At fortælle nyheden...

[MrsMe]

Har I fortalt det til nogen?

Ved godt at det er tidligt, men vi delte det med nogle venner i weekenden, fordi de skulle hjælpe mig med at skjule det overfor resten til en fest. Derudover planlægger vi at fortælle det til mine forældre på lørdag, da vi skal være sammen med dem der. Sidst, hvor det endte i SA, vidste mine forældre det ikke og de var meget kede af, at de ikke havde haft mulighed for at være der for os, så denne gang skal de vide det. Vi har ingen kontakt til min mands forældre, så vi regner med at det bliver ved det, indtil NF. Glæder mig til at fortælle det til mine forældre, har købt to kopper hvor der står "bedstemor" og "bedstefar" på - det bliver det første biologiske barnebarn, hvis alt går som det skal :)

[Pukin]

Nej, ikke endnu. Men jeg er rigtig glad for, at dele det med jer. Nogen venner har desværre gennemskuet det, og da de spurgte, kunne jeg ikke lyve. Jeg er meget misundelig på dig MrsMe. Jeg ville ønske, jeg kunne fortælle det til min mor. Hun slår os ihjel, når hun finder ud af det. Måske jeg skulle tage et selvforsvarskursus?

[MrsMe]

Nej, ikke endnu. Men jeg er rigtig glad for, at dele det med jer. Tre venner har desværre gennemskuet det, og da de spurgte, kunne jeg ikke lyve. Jeg er meget misundelig på dig MrsMe. Jeg ville ønske, jeg kunne fortælle det til min mor. Hun slår os ihjel, når hun finder ud af det. Måske jeg skulle tage et selvforsvarskursus?

Øv det lyder ikk særlig rart pukin! Vi kan heller ikke fortælle det til mandens forældre før efter NF, og de får det kun af vide fordi de er i familie og svaret bliver nok: "Nå, det kan vi jo så ikke ønske tillykke med...."

[Pukin]

Øv det lyder ikk særlig rart pukin! Vi kan heller ikke fortælle det til mandens forældre før efter NF, og de får det kun af vide fordi de er i familie og svaret bliver nok: "Nå, det kan vi jo så ikke ønske tillykke med...."

Det gør mig så ked af det. Held og lykke på lørdag. Det lyder til de nok skal blive glade, og jeg får helt sommerfugle i maven på dine vegne!

[stilletten]

Pyyyh, sikke nogle bekymringer I har jer.

Altså, jeg blev gravid første gang da jeg var 19. Men jeg var moden og ansvarlig, fik mig en uddannelsecefter barsel osv. Og detvsagde mine forældre da aldrig noget til. Min daværende mand var lidt ældre, og vi købte hus og der varcstyr på det økonomiske. Min pointecerbare, at jeg bekymrede mig uden grund. Desuden var jeg meget opsat på at passe mit hjem ordentligt, invitere på familiemiddage hvor jeg havde styr på det hele uden hjælp, den slags, og det gav meget respekt ret hurtigt.

Jeg har en meget syg svigermor nu, og min mand frygtede at fortælle dem det, forhan var så bange for, at de ikke ville kunne glæde sig. Han var bange for at blive skuffet. Det blev gjort sådan til skamme - heldigvis.

Hvis de her to fortællinger kan bruges til noget, så håber jeg det er, at det kan ende godt, selv om man ikke tror det.

Det skal nok gå godt. Om ikke andet, så sidder der rigtigt mange, der deler jeres glæde. Og den kan ingen tage fra jer :-)

[MrsMe]

Pyyyh, sikke nogle bekymringer I har jer.

Altså, jeg blev gravid første gang da jeg var 19. Men jeg var moden og ansvarlig, fik mig en uddannelsecefter barsel osv. Og detvsagde mine forældre da aldrig noget til. Min daværende mand var lidt ældre, og vi købte hus og der varcstyr på det økonomiske. Min pointecerbare, at jeg bekymrede mig uden grund. Desuden var jeg meget opsat på at passe mit hjem ordentligt, invitere på familiemiddage hvor jeg havde styr på det hele uden hjælp, den slags, og det gav meget respekt ret hurtigt.

Jeg har en meget syg svigermor nu, og min mand frygtede at fortælle dem det, forhan var så bange for, at de ikke ville kunne glæde sig. Han var bange for at blive skuffet. Det blev gjort sådan til skamme - heldigvis.

Hvis de her to fortællinger kan bruges til noget, så håber jeg det er, at det kan ende godt, selv om man ikke tror det.

Det skal nok gå godt. Om ikke andet, så sidder der rigtigt mange, der deler jeres glæde. Og den kan ingen tage fra jer :-)

Det er ikke uden grund jeg har mine bekymringer og ikke fordi jeg skal "klynke" - jeg har ingen kontakt til mine svigerforældre, fordi de har slået hånden af mig, da de ikke mener jeg er god nok til min mand. Den reaktion jeg beskriver er den reaktion min mand fik, da han fortalte at vi skulle giftes - så det løb er lidt kørt :)

Når det så er sagt, så har vi MASSER af venner og familie som er/nok skal blive glade på vores vegne og det andet gider jeg ikke at spilde min tid på ;)

[stilletten]

Det er ikke uden grund jeg har mine bekymringer og ikke fordi jeg skal "klynke" - jeg har ingen kontakt til mine svigerforældre, fordi de har slået hånden af mig, da de ikke mener jeg er god nok til min mand. Den reaktion jeg beskriver er den reaktion min mand fik, da han fortalte at vi skulle giftes - så det løb er lidt kørt :)

Når det så er sagt, så har vi MASSER af venner og familie som er/nok skal blive glade på vores vegne og det andet gider jeg ikke at spilde min tid på ;)

Jeg forstår udmærket at du ikke vil spilde din tid på det :-) jeg vil bestemt heller ikke forklejne bekymringerne. Men jeg kan forstå det, hvis du ærger dig på din mands vegne. Det Må være hårdt for ham, at hans forældre bakker ud på den måde. Jeg ved godt, at mennesker er forskellige. Men jeg synes nu alligevel, der er grund til at mene, at man som forælder bør have virkeligt seriøse, vægtige grunde for at slå hånden af sin svigerdatter. Og er det pga. Noget pjattet, så er det jo deres tab. Ikke mindst, hvis man er oppe imod to mennesker, der er lykkelige sammen.

Ret beset findes der jo da forældre som gennemskuer en situation før deres søn eller datter og har et større klarsyn. Men hvis profetien ikke holder, så må de jo komme over det og få det bedste ud af det. Og nyde at deres søn eller datter alligevel har truffet et godt valg. Det lyder som om dine svigerdorældre ikke er kommet der til endnu.

[Pukin]

Pyyyh, sikke nogle bekymringer I har jer.

Altså, jeg blev gravid første gang da jeg var 19. Men jeg var moden og ansvarlig, fik mig en uddannelsecefter barsel osv. Og detvsagde mine forældre da aldrig noget til. Min daværende mand var lidt ældre, og vi købte hus og der varcstyr på det økonomiske. Min pointecerbare, at jeg bekymrede mig uden grund. Desuden var jeg meget opsat på at passe mit hjem ordentligt, invitere på familiemiddage hvor jeg havde styr på det hele uden hjælp, den slags, og det gav meget respekt ret hurtigt.

Jeg har en meget syg svigermor nu, og min mand frygtede at fortælle dem det, forhan var så bange for, at de ikke ville kunne glæde sig. Han var bange for at blive skuffet. Det blev gjort sådan til skamme - heldigvis.

Hvis de her to fortællinger kan bruges til noget, så håber jeg det er, at det kan ende godt, selv om man ikke tror det.

Det skal nok gå godt. Om ikke andet, så sidder der rigtigt mange, der deler jeres glæde. Og den kan ingen tage fra jer :-)

Jeg bekymrer mig desværre ikke uden grund. Det er en lang historie, der gør rigtig ondt. God bedring med din svigermor, og tillykke med graviditeten!

[MrsMe]

Jeg forstår udmærket at du ikke vil spilde din tid på det :-) jeg vil bestemt heller ikke forklejne bekymringerne. Men jeg kan forstå det, hvis du ærger dig på din mands vegne. Det Må være hårdt for ham, at hans forældre bakker ud på den måde. Jeg ved godt, at mennesker er forskellige. Men jeg synes nu alligevel, der er grund til at mene, at man som forælder bør have virkeligt seriøse, vægtige grunde for at slå hånden af sin svigerdatter. Og er det pga. Noget pjattet, så er det jo deres tab. Ikke mindst, hvis man er oppe imod to mennesker, der er lykkelige sammen.

Ret beset findes der jo da forældre som gennemskuer en situation før deres søn eller datter og har et større klarsyn. Men hvis profetien ikke holder, så må de jo komme over det og få det bedste ud af det. Og nyde at deres søn eller datter alligevel har truffet et godt valg. Det lyder som om dine svigerdorældre ikke er kommet der til endnu.

Jeg kan KUN give dig ret i ovenstående :)

[tullemor87]

Vi har fortalt det til de nærmeste, fordi vi er meget nervøse og har brug for opbakningen her 5. gang, hvor vi håber, det er lykkens gang... Og så har jeg fortalt det til de allernærmeste kolleger på mit arbejde, fordi vi nogen gange har udadreagerende børn, der slår og sparker, så jeg skal helst være sikker på at mine kolleger vil hjælpe mig i en konflikt...

Men chefen og facebook og alle andre bekendte får besked, når det begynder at kunne ses eller hvis der bliver behov for at fortælle det... Mange har dog gættet det, da jeg både har skåret ned for røgen og alkohol til festerne til lig 0, og da de fleste omkring os kender til vores babyproblemer, spørger de af naturlig interesse, når jeg sådan pludselig ændrer vaner... ;-) Det kan man jo ikke fortænke dem i, og jeg gider ikke lyve om det, og de vil os jo bare det bedste <3

[MrsMe]

Vi har fortalt det til de nærmeste, fordi vi er meget nervøse og har brug for opbakningen her 5. gang, hvor vi håber, det er lykkens gang... Og så har jeg fortalt det til de allernærmeste kolleger på mit arbejde, fordi vi nogen gange har udadreagerende børn, der slår og sparker, så jeg skal helst være sikker på at mine kolleger vil hjælpe mig i en konflikt...

Men chefen og facebook og alle andre bekendte får besked, når det begynder at kunne ses eller hvis der bliver behov for at fortælle det... Mange har dog gættet det, da jeg både har skåret ned for røgen og alkohol til festerne til lig 0, og da de fleste omkring os kender til vores babyproblemer, spørger de af naturlig interesse, når jeg sådan pludselig ændrer vaner... ;-) Det kan man jo ikke fortænke dem i, og jeg gider ikke lyve om det, og de vil os jo bare det bedste <3

Hehe ja så kan jeg godt se det er svært at skjule det - men som du siger, man har også brug for støtte, hvis det går galt (og det håber vi selvfølgelig ikke at det gør denne gang) Det gør mig ondt at høre med de andre gange, det er bare ikke sjovt.

Velkommen til også :)

[Xanita]

Vi har tænkt os at fortælle det på søndag til min mands familie + mine forældre, da de kommer til mandens fødselsdag. Det er måske lidt tidligt (6+4), men vi fortalte dem for nogle måneder siden at vi skulle i gang med fertillitetsbehandling, så vi syntes de ligeså godt kan få at vide at vi klarede det selv, og hvis det skulle gå galt, så kan de også hjælpe os igennem en svær tid. Vi har nemlig været lidt "træt" af min mands bror og svigerinde, som vi ikke kan finde ud af om har prøvet eller ej i lang tid at få nr 2 - de har lige fået en ny, og der er 8 år mellem børnene. Vi har højst sandsynligt kommet til at sige noget dumt om at den ældste kunne bruge at få en lillebrøster, og hvis man har prøvet, så er det jo ikke sjovt at få sådan en kommentar. Så vi lægger kortene på bordet så der ikke er nogen der er i tvivl om hvad der foregår. ;-)

Manden har fået lov at bestemme hvordan det skal gøres, så han vil bare byde velkommen til fødselsdagen og så slutte af med at fortælle jeg er gravid. Så er vi spændte på hvor mange der rent faktisk hører efter ;-)

[Xanita]

Det gik rigtigt fint med at sige det i søndags, min mor var helt rundt på gulvet til at starte med og forstod ikke rigtigt hvad der skete *G* Men alle var selvfølgelig meget glade på vores vegne :-) På lørdag fortæller jeg det til mine veninder som kommer på besøg, det glæder jeg mig til :-)