Er du religiøs?

[Barbamama]

Nu håber jeg ikke, at det her emne kommer til at genere nogen eller er for intimt. Men jeg synes det kunne være sjovt at høre, hvad folks forhold til religion er? Måske fordi jeg selv er blevet lidt i tvivl om, om jeg vil betegne mig selv som religiøs.

Jeg har aldrig rigtig betegnet mig selv som religiøs. Men har i mange år tænkt, at jeg gerne VILLE tro på gud. Fordi jeg synes det virkede så trygt og "fuldendt" og fordi jeg havde en idé om at mennesker, der havde en gud at tro på, ofte var lykkeligere. Og jeg har altid elsket at være i kirke, hvis præsten ellers var god.

Samtidig har jeg længe haft en fornemmelse af at det er "uncool" at tro på Gud. Det hænger muligvis sammen med min omgangskreds, men jeg synes godt at det kan virke som om at man er "naiv" eller "smådum" eller "ikke tager ansvar for sit eget liv" hvis man tror på gud. Som om at der er mange fordomme... Men måske er det bare i min omgangskreds...

Jeg har stor respekt for dem, der er religiøse, og har faktisk længe ØNSKET mig at tro på gud. Men har sådan lidt følt at det "kunne" jeg bare ikke. Som om min videnskabelige tilgang til verden har været en barriere, og jeg har bare ikke kunnet få det til at give mening, at der skulle "være nogen".

Men så til vores samtale med præsten i forbindelse med vores bryllup taler vi lidt om det med at være troende. Og hun virkede faktisk slet ikke som om, hun mente at der sad en mand på en sky og kiggede ned på os. Det var snarere lidt som om at hun brugte "Gud" som synonym for "kærlighed" og "god stemning" og "håb". Og på den måde mente at "gud" var overalt. Og dér følte jeg mig faktisk lidt troende. Jeg tror på det gode i mennesker og det gode i livet...

Og jeg er begyndt at tænke at det vel egentlig er de færreste kristne, der seriøst tror på at der sidder en decideret mand og holder øje med dem? (eller hvad? :unsure). Så måske TROR jeg faktisk på gud... Jeg har bare kaldt det noget andet... Hmm...

Nå, det var lidt om mit religiøse tilhørsforhold.

Håber, der er nogen der vil fortælle om de er troende og i givet fald på hvilken "måde" :)

[Banshee]

Jeg har Jesus tatoveret på min skulder.. En periode i mit liv, begyndte jeg at vakle i min tro, og fik ham tatoveret der... Det forestiller Jesus, med rosenkrans for altid at minde mig om at der altid er en der er hos mig, en der står bag mig i svære situationer, og en der kigger mig over skulderen og hjælper mig - en som har "ofret" sig, for mine synder og en som altid tilgiver mig..

Om jeg er religiøs, kan nok diskuteres... Jeg tror på Gud, og jeg tror på han sidder "deroppe" - men jeg går ikke specielt meget i kirke.. Men jeg ville betragte mig som religiøs selv.

[Barbamama]

Jeg har Jesus tatoveret på min skulder.. En periode i mit liv, begyndte jeg at vakle i min tro, og fik ham tatoveret der... Det forestiller Jesus, med rosenkrans for altid at minde mig om at der altid er en der er hos mig, en der står bag mig i svære situationer, og en der kigger mig over skulderen og hjælper mig - en som har "ofret" sig, for mine synder og en som altid tilgiver mig..

Om jeg er religiøs, kan nok diskuteres... Jeg tror på Gud, og jeg tror på han sidder "deroppe" - men jeg går ikke specielt meget i kirke.. Men jeg ville betragte mig som religiøs selv.

Det er faktisk netop det jeg mener med tryghed, det at du har Jesus på din skulder. At han altid er der-agtigt. Men - og det her er hverken positivt eller negativt ment, kun nysgerrigt - det lyder som om at du mest tænker på Jesus i svære tider? Hvad med de gode? :)

[kejzer]

bestemt ikke :)

[Guest LouiseB]

Slet ikke, er ikke medlem af Folkekirken eller andre trossamfund :)

[Milla]

Nej det kan man ikk lige frem kalde mig. Men mon mands familie er og jeg accepterer det fuldt ud, jeg kan bare ikk forstå det :)

[Morpige]

For mig er navnet Gud ikke en gammel mand med gråt skæg som jeg tror på. Gud står for det uforklarlige. Det er svært for mig at forstå at der ikke er noget deroppe der har styringen med os mennesker, men primært hælder jeg til to sider, enten så er vi legetøj for højere intelligenser eller også er vi ligesom hc andersens "Dråben" - hvor han kigger ned i en dråbe og ser københavns liv. Forstået på den måde, at vi ligeså godt kan være en lille dråbe, der er faldet på en anden mands rude, i et endnu større univers. Størrelse er jo relativt :)

[Trumpf]

Ja, det vil jeg.

[Heidi0601]

Jeg ved ikke om jeg vil betegne mig som "religiøs", men jeg tror på, at der er noget andet og højere end det vi selv kan se og forstå.

Jeg beder ikke til Gud, men jeg sender ham da en tanke ind imellem. Det er oftest, når jeg synes noget er for hårdt og ikke til at holde til/ unfair i verden, at jeg tænker på ham. Det er som sådan nemt nok at køre på i hverdagen, hvor alting går deres vante gang, uden at tænke på Gud... Egentligt dumt, for det kunne jo være lige så godt at tænke på Gud i "gode tider" som i "dårlige tider".

Jeg går kun i kirke når jeg bliver inviteret (dåb, bryllup, begravelse, konfirmation) og så engang imellem til jul, for det synes jeg er enormt hyggeligt og en del af julen for mig!

[Guest baby2011]

Vi er religiøse i den forstand, at vi går i kirke til højtider og når nogle vi kender skal giftes, døbes eller begraves.. Begge piger har også et dagmarkors, men indtil videre er det nu mest Mille der går med sit. Vi holder jul, påske og andre religiøse højtider, og vi tror på at der er en gud :) Men vi tror ikke på alt i bibelen.. Vi tror ikke på at verden er opstået som der står skrevet og vi tror ikke på Adam og Eva..

Jeg er dog i tvivl om det er den kristne gud jeg tror på, men jeg er helt overbevist om at der er "noget" :)

Jeg læser religion og skal ud og undervise i faget,så jeg er spændt på om jeg igennem den vej finder "min" gud..

[Guest]

jeg ser mig selv som religiøs eller hvad man skal kalde det. Jeg tror på at der findes en gud, om han sidder på en sky og har langt og gråt skæg, ja det ved jeg ikke lige, men der findes en gud.

Jeg har selv tilvalgt kristendommen, da jeg selv skulle bestemme om jeg tror på gud. Da jeg skulle konfirmeres og dermed skulle jeg så også døbes. Jeg opdagede også på HF, da jeg havde religion, at jeg faktisk troede mere på det kristne budskab end, jeg egentlig troede.

Da vi var til samtale med præsten ifbl. med at vi skulle giftes, og vi talte om vielses ritualet, og hun forklarede det, synes jeg også det gav rigtig meget mening.

Jeg tror bl.a. på at Jesus blev sendt ned op jorden, for at tage vores synder på sig, fordi alle de regler (jesus´ udvidelse af de 10 bud), som der blev lavet, ikke er muligt for mennesket at overholde, og derfor tog han vores synder på sig, for at vi kan leve i ro og mag uden at skulle frygte at komme i helvede.

At man ikke skal forstå Adam og Eva, som de første mennesker på jorden, men som vores søgen efter, hvad vi er kommet af og hvorfor.

[finken]

Jeg er troende men går ikke ret meget i kirke. Jeg beder flere gange om måneden og indtil nu er det jeg har bedt om altid lykkes. Det giver en utrolig tryghed og god fornemmelse, for jeg får følelsen af at jeg aldrig er helt alene.

Det med videnskaben (er selv MEGET videnskabelig anlagt) er blevet nemmere efter jeg mødte en forlæser på uni som er katolsk præst og phd. Han fik mig i hvert fald overbevist om at det ikke nødvendigvis er enten, eller.

[Luller01]

Jeg er velsagtens det, man kunne kalde for kulturkristen!:unsure

Jeg tror, man kan dele det op i 2 dele. Om man tror på Biblen inkl. skabelsesdelen, eller om man tror på det kristne budskab. Jeg tager ikke biblen bogstaveligt - overhovedet. Jeg tror ikke på kreationisme og intelligent design. Jeg har stor respekt for det moralkodeks, som man har bygget op gennem Kristendommen (og mange andre religioner): at være god mod andre, at kunne tilgive, at kære sig for sin næste osv. Jeg er konfirmeret, og gift i kirken, fordi jeg gerne dermed vil sige, at jeg støtter op om de værdier, og de gode ting, som den danske Folkekirke giver mange mennesker.

Men når det er sagt, så fylder religiøse temaer ikke meget i vores liv generelt. Vi lever jo i en stadig stigende sekularisering af samfundet, hvor religion for den enkelte dansker fylder mindre og mindre. Derimod er religiøse emner og mærkesager blevet en politisk dagsorden, så derfor kunne man godt forledes til at tro, at det fylder meget for den alm. dansker - det tror jeg bare ikke er tilfældet. Jeg tror mange af disse diskussioner fylder mest i medierne for for alt. Selvfølgelig med moderationer.

Jeg håber for alt i verden ikke, at Danmark ender i den samme pseudo-diskussion, som man har i USA vedr. religion. Her er de de religiøse symboler, som betyder meget (lidt karikeret), hvor de faktiske handlinger betyder mindre. Det er et land som taler om moral og principper konstant, men hvor samfundsudviklingen ikke følger med i mine øjne. Jeg har det godt med, at man tager et oprigtigt standpunkt, hvorefter man efterlever det på bedste vis. Om det så betyder, at man er religiøs eller ej, det er mig lige meget, så længe vores samfund er bygget på principper om, at vi forsøger at holde hånden under de svageste, og være gode mod vore medmennesker.

Det var vist mit meget rodede og meget subjektive indspark til dit spørgsmål :)

[Guest Sebastians-mor]

Jeg er ikke troende, er borgerligt gift og bruger kirken engang imellem til jul. Når jeg bruger kirken er det mest for hyggens/traditionens skyld og ikke fordi jeg tror. Min søn er døbt og jeg er medlem af folkekirken, men dette mest af for traditionens skyld. Min mand er ikke medlem af folkekirken. Så nej vi er bestemt ikke religiøse her i hjemmet.

[Dorthe]

Nej er ikke troende

[Banshee]

Det er faktisk netop det jeg mener med tryghed, det at du har Jesus på din skulder. At han altid er der-agtigt. Men - og det her er hverken positivt eller negativt ment, kun nysgerrigt - det lyder som om at du mest tænker på Jesus i svære tider? Hvad med de gode? :)

Jamen såmen også I de gode tider - min tatovering er bare det der får mig til at forstå og huske betydningen af Jesus og Gud i de svære tider :)

[Girl Next Door]

Jeg tror måske jeg er mere troende end jeg selv vil være ved. Ik at jeg tror på der sidder en gammel mand på en sky, som der bliver nævnt, men nok mere budskabet. Jeg respekterer kirken, og kunne aldrig finde på at spytte, smide et stykke tyggegummi, et cigaretskod osv når jeg er på hellig jord. Jeg beder ikke til Gud, men til de kære jeg har i himlen (da jeg mener de har bedre tid end Gud har til at hjælpe mig ;) ) Jeg er kun i kirke når jeg er inviteret, og går ikke op i alle højtider. Kæresten har flere gange spurgt om vi ik bare skulle melde os ud af folkekirken og blive viet på rådhuet når den tid er, men det vil jeg ikke. Hverken det ene eller andet.

Jeg føler jeg har pligt til at hjælpe med at bevare vores danske kirker, og det er os det sted jeg ønsker at blive gift (når engang L tager sig sammen og falde på knæ <_< )

[Guest AngelJuul]

jeg er medlem af folkekirker, jeg er døbt, konfirmeret og mine unger er døbt, jeg er dog en af dem der er i tvivl om hvad man skal tro, men føler mig på en måde fredfyldt og ydmyg i en kirke og ikke som en fremmede-

[Nitzen1987]

Jeg går nok også under betegnelsen kulturkristen... Jeg tror ikke på skabelsesberetningen.... Men jeg tror på kristendommens buskab omkring de 10 bud mv. Og jeg tror egentlig også på, at Jesus har levet... Jeg går ikke i kirke udover ved baredåb, konfirmation, bryllup og begravelse og så ind imellem juleaften :)

[Trumpf]

For at uddybe mit svar mere, så skal vi blandt andet på bibelcamping, det er vi hvert år og i øjeblikket er det måden jeg får den åndelige føde.

[Pilaj]

Jeg melder mig i koret af kulturkristne :)

Jeg er døbt, konfirmeret og viet i en kirke. Vi går altid i kirke juleaften og synes det er en dejlig tradition.

Jeg tror ikke på skabelsesberetningen men synes der er noget smukt ved de 10 bud. Altså en måde at indgå i respektfulde og positive relationer til vore medmennesker :)

[MLM]

Jeg er hverken troende eller kristen, men derimod tror jeg på skæbne.

At hvert menneske er født til noget stort ìg er unikt om det er den hjemløse eller direktør så er der en skæbne bag, samt alle mennesker efterlader fodspor i verden til næste generation.

Men jeg er medlem af folkekirken af den grund til at jeg syntes at folkekirken skal bevares fordi det betyder meget for mange mennesker samt det er del kæmpe del af dansk historie.

Men ellers kommer jeg i kirken til begravelse, barneåb, konfirmation og bryllup hvis jeg bliver inviteret.

August er døbt med det er for min mor, svigermors samt nedstemmes skyld ikke andet. Og så er jeg også ok med at alt det administrative omkring folkeregistret er ordnet <_< og vores den næsten skal også døbes

Lidt roede indlæg men håber at det er til at forstå :balloons