føler mig som den dårligste mor i verden :'(

[babyboy]

Jeg føler mig skrækkelig .. min søn på to måneder har været rigtig strid idag, han har grædt og askeeget meget idag, og har ik ku få ham til at sove så meget .. jeg prøver virkelig at være tålmodig, men min tålmodighed kan også løbe op .. jeg blir frustreret og ked af det, og det skal ik gå ud over ham, så har måtte lade ham ligge nogle gange idag og gå lidt væk .. er bare grædefærdig .. føler ik jeg kan gøre noget godt nok for ham :'( det er forfærdeligt ..

[Mor til de skønne]

:( Kan ALT for godt huske følelsen :( Tilde skreg også helt vildt og jeg græd. Nogle gange lagde jeg hende enten på hendes værelse eller i vores seng, og så måtte hun ligge der og skrige lidt, imens jeg sad i sofaen og græd :( Jeg blev bare nødt til, at have 1 min. uden hende på armen. Har også tænkt tanken, at jeg kunne gå en tur og lade barnevognen stå :boo Jeg har ALDRIG gjort det, men har tænkt tanken og det giver mig en frygtelig dårlig samvittighed. Men der sker intet ved, at du lægger ham et

sted han er tryg og så lige får pustet ud i 1 min. :kram2 Du skal også bevarer din normalitet :kiss Er der en, du er tryg ved, som du kan tale med om det? Har din mand/kæreste mulighed for, at gå lidt tidligere fra arbejde og aflaste lidt? Jeg ringede få gange grædende til min mand og så tog han tidligere fri.

Har du prøvet at lægge ham på maven på din arm (med hans hovede ved din albue, så du har hånden mellem hans ben)? Fandt ud af, sent, at det fik Tilde til at falde til ro. Og det virkede til hun var temmelig "gammel" ;)

En masse kram til dig, for det er SÅ SKIDE HÅRDT!!! Og du er bestemt ikke skrækkelig, kun menneskelig :kram2 Og du er så bestemt ikke nogen dårlig mor :kram

[MLM]

For pokker da, du er da ingen dårlig mor . Har han kolik eller skriger han sådan hele tiden ?

Mit bedste våben var en sansegynge nøj høj den var god.

Men jeg vil lige fortælle dig. Hvad jeg gjorde i afmagt ved August.

Min mand var endnu engang ude at rejse, og tror trolden havde skreget i flere timer. Jeg lagde han på vores seng lukkede døren tog en cola og mine cigaretter med udenfor.

Drak min cola røg 2 cigaretter og bare trak vejret dybt ind og råbte atgh af min lungersfuld kraft. Så fik jeg afreageret og råsp kunne jeg tage ham igen.

Så bare roligt de tager ikke skade af at ligge lidt. Men vi er flere som har lagt vores børn fra os

[Trumpf]

Hvis det er nogen trøst, så er du ikke alene. Jeg tror at de fleste mødre har prøvet det :kram2

[MissingLink]

:kram2 Det er bare så skide hårdt :kram2

Isabella var også sådan, at hun bare skreg og skreg. Ingen andre end hendes mor kunne du- og ingen andre ville tage hende. Det bedste for mig, var sådan set at være helt alene med hende i mørke. Sidde og vugge frem og tilbage med hende i armene mens jeg sang. Jeg fokuserede på min vejrtrækning, og jeg er overbevist om, at jeg ikke hørte hendes skrig så kraftigt som alle andre. Hun blev roligere, når jeg bevarede roen selvom det nogle gange var svært.

Den dag i dag snakker familien stadig om hvor "hård" Isabella var som lille, og at ingen kunne holde hende, eller hjælpe mig med hende- ikke engang far. Det er en røv-hård periode, men giv ikke fortabt. Du er ingen dårlig mor, men en god mor fordi du giver dig lov til at gå væk fra skrigeriet, så du kan trække vejret. Det er i sidste ende også hvad der er bedst for din søn. For uden dig, kan han jo ikke klare sig :kram :kram

[metten86]

Sådanne dage tror jeg alle spædbørnsmødre har og det gør os absolut ikke til dårlige mødre. Det ér sgu hårdt - det er hamrende HÅRDT! Specielt når ungen hverken vil det ene eller det andet. Men når det uundgåelige sker, at man føler afmagt og frustration, så er det bedste simpelthen at ligge barnet i sengen/liften/vuggen/whatever og tage en velfortjent "pause". Lidt frisk luft, en skrigtur eller en smøg (hvis du er til sådan nogle :)) og så gå ind og tage ham op med en fornyet ro. Han kan mærke din usikkerhed og det hjælper ikke situationen en dyt. ;)

Jeg kender dig ikke. Men en dårlig mor, vil næppe kunne lave det her indlæg, så det nægter jeg at tro på at du er! :gp Op på hesten igen og HUSK! - Det er ingen skam at spørge om hjælp og indrømme at man har brug for det. Der findes ikke perfekte mødre (tror jeg ikke), er ret sikker på vi allesammen har vores nedture.. :kram2 :kram2

[AgnetheV]

Jeg kender kun ALT for godt følelsen - det er SÅ forfærdeligt mens det står på og når man har den største lyst til at smide ungen ud af vinduet, bare for at få 5 sekunders fred! Men når vi så ser den der smilende baby foran os igen, så kommer den dårlige samvittighed krybende, bare fordi man har tænkt tanken om at smide ham ad h...... til...

Du er IKKE nogen dårlig mor, det er ren afmagt der gør at vi har det sådan og egentlig er det ret uhyggeligt at sådan et lille væsen kan gøre os SÅ usikre på os selv... Husk på, at vi er gode mødre netop fordi vi ikke kyler skrigbassen i skraldespanden og fordi vi hænger på gennem al skrig og skrål til trods for det enorme følelsesmæssige pres vi går igennem. Vi har brug for pausen indimellem og hellere at vi så lægger den lille fra os og tager en time-out selv - trækker vejret dybt og kobler af i nogle minutter, for så kan baby og så mærke at vi kommer tilbage til dem med fornyede kræfter og ro...

Masser af :kram fra en mor, der har det på nøjagtig samme måde, når Elias er allerværst (hvilket han også har været i dag...) og som har fundet ud af, at han ikke eksplodere ved at ligge og skrige i bare 5 minutter...

[babyboy]

Det er bare skrækkeligt .. tudede hele dagen igår .. og så snart der er lidt fred, kan jeg ik lade vær med at tænke .. nåh hvornår begynder han igen ..

.. kan godt gå lidt fra ham, men hader det virkelig når han skriger og græder sådan .. syns det synd at jeg så bare går ..

[TiaK]

Jeg kan ikke svare TS, da jeg jo ikke selv har børn, men jeg vil lige skrive at hold op hvor jeg elsker BabyKlar!!

Jeg kommer hel sikkert også i samme situation lige om snart og hvor er det rart at have læst denne tråd så jeg allerede på forhånd ved at jeg ikke er den eneste!

Tak til TS og alle jer der har svaret så super ærligt!!

:lovebk :lovebk :lovebk :lovebk :lovebk

[metten86]

Det er bare skrækkeligt .. tudede hele dagen igår .. og så snart der er lidt fred, kan jeg ik lade vær med at tænke .. nåh hvornår begynder han igen ..

.. kan godt gå lidt fra ham, men hader det virkelig når han skriger og græder sådan .. syns det synd at jeg så bare går ..

Jeg kan sagtens forstå, at du ikke kan lide at gå fra ham. Men nogle gange er det bare bedst, at ligge dem fra sig

lidt og samle sig, så man ikke bliver for anspændt og frustreret, for det gavner ham ikke i sidste ende.. Prøv evt. at snakke med SP om det. Jeg er sikker på hun vil fortælle dig noget ala det samme :kram til dig. Jeg ved hvor hårdt det er. Men husk, du er den bedste mor i verden for din søn - det er der ingen der kan tage fra dig. :kram2

Er det ofte han har skrigture? - Har du fået undersøgt om der evt. kunne ligge noget fysisk bag?

[Sookie]

Jeg kan godt følge dig - Jamie har kun haft 2 gange hvor han har været dybt ulykkelig og utrøstelig..

og jeg blev selv så ked af det - og tudede.

jeg havde ikke følelsen af at han bare skulle væk, men jeg følte mig magteløs.

og følte en enorm skyldfølelse, da jeg var overbevist om at det var pga. noget jeg havde spist.

Du er ikke en dårlig mor . :kram2

[Nafrimi]

Nu vil jeg fortælle en hemmelighed som ikke ret mange ved (faktisk kun min mor ved det, og nu jer)

Da min ældste datter var cirka 2½ mdr. havde hun en periode med kolik. Efter flere dage næsten uden søvn var jeg desperat efter bare et par minutters FRED.

Det endte med at jeg lagde hende i hendes seng, sagde pænt godnat og gik ind i stuen til computeren. Her tog jeg høretelefoner på og hørte et enkelt musiknummer for fulde knald.

Det er de bedste 3 minutter jeg nogensinde har givet ud, for bare den lille smule hvor jeg var fri for babygråd gjorde at jeg kunne tage nogle dage mere.

Dengang var jeg flov over min handling og følte mig som du gør som verdens dårligste mor der ikke engang kan rumme sit eget barn.

Men den dårlige samvittighed kan du ikke bruge til noget. Det kan din søn heller ikke.

Så vær stolt over at du er en MOR der tør stå ved sine egne begrænsninger og som TØR at give sig selv de par minutters ro der skal til for at have overskud til de næste timer :kram2

Du er den bedste mor han kan få :loveshower

[babyboy]

Da han var lille ny var han meget kolik agtige .. kan ku ik komme af med sin afføring og gacde problemer med at dreje hovedet .. Puha imellem 6-12 timers skrig og skrål i træk - helt utrøstelig .. det kom der styr på, og han blev en glad dreng .. og nu, skriger han igen .. mon det er de tigerspring ..

Men han har altid skreget når han sku sove, og har ik villet overgive sig så nemt ..

[Dorthe]

Har du fået tjekket om han evt. har noget ned sin nakke?

[babyboy]

Der har været noget, så han ik rigtig ku dreje hovedet til venstre, men det er fint nu .. han går så til osteopat hvor de massere lidt spændinger væk, men de mener ik at han burde ha ondt af det ..