Lovely Lady

Jeg tror, at jeg ville give det korte et forsøg - umiddelbart lyder det som om, at der ikke rigtig er noget, der taler imod (anderledes hvis det fx havde ligget tungt med ægmodningen de andre gange). Men jeg kan rigtig godt forstå, at man kan hælde til det mere sikre... Verviers konverterer ivf-forsøg fik vi at vide, at planen - hvis det mislykkedes - var at starte med kort behandling, fordi jeg ikke var ældre end som så (33) og modnede æg uden problemer. Det afhænger måske også lidt af, hvor hårdt den lange behandling har taget på dig de andre gange?

Jeg optræder næsten altid i bikini også i svømmehal o.l. - har dog en mere praktisk og mere tilgivende badedragt til svømmeture med niecer o.l., der trækker i ens tøj, når de tumler:-)

Fnis ...:-) Vi var til nakkefoldsskanning i dag, og så en storspjættende baby - min mand kan SLET ikke forstå, at jeg ikke kan mærke noget, når nu den tonser sådan rundt, men jeg gør mig nu ikke de store forhåbninger før omkring uge 16-17-stykker... :-)

Hvordan står det til? :-)

Det lyder da til, at det går strygende - tillykke med det :yay Angående det med centimeter, så er det altså svært at måle lige stramt hver gang, have trukket lige meget luft ind (maven) osv - prøv at nøjes med at måle centimeter, når du kan se, at tallet har flyttet sig fx fem kg. Centimeter er fint, hvis man fx er i gang med et træningsforløb, eller er typen, der bliver besat af vægten, men så længe man ikke hænger sig for meget i detaljerne, så kan kg-tallet fint gøre det. Åh, det med den sunde mad er også svææææært for min ellers søde mand... Mærkeligt nok.. Grøntsager er godt... Det er da en relativt enkelt besked.. :huh

Tjah... Jeg synes, at vintervejr og juletravlhed har gjort sit indhug, men i almindelighed cykler jeg til og fra arbejde (25 min pr. vej), instruerer kampsport (pt uden selv at blive dasket til;-) én gang om ugen og supplerer med 1-2 gange pilates. Jeg er vant til at være relativt aktiv, og har ikke været hverken kvalmeramt eller specielt mere træt end ellers, så det har foreløbig været let at være småhellig. Jeg tænker at nedtrappe kampsporten yderligere efter jul og istedet skrue op for pilates, som min mand ikke får lige så dårlige nerver af...;-) Derudover så har vi verdens mest nuttede hvalp, der gerne vil ud at tumle, og jeg cykler dagligt forbi en svømmehal, som jeg tænker, at bliver min ven, når jeg begynder at blive tung...

Og stort tillykke med det - men jeg synes sq,det er synd, at min veninde skal skamme sig over, at hun ikke har det ligesådan... Det elsker hun jo ikke barnet mindre af eller bliver en dårlig mor af...:-)

Tjah... En af mine veninder, der er nybagt mor, sænkede stemmen og var helt skamfuld, da hun fortalte, at hun altså ikke syntes, at det var sjovt at føde, og at hun ikke - trods mange tanker og stort ønske om barnet - havde været helt klar over, hvor hårdt det var at få barn.. Så jeg hilse de indlæg velkomne - hvor overdrevne og poppede de end måtte være;-)

Det synes jeg nu godt, at man kan sige - endda uden at være strid:-) børnenes mor er børnenes familie - men jeg er helt ikker på, at min mands døtres mor i den grad ville betakke sig for at skulle kaldes en del af min og min mands familie - det er da ikke det samme:-) Jeg tør slet ikke tænke på, hvad min mand ville sige til, hvis jeg sagde til ham, at han var en del af pigernes mors og hendes mands familie... ;-) og tanken om min mor som en del af min fars og hans kones familie er lidt morsom, selvom der er/var (han er desværre død) fin stemning. Jojo, hvis vi strækker den ud på virkeligt storfamilieniveauet inklusiv de fætre, som man aldrig omgås, såeh... Men ellers nej...

Jeg kigger lidt på noget emmaljunga i læder, imens min mand kigger på brio... jeg har slet ikke forholdt mig til specifikationerne endnu, men bor i byen og skal nok have noget relativt handy... Måske vi bare skulle købe to;-) så kan vi vælge en hver, og vi håber alligevel på at få et par børn med kort mellemrum,såeh...;-)

Hmm... Jeg er selv begyndt at efterspørge mere samvær med min mands døtres mor og hendes mand - bare fordi jeg ved, at pigerne nyder det, og fordi jeg tænker, at vi lige så godt kan øve os lidt, så konfirmationer o.l. Ikke bliver så akavede. Vi har af samme grund været til juletamtam på fritidshjemmet allesammen i dag. Det skal siges, at min mand og hans døtres mor indtil for et års tid siden stort set alene havde kommunikeret på skrift i syv år og overleveret børnene på parkeringsplads/i skolen:-s Jeg er altid lidt mærkeligt tilpas på forhånd, men så snart vi sidder der, så går det ok. Hverken min mand eller jeg har rigtig noget til fælles med pigernes mor (hendes mand er til gengæld ret sjov), men det er ikke træls at være sammen med hende. Jeg ved ikke rigtig med dit dilemma... Jeg ville sq nok undre mig pænt meget over, at hun overhovedet havde lyst til at sidde der som det besynderlige ekstra-påhæng.. Men selv ville jeg nok ikke gide forhindre det, hvis resten af familien var ok med det. Hvis det decideret generer dig, så dræb den med det samme - der er ikke noget odiøst i at frabede sig at medbringe sin mands ex til familiejulefrokost.

Jeps... Så hjerteblink 7+2, men mærker ingenting og tør ikke rigtig være glad før nakkefoldsskanning forhåbentlig er godt overstået... Har termin omkring månedsskiftet, så jeg leger lige med i både juni/ og juligruppen...0:-)

Dét lyder som en god løsning:-D

Jeps, læder slides meget pænere og er virkelig holdbart, hvis det vedligeholdes - kunstlæder har jeg kun dårlige erfaringer med... Slidte hjørner og kanter på den ufede måde... Jeg overvejer en pusletaske fra storksak - afsindigt dyrt, men de er så neutrale at min mand også kan overskue at skulle ses med dem..:-)

Tjekkede lige mit spamfilter - og sørme nok om ikke også jeg har fået mail "fra SKAT"... Rigtige mails fra SKAT fortæller blot, at årsopgørelse eller forskudsopgørelse er klar, og at man kan logge ind på tast-selv for at se:-)

Jeg forventer, at min mand og jeg tager noget privat fødselsforberedelse, men jeg har nu heller ikke indtryk af, der det påtænkte sted er nogen, der gisper i rundkreds;-)

- og selvfølgelig bunker af held og lykke og mer' lykke! Krydser fingre for fuld kraft!!!

Åh nej... Det er jeg frygtelig ked af på jeres vegne...:-(

IUI konverteret til IVF:-)

Gad vide, om de kan blive enige - de kloge hoveder - jeg venter også et behandlingsbarn og fik besked på, at jeg måtte gøre alt, jeg plejede at gøre... Har dog skruet lidt ned alligevel... :-)

Jeg har ikke været til jordemoder endnu, så jeg såmænd heller ikke så meget - jeg synes primært, man læser, at man skal trække vejret dybt ned i maven under veerne:-) Jeg ved det sq ikke - jeg tænker nok primært, at verdens kvinder har født børn i årtusinder uden "lamaze"-øvelser (som de vist plejer at hedde i føromtalte film), og at det nok skal gå, men derfor vil jeg alligevel gerne være så velorienteret som muligt:-)

Hehe, jeg tror ikke, at man skal gispe på Hvidovres forelæsningshold (eller i det hele taget uden for amerikanske film;-) Jeg tænker, at min mand og jeg køber os til en dag i Jordemoderhuset i Badstuestræde. Jeg har ingen referencer, jeg synes bare, at det virker ok, ud fra hvad jeg kan læse mig til.

Hehe, det er mig også en GÅDE, at de ikke kan fikse det elektronisk, istedet for at man skal gå og vogte på en gammeldags kuvert... Helt ærligt... Jeg tænker, at det med vandrejournalen måske føles større, når man ikke har skullet i behnalding for at blive gravid - så er det jo første lægebesøg, og der hvor det hele rigtigt går i gang - hvor nogle af os har været til skanning osv, inden vi overhovedet når til den praktiserende læge...? Men det var nu meget hyggeligt at komme ned til min søde læge, der var meget glad på vores vegne:-)

Hmm... Jeg tror det tog 1-1½ uge - ikke med stærke smerter, men hvor det gjorde ondt, når min aldeles uimodståelige men noget kluntede hundehvalp trådte på den nedre del af min mave. Sex vovede jeg mig først ud i efter 14 dage.

Se bort fra den irriterende video men Gretchen Wilsons sang synes passende i sammenhængen;-)