Banshee

Svigermor-tråden

40 indlæg i dette emne

Min svigermor er en dejlig kvinde ingen tvivl om det. Har ikke oplevet på noget tidspunkt, hvor jeg er blevet sur på hende. Min kæreste droppet kontakten med hans mor efter at hun havde fundet en anden mand. Men da deres forhold gik skævt begyndte de at snakke igen og nu er min svigermor single og vi har det bedste forhold til hende. Hun og min mor snakker godt sammen, det er en dejlig bounus :D hun kan godt virke lidt underlig. Men, hvad pokker, det gør hende til den hun er <3

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Uha har lige en til.

Der var fødselsdag hos svigerfamilien i søndags og jeg havde en aftale med min mor, så jeg ville komme senere derud. Så siger min svigermor til kæresten om grunden til jeg ikke kom var fordi jeg ikke kunne lide dem. Åh ja selvfølgelig er det det.

Da jeg så kommer derud sover lille pigen, og så begynder de med at vil vække hende så de kan hilse på hende, der bliver jeg gal og siger det kan de godt droppe.

Efterfølgende siger svigermor at børn skal sove to timer om formiddagen og to timer om eftermiddagen. Der måtte jeg så lige sige at Madison sover 50 min formiddag og tre timer eftermiddag og hun vågner selv når hun ikker er træt mere. Hun skal ikke bestemme hvor længe min datter skal sove.

Og hun fortsætter. Ja de ville gerne have et nyt billede af Madison og hun skulle se ordenlig ud. Så kan de fandme selv tage et billede. Sagde at vi skulle til fotografen og have taget nogen, ja så kunne de bruges til julegaver sagde hun. Og så havde hun bestemt det.

Skal vist lige have en pause fra hende.

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Uuuuh jeg ville kunne uendeligt mange historier om min svigermor, men den bedste er nok at hun har slået hånden af mig, fordi hun mener jeg er uopdragen (jeg er 8 år yngre end manden, er en selvstændig kvinde med ben i næsen og som ikke varter min mand op døgnet rundt) - hun hader mig åbenbart så meget at hun har ofret sin søn og de kom ikke til vores bryllup i sommers, fordi min familie kom!

Men det betyder at jeg er HELT fri for hende nu og hold op hvor er det altså rart (ja undskyld, men det er altså ikke nemt altid at skulle "slås" med svigerfamilien, fordi man ikke deler de samme holdninger). Da manden ringede og fortalte at vi skulle giftes var svaret "det er der jo ikke noget at gøre ved!" Ej men herregud! Så bliver sivgerfar syg 1 måned op til bryllup, så kunne jeg pludselug bruges som taxa selvom vi ikke havde haft kontakt i over 2 år og alligevel valgte de ikke at deltage i brylluppet, fordi "det var for hårdt for DEM" - hvordan fanden tror I at Jeres søn har dem, når I behandler ham og hans kone sådan?!

Nå ja ja, lidt galde og hold hovedet højt piger! :goodluck

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Uuuuh jeg ville kunne uendeligt mange historier om min svigermor, men den bedste er nok at hun har slået hånden af mig, fordi hun mener jeg er uopdragen (jeg er 8 år yngre end manden, er en selvstændig kvinde med ben i næsen og som ikke varter min mand op døgnet rundt) - hun hader mig åbenbart så meget at hun har ofret sin søn og de kom ikke til vores bryllup i sommers, fordi min familie kom!

Men det betyder at jeg er HELT fri for hende nu og hold op hvor er det altså rart (ja undskyld, men det er altså ikke nemt altid at skulle "slås" med svigerfamilien, fordi man ikke deler de samme holdninger). Da manden ringede og fortalte at vi skulle giftes var svaret "det er der jo ikke noget at gøre ved!" Ej men herregud! Så bliver sivgerfar syg 1 måned op til bryllup, så kunne jeg pludselug bruges som taxa selvom vi ikke havde haft kontakt i over 2 år og alligevel valgte de ikke at deltage i brylluppet, fordi "det var for hårdt for DEM" - hvordan fanden tror I at Jeres søn har dem, når I behandler ham og hans kone sådan?!

Nå ja ja, lidt galde og hold hovedet højt piger! :goodluck

Hold da op :o

Hvorfor var det for hårdt for dem at komme? Fordi han skulle giftes med dig? :blink

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Min svigermor er meget bestemmende og vil meget gene være i centrum.. Da vi fik Kira ved akut kejsersnit, kom hun ud 22.11 og formiddagen efter kom svigermor, Svigerfar og min svoger hele vejen fra Jylland for at besøge os på sygehuset.. Uden at vi vidste det!!! Pludselig stod de bare på stuen. Og jeg havde været igennem en operation efter kejsersnittet og orkede ikke rigtig noget. Og lige på det tidspunkt var min mor kommet ind til os for at se Kira og nusse om hende, men det måtte min mor hurtigt opgive fordi svigermor ville have hende for hn kom jo HELT fra Jylland hvor min mor kun havde kørt fra Nordsjælland (til Hvidovre) hvilket er en lang køretur for min mor pga dårlig ryg osv..

Og til kiras barnedåb, julen og kiras 1. Fødselsdag var det svigermor der tog styringen totalt..

Vi havde en masse skænderier i starten for min svigermor følte at jeg ikke gad dem for det var altid min kæreste der skulle tage turen til Nordsjælland for at være sammen med mig (han arbejdede dengang i Esbjerg). Han kørte lastbil og var væk i 1 uge af gangen og hvis han ikke var hos mig, kom jeg med ud og køre i 1 uge og så blev svigermor sur over at han skulle køre mig hjem i weekenden i stedet for at vi var hjemme hos hans forældre (hvor han havde fast adresse og boede i weekenderne) men så ville det jo resultere i at jeg skulle være væk hjemmefra i 2 uger af gangen hvilket jeg ikke orkede. Og jeg følte at svigermor hadede mig og hun snakkede konstant om en af hans x'er og hvor godt de havde det sammen allesammen... Og ellers sagde hun en masse sårende ting til mig og virkede som om hun hånede mig.

Til sidst sagde manden fra overfor hende hvilket hun blev mopset over og førte til et skænderi mellem mig og hende og tingene blev værre.. Men efter Kira kom til verden er hun blødt lidt op (måske fordi hun har forstået at han ikke bare går fra mig eller jeg går fra ham bare fordi det ikke passer hende), men der kan stadig komme spydige kommentarer eller lidt hån ud både på facebook eller i virkeligheden når vi er sammen. Er bare glad for at hun bor heeelt ovre i Jylland så vi ikke skal have hende rendende hele tiden eller se dem så tit..

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Jeg må indrømme at jeg nyder denne tråd. Hver gang min svigermor har været træls, så læser jeg bare herinde - og så er hun pludselig en engel ift. hvad i andre døjer med.

Tak for at i vil dele jeres svigermonstrehistorier, og hvor jeg dog føler med jer alle :(

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Jeg må indrømme at jeg nyder denne tråd. Hver gang min svigermor har været træls, så læser jeg bare herinde - og så er hun pludselig en engel ift. hvad i andre døjer med.

Haha, det samme tænkte jeg :P

Min svigermor er ganske vist pisse irriterende og ikke den skarpeste kniv i skuffen, og jeg har svært ved at holde hende ud ret mange timer af gangen, men hun er jo ikke led og ondskabsfuld som dem man kan læse om her i tråden.

Måske skulle jeg sende hende en buket blomster som tak for at hun i det mindste forsøger at gøre sit bedste :ba

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Hold da op :o

Hvorfor var det for hårdt for dem at komme? Fordi han skulle giftes med dig? :blink

Ja fordi han jo gik imod deres ønsker og min familie var der og det er jo DEM som er ofrende i denne sag og OS som er de onde onde mennesker! - Jeg kan kun smile af det efterhånden, for de fik ikke deres vilje og de er for stolte til at skifte mening :numse

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Puh jeg er vist heldig med mine svigerforældre. Godt nok kom min svigermor med lidt uheldige bemærkninger både da jeg var gravid og engang hvor jeg ammede mens hun var her. Men tror ikke hun mente det som det var sagt ..

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Hold da op for nogle historier i kan fortælle piger, øv at i skal døje med så mange "problemer" med jeres svigermor....

Jeg er vist heldig at jeg har den bedste svigermor jeg kunne ønske mig...hun er som en mor nr. 2 og nærmest en veninde for mig...

Vores forhold er kun blevet bedre og bedre i de 3 år jeg har været sammen med min mand, og føler stadig vores forhold udvikler sig og bliver bedre...så det er dejligt... :biglove

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Jeg synes godt nok også det er vildt, sådan nogle svigermødre nogle af jer har!

Jo vist, mine svigerforældre har da deres mindre heldige øjeblikke, men intet af ond mening. :)

Men har nogen overvejet at vende den om??? :P Da jeg fandt ud af vi ventede en dreng, var noget af det første jeg udbrød: "ÅRRRRH FUCK!! Så skal jeg have en svigerdatter!!"..

Tror sgu heller ikke vi er lige nemme at danse med hele tiden, og det må da ikke være nemt som mor, at der pludselig er en ny kvinde i sin lille drengs liv. ;) Blot en tanke..

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Jeg har de skønneste svigermor. Jeg har ikke selv forældre så hun er trådt ind i rollen som en slags mor overfor mig. Hun er fantastisk og kan sagtens styre sig mht opkald og spontane besøg.

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Vi har lige en ny krise i rækken med Svigerfamilien...

Vi har min mands piger hvert andet år til jul. Vi har valgt at sige, at de år vi har dem, holder vi jul hjemme, for at kunne skabe vores egne traditioner (og for at hele deres jul ikke skal gå med at sidde i en bil). Indtil nu, har vi prioriteteret hans familie til de jul, hvor pigerne har været hos os, og de modsatte til min familie.

I 2008 var hans forældre inviteret til os. Der gik kludder i det, da de ikke ville acceptere at hans søster og hendes søn ikke var inviteret. Vi boede i en lille 3-værelses med køkken og stue i et, så pladsen var altså meget begrænset. De valgte så os helt fra. Vi havde en fin juleaften, bare os 4, ungerne spurgte ikke efter dem, for de kendte dem knap nok...

I 2010 var de inviteret. Henover efteråret, havde der været endnu en krise, fordi de ville bestemme over hvem vi invitrede til den yngstes fødselsdag, men efter et møde på et neutralt sted, genåbnede vi invitationen, men de valgte at blive væk, og holdt i stedet jul med min mands søster, som i mellemtiden havde fåret fast kæreste, så hun nok også står med en jul hvert andet år til svigerfamilien. Heller ikke denne gang spurgte pigerne efter dem...

Allerede i løbet af 2011 inviterede vi dem så til julen i 2012. Og regnede egentligt også med at de kom, for det havde de sagt de gjorde. Vi holdt så barnedå i september, og syntes egentligt det gik fint, omend de ikke viste den store interesse for hverken mig eller den lille. Men de gav de 2 store piger en rigtig dejlig dag i zoo om lørdagen, så vi kunne få gjort alt klart til næste dag. Det sagde vi dem pænt tak for, det var en stor hjælp og pigerne havde haft det rigtigt hyggeligt. De bliver inviteret til den ymgste af pigernes fødselsdag i oktober, men melder pænt nej tak, da det bliver for dyrt med endnu en tur til Fyn (De bor i Nordjylland). Det var jo også fair nok, når nu de også skulle herned i december.

I november taler min mand så med dem, og fortæller bl.a. at anden er indkøbt. Svigermor spørger til størrelsen, og da hun hører at den er over 4 kg, spørger hun hvem der mere kommer. Tja, det gør mine forældre... De har fra dag et mellem min mand og jeg taget pigerne til sig fuldstændigt som var det dered "egne" børnebørn. Pigerne elsker dem, og tæller helt klart sig selv med, når de opregner mængden af børnebørn, ligesom de tæller deres "fætre og kusiner" her på Fyn med i remsen af familiemedlemmer. Desuden ville vi ikke sidde endnu en juleaften kun os 4, så længe inden Bjarke kom til verden, var de også inviteret.

Og så faldt bomben et par dage senere. De føler sig ikke velkomne i vores hjem, bl.a. stod kaffen ikke klar, da de kom på barselsbesøg, det havde vi sagt den ville... Mine forældre havde siddet længere fremme i kirken end dem (de kom først, så de kunne jo bare være gået ind), de var bare blevet palceret ved et bord for dem selv (vi havde ikke lavet bordplan, satte os selv ved venne-bordet for ikke at vælge den ene familie frem for den anden, og min familie atte sig ned til sidst, netop fordi vi vidste der kunne være problemer på dette område...men min mands familie valgteselv at sætte sig samlet ved et bord). Vi havde været på ferie med mine forældre, man havde ikke ville aftsed med dem, siden vi var i sommehus i 2007(nej, for det var ikke nogen succes. Og sammen med mine forældre kan vi være os selv, de accepterer os som vi er).

Først fik min mand alt dette hældt i hovedet i telefonen og nogle dage senre kom så en mail, at de ikke magtede at være sammen med os og børnene (nævnt hver især med navn!) juleaften, men de ville gerne komme en af juledagene istedet??!!

Helt ærligt, hvis ikke det er hyggeligt at være sammen med os juleaften, hvorfor så den 27. eller 29??? Enten føler man sig velkommen eller også gør man ikke. Og lige netop for børnene (7 og 9) har juleaften da en særlig magi... Vi konstaterede så, at så var der ingen grund til de kom.

Vi blev samtidigt inviteret til juleforokost her i januar hos dem/min mands søster i Nordjyland... Man ville altså gerne være sammen med os på egne præmisser og hjemmebane, men ikke komme her... Eller skyldtes det mon at mine forældre også skulle være her??

Jeg overgav mig. Manden havde jo talt med sin mor, og de var blevet enige om at prøve at se fremad... Helt fint, men så tilgivende er jeg dælme ikke!!!

Vi tog hele vejen til Ålborg. Pigerne kom med toget fra KBH. fredag aften, vi stod tidligt op lørdag morgen og satte kursen. Det er en lang tur for børn. og især for Bjarke på knap 6 mdr. som kom til at køre hele sine "vågen-periode", og derfor var tæsketræt da vi nåede frem. Her greb svigermor ham så snart vi var indenfor døren og valsede rund med ham og præsenterede ham for hele familien. Åh, det var så vidunderligt at se børnene, hvor var det hyggeligt, hvor var de vokset og bla bla bla... Hold kæft jeg havde det skidt med at en fuldstændig, or Bjarke, fremmed rendte rundt med ahm til en masse, for ham, fremmede mennesker. Nu tog han det pænt, men alligevel.. Men havde jeg sagt nej, så havde fanden været løs.

Men jeg synes bare det er så falsk!!!! Vi var ikke gode nok i julen (hvor de med meget stor sandsynlighed var sammen med hans søster, da de lige år nu er blevet hendes jul og de ulige hendes kærestes), men i januar, der er det så deligt at vlre sammen med os???? Jeg kunne brække mig!!!

Hele denne farce, har kostet os en elendig tid fra november og frem til nu... Det er træls, for det slider på os, og det er jo også nu vi skal nyde vores lille mand... Hold da op, den familie har kostet mig mange tårer!!! Jeg så gerne ta vi brød kontakten helt i en periode, men det gør tilsyneladende for ondt på min mand, selvom de også sårer ham dybt gang på gang...

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Advarsel: Følgende er IKKE rettet mod nogen bestemt, men udelukkende egne reflektioner

Jeg kan nogle gange godt blive lidt optaget af diskussioner som denne... Hvad er det som gør, at familierelationer bare nogle gange ikke fungerer?

Indrømmet, jeg er forvænt! Jeg har en super svigerfamilie, en god familie selv, og det er kun min mor som indimellem gør livet interessant - dog aldrig til et punkt hvor vi ville bryde kontakten...

Så hvad er det som gør at der er så mange eksempler herinde på at der er splid, sorg, vrede osv.?

Nogle gange er det jo åbenlyst at der er folk som glemmer at de er voksne mennesker... Jeg mener... eksempler med folk som ikke vil respektere andres grænser, eksempler med folk som bliver sure over at de ikke er i centrum osv... Alle burde - i min optik - kunne forstå at når en ny familie dannes, vil ens forældre glide i baggrunden... Det er ikke længere min mor og far som er min primære familie, men min mand og vores børn. Jeg vil da til hver en tid vælge min mand og barn over mine forældre, og hvis mine forældre ikke kan forstå det, så er det deres problem.

Det burde også - i mit hoved - være indlysende, at det bare ikke er muligt at begge hold forældre eller begge biologiske familier får samme antal timer med den nye familie. At der i perioder vil være en del af familien man ser mest på grund af afstand, arrangementer, interesser osv, og at det kan skabe så stor splid at familie kotter kontakten kan jeg simpelthen ikke forstå.

Jeg lærer aldrig at forstå de mennesker som skal være nedladende overfor andre mennesker, og har kun hovedrysten til overs for dem som konstant kritiserer og nedgør andre.

Samtidig tænker jeg nogle gange om jeg selv i konfliktsituaitoner er for nærtagende... Fx min mors grydelapper til jul... er det i virkeligheden mig som der burde gå hen og kigge mig i spejlet og huske at jeg er en voksen kvinde?

Min lommeteori er, at hvis alle mennesker huskede at de var voksne mennesker, så ville vi se langt færre splittede familier...

tror du har ret langt hen af vejen, men at det vist ofte er sværere end det lige lyder.

ud over at huske man er voksen tror jeg det ville hjælpe hvis "folk" når nu de står der foran spejlet alligevel liiige gransker efter for at se om man måske lige kunne ændre noget i egen opførsel inden den bliver tørret af på andre. (min svigerinde og hendes mor er konstant i totterne på hinanden og sure over måden at gøre ting på - men for mig udefra gør de præcis det samme! altså svigerinde er sur over hendes mor gjorde sådan og sådan med hende - nu gør hun sådan med sine børn. svigermor er sur over hendes datter opfører sig sådan og sådan, men hun gør jo bare som hun ser sin mor gøre)???

- men ok indrømmer gerne jeg bliver tøsefornærmet hvis min far ikke ringer ofte nok for jeg føler han burde "make up for lost time" da jeg var lille, men JEG ringer ikke til ham :blink ^_^ sådan har vi vel alle noget.

når alt det så er sagt syntes jeg GODT NOK der er nogle strenge historier imellem herinde hvor jeg GODT kan forstå håndklædet smides i ringen.

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Kan sagtens se, hvad I mener. At man også skal skue indad.

Det føler vi også bare, at vi har gjort rigtigt meget.

Men vi føler heller ikke vi kan holde til, at skulle have ondt i maven flere uger omkring samvær med dem. Og vi føler også, at vores lille familie trods alt er vigtigere for os, end min mands familie, selvom vi helst ikke vil skulle fravælge dem..

Men det er bare hårdt, når man aldrig føler man gør det godt nok, og når man så endelig tror man har fået delt sol og vind lige, har fået takket dem behørigt for at de har været sammen med børnebørnene osv, så lige pludselig for at vide, at det hele har været helt forkert, så er det dælme svært at se fremad...

Vi har også prøvet at mødes på neutral grund på en restaurant for at tale tingene igennem. Derved håbede vi at forhindre at svigerfar råbte af min mand og svigermor brugte "tude-trikket". Det lykkedes, men desværre viste det sig, at vi ligeså godt kunne have sankket med en dør, der ville det have trængt ligeså godt ind...

Der er ingen tvivl om, at en del af problemet bunder i, at vi tydeligvis "taler hvert sit sprog", men det tror jeg ikke vi kommer til uden professionel hjælp, og det har vi ikke råd til, og det tror jeg heller ikke svigerfar vil bruge penge på.

Efterhånden dukker der også mere og mere op fra min mands side, med ting fra hans barndom, hvor han nok aldrig har været den søn hans far ønskede sig. Han spillede ikke fodbold og var ikke vild ;) Så i virkeligheden er der nok meget mere begravet end jeg (og han selv) vidste..

Men en stor del af problemet bunder også i total mangel på respekt for os og vores familie, og de traditioner vi gerne vil skabe for den, fra deres side. Når vi er hos dem, kommenterer vi ikke alt. Uanset om vi synes noget passer os eller ej tier vi stille, man behøver jo ikke altid ytrer sig.

Jeg hylder stærkt Stampe's fars (Bambi) princip om, "at hvis ikke du kan sige noget pænt, så ti stille"!

Jeg bryder mig ikke om deres indretning af hjem og have. Jeg kan ikke se noget interessant i deres fritidsinteresser osv. men det behøver jeg da ikke fortælle dem, jeg kan da fint lade som om... Men det er ikke noget min svigerfar evner, og heller ikke helt min svigermor, omend hun er langt bedre til det.

Så jo, selvfølgelig skal man se indad, og selvfølgelig skal man række hånden frem, vise storsind osv.. Jeg synes bare, at det bør gå begge veje, det er for opslidende, når det kun er os...

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Log ind for at besvare

Folk bliver vildt glade for svar!

Ikke medlem endnu?

Opret dig gerne. Det er gratis og tager 10 sekunder.


OPRET NY GRATIS MEDLEMSPROFIL

Allerede medlem?

Du kan med fordel logge ind.


LOG IND HER