tullemor87

Vi snakker meget om navne - mest for sjov. Vi har snakket om Ester (det er min favorit), Anna, Augusta, Estrid, Pauline, Karla. Under alle omstændigheder kommer en evt. pige til at hedde min mors navn til mellemnavn. Af drenge snakker vi om Valdemar, Carl, Frederik, Johannes, Sylvester m.fl. Vi kommer under ingen omstændigheder til at vælge fornavn før babyen ligger i armene på os - for jeg har det meget mærkeligt med at skulle vælge navn til én, jeg ikke har set endnu...

Jeg er i dag 11+0 og STADIG bange for at se blod hver gang, jeg går på toilettet... Men jeg har også mistet 4 gange før, så situationen er jo en anden. Jeg glæder mig hver dag over, at jeg er endnu en dag længere henne, end jeg var sidst det gik galt, og jeg er blevet fulgt og scannet fra uge 5-9 pga. tidligere aborter og vi har set hjerteblink. Og alligevel er jeg nervøs. Jeg glæder mig til NF, selvom jeg er meget utryg ved ikke at have fået indkaldelse endnu... Skulle jo helst være indenfor de næste par uger :-/

Besvimelse er vist meget normalt for nogle gravide. Jeg har oplevet at blive MEGET svimmel og forpustet, hvis jeg går op ad trapper - det er nok med dem, der er herhjemme, men det var helt galt, da vi var i Paris for et par uger siden og jeg INSISTEREDE på at vi skulle på Montmatre og til Sacre Ceur... Måtte give op halvvejs til Sacre Ceur og holde en lang pause. Husker du at drikke og spise det, du skal? Prøv med små, hyppige måltider, hav altid frugt med i tasken og måske en juice eller andet hurtigt... Det burde afhjælpe det lidt.

Krydser alt hvad der krydses kan for at den lille seje trold derinde klarer den! <3

Jeg var til lægeundersøgelse i går, da jeg var ca. 9+0. Jeg har prøvet det før, men det var en rigtig god oplevelse, og man kunne mærke at både læge og sygeplejerskerne alle krydser fingre for at det lykkes for os denne gang :-) Vi har set hjerteblink, da jeg er blevet fulgt af min gynækolog, indtil jeg var 8+0 - det var en rigtig god oplevelse, glæd jer til at se de små blink :-) Jeg fik ikke fortalt ret meget, fordi jeg som sagt har prøvet at få det hele lavet før... Men fik taget blodprøver, tjekket for urinvejsinfektioner og selvfølgelig udfyldt vandrejournal, som jeg fik med hjem - så nu glæder vi os bare til at modtage brev om nakkefoldscanning... Der plejer ikke at gå meget mere end en uges tid, før brevet kommer med en dato... Vi talte bl.a. om mit vægttab, som har ført til graviditeten, min angst for graviditeten (jeg fik også ny henvisning til min psykolog), mit ædeflip, fordi jeg bliver dårlig hvis jeg ikke spiser hvidt brød og meget andet...

Vi har forsøgt at blive gravide LÆNGE - og har været det før (5 gange) hvor det alle er blevet til SA'ere... Denne gang har det taget lang tid - faktisk et helt år inden der er kommet en ny spire... Og den kom (tror jeg), fordi jeg på 2½ måned tabte 11 kilo gennem kosten og motion... Jeg fulgte den gængse PCO-vejledning og spiste faktisk ingen kulhydrater i de 2½ måned - erstattede det hele med grove grøntsager og lidt ekstra kød... I min graviditetstråd, kan du se den (lidt stramme) kostfordeling, jeg brugte, da jeg tabte mig... Nu, hvor jeg er blevet gravid, er det en lidt anden snak... Jeg har VIRKELIG problemer med det hvide brød - det er det eneste, der hjælper mod kvalmen... Og jeg har besluttet at jeg stadig passer på, men at jeg også spiser lidt flere kalorier end jeg gjorde før, for det har jeg det bedst med (og hvis jeg holder mig på de 1000 kcal. om dagen, bliver jeg simpelthen dårlig nu)... Så hvis jeg var dig, ville jeg bare give mig i kast med et vægttab - og husk motionen! Vi morgensvømmede ½ time hveranden morgen og gik til roning 1-2 gange om ugen - og så cyklede vi til ALT... Og det gav altså rigtig meget! Så bare gå i gang, hvis det er nu, du har motivationen - og hvis du så bliver gravid, må du jo se på hvordan din krop reagerer... Det anbefales at man ikke er på direkte slankekur, mens man er gravid, men hvis kroppen ikke har noget imod det, kan man lige så godt følge de sunde vaner. Og jeg er levende bevis på at kroppen NOK skal brokke sig, hvis den er utilfreds med måden, du spiser på ;-)

Jeg har fået besøg af en kær, gammel ven (eller, ven og ven - den er faktisk pisse irriterende): Jeg har fået den første omgang blærebetændelse! Nu var det ellers længe, LÆNGE siden, jeg sidst havde haft en omgang... Så oveni at man er træt for 2, skal man også trækkes med trætheden fra en omgang Celexid - fantastisk!

Vi har fortalt det til de nærmeste, fordi vi er meget nervøse og har brug for opbakningen her 5. gang, hvor vi håber, det er lykkens gang... Og så har jeg fortalt det til de allernærmeste kolleger på mit arbejde, fordi vi nogen gange har udadreagerende børn, der slår og sparker, så jeg skal helst være sikker på at mine kolleger vil hjælpe mig i en konflikt... Men chefen og facebook og alle andre bekendte får besked, når det begynder at kunne ses eller hvis der bliver behov for at fortælle det... Mange har dog gættet det, da jeg både har skåret ned for røgen og alkohol til festerne til lig 0, og da de fleste omkring os kender til vores babyproblemer, spørger de af naturlig interesse, når jeg sådan pludselig ændrer vaner... ;-) Det kan man jo ikke fortænke dem i, og jeg gider ikke lyve om det, og de vil os jo bare det bedste <3

Jeg har tabt 4 børn, så jeg bliver fulgt uge for uge af min gynækolog - og da min gynækolog havde ferie den dag, vi opdagede min graviditet, og jeg var lige ved at få et hormonflip af dimensioner, ringede min mand til vores læge for at høre, hvad vi skulle gøre... Alt er godt, og min læge ville gerne se mig, og vi talte kort sammen, hvorefter han beroligede mig om at jeg garanteret kom til med det samme at hun var kommet hjem - og det gjorde jeg... Nu har jeg tid til første GRAU den 5. september - og indtil da bliver jeg stadig scannet hver mandag :-)

Jeg er sindsygt oppustet, så jeg har skiftet de strammeste bukser ud og lagt dem nederst i skabet... Men det er jeg vant til at skulle hver måned, for bliver altid meget oppustet op til menstruation (har faktisk præsteret at tage op imod 2-3 kilo PÅ op til menses), så har i mange år haft "Kjole"periode, hvor jeg dropper cowboybukser og tager leggins og kjole på i stedet... Så heldigvis har jeg også skabet FYLDT med den slags tøj, så regner ikke med at jeg skal ud og købe nyt før det bliver vinter og jeg får brug for noget lidt varmere end bare lige en luftig kjole med god plads ;-)

Okay, jeg har misset noget her - er det normalt at holde babyshower i Danmark? Jeg har ALDRIG hørt om det før, og jeg håber virkelig ikke at mine veninder gør det, for jeg ville synes det var frygteligt at have alle de gaver osv. stående, hvis nu det ender med at være et dødfødt barn... Det normale i Danmark er vel i virkeligheden meget mere barselsbesøg, hvor veninderne kommer forbi og ser den lille og har en lille ting med, når man er kommet hjem fra sygehuset... Og det gør man ikke på¨samme måde de steder, hvor man holder babyshower... Jeg er nok meget imod babyshower, fordi jeg synes det er noget mærkeligt noget at fejre noget, der ikke er sket og vellykket endnu... Men jeg er nok også sådan en, der ikke får min barnevogn ind i huset, før barnet ligger i den... Og det samme med mange andre ting... (ja, vi har haft ualmindeligt mange dødfødte børn i familien, så vi tager vores forholdsregler...)

Jeg har brugt ÆL-test, og de virkede PERFEKT, da jeg blev gravid sidste år. Desværre døde babyen jo så inde i maven på mig... Siden har vi prøvet med ÆL-tests, men i flere måneder har de på ingen måde virket... De fleste af dem er svære at tyde, og til sidst risikerer man altså at blive syg i hovedet af alle de tests... Jeg ÆL-testede når jeg skulle til at have ÆL, og så var det ellers et gætteri uden lige om den nu var der eller ej... Når vi så var blevet enige om, at det var den, så gik vi til den, og så et par uger efter, begyndte det næste cirkus, nemlig at teste for graviditet. Jeg har været så langt ude at jeg fik SAMTLIGE symptomer på at jeg var gravid, det eneste, der manglede, var de to streger i testfeltet på graviditetstesten... Og så stoppede vi simpelthen det cirkus og gik i gang på den gammeldags facon - knald når du har lyst, og lad være med at tænke over det... Der gik 2 måneder med det, og nu er jeg 5+4... Mit råd er - tag det som det kommer... Lad være med at ville det for meget... Og hvis det virkelig er et problem, for det kan det være, og det ved jeg godt at det kan, så gå til lægen og få hjælp... For man bliver altså syg i hovedet af det andet... Det gjorde jeg i hvert fald... Hver gang jeg havde haft ÆL kunne jeg tage mig selv i at sidde på diverse babysider og tjekke ud hvor man kunne få den billigste barnevogn, de bedste autostole og de sødeste sparkedragte... Hav et naturligt, sundt sexliv (dvs. sex mindst hveranden dag - hele tiden!) og lad være med at tillæg det for meget værdi hvorvidt du har ÆL eller ej - så tror jeg på at det kommer til at gå bedst... Og hvis der så ikke sker noget, så insister på at blive undersøgt ordentligt hos din læge og hos en gynækolog...

Jeg har halsbrand og får virkelig hurtigt kvalme. Så er jeg så oppustet at man skulle tro at jeg allerede var i 20. uge eller sådan noget... Og så er jeg så evindeligt træt og dvask... Det værste er næsten at jeg er enormt sensitiv - kan ikke engang sige min afdøde mors navn mere, uden at begynde at hyle, ligesom min mormor altid gør... Jeg har ikke så ømme bryster - det har jeg ellers haft før... Og så har jeg også små menstruationskramper i maven engang imellem, men det er INTET i forhold til hvad jeg har haft før...

Jeg vil gerne melde en FORSIGTIG ankomst herinde, da jeg stadig mangler at snakke med min gynækolog, som skal bekræfte graviditeten og fortælle mig, at alt nok skal gå godt... Men altså: NAVN: hemmeligt indtil jeg forhåbentlig er i uge 20 og alt er gået godt... ALDER: 26, min mand 31 BOR I: hemmeligt indtil jeg forhåbentlig er i uge 20 og alt er gået godt... UDDANNELSE/ARBEJDE: Vi er begge skolelærere TERMIN: regnet mig frem til 8/4, men har ikke fået bekræftet det endnu... - rettet til 12/4 ved sidste scanning hos gyn. :-) FØDESTED: Næstved DRENG/PIGE: Det ved vi, når den kommer ud MULIGE NAVNE: Har vi ikke turde snakke om endnu! ANDRE BØRN: Ingen - har været gravid 5 gange uden held FØDSELSFORM: Det har jeg virkelig ikke taget stilling til endnu - den skal lige blive derinde først ;-) HVEM SKAL MED TIL FØDSEL: endnu engang - har jeg ikke taget stilling til, da den lige skal blive derinde... Jeg håber jeg kan følge jer andre, men som sagt har jeg aborteret 4 ud af 5 gange nu... Denne graviditet er anderledes end de andre, da jeg plejer at bløde, og det har jeg ikke gjort endnu... Så vi håber MEGET

Kære alle. Ja, sÅ blev det tid til at sige farvel for mig... 3. gang var ikke lykkens gang for os heller... Fredag d.6.juli var jeg til tidlig scanning. Skulle have været 9+3 men fostret var kun udviklet til 6./7. uge... Lægen mente vi kunne have talt forkert, men eftersom at vi testede positiv ret tidligt, vidste vi godt at der nok var en risiko for at vores baby var død... Mandag d.9.juli begyndte jeg at pletbløde og tirsdag den 10.juli aborterede jeg på vores ferie i Italien... Farvel til jer alle. Ønsker jer alt mulig held og lykke med jeres spirer i maverne! Håner jeg må følge lidt med på sidelinjen.

Tusind tak fordi I deler! Det er rigtig rart at høre andres oplevelser!

Var på sygehuset i dag, og det jeg frygtede mest, er sket... Fosteret ligger endnu i maven, lille og død, så hvis min blodprøve er til det, påbegynder jeg medicinsk abort i morgen :'-( øvøvøv!!! Hvis nogen har erfaringer med abort med piller så del endelig!!! Er pisse bange og nervøs!

Det behøver IKKE at have noget at sige OVERHOVEDET! Man kan være et helt normalt menneske og have firfingerfuge. Vores lille nye nevø har også firfingerfuge, og hans mor og far fik også at vide at det kunne være tegn på DS - men samtidig kan det også være et helt normalt barn! Der findes læger og professorer, der har firfingerfuger på begge hænder. Det behøver overhovedet ikke at have noget at sige! Det er KUN fordi det er et af de eneste meget synlige tegn, lægerne kan se lige når barnet kommer til verden. Men i langt de fleste tilfælde viser det sig altså at være det eneste, der er "i vejen" med barnet... Men hvis du virkelig er så nervøs ved situationen, kunne du måske ringe til sygehuset og fortælle dem hvor nervøs du er og bede dem tage hånd om det?

SIKKEN en skønling I har jer der!!! Hun bliver en meget stolt storesøster - det ligner hun næsten allerede :-) Tillykke med jeres STORE pige! Må I og hun have en uforglemmelig og dejlig 3 års fødselsdag! Jeg kan faktisk huske min 3 års fødselsdag som den første, så det er en enormt vigtig fødselsdag, når man fylder 3 hele år!!!

Jeg har allerede problemer... Jeg er MEGET spændt på om vi måske venter 2, men vi ved det ikke endu... Min mave har pga. min PCO haft tendens til at se oppustet og til tider gravid ud, men det er totalt eskaleret de seneste par dage / uger... Jeg er oppustet og min mave ER vokset... Vi ville gerne have skjult det lidt længere, men vi kan simpelthen ikke holde det hemmeligt... For kan hverken passe mine cowboybukser eller andre trøjer, som før har siddet rigtig pænt...

Min læge rådede mig til at få taget ALLE undersøgelser! Så det har jeg sagt ja tak til. Men overvejede faktisk meget om vi skulle takke nej til nf... Vi er enige om at uanset hvad der skulle være med babyen, skal den have chancen og den gave, som livet er! Så den eneste grund til at vi har sagt ja er for forberedelsens skyld, så vi er klar på hvad der vil møde os til februar. Vi har ønsket dette så længe, så jeg ville ikke kunne sortere et liv fra, bare fordi det bliver et liv med udfordringer...

Et kæmpe, medfølende kram herfra!!! Det er SÅ hårdt at miste, når man lige var begyndt at glæde sig, og jeg kender så meget til den uoverskuelige følelse, du må sidde med. Held og lykke i den tid, der kommer nu!

Jeg har fået lavet min idag og venter nu på brev fra sygehuset :-D

Jeg er gået i gang med mit rygestop og holder mig foreløbigt på en e-cigaret uden nikotin og 3-5 cigaretter om dagen med visionen om at trappe ned på 0 i løbet af de næste to uger... Andre der står med rygestop-udfordringen, som vil dele erfaringer og følges lidt ad?

Man kan de fleste steder ønske, men det er præsten der vælger... Også selvom det er lørdagsdåb...