Tumlepigen

Hvordan klarer I, at "det hele" hænger på jer?

23 indlæg i dette emne

Som nogle måske har læst andre steder på BK, synes jeg, at det har været rigtig hårdt og svært at blive mor. Det går heldigvis den rigtige vej, men jeg kæmper stadig med at vænne mig til det hele.

En af de ting jeg tænker en del over er det ansvar/pres, der er på mig som mor, hvor en kæmpe del af opgaven ligger på mig: det er mig der ammer, og derfor mig der skal klare affodringen hele dagen, og det er også mig der skal op om natten. Jeg frygter, hvordan det bliver, når min mand starter på arbejdet, for så er det jo virkelig MIG, der skal være på hele dagen og igen om natten. Jeg kan blive først irriteret på min mand, og efterfølgende ked af det over, at han jo bare kan sove videre om natten. Det er om natten, at det er værst (pt i hvert fald, for om dagen er vi jo sammen om det et par dage endn). Rationelt ved jeg jo godt, at det ikke giver mening, at han skal være vågen og ligge og kigge på mig (slet ikke, når han skal op på arbejde), men jeg kan bare komme til at føle mig så uendeligt ensom, når jeg ligger der og ammer, og især hvis lillepigen efterfølgende bliver utilfreds og græder, og jeg føler, at det er mig, der skal klare det alene.

Jeg er nok overrasket over, hvor meget det påvirker mig, at jeg ikke får min nattesøvn... Vænner man sig mere til det med tiden?

Hvordan har I andre det med at være den, der er på størstedelen af tiden?

Hvordan håndterer I det at være vågne om natten?

Vækker I nogle gange manden for at bede om hjælp/vågner han selv?

Nogle tips/råd til ikke at blive ked af det?

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Åhh søde pige da.. Først lige en masse :kram fra mig.

JO! Kan kun nikke meget genkendende til det du skriver og det er desværre meget normalt. Jeg havde det præcis som dig, den første tid som mor til mit første barn. Ku blive så gal og arrig over at han bare lå dér og sov mens jeg havde prøvet at få ungen til at sove i 1½-2 timer. Til sidst vækkede jeg ham og bad ham tage over, for kunne simpelthen ikke klare det mere. Ofte blev han lidt rundforvirret over det og andre gange sur over jeg vækkede ham. Men, der er grund til at bede ham tage over, for baby kan bestemt mærke når mor bliver fustreret og søvnen bare hænger på én og roen ikke vil indfinde sig hos betten.

Jeg begyndte på at lave liggende amning i sengen, for så kunne jeg dase mens baby spiste og ofte faldt vi begge i søvn sammen. Det blev en kæmpe succes om natten hvor det var værst.

Jeg vænnede mig til det til sidst, men skal så lige sige at vi var heldige med en datter der begyndte at sove igennem som 4 uger gammel (ikke for at prale, for det vil jeg absolut ikke)og det kunne tydeligt mærkes på os begge at vi fik vores nattesøvn.

Synes det er helt okay at blive ked af det, for det er ikke nogen leg, når man føler man sidder med hele ansvaret for baby om natten især som ammende. Men prøv evt at indfør flaske om natten, så manden ind i mellem kan tage hende, så du kan få bare 2-4 timers sammenhængende søvn. Det gavner rigtig meget. Siger ikke det skal være hver nat men måske hver 2.-3. nat. Prøvede det ikke selv, men har tænkt mig at prøve det af når den lille kommer.

Håber du kan bruge noget af det jeg har skrevet til noget? Hvis ikke, så er det blot for at vise at jeg forstår dig fuldt ud og det er hårdt, men det bliver forhåbentlig bedre. :)

:kiss

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Det blev bedre med tiden.

Kan godt huske den første (endda med kolik). Var fuldstændig rundt på gulvet over at mangle søvn, at skulle være den perfekte mor med de hjemmebagte kager til mødregruppen, 47 forskellige babyarrangementer - svømning, rytmik, mødregruppe, sang, babymassage osv. osv. og så selvfølgelig holde hus og hjem for jeg 'gik jo bare hjemme hele dagen'.

Fandt ud af at dette var utopi og lod hus være hus, tog kun til babyarrangementer når jeg havde overskud (nogle gange var det et par stykker om ugen men i andre perioder var jeg ikke ude af lejligheden i flere uger andet end når jeg gik tur med barnevognen).

Jeg lærte at amme i søvne, jeg lærte at sove i løbet af dagen når han sov og jeg lærte at samværet med min søn og søvn var meget vigtigere end pænt hår, det rigtige tøj eller et fnugfrit hjem.

Når manden var på arbejde 7.30 - 16.30 så var jeg på arbejde hjemme med at passe barn. Dvs. indkøb, tøjvask, rengøring, madlavning mv. var noget vi deltes om når han kom hjem fra arbejde. Det var ikke noget jeg ordnede i løbet af dagen. Dog kunne jeg godt gøre det de dage jeg havde overskud, men han skulle ikke forvente det.

Netop fordi jeg kunne slappe af og sove når han sov i løbet af dagen, kunne jeg også overskue at skulle op 117 gange i løbet af natten.

Når manden kom hjem havde jeg som regel brug for at få lidt tid for mig selv, så han passede knægten mens jeg fik tid til at tage ud at købe ind, lave mad, gå i vaskekælderen eller bare tage et laaangt bad uden barnegråd eller stress over hvornår han mon vågnede, bleskift osv.

Så mit råd er: Skru forventningerne til dig selv ned - så er de lettere at leve op til. Og hvis du ind imellem har ekstra overskud så brug det på at forkæle dig selv, din mand eller lav lidt i huset så der er mere tid til at i alle tre kan være sammen om aftenen når manden kommer hjem.

(det skal lige siges at Xander bliver 7 på søndag og endnu ikke sover igennem, men jeg har efterhånden vænnet mig til ikke at få mere end et par timers søvn i træk. Nu hvor han er på ferie hos sin far vågner jeg selvom han ikke er hjemme - dårlig vane som sikkert tage mange år at aflægge igen, når han på et tidspunkt begynder at sove hele natten)

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Åh søde! :kram Det skærer i mit hjerte, at du synes det hele er så hårdt! Ville ønske jeg kunne tage nogle af dine frustrationer og søvnmangel - har hel dårlig samvittighed over det kører så nemt hjemme ved mig!

Sørg for at manden er så meget som muligt på mens han er hjemme, så du får et frirum om eftermiddagen/aftenen. Når du ved Filippa er mæt, så gå ind og slap af/sov og lad manden tage sig af hende, så du er klar til at tage natte-tjansen.

Sørg for at få snakket med din mand så han ved hvordan du har det, og derfor kan hjælpe dig så meget som muligt.

Og som Stikan skriver, lad hus være hus - det eneste der er vigtigt er at du nu er mor! Og en dejlig en af slagsen!

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Først et stort :kram

Jeg kan huske, at jeg ønskede min mand havde haft et arbejde at tage på, så jeg kunne være alene med Isabella. Han kunne det første halve år stort set IKKE hjælpe med Isabella, der var præmatur, sansefølsom, kolikbarn, syg og faktisk KUN og udelukkende ville have sin mor. Jeg blev DYBT frustreret over, at han var der, men ikke kunne hjælpe mig. Jeg blev også dybt frusteret over, at han bare sov og sov. Vågnede ikke engang når hun skreg om natten.

Det er sindsygt hårdt, men jeg kan trøste dig med at det bliver bedre med tiden. Mit råd er, at lave nogle faste rytmer og rutiner. Ting som du og Filippa gør på samme måde hver dag. Det være sig spise, sove, lege, putterytmer mv. Det giver tryghed for hende, og dermed mere ro for dig :)

Og du skal nok klare dig fint uden manden- alt bliver nemmere med tiden :kram2

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

:kram

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Det ER hårdt at blive mor!

Første gang jeg blev mor, oplevede jeg mig selv blive mere og mere stresset hver eneste dag, jo tættere på aftenen vi kom. Det, at jeg vidste der var en hård nat i vente (som ikke var hårdere end alle andre nybagte mødres), gjorde at jeg næsten ikke kunne holde ud at det blev aften og nat.

Det bliver bedre og selvom jeg har oplevet en snert af det 2. og 3. gang også, så har det slet ikke været lige så slemt. Sikkert fordi jeg de to gange vidste hvad der ventede.

Det BLIVER nemmere, selvom det måske ikke føles sådan. (siger jeg, hvis 2. barn ikke sov igennem før han var 3 år og iøvrigt vågnede skrigende, pga. tidlige traumer, 3-8 gange HVER nat og ikke kunne trøstes af andre end mig... og selv det tog hele og halve timer...).

Det BLIVER nemmere! :kram

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Åhh søde pige da.. Først lige en masse :kram fra mig.

JO! Kan kun nikke meget genkendende til det du skriver og det er desværre meget normalt. Jeg havde det præcis som dig, den første tid som mor til mit første barn. Ku blive så gal og arrig over at han bare lå dér og sov mens jeg havde prøvet at få ungen til at sove i 1½-2 timer. Til sidst vækkede jeg ham og bad ham tage over, for kunne simpelthen ikke klare det mere. Ofte blev han lidt rundforvirret over det og andre gange sur over jeg vækkede ham. Men, der er grund til at bede ham tage over, for baby kan bestemt mærke når mor bliver fustreret og søvnen bare hænger på én og roen ikke vil indfinde sig hos betten.

Jeg begyndte på at lave liggende amning i sengen, for så kunne jeg dase mens baby spiste og ofte faldt vi begge i søvn sammen. Det blev en kæmpe succes om natten hvor det var værst.

Jeg vænnede mig til det til sidst, men skal så lige sige at vi var heldige med en datter der begyndte at sove igennem som 4 uger gammel (ikke for at prale, for det vil jeg absolut ikke)og det kunne tydeligt mærkes på os begge at vi fik vores nattesøvn.

Synes det er helt okay at blive ked af det, for det er ikke nogen leg, når man føler man sidder med hele ansvaret for baby om natten især som ammende. Men prøv evt at indfør flaske om natten, så manden ind i mellem kan tage hende, så du kan få bare 2-4 timers sammenhængende søvn. Det gavner rigtig meget. Siger ikke det skal være hver nat men måske hver 2.-3. nat. Prøvede det ikke selv, men har tænkt mig at prøve det af når den lille kommer.

Håber du kan bruge noget af det jeg har skrevet til noget? Hvis ikke, så er det blot for at vise at jeg forstår dig fuldt ud og det er hårdt, men det bliver forhåbentlig bedre. :)

:kiss

Tak for dine kram og erfaringer!

Jeg kan bestemt bruge det til noget - selv om det ikke kan hjælpe mig om natten, så er det altså rart at vide, at man ikke er den eneste, der sidder/har siddet med de følelser.

Det med en natflaske en gang imellem er noteret på huskeblokken :-)

Til det med rødt: hvad betyder "sove igennem"? Har jo hørt og læst, at det er max 5 timer og det ville da være en fest... Hun kan faktisk godt finde på det nu, bare mest om dagen :rolleyes

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Det blev bedre med tiden.

Kan godt huske den første (endda med kolik). Var fuldstændig rundt på gulvet over at mangle søvn, at skulle være den perfekte mor med de hjemmebagte kager til mødregruppen, 47 forskellige babyarrangementer - svømning, rytmik, mødregruppe, sang, babymassage osv. osv. og så selvfølgelig holde hus og hjem for jeg 'gik jo bare hjemme hele dagen'.

Fandt ud af at dette var utopi og lod hus være hus, tog kun til babyarrangementer når jeg havde overskud (nogle gange var det et par stykker om ugen men i andre perioder var jeg ikke ude af lejligheden i flere uger andet end når jeg gik tur med barnevognen).

Jeg lærte at amme i søvne, jeg lærte at sove i løbet af dagen når han sov og jeg lærte at samværet med min søn og søvn var meget vigtigere end pænt hår, det rigtige tøj eller et fnugfrit hjem.

Når manden var på arbejde 7.30 - 16.30 så var jeg på arbejde hjemme med at passe barn. Dvs. indkøb, tøjvask, rengøring, madlavning mv. var noget vi deltes om når han kom hjem fra arbejde. Det var ikke noget jeg ordnede i løbet af dagen. Dog kunne jeg godt gøre det de dage jeg havde overskud, men han skulle ikke forvente det.

Netop fordi jeg kunne slappe af og sove når han sov i løbet af dagen, kunne jeg også overskue at skulle op 117 gange i løbet af natten.

Når manden kom hjem havde jeg som regel brug for at få lidt tid for mig selv, så han passede knægten mens jeg fik tid til at tage ud at købe ind, lave mad, gå i vaskekælderen eller bare tage et laaangt bad uden barnegråd eller stress over hvornår han mon vågnede, bleskift osv.

Så mit råd er: Skru forventningerne til dig selv ned - så er de lettere at leve op til. Og hvis du ind imellem har ekstra overskud så brug det på at forkæle dig selv, din mand eller lav lidt i huset så der er mere tid til at i alle tre kan være sammen om aftenen når manden kommer hjem.

(det skal lige siges at Xander bliver 7 på søndag og endnu ikke sover igennem, men jeg har efterhånden vænnet mig til ikke at få mere end et par timers søvn i træk. Nu hvor han er på ferie hos sin far vågner jeg selvom han ikke er hjemme - dårlig vane som sikkert tage mange år at aflægge igen, når han på et tidspunkt begynder at sove hele natten)

Hej Stine!

Du skriver altså sådan nogle kloge ting! Selvfølgelig er søvn og samvær med baby vigtigere end hår, tøjvask, rengøring mv. Jeg arbejder virkelig på at få den indstilling ind under huden! Jeg synes jo netop som dig, at jeg "går jo bare hjemme", så det er vel fair nok lige at sørge for hjemmet også. Heldigvis har manden det ikke sådan: han siger at min opgave er at sørge for lillepigen og mig selv, så klarer vi resten sammen - så det er virkelig mig selv, der skal ændre indstilling. Jeg skal virkelig arbejde med at mit liv er forandret og min opgave er at give min datter den bedste start på livet - jeg skal ned i tempo og lære "bare at være" sammen med Filippa.

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Åh søde! :kram Det skærer i mit hjerte, at du synes det hele er så hårdt! Ville ønske jeg kunne tage nogle af dine frustrationer og søvnmangel - har hel dårlig samvittighed over det kører så nemt hjemme ved mig!

Sørg for at manden er så meget som muligt på mens han er hjemme, så du får et frirum om eftermiddagen/aftenen. Når du ved Filippa er mæt, så gå ind og slap af/sov og lad manden tage sig af hende, så du er klar til at tage natte-tjansen.

Sørg for at få snakket med din mand så han ved hvordan du har det, og derfor kan hjælpe dig så meget som muligt.

Og som Stikan skriver, lad hus være hus - det eneste der er vigtigt er at du nu er mor! Og en dejlig en af slagsen!

Det med blåt: det er sqi da også unfair! :rolleyes Vær du blot glad for, at din psyke tackler den her kæmpe omvæltning bedre end min!

Manden er heldigvis meget på, når han er her - nu har vi jo stadig til gode at prøve det anderledes, da han først starter på arbejde på tirsdag. Jeg taler meget med ham - det kan jeg slet ikke lade være med, for han er min bedste ven og tætteste fortrolige! :loveyou

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Først et stort :kram

Jeg kan huske, at jeg ønskede min mand havde haft et arbejde at tage på, så jeg kunne være alene med Isabella. Han kunne det første halve år stort set IKKE hjælpe med Isabella, der var præmatur, sansefølsom, kolikbarn, syg og faktisk KUN og udelukkende ville have sin mor. Jeg blev DYBT frustreret over, at han var der, men ikke kunne hjælpe mig. Jeg blev også dybt frusteret over, at han bare sov og sov. Vågnede ikke engang når hun skreg om natten.

Det er sindsygt hårdt, men jeg kan trøste dig med at det bliver bedre med tiden. Mit råd er, at lave nogle faste rytmer og rutiner. Ting som du og Filippa gør på samme måde hver dag. Det være sig spise, sove, lege, putterytmer mv. Det giver tryghed for hende, og dermed mere ro for dig :)

Og du skal nok klare dig fint uden manden- alt bliver nemmere med tiden :kram2

Puha, jeg skal da vist ikke klage så! :o DU har da haft det hårdt!

Tak for dine råd - synes det er svært at finde rytme og rutiner nu, men det bliver nok også nemmere.

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

:kram

Tak!

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Det ER hårdt at blive mor!

Første gang jeg blev mor, oplevede jeg mig selv blive mere og mere stresset hver eneste dag, jo tættere på aftenen vi kom. Det, at jeg vidste der var en hård nat i vente (som ikke var hårdere end alle andre nybagte mødres), gjorde at jeg næsten ikke kunne holde ud at det blev aften og nat.

Det bliver bedre og selvom jeg har oplevet en snert af det 2. og 3. gang også, så har det slet ikke været lige så slemt. Sikkert fordi jeg de to gange vidste hvad der ventede.

Det BLIVER nemmere, selvom det måske ikke føles sådan. (siger jeg, hvis 2. barn ikke sov igennem før han var 3 år og iøvrigt vågnede skrigende, pga. tidlige traumer, 3-8 gange HVER nat og ikke kunne trøstes af andre end mig... og selv det tog hele og halve timer...).

Det BLIVER nemmere! :kram

Uhhh, det er netop det du skriver om stress hen mod aften og nat, at jeg kæmper mod - jeg VIL IKKE have, at det skal blive sådan, for så bliver det jo for alvor u-udholdeligt!

Puh, du har da heller ikke haft det nemt - jeg glæder mig til følelsen af, at det er det hele værd kommer, så man føler, at man får noget igen for alt det hårde...

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Tak for dine kram og erfaringer!

Jeg kan bestemt bruge det til noget - selv om det ikke kan hjælpe mig om natten, så er det altså rart at vide, at man ikke er den eneste, der sidder/har siddet med de følelser.

Det med en natflaske en gang imellem er noteret på huskeblokken :-)

Til det med rødt: hvad betyder "sove igennem"? Har jo hørt og læst, at det er max 5 timer og det ville da være en fest... Hun kan faktisk godt finde på det nu, bare mest om dagen :rolleyes

Jamen det var så lidt. Ville bar vise at du absolut ikke er den eneste der står i det eller har stået i det.

Hmmm jeg kalder det at sove igennem, når de tager de 5 timer og opefter i rap. :) Emma sov 6 timer den første gang og siden hen har det været derimellem 5 timer til 9½ time. :blink Så der var ikke noget at sige til at folk syntes vi havde det nemt.

Uanset hvad, som TiaK også skrev, snak snak og snak så meget du kan med manden. Vi snakkede ikke nok og jeg havde svært ved at stille krav til ham, når han arbejdede, var træt når han kom hjem, skulle sove osv. Kunne da ikke nænne at bede ham tage ungen også. Det fortryder jeg at jeg ikke gjorde, for som jeg har hørt nogle kloge damer sige: Han er på arbejde 8-10 timer om dagen, mens vi er på arbejde 24 timer. :gp

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Puha, jeg skal da vist ikke klage så! :o DU har da haft det hårdt!

Tak for dine råd - synes det er svært at finde rytme og rutiner nu, men det bliver nok også nemmere.

Selvfølgelig har du ret til at synes det er *kide hårdt :kram2

Jeg begyndte lige så stille med rytmerne da Isabella var 3-4 uger gammel. Jeg startede med "putte-ritualet" om aftenen. Pusle, nattøj på, nusselege/hygge/zoneterapi/massage, amning med tilhørende samme godnatsange, og så godnat. Ritualet er noget nær det samme nu, bortset fra amningen og så dét at vi nu læser en bog og børster tænder også :)

Jeg forsøgte at lave nogenlunde samme rutine, til når hun skulle sove om dagen- bare med små ændringer. Stille dæmpet tale inden puttetid/lur, stille nynnen, amning og så ud til lur.

Det gjorde, at hun sov lidt længere tid af gangen, så jeg kunne nå at slappe lidt af ind imellem lurene. Jeg lod hus være hus, og nogle gange brugte jeg også bare tiden på at græde lidt fordi jeg var så træt ;) Giv dig selv lov til at have præcis de følelser du har- det gjorde det lettere for mig at kunne acceptere at det var ok at synes det var skidehamrende hårdt :kram2

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Jeg kan godt nikke genkendende til det og så alligevel ikke :)

Det er dælme hårdt at blive mor, og det er hamrende hårdt, at være vågen om natten... Sofia blev ammet den første måned om natten og jeg var fuldstændig skeløjet af træthed, når hun græd.. Jeg vækkede ofte min mand fordi jeg var bange for, at falde i dyb søvn mens jeg sad der op af væggen med hende i skødet.. Han havde gudskelov ikke noget imod det :)

I dag får hun MME og sover nu fra klokken 21-05.30 og det er virkelig vildt så meget det betyder, at få sin nattesøvn.. Jeg er jo også mor til en 4 årige, som gerne skulle se mig som nogenlunde menneske i dagstimerne :7himmel :7himmel

Men om ikke andet så håber jeg det kun er i starten hun vågner flere gange, lige pludselig får i kørt en rigtig god rytme, som i alle kan være tilfredse med...

:kram2

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Søde Rikke

Først får du lige sådan én her Kiss.gifJeg har ikke nogen gode råd at give, da jeg jo af gode grunde ikke ved, hvordan det er at blive mor ;)

Men du skal også have sådan én her BKSTREET.gif fordi jeg synes du er super modig, når du er så ærlig omkring dine følelser.

Kæmpe icon_hug.giftil dig

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Tak igen for jeres svar :kram2

Jeg må sige, at det er fristende med MME, når man læser, at man så ville kunne få 6-7 timers søvn hver nat... Suk! Filippa havde svært ved at falde til ro lørdag aften og vågnede med max 2 1/2 times mellemrum, så vi fik ikke meget søvn. Det er de situationer, der er sværest for mig pt - den manglende søvn og så når hun græder hjerteskærende og ikke vil/kan falde til ro. Til gengæld vågnede jeg til morgen kl. 05.20 og for ind til hende, for der havde hun sovet siden kl.23 ... Hun sov sødt stadig og vågnede så lidt i 6. Kunne det bare være sådan hver nat...

@Ezri: tak for SC! Jeg kan slet ikke lade være med at tale om det - jeg kan ikke rumme det inde i mig selv, så det kommer meget naturligt for mig (selv om jeg selvfølgelig ikke fortæller den fulde version til alle og enhver).

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

1) Når baby vågner om natten så lad hende sove i sengen og am hende mens du selv sover. Så får I begge en god og tryg søvn og kan vågne veludhvilede og når hun bliver lidt ældre kan hun selv rulle ind til dig og die når hun har behov. Få evt. din mand til at lægge hende til hos dig når hun vågner, så du kan sove uden forstyrrelser.

2) Sov når baby sover. Din krop har brug for at regenerere. Når hun sover til midddag, så læg dig selv og snup en lur - HVER dag!

3) Sæt ambitionsniveauet ned og prioritér. I skal have mad hver dag, babys behov skal tilgodeses og jeres forhold skal plejes. Dvs. en lur så der er overskud til baby kommer før vasketøj og kys og kæl med manden kommer før støvsugning. Du ved godt inderst inde hvad der er vigtigt. Når du ved at du er der 100% for baby og jeres forhold er nært og stærkt får I flere kræfter og mere overskud til alt det andet.

4) Strukturér hverdagen. Tænk praktisk, systematisk og PLANLÆG. Det tager langt mere tid og overskud at være et rodehoved der altid er i sidste øjeblik. Det samme kan nåes på den halve tid hvis man sætter tingene i system og gør det der skal gøres nu, i stedet for at udsætte.

5) Mind dig selv om at du stadig er begynder. Du regner vel heller ikke med at kunne løbe et marathon uden at få sved på panden, den første dag du møder i fitness centret - eller at kunne spille en landskamp efter en måneds tennistræning vel?

Der er en grund til at nybagte førstegangsforældre med eet barn typisk går helt i sort i et kaos af beskidt vasketøj og søvnmangel, mens karrieremødre med 4 børn kan køre derudad og får tid til både yoga og velgørende arbejde.

Det bliver bedre!

Mange hilsner

Solskin

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

1) Når baby vågner om natten så lad hende sove i sengen og am hende mens du selv sover. Så får I begge en god og tryg søvn og kan vågne veludhvilede og når hun bliver lidt ældre kan hun selv rulle ind til dig og die når hun har behov. Få evt. din mand til at lægge hende til hos dig når hun vågner, så du kan sove uden forstyrrelser.

2) Sov når baby sover. Din krop har brug for at regenerere. Når hun sover til midddag, så læg dig selv og snup en lur - HVER dag!

3) Sæt ambitionsniveauet ned og prioritér. I skal have mad hver dag, babys behov skal tilgodeses og jeres forhold skal plejes. Dvs. en lur så der er overskud til baby kommer før vasketøj og kys og kæl med manden kommer før støvsugning. Du ved godt inderst inde hvad der er vigtigt. Når du ved at du er der 100% for baby og jeres forhold er nært og stærkt får I flere kræfter og mere overskud til alt det andet.

4) Strukturér hverdagen. Tænk praktisk, systematisk og PLANLÆG. Det tager langt mere tid og overskud at være et rodehoved der altid er i sidste øjeblik. Det samme kan nåes på den halve tid hvis man sætter tingene i system og gør det der skal gøres nu, i stedet for at udsætte.

5) Mind dig selv om at du stadig er begynder. Du regner vel heller ikke med at kunne løbe et marathon uden at få sved på panden, den første dag du møder i fitness centret - eller at kunne spille en landskamp efter en måneds tennistræning vel?

Der er en grund til at nybagte førstegangsforældre med eet barn typisk går helt i sort i et kaos af beskidt vasketøj og søvnmangel, mens karrieremødre med 4 børn kan køre derudad og får tid til både yoga og velgørende arbejde.

Det bliver bedre!

Mange hilsner

Solskin

:sc

Du har lige fået SC for den bemærkning, den gav MIG stof til eftertanke, bestemt noget jeg vil huske mig selv på, når jeg står med en grædende baby, en opvask der bugner og jeg ikke har været i bad og er gylpet til :D :lolhit

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

1) Når baby vågner om natten så lad hende sove i sengen og am hende mens du selv sover. Så får I begge en god og tryg søvn og kan vågne veludhvilede og når hun bliver lidt ældre kan hun selv rulle ind til dig og die når hun har behov. Få evt. din mand til at lægge hende til hos dig når hun vågner, så du kan sove uden forstyrrelser.

2) Sov når baby sover. Din krop har brug for at regenerere. Når hun sover til midddag, så læg dig selv og snup en lur - HVER dag!

3) Sæt ambitionsniveauet ned og prioritér. I skal have mad hver dag, babys behov skal tilgodeses og jeres forhold skal plejes. Dvs. en lur så der er overskud til baby kommer før vasketøj og kys og kæl med manden kommer før støvsugning. Du ved godt inderst inde hvad der er vigtigt. Når du ved at du er der 100% for baby og jeres forhold er nært og stærkt får I flere kræfter og mere overskud til alt det andet.

4) Strukturér hverdagen. Tænk praktisk, systematisk og PLANLÆG. Det tager langt mere tid og overskud at være et rodehoved der altid er i sidste øjeblik. Det samme kan nåes på den halve tid hvis man sætter tingene i system og gør det der skal gøres nu, i stedet for at udsætte.

5) Mind dig selv om at du stadig er begynder. Du regner vel heller ikke med at kunne løbe et marathon uden at få sved på panden, den første dag du møder i fitness centret - eller at kunne spille en landskamp efter en måneds tennistræning vel?

Der er en grund til at nybagte førstegangsforældre med eet barn typisk går helt i sort i et kaos af beskidt vasketøj og søvnmangel, mens karrieremødre med 4 børn kan køre derudad og får tid til både yoga og velgørende arbejde.

Det bliver bedre!

Mange hilsner

Solskin

Jeg er enig med tazdiginez (svært brugernavn, altså -_- ) - :sc Det er et klogt motto at have - det må jeg minde mig selv om fra nu af!!!!

Mht. til søvn, så kan jeg ikke sove, mens jeg ammer - endnu i hvert fald! Men hvis jeg kunne, var det bestemt noget, der var værd at overveje.

Jeg er for tiden så heldig (og tro mig, jeg værdsætter det MEGET!!), at Filippa sover 5½ time eller mere i træk om natten og så kan mor altså bare meget bedre klare det hele.

I øvrigt tak for dine råd - det er godt at høre fra erfarne forældre!

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

1) Når baby vågner om natten så lad hende sove i sengen og am hende mens du selv sover. Så får I begge en god og tryg søvn og kan vågne veludhvilede og når hun bliver lidt ældre kan hun selv rulle ind til dig og die når hun har behov. Få evt. din mand til at lægge hende til hos dig når hun vågner, så du kan sove uden forstyrrelser.

2) Sov når baby sover. Din krop har brug for at regenerere. Når hun sover til midddag, så læg dig selv og snup en lur - HVER dag!

3) Sæt ambitionsniveauet ned og prioritér. I skal have mad hver dag, babys behov skal tilgodeses og jeres forhold skal plejes. Dvs. en lur så der er overskud til baby kommer før vasketøj og kys og kæl med manden kommer før støvsugning. Du ved godt inderst inde hvad der er vigtigt. Når du ved at du er der 100% for baby og jeres forhold er nært og stærkt får I flere kræfter og mere overskud til alt det andet.

4) Strukturér hverdagen. Tænk praktisk, systematisk og PLANLÆG. Det tager langt mere tid og overskud at være et rodehoved der altid er i sidste øjeblik. Det samme kan nåes på den halve tid hvis man sætter tingene i system og gør det der skal gøres nu, i stedet for at udsætte.

5) Mind dig selv om at du stadig er begynder. Du regner vel heller ikke med at kunne løbe et marathon uden at få sved på panden, den første dag du møder i fitness centret - eller at kunne spille en landskamp efter en måneds tennistræning vel?

Der er en grund til at nybagte førstegangsforældre med eet barn typisk går helt i sort i et kaos af beskidt vasketøj og søvnmangel, mens karrieremødre med 4 børn kan køre derudad og får tid til både yoga og velgørende arbejde.

Det bliver bedre!

Mange hilsner

Solskin

SUPER godt skrevet....

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

1) Når baby vågner om natten så lad hende sove i sengen og am hende mens du selv sover. Så får I begge en god og tryg søvn og kan vågne veludhvilede og når hun bliver lidt ældre kan hun selv rulle ind til dig og die når hun har behov. Få evt. din mand til at lægge hende til hos dig når hun vågner, så du kan sove uden forstyrrelser.

2) Sov når baby sover. Din krop har brug for at regenerere. Når hun sover til midddag, så læg dig selv og snup en lur - HVER dag!

3) Sæt ambitionsniveauet ned og prioritér. I skal have mad hver dag, babys behov skal tilgodeses og jeres forhold skal plejes. Dvs. en lur så der er overskud til baby kommer før vasketøj og kys og kæl med manden kommer før støvsugning. Du ved godt inderst inde hvad der er vigtigt. Når du ved at du er der 100% for baby og jeres forhold er nært og stærkt får I flere kræfter og mere overskud til alt det andet.

4) Strukturér hverdagen. Tænk praktisk, systematisk og PLANLÆG. Det tager langt mere tid og overskud at være et rodehoved der altid er i sidste øjeblik. Det samme kan nåes på den halve tid hvis man sætter tingene i system og gør det der skal gøres nu, i stedet for at udsætte.

5) Mind dig selv om at du stadig er begynder. Du regner vel heller ikke med at kunne løbe et marathon uden at få sved på panden, den første dag du møder i fitness centret - eller at kunne spille en landskamp efter en måneds tennistræning vel?

Der er en grund til at nybagte førstegangsforældre med eet barn typisk går helt i sort i et kaos af beskidt vasketøj og søvnmangel, mens karrieremødre med 4 børn kan køre derudad og får tid til både yoga og velgørende arbejde.

Det bliver bedre!

Mange hilsner

Solskin

:respekt fedt skrevet

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Log ind for at besvare

Folk bliver vildt glade for svar!

Ikke medlem endnu?

Opret dig gerne. Det er gratis og tager 10 sekunder.


OPRET NY GRATIS MEDLEMSPROFIL

Allerede medlem?

Du kan med fordel logge ind.


LOG IND HER