Bima0906

Det er et super spændende speciale at være sundhedsplejerske. Jeg håber lidt selv at læse videre til det en dag. Jeg tænker dog om du rent faktisk ved hvordan man bliver sundhedsplejerske. Det er nemlig ikke bare lige. Det kræver 3,5 års uddannelse om at læse til sygeplejerske først. Derefter skal man have 2 års klinisk erfaring indenfor 2 af en række relevante specialer. Og tilsidst kan man så læse 1,5 års speciale til rent faktisk at blive sundhedsplejerske. Så hvis ikke du har lyst til i en periode at arbejde som sygeplejerske så er det nok ikke den vej din drøm skal gå. Bare lige til info :kram

Ih det lyder altså hårdt :kram Jeg kan ikke ikke huske om I har været på besøg hos kiropraktor med ham. Det ville jeg nok prøve hvis ikke I har. Han kan jo have nogle spændinger specielt fordi han vendte omvendt i mavsen. Og ellers har du så prøvet at have ham i vikle? Jeg ville nok acceptere at han har brug for tæt kontakt her de første tid og lade ham tage et par lurer i løbet af dagen i viklen hvis din ryg kan holde til det. Det giver N tryghed og nærhed (og forhåbentlig søvn) og fu får hænder frie til W. Min erfaring er at deres søvnrutiner naturlig ændrer sig lidt når de er mellem 2-3 mdr. Håber det bedste :kram

Vi har jo tre børn, og synes det er det helt rigtige for vores lille familie. Jeg har nok altid ønsket mig tre børn, min mand sagde to. Vi ville vente med endelig beslutning til efter nr 2. Jeg følte dybt og inderligt ikke at min graviditet, fødsel med nr 2 og hans babytid var den sidste. Min mand var dog stadig da Oscar var 2 fast besluttet på at det var det. Det sendte mig ud i sorg og jeg var ked af det og sørgede over det barn jeg aldrig skulle få og tabet af den familie jeg ikke ville få. Det endte med at min mand genovervejede (af flere grunde) og vi endte jo så med at få en nr 3 :loveshower Jeg kan kun anbefale alle dem som har lyst til springe ud i en nr 3. Jeg synes ikke at springet fra 2 til 3 børn er så stort som springet fra 1 til 2 børn er. Ella har lige fra starten faldet naturligt ind i familien. Man har efterhånden noget rutine i at være forælder, prøve at have en nyfødt, håndtere tigerspring osv. Man kender de små fif og man ved at man kommer om på den anden side af træthed, skrigeturer, pil-finger alderen osv, og det giver en større ro til at nyde baby. Man ved også hvordan man håndtere flere børn på samme tid og har noget øvelse i at jonglere flere børn og deres behov. Vi havde bare en naturlig ro omkring det at blive forælder tredje gang. Og storebrødrene har også taget naturligt imod hende (de er jo allerede vant til at dele) og knuselsket hende fra starten af. Og jeg synes det giver en god søskendedynamik. Men vores børn har også henholdsvis 3 år imellem de store og næsten 4 år imellem den mellemste og den yngste. Min største bekymring før var at kunne give alle mine børn tid og kunne dække deres individuelle behov, specielt at mellembarnet ikke skulle blive overset. Det synes jeg går okay, men er da stadig noget jeg opmærksom på og tænker over. Det eneste minus synes jeg er at den lille smule tid man evt havde til sig selv med to børn mere el mindre er forsvundet :) nej selvfølgelig kan man finde tid men det bliver da selvfølgelig sværere. Vi har bestemt ikke fortrudt og kan kun sige hvis man overvejer det, så spring ud i det :loveshower

Her var 3. fødsel den bedste. Jeg fødte 40+2 denne gang mod 39+6 og 40+0 de andre gange. Jeg havde ikke snydeveer inden. Den startede med veer en tidlig morgen stille og rolig. Min krop vidste hvad den skulle og jeg kendte den så godt nu ( under fødsel altså) at jeg også vidste hvad jeg skulle. Perfekt samarbejde mellem krop og hoved Fødslen tog 4 timer (mod 5 timer 1. gang og 1 time 2. gang) og var stille og rolig og jeg var fuldstændig med hele vejen. Jeg vidste hvad jeg ville og havde brug for og hvad jeg ikke ville. En super dejlig oplevelse. Og så var det jo ikke dårligere at det var en hjemmefødsel så hun kom til verden derhjemme og trygge rolige omgivelser

Jeg har født hjemme to gange. Den første gang boede vi i rækkehus med nabo væg til væg på den ene side. Vi spurgte ikke "om lov" til at føde hjemme, men tog da en snak med dem om der kunne komme lidt larm i en dag i den periode. De hørte så aldrig noget og var faktisk helt skuffet over at de ikke opdagede det :) Nu er det vel heller ikke sådan at man skriger for fuld kraft i mange timer i træk (så har man vel næppe mere stemme tilbage heller) ifm fødslen. Det er jo typisk ifm de sidste hårde udvidelsesveer og presseveer. Og denne fase varer nok ikke hele natten når det er fjerde fødsel. Jeg er klart for at tage hensyn til hinanden i et etagebyggeri, men ville aldrig føle at jeg skulle bede om lov af naboerne til at føde hjemme. Det er så absolut "nødvendigt" at tage en snak med dem el sætte opslag op om der kan komme evt støjgener. Jeg ville ikke betænke mig på at føde hjemme selvom jeg boede i etageejendom. Tvivler også på at der vil være store gener for naboerne ifm fødslen.

Jeg har jo født hjemme to gange. For det første vil jeg anbefale at undersøge om der er en hjemmefødselsordning i din region som evt holder nogle arrangementer hvor man netop kan få svar på alle de spørgsmål der kan være. Man behøves ikke det vilde derhjemme. Prøv at Google det evt. Her er link http://www.hjemmefoedsler.dk/pdf/HOS_ideliste.pdf Hvis man gerne vil føde i kar så er listen jo lidt længere men vil man ikke så kræves der faktisk ikke så meget. Jordemoderen har det meste med til det. Men plastikstykker/voksdug til afdækning af seng/sofa/gulv, store og små håndklæder og lagener (evt gamle som bare kan smides ud), lille flytbar bord til jordemoders ting, lampe så jordemoder evt kan se at sy, stor og lille skraldespand. Og husk noget mad i køleskab/fryser og sukkerholdige drikkevarer. Og ellers alt det som du ellers pakker i tasken selvfølgelig. Jordemoder har alt det nødvendige til fødslen og medbringer også lidt afdækning, bleer, klyx, brækpose og lign. Hvis man ikke skal i kar så er oprydningen minimal bagefter. En sort affaldssæk med affald og en maskinfuld vask er som regel det og hurtig overstået. Der er selvfølgelig lidt mere ved brug af kar. Hvis man ønsker at beholde moderkagen må man gerne og hvis ikke så tager jordemoder den med. Hvis man ønsker børnene med så skal man helst have en ekstra person til stede som udelukkende kan tage sig af dem. Vi har valgt at få dem hentet begge gange. Jeg har personligt ikke lyst til skulle koncentrere mig om dem mens jeg skal føde. Jeg har jo også født hurtigt og ved min første hjemmefødsel (2. Barn) havde vi forberedt at skulle i fødekar men nåede hverken at få det pustet op og da slet ikke fyldt. Ved anden hjemmefødsel (3. Barn) valgte jeg at bruge fødekarret men kun fordi jeg allerede havde det. Og jeg var også kun deri under presseveerne og kunne sagtens have undværet det. Hvis jeg skulle føde igen ville jeg ikke vælge at bruge fødekar. Men det er jo individuelt. Man skal bare vide at hjemmefødsel ikke automatisk er lig med fødekar. Jeg har elsket mine hjemmefødsler og har følt mig helt sikker hver gang og kan kun anbefale det. Og skulle jeg føde igen så blev også helt sikkert ved hjemmefødsel. Her link til fødselsberetning af min nr. 3 http://www.babyklar.dk/forum/19145/vores-ella-en-hjemmefoedsel.html/ Har du andre spørgsmål så spørg endelig.

Her er vores mellemste, Oscar, født 14 dage inden den store, Victor, startede i børnehave. Det gik rigtig fint og var ikke nogen større reaktioner. Ikke andet end jeg tror han ville have haft alligevel. Fordelen er jo at man selv og evt også far har barsel i den periode og altså kan tage det lidt mere stille og rolig i indkøringen, end hvis man arbejdede og måske kun havde højst en uge. Man kan tage efter barnets behov. Det hårde er nok for mor og far som jo også skal have nye rutiner, lære nye voksne at kende, lære at håndtere to børn (hvilket er rigtig hårdt i starten) på samme tid, lære at lillesøster/bror har andre vilkår som nr 2, fx skal forstyrres i luren for at hente/bringe storebror/søster. Men her var opstart og ny baby ikke noget problem.

Tag tiden ved lægen og hør om du evt kan få lov at få taget blodprøven på sygehuset. Så generer du jo ikke ham ved at skulle ind til dem flere gange. Det gjorde jeg sidste gang da min egen læge ikke kunne tage den da jeg var der hos dem. Og hvis ikke du må det for dem så ville jeg bare tage tiden d 28 og satse.

Jeg tænker da at i sagtens kan have ungerne hjemme imens hvis i føler for det. Se video med ungerne om fødsel og forklar dem om det og fortæl at de selv bestemmer hvor meget de vil se og være med. Jeg har født hjemme 2 gange og valgt ikke at have de store hjemme. Det er bare mit personlige valg at jeg ikke har lyst til at skulle koncentrere mig om dem el have flere mennesker til stede end højst nødvendigt. Men hvis i vælger at have ungerne hjemme så skal i have en ekstra person til stede til at tage sig af dem. Selvom far godt kan tage sig af dem også så er i nød til at have nogen der hvis der skulle være komplikationer under el efter fødsel og i skal til sygehuset.

Stort tillykke med ham. Og en dejlig hurtig fødsel. Det bringer totalt mindet tilbage fra min anden fødsel som også gik lynende hurtig, og man har da lige brug for at få pusten og lige forstå man faktisk lige har født når det går så hurtigt.

Vil bare stemme i med mange af de andre, at en god mor ikke handler om hvor "fine" ting man kan købe. Vi kunne nok godt have råd til mærkevarerne men jeg nægter altså at betale så mange penge for noget hvor det ikke er nødvendigt. Vi køber det meste tøj i h&m, name it og lidt fra bilka/Kvickly. De vokser også så hurtigt ud af det og jeg vil gerne have at de har tøj som kan bruges og som man kan smide ud hvis der kommer grimme pletter og huller i. Jeg er helt klart for uld men bruger det ikke all over. Jeg giver det primært på som undertøj, altså tættest på kroppen. Bruger kun ubehandlet uld da det er det uld som ikke kradser og som bevarer de gode egenskaber fra ulden. Vi har altid kunnet klare en sæson med ca 3 bodyer. Som nævnt skal de ikke vaskes særlig ofte men mest luftes. Lige nu har vi uld/silke kortærmede bodyer fra iobio, de koster ca 170 kr pr stk. Hvis man skal bruge bomuld så skifter man dagligt og skal bruge 7-10 stk på en sæson. Og de koster i fx h&m 3 for 70-100kr, dvs prisforskellen er ikke så stor. Og lige iobio har 2 rækker knapper så bodyer holder længe. Samtidig vil jeg sige at jeg også tidligere har kørt med kun bomuld og det har altså fungeret fint, man kan sagtens undvære uld, man skader ikke sit barn og det skal nok være fint varmt alligevel. Og fx når de kaster op el har diarré så er det rart at have bomuld som kan kogevaskes i maskinen :-) Der er få ting jeg prioriterer at købe god kvalitet og det er flyverdragt, regntøj og sko/støvler. Mine børn har kun 2-3 par sko pr sæson, om sommer sandaler og sko og gummistøvler, om vinter vinterstøvler og sko. Jeg vil hellere kun købe et par sko men i god kvalitet. Man kan også godt undvære gummistøvler om vinteren når man har gode vinterstøvler og husker at imprægnere dem for så er de vandtætte. Regntøj fra celavi el bilka/Føtex har altid fungeret godt for os og holdt dem tørre. Af flyverdragter har jeg altid brugt mikkline, de er super. Ikke for tykke, god pasform, holder godt og gør det den skal og holder varm og tør. Og det er til rimelig pris, specielt er de ofte på tilbud sidst på vinteren og man kan købe til næste vinter. Ellers køb en god brugt. De gode holder mange sæsoner. Og jeg har altid brugt meltonfutter og de har altid fungeret super! Jeg har da også købt mærketøj og dyrt tøj osv men som regel altid når det har været på tilbud. Så du er en god mor og din datter skal nok holde varmen selv uden dyrt uld og mærketøj :kram

Ihh altså, det er da for hårdt. Har din læge indsendt din urin til dyrkning så det bliver fundet ud af hvad det er for nogle bakterier du har i urinen. Det virker jo netop som om de er resistente overfor den medicin du får. Det slår mig som voldsomt mystisk at behandle dig med samme medicin 4 gange. Under sidste graviditet blev min urin dyrket pga udslag på urinstix der var bakterier i som ikke kunne behandles med fx selexid. Så jeg ville nok forlange at lægen indsendte urinen til dyrkning hvis det var mig.

Desværre ja. Jeg skulle til to glukosebelastninger fordi der var to risikofaktorer. Fordi mit bmi lige nøjagtig kom over det tilladte og så fordi min søn vejede 4950 g, altså over de 4500 g. Og jeg bor jo også i Aalborg. Synes ikke undersøgelsen er så slem bortset fra at det smager forfærdeligt og det kedeligt at bare sidde og vente. Og jeg har havde altså ikke sykkersyge men får bare store børn

Det er jo ligesom min pige. Hun skeler jo også temmelig meget. Vi ved endnu ikke om hun skal have briller allerede nu (men tror det). Vi skal øjenlæge i næste uge og regner her med at blive henvist til Aalborg sygehus. Hvem blev du henvist af? Egen læge el øjenlæge? Og hvor lang ventetid havde I til sygehuset? Kan godt sætte mig ind at du blev ked af det. Jeg er også ked af at hun skal døje med det. Det stikker lidt i moderhjertet. Men omvendt er jeg jo glad for at hun kun "fejler" noget simpelt, ufarligt og let løseligt.

Jeg synes der kommer mange faser i børnenes liv hvor man pludselig tænker "hvorfor gør de det?" Og man vitterlig ikke kan finde nogen logisk forklaring. Min erfaring er at de gør det fordi de kan! De har fundet en ny udtryksform, fysisk udfoldelse, motorisk færdighed osv og den skal testes på alle mulige måder, og det gør de så indtil den er gennemtestet og undersøgt. Det at slå er jo en udtryksform, non-verbal kommunikation, og i deres alder bunder det jo nogle gange i deres manglende sprog. Når hun slår og du kan vurdere at det er noget hun forsøger at udtrykke så må man jo sætte ord på for dem el vise andre handlemåder (som mange af de andre også har foreslået). Men hvis det kommer ud af det blå og uden nogen grund som du kan udlede, så tolker jeg det bare som at hun tester den her nye udtryksform og ser hvad reaktion hun får på den i alle mulige situationer. Og du er den sikreste at teste på for du er den hun føler sig tryggest ved. Derfor slår hun primært dig. Jeg ville give en advarsel første gang, fortælle at det ikke er okay at slå og hvis hun gør det igen så går du el hun kommer i timeout. Vi begyndte at introducere timeout omkring 2-års alderen, det giver en slap-af pause hvor der falder ro i deres små hoveder og kroppe, og man kan derefter tale rolig om det (metoden er nok mest god hvis hun er oppe at køre, fx istedet for at holde hende fysisk). At du fjerner dig fra den hyggelig stund i har sammen, fortæller hende ligeledes at den udtryksform ikke er acceptabel og ikke giver noget opmærksomhed fra mor. Intet af det gives som en straf men mere som en konsekvens af hendes handlinger. Når hun tester sine "færdigheder" er det vigtigt at vise negative konsekvenser af dårlig adfærd og positive konsekvenser af god adfærd. Så finder hun hurtig ud af det, børn er jo netop ikke dumme ;-) Hvordan man end griber opdragelse an så er en del af opdragelsen at man må give sit barn gode sociale færdigheder og det kræver at man indimellem må korrigere deres adfærd og vise hvor grænserne går. Jeg er ikke fan af at råbe af børn, men i farlige situationer er det nogengange nødvendigt at hæve stemmen. Ligeledes fungerer lange taler om hvad, hvorfor og hvordan heller ikke i tumlingers alder, det kan deres hjerner slet ikke indtage endnu. Korte og præcise udmeldinger i situationen. Og man kommer længst med at lære at sætte grænser allerede nu. Opdragelsen bliver ikke nemmere med alderen. Det bliver mere kompliceret synes jeg, jo ældre de bliver :-)