så selvfølgelig skal william have et trøstende knus i den situation du nævner).

Børn lærer gennem eksempel. Så hvis du viser tillid til "fremmede" og til verden udenfor hjemmet og viser william at de ikke er farlige og at for mor er det okay at han er ved dem så er der en god chance for at han adopterer samme holdning som dig. Han er jo ved at være så stor at verden kan begynde at give ham mange spændende oplevelser.

Jeg tænker bare at det er noget som kunne gavne jer begge at øve jer i... I eget tempo selvfølgelig.

Hvis du synes at det er helt forkert det jeg siger og du ikke kan bruge det til noget så bare glem det hele :-) jeg kan jo også kun vurdere ud fra hvad du har haft skrevet, kender jer jo ikke fra virkelighedens verden :-) Det er kun noget jeg har haft tænkt på og som er sagt i bedste mening. Og jeg synes bestemt at du virker som den bedste mor for william, og jeg kan læse at du vil gøre alt for ham.

[Jackie]

Seriøst - er jeg den eneste med en baby over 6 mdr som stadig er tandløs? :lol :lol

 

Altså det der med at tygge klarer han nu ganske udemærket uden, så han har ikke brug for dem, men det er da så hyggeligt med en baby med et par tænder :p

Ingen tænder her - men Dicte er så også kun lige 6 måneder i dag :D Men du har ret, et par bisser i sådan et kært lille fjæs er sååååå sødt. Glæder mig også til Dicte får nogen :)

[Ihpets-mortilto]

Bima0906:

 

Jo men helt sikkert så kan det sagtens påvirke ham. Men jeg synes dog at det er sært at han reagerer voldsomt i fx mødregruppen, der er jo ingen der, der vil passe ham eller tage ham - og min bedste veninde, hende er han virkelig utryg ved. Og ved min egen familie. Altså det er jo nok der hvor jeg er allermest tryg. Jeg har jo bestemt ikke noget imod at der er nogen der holder ham, eller leger med ham - min mor legede med ham i 1 time i weekenden i mens jeg snakkede med min søster i et andet rum.

 

Og at han reagere ved at skrige hele vejen hjem i bilen, det har jeg svært ved at se skulle hænge sammen med det andet.

 

Men altså, jeg vil jo også gerne kunne adskilles lidt fra ham. Det er så der faren skal lidt på banen ikke?

[MLM]

Seriøst - er jeg den eneste med en baby over 6 mdr som stadig er tandløs? :lol :lol

 

Altså det der med at tygge klarer han nu ganske udemærket uden, så han har ikke brug for dem, men det er da så hyggeligt med en baby med et par tænder :p

Alma har heller ingen, trods jeg har sagt i knap 3 mdr nu kommer de fordi hun sover så elendig.

Igår sagde jeg til manden, jeg tror de kommer i løbet af 2-3 mdr ( så er man da næsten sikker ik)

[Bima0906]

Bima0906:

Jo men helt sikkert så kan det sagtens påvirke ham. Men jeg synes dog at det er sært at han reagerer voldsomt i fx mødregruppen, der er jo ingen der, der vil passe ham eller tage ham - og min bedste veninde, hende er han virkelig utryg ved. Og ved min egen familie. Altså det er jo nok der hvor jeg er allermest tryg. Jeg har jo bestemt ikke noget imod at der er nogen der holder ham, eller leger med ham - min mor legede med ham i 1 time i weekenden i mens jeg snakkede med min søster i et andet rum.

Og at han reagere ved at skrige hele vejen hjem i bilen, det har jeg svært ved at se skulle hænge sammen med det andet.

Men altså, jeg vil jo også gerne kunne adskilles lidt fra ham. Det er så der faren skal lidt på banen ikke?

Nej så kan jeg godt se det. Så er det nok ikke kun det.

Tror bare du er nød til vise ham verden i små doser så han vænner sig til den og ser den ikke er farlig. Og så være der for ham når han søger retur. Som det jo også lyder til at du gør :-)

Og ja tænker da helt bestemt at det ville være godt at starte med far som skal mere på banen. Vejen er nok at kaste far ud i det og gå dig en tur el tage ned at handle el lign og så har far jo ingen at pive til og aflevere W til så får han tid til at øve sig. Sådan har det også været med min mand. Han skulle tvinges til at finde ud af det. At han godt kunne uden mig ;-)

[Fru-Nielsen]

Hoooold nu op hvor er Theo blevet god til at sove længe :o Jeg vækkede ham kl. 07 i dag. Men der er efterhånden kun 14 dage til jeg starter på arbejde, og så skal han op senest kl. 06.. Skal vi måske til at putte ham endnu tidligere?? :help  Som det er nu begynder vi putningen kl. 19, og synes jo nærmst ikke vi kan begynde tidligere :o

[Vinnus]

Kan ikke quote fra den her dumme mobil

Men stephi, din sp aner da ikke en pind om børn! Du er en fantastisk mor. Glem hendes hø

:kram

[Ihpets-mortilto]

Tak Vinnus :)


Ej, nu vi snakker om hende SP'en. Så hjemsøger hun mig altså lige nu! Eller... hun har lige sendt mig en mail hvori der er vedhæftet en PowerPoint med grunde til at babyers søvn er så vigtig. ØHM, mit barn har sovet dårligt i 4,5 uge - og JA det er pisse hårdt, men der er tale om en periode, det er sku da ikke fordi at vi ikke prioriterer hans søvn, eller har gode søvnvaner med ham. Han har sovet godt i 7,5 måned, haft faste søvntider BÅDE dag og nat hele sit liv, falder selv i søvn i barnevognen OG i vuggen om aftenen. Og nu hvor han er inde i et tigerspring (som vidst er ved at stoppe YEAY!!!!), så er det da forståeligt at han i en periode sover dårligt og har brug for sin mor tæt på.

Jeg synes altså lige at hun skal tage en slapper!!!!

 

Har SP'erne egentligt aldrig hørt om udviklingsspring? Det er jo ikke hokus pokus, der sker altså store ting i de små hjerner - det er da klart at det er meget at kapere og når man så er en lille sart dreng!

 

ÅHHHH jeg bliver sku så provokeret! Jeg har faktisk ret godt styr på at være mor! BASTA, det har jeg altså!

[/aŋgә/]

Undskyld at jeg klager (igen) men jeg magter seriøst efterhånden ikke at få sovet længere... Synes bare ikke vi har haft andet en lortenætter ihvertfald i 2 mdr, og semi-ringe nætter i efterhånden 5 mdr, og før det svigende nætter... Det går bare kun een vej med hans nattesøvn, og jeg har efterhånden så svært ved at hænge sammen på i nat omkring 3 timers afbrudt søvn... Han er jo ikke oppe og holde fest om natten, men han vågner bare ihvertfald en gang i timen.

JEG VIL SOVE!!!!!

:kram

:kram

Har du nogen ide om, hvorfor han sover så dårligt?

[Ihpets-mortilto]

Just-me:

 

:kram2 :kram2 :kram2

 

Vi har lige været igennem søvnhelvede, og selvom det kun var 4,5 uge kontra dit 5 mdr. så var jeg ved at dø. Du er sej at du overhovedet magter at skrive herinde og alt det andet jeg læser at du gør.

 

Mit eneste bud på bedre nattesøvn er at finde ud af om han tåler lactose. I har vidst fået ham tjekket ved lægen så vidt jeg forstod, har i fået svar? Men man kan jo også "bare" være intolerant og det kan de ikke måle. Men jeg vil altså råde jer til at forsøge uden alle former for mælk i en periode, tænk hvis det hjalp? Og ja det er selvfølgelig ret træls med mme, men 14 dage med mme fra apoteket (det uden lactose) skader vel ikke? Og jeg tror sagtens at i med jeres historie kan få tilskud, og så er det slet ikke så dyrt.

Hvad med gluten? Er han blevet testet for det? Personer med cøliaki kan have led smerter, og det kan i den grad give dårlig søvn.

 

Jeg skriver det kun for at hjælpe, fordi jeg virkelig ønsker at det bliver bedre for jer :) :kram2 

[Ihpets-mortilto]

Efter Just-me's indlæg kan jeg næsten ikke tillade mig at skrive: YEAY! kun 2 amninger og kun 1 opvågning udover (mandens alarm :klap), men nu har jeg skrevet det, for YEAY hvor er det fedt oven på det LORT med LORT på vi har været igennem.

[Ihpets-mortilto]

Det bliver da rigtig godt at få svar på :)

 

Men du skal stadigvæk huske på at man ikke nødvendigvis kan se hvis han blot er intolerant over for noget. 

[Lovely Lady]

Bima0906:

 

Jo men helt sikkert så kan det sagtens påvirke ham. Men jeg synes dog at det er sært at han reagerer voldsomt i fx mødregruppen, der er jo ingen der, der vil passe ham eller tage ham - og min bedste veninde, hende er han virkelig utryg ved. Og ved min egen familie. Altså det er jo nok der hvor jeg er allermest tryg. Jeg har jo bestemt ikke noget imod at der er nogen der holder ham, eller leger med ham - min mor legede med ham i 1 time i weekenden i mens jeg snakkede med min søster i et andet rum.

 

Og at han reagere ved at skrige hele vejen hjem i bilen, det har jeg svært ved at se skulle hænge sammen med det andet.

 

Men altså, jeg vil jo også gerne kunne adskilles lidt fra ham. Det er så der faren skal lidt på banen ikke?

Jeg synes også, at sp lyder som en hat! De er ikke sat i verden til at få en til at føle sig som en fiasko - råd og vejledning kan godt gives anderledes.

Hvis man nu skulle prøve at få lidt ud af hendes snak, så er jeg lidt "nysgerrig" efter nogle enkelt ting (hvis det er ok?).

Hvordan trøster du, når han bliver ked af fremmede? Altså sådan i en opmuntrende tone, eller ynker du ham? Jeg tænker mest, om det kan være sådan noget, hun er ude efter?

Har du selv talt om at få ham ud af soveværelset, eller er du fint tilfreds med at have ham der (for så er hun da helt tosset...).

Med de natlige amninger kan hun vel sigte til, at de allesammen skriver, at baby på over 6 måneder ikke skulle behøve mad om natten - måske hun derfor mener, at I skulle trappe ud, så han kommer ud af vanen og måske kunne sove igennem (hvilket vel ville være meget dejligt;-)... Men er det bare - som du skriver - en utryg periode, hvor han så søger trøst ved brystet, så herregud...

Det med at trøste om natten... Mente hun (seriøst), at du bare skulle lade ham ligge? Eller var hun ude i noget med at trøste i sengen uden at tage ham op, sp han ikke vågner endnu mere (det sidste har jeg selv en del succes med).

Angående faderen, så tror jeg, at den eneste vej frem er at stikke ham barnet, pakked dametasken og komme ud af huset (eller gør du allerede det?) - han kommer sq nok ikke til at træde i karakter, når du er i huset - både til at redde ham men nok også til at gære ham nervøs for "dommen" over hans måde at gøre tingene på...

Anyway, jeg kan godt forstå, at du er træt af den omgang koldt vand:-)

[Ihpets-mortilto]

Lise1979:

 

Jeg trøster sådan at når han vender sig mod mig for at søge trøst så giver jeg ham et lille kram (jeg vil ALDRIG ignorerer at han har brug for mig) og siger fx "det ok skat, du sidder bare her hos mor og så snakker jeg med mormor". Da SP'en var her gav jeg William et kram og sagde "så så" og ikke mere, jeg ynker ham ikke. Fordi det hjælper ikke, men jeg vil ikke ignorerer at han ikke bryder sig om situationen, for det er OK at han har det sådan. SP sagde at der ikke var grund til at være ked af det så derfor skulle jeg slet ikke reagere, men det er lige præcis sådan jeg ikke vil være, sådan er jeg selv opdraget (dine følelser er forkerte så dem ignorerer vi bare) og det vil jeg ikke give videre. Jeg forsøger at udtrykke: det er ok at du er ked af det, jeg er her for dig, verden er ikke farlig vi oplever den sammen OG videre uden at dvæle for meget ved det. Det er jo selvfølgelig svært, og især er det svært fordi det ikke er det jeg selv har lært hjemmefra.

 

Hun spurgte: "sover William stadigvæk inde ved jer" jeg svarer "ja det gør han, faktisk sover han oftest i vores seng pt. fordi han vågner rigtig mange gange og det hjælper at han ligger ved os" hun siger "I skal bare tage en beslutning om at flytte ham ind på værelset også selvom det ikke er rart for dig, og selvom han bliver ked af det". Såøh, den tager vi bare når vi synes. Hun er heldigvis ikke søvnpoliti ;)

 

Ej men de der amninger! Hun fik det til at være at han skulle have brystet i munden hver gang han vågnende og sådan var det slet ikke. Han vågnede 20-30 gange HVER nat og jeg ammede 3-4-5 gange hver nat. Og det har været noget med en MEGET utryg periode at gøre. I nat ammede jeg 23:20 og 3:30, og måske er det ikke et reelt behov (selvom det nu føles sådan, jeg bliver helt hulkindet når han suger ;) og han er lige til den slanke side, så det er jo ikke bare ekstra kalorier) men det virker, og jeg har bestemt ikke noget i mod det.

 

Hun sagde at man ikke må tage dem op om natten fordi sengen ikke er farlig. Og at man skal trøste nede i sengen, og JA det er sku da en skide god ide, men her i tigerspringet hvor William har vågnet og været angst har han altså haft brug for et kram. Normalt kan jeg bare give ham sutten nede i sengen. Men bliver han rigtig ked af det og bange så skal han altså op i mine arme. Det ved jeg ikke om er rigtigt eller forkert, men jeg er sådan en mor der vægter tryghed og kærlighed allerhøjst. Og det virker jo!

 

Det er ligesom om at hun blæste alt op til orkan fordi han har haft en hård periode. For normalt oplever vi jo aldrig problemer, han er simpelthen den nemmeste dreng ever (undskyld til jer andre :) ).

 

Ham faren der, han har faktisk taget sig sammen. FEDT FEDT FEDT! Han har puttet, HELT SELV de sidste 2 nætter. Og han har gjort det på sin måde, og jeg har ikke kommet med råd (eller kommentarer overhovedet) og det har virket! Og han har været så stolt og glad. Han har endda vågnet om natten for at hjælpe. Jeg har faktisk slet ikke lavet noget med William når J har været hjemme. Total afslapning, nice :loveshower (og mandens bonus har så været at jeg har haft overskud til sex for 1. gang i en måned).

[Fru-Nielsen]

Just-me:

 

:kram2 :kram2 :kram2

 

Vi har lige været igennem søvnhelvede, og selvom det kun var 4,5 uge kontra dit 5 mdr. så var jeg ved at dø. Du er sej at du overhovedet magter at skrive herinde og alt det andet jeg læser at du gør.

 

Mit eneste bud på bedre nattesøvn er at finde ud af om han tåler lactose. I har vidst fået ham tjekket ved lægen så vidt jeg forstod, har i fået svar? Men man kan jo også "bare" være intolerant og det kan de ikke måle. Men jeg vil altså råde jer til at forsøge uden alle former for mælk i en periode, tænk hvis det hjalp? Og ja det er selvfølgelig ret træls med mme, men 14 dage med mme fra apoteket (det uden lactose) skader vel ikke? Og jeg tror sagtens at i med jeres historie kan få tilskud, og så er det slet ikke så dyrt.

Hvad med gluten? Er han blevet testet for det? Personer med cøliaki kan have led smerter, og det kan i den grad give dårlig søvn.

 

Jeg skriver det kun for at hjælpe, fordi jeg virkelig ønsker at det bliver bedre for jer  :) :kram2

Jeg synes det er en rigtig god idé at forsøge! :) Det er bestemt noget af det nemmest at prøve :)