micro

Vi har for flere år siden skrevet vores børn op til privatskole, hovedsageligt fordi Kasper er for tidligt født og vi ikke kunne vide, hvilke senfølger han ville få og hvilke behov han kunne få. Nu bor vi jo i Frankrig og her går de i almindelig kommuneskole, men hernede er skolesystemet lidt anderledes og der er een skole for de 3-6 årige, een for de 6-12 årige osv., så de går på nogle meget små skoler med få klasser og det er et meget beskyttet system hernede, så vi er meget trygge ved deres skolegang. Nu skal vi imidlertid flytte tilbage til DK indenfor det næste års tid og så skal vi jo til at vælge skole til drengene. Først og fremmest ved vi endnu ikke, om vi overhovedet kan få plads på privatskolen, når vi formentlig kommer midt i et skoleår og er de først startet et andet sted, skal de ikke flytte skole igen. Derudover viser det sig heldigvis, at Kasper stortset er sluppet for senfølger og klarer sig fint både socialt og fagligt, så det behøver ikke længere være en "undskyldning" for at vælge privatskole. Men vi føler stadig at der måske er bedre muligheder for indflydelse og medbestemmelse på en privatskole og vil gerne kunne være en aktiv del af vores børns skolegang og så er der lige det plus, at de kan få fransk et år tidligere end i folkeskolen og det vil jo være fantastisk at kunne beholde deres nye ekstrasprog. Vi debatterer og jeg tror ikke vi beslutter noget før vi ved om vi kan få pladser eller ej. Hvad har I andre lagt til grund for jeres valg af jeres børns skole og hvorfor? Og hvad har jeres erfaringer været?

,

Jeg så lige at du har vundet Hollys lampen! Lucky you! :glad

Hvis du lige læser mit svar een gang til, vil du se at det er det samme jeg skriver - at det er noget andet, hvis det går ud over deres almindelig og fornuftige madindtag. Men stadigvæk.. alvorligt tillidsbrud? Så håber jeg da ikke du skal konfronteres med noget alvorligt en dag.

Tillykke med kærligheden! Og ja, tiden flyver vitterlig, når man er sammen med dem man elsker! God fornøjelse i aften :)

Tænk, det synes jeg er at skyde langt over målet... Der er da stor forskel på at have spist en andens chokoladekalender eller noget, som på anden vis er "øremærket" og så bare spise fra skabet! Nu spørger mine børn stadig om de må tage noget, men de er også kun 6 og knap 8 år, men jeg forventer sandelig ikke at de skal blive ved med at spørge om lov. Jeg forventer de siger det, hvis de tømmer et eller andet, men som udgangspunkt er skabenes indhold da familiens og ikke kun mit og min mands. Noget andet er, hvis de ikke kan styre deres sukker-indtag og derfor bliver overvægtige, eller ikke spiser rigtig mad, men hvis det ikke er tilfældet, så er langt hovedparten af køkkenskabenes indhold da til fri afbenyttelse - og så er det op til mig at fortælle, hvad de ikke må spise, hvis jeg skal bruge det til noget bestemt. Hvis der ikke skal mere til for at begå "et kæmpe tillidsbrud", ja så tak for kaffe! Hvad skal man så kalde det, hvis de en dag gør noget slemt? Nej, jeg må ikke gå i biffen, for jeg har spist min mors chokolade? Ja ja, hver sine måder at gøre tingene på, enige bliver vi ikke om dette ;)

Vi skal for en gangs skyld bare være hjemme. Vi flytter til Danmark om 1 1/2 uge, så julen går med udpakning og jeg er helt sikker på at hele familien vil have godt af en hyggelig aften med god mad HJEMME i vores nye hus.

ÆL kan sagens falde anderledes end i midten af cyklus, så det kan det godt være, selvom det er lidt tidligt. Men hvis det bliver ved, bør du måske lige høre lægen ad.

Kæmpe tillidsbrud? For at spise noget af det der ligger i skabene? Hold da op! Really?

Hvad irriterer dig mest? At de tager det uden at sige, der ikke er mere, eller må de ikke spise udenfor måltiderne? Eller spiser de sig mætte og vil ikke spise aftensmad? Hvis de er nogle tynde stængler, så sker der vel ikke så meget ved at de snacker lidt om eftermiddagen? Ellers må I jo tale med dem om det og lave nogle "regler" i ENIGHED eller købe noget, de gider snacke på, som du også kan acceptere. Det er naturligt at børn - store som små - bliver lidt sultne i løbet af eftermiddagen og jo ikke kun efter rugbrød. Hernede er det normalt at børn for en eftermiddags-snack i den lidt søde ende og trods det, er der færre overvægtige børn her end i Danmark. Jeg ville synes det var uholdbart at skulle gemme tingene...

Jeg er ked af at sige det, men nu spørger du.. jeg synes 1 og 3 er for store til dig, de dækker for meget af kinderne, synes jeg. og nr. 2 og er for "hård". Jeg ville nok vælge nogle i størrelsen som nr. 2, men knap så kraftigt stel, det ville klæde dit ansigt langt mere. Jeg synes lidt at de 3 briller kommer med dig og ikke at du kommer med dem.

Hmm..ved ikke helt, hvad jeg skal synes. Jeg var ikke bange eller utryg eller noget under mine fødsler, men det gjorde da hammer nas alligevel, så jeg var glad for min epidural 3. gang, så jeg fik lov at føde helt uden smerte - og uden orgasme... Jeg synes ikke rigtig de to ting hører sammen...

Hvis du var en ludobrik, var du så slået hjem nu? :lolhit

Vi købte vores første hus, kort tid efter vores bryllup, da jeg var blevet gravid. Jeg var 32 og min mand 31. Indtil da boede vi i en rimelig stor og dejlig lejlighed i Brønshøj, men vi ville ikke have børn i en lejlighed, så vi flyttede til Hillerød, hvor manden arbejdede. Vi regnede bestemt med at vi skulle blive gamle i det hus, men så blev vi udstationeret herned og nu skal vi hjem før tid og vores hus er udlejet i et år endnu, så vi har lige købt nyt hus, som min mand er hjemme og overtage i morgen. Så nu har vi to huse indtil vi kan sælge det første. Så selvom man regner med at købe et hus for resten af livet, så kan der ske mange ting, så planerne ændres.

Jeg er vist i sikkerhed hernede! For herfra er der både langt til Bloksbjerg og Danmark! :numse :lolhit

Rigtigt flot! Super klædeligt til dig.

Jeg er meget åben - jeg tjener ingenting! :lolhit Min mands løn derimod er hemmelig, ikke så meget fordi vi vælger det, men fordi sådan er det på hans arbejde. Men faktisk er det alligevel sådan at man, hvis man kender trin og stilling vil kunne se i de interne lønrammer, hvor meget han tjener, så det er lidt tåbeligt, synes jeg. Jeg har det selv sådan, at hvis familie eller nære venner spørger, så svarer jeg, men kan godt mærke, at det nogle gange giver anledning til misundelse og derfor tænker jeg over, hvem jeg fortæller det og kun på opfordring. Han har en rigtig god løn, men det er jo også derfor vi har råd til at leve, som vi gør. Jeg går hjemme, vi ejer - fra i morgen - to huse, dog mere af nød end af lyst og vi mangler ingenting i hverdagen .

Jeg synes amning i det offentlige um er ok, men jeg synes faktisk også det er ok, at der er stader hvor man ikke vil have amning ved bordene - men der bør så være en bekvem stol i hjørnet eller en lille sofagruppe eller lign., hvor man kan sætte sig istedet. To ud af mine tre børn NÆGTEDE at tage flaske og så er det dælme længe at holde sig derhjemme. Jeg har faktisk ikke gået ret meget på cafe, men jeg vil da have muligheden og ville gerne gå efter et børne- og ammevenligt sted. Så jeg synes at henstillinger til ikke at amme ved bordene, hvor der spises, er ok, men så skal der være et alternativ. Jeg har oplevet at gå på restaurant, en lille intim een, hvor bordene stod tæt og ved siden af os, sad et nybagt forældrepar og baby skulle selvfølgelig også have man, jeg mener bare ikke vi behøvede at deltage i det! Så ja, det er iorden at amme offentligt, men lige så vel, som andre skal acceptere det, SKAL de ammende mødre sørme da også tage hensyn til andre. Jeg har også ammet alverdens steder, men jeg har da som minimum haft en stofble til at dække, hvis jeg kunne støde nogen, der hvor jeg sad. Det giver da også bare baby ro til at spise.

Det har jeg det helt fint med! Jeg vil langt hellere give mit barn et sut, som jeg har suttet på, end een der er støvet, fnulret, beskidt eller andet. Så det kan på ingen måde "sætte mit p*s i kog" Men det betyder ikke, at jeg ikke foretrækker at skylle den under vandhanen eller med den flaske vand vi ofte har med.

Der er jo sket HELT VILDT MEGET!! SÅ flot! Kæmpe tillykke med vægttabet, du ser supergodt ud!

Man har et standpunkt, til man tager et nyt... :rolleyes Vi skulle i hvert tilfælde ikke have sådan nogle... men nu har vi været to steder, hvor de havde dem og Josephine syntes de var fantastiske! Og nu fylder hun 2 om et par uger og hvad sidder jeg og surfer efter... nemlig! Ja ja, man skal aldrig sige aldrig!

Åhh, ja... Kasper startede med at tale, da han var 13-15 mdr., Andreas, da han var 9 (!) mdr.! Han råbte hurra til sin 1 års fødselsdag til stor moro for gæsterne og havde da allerede en temmeligt stort ordforråd. Josephine... tja... vi venter stadig. Hun bliver 2 år om 3 uger og har stortset intet ordforråd. Hun siger "a deet", noget der minder om Kasper og har sagt "oar" max ti gange. Og så har hun dyrelyde - thats it! Hun snakker konstant og varierer sine lyde meget, men ingen ord kommer der og det er jeg ved at være lidt træt af. Men de kloge siger, at hun måske er senere på den fordi hun hører både fransk og dansk hver dag og derfor bruger energi på at adskille sprogene istedet for at tale. Men jeg glæder mig til hun begynder at råbe af mig. :rolleyes

Begge vores drenge stoppede lige inden de blev 3 år. Vi kørte sutten ud af dagsrytmen i løbet af det 2. år, så de kun sov med den og da vi nærmede os de 3 år talte vi lidt om suttetræet i skoven og om at man måtte vælge et stykke legetøj i stedet for, hvis man hængte sine sutter på træet. Kasper sagde en dag vi gik forbi "så lad os gøre det!" og den fangede vi med det samme og det var nok lidt i samme stil med Andreas. Jeg husker ikke der var specielt meget bøvl efterfølgende, så det har ikke været svært. De har så også begge to en sutteklud, de kunne sove med istedet.

Vores har været meget forskellige. Kasper sov igennem, da han var 4 mdr., Andreas var 3 1/2 år før det gik nogenlunde med at sove, men han har tidlige traumer, så der var en forklaring. Josephine var 1 1/2 før hun sov rigtigt igennem, så der er store variationer...

Jeg tænker lidt, at jeg sagtens kan forstå du gerne vil ind på arbejdsmarkedet inden, da det nok ikke bliver lettere senere. MEN... jeg tænker også at dels kan arbejdsmarkedet have ændret sig om to år, så det bliver nemmere at komme ind, dels aner I ikke hvor længe det vil tage jer at få et barn. Der er desværre rigtig mange der bliver slemt overrasket over at det ikke lige lykkes med det samme. Og hvad så? Dels er du så det ældre og det gør det ikke nemmere, dels kan det være at du, selvom I måske starter PB nu, faktisk fint når at få job osv. Det er en svær balance, men jeg tror du skal kigge dybt i hjertet og finde ud af hvad du ØNSKER og ikke hvad der er PRAKTISK.