Besøg på barselsgangen

[Carcassonne]

Hej :)

 

Hvad er jeres planer med besøg af familien efter at den lille er kommet? :) og hvornår giver i folk besked og hvor meget? 

 

Altså fortæller i når i tager afsted, eller først når den lille er kommet eller hvad tænker I? :)

 

Vil I helst have besøg der hjemme eller på sygehuset? 

 

 

 

Min svigermor har meddelt at de har pakket en taske, og jeg bliver da allerede skræmt. Men i det mindste går der 2-3 timer fra vi giver dem nogen besked til at de kan være her, idet at de bor på Fyn. 

 

Min mand er mere bange for at min far (og farmor) kommer væltende så snart den lille er født, men der ved jeg dog at de bare skal have at vide at de ikke skal komme før end vi siger til. (bor så også 1½ og 2 timers kørsel væk) 

 

Min mormor mente at man skulle have alt besøg på sygehuset, så man kunne få en normal hverdag der hjemme, men på den anden side, hvis man skal lære at amme inden man kommer hjem fra sygehuset kan det da også være forstyrrende der.... Og har det lidt dårligt med at folk i det hele taget skal køre ret langt, og vi så ikke kan overskue at de er der særlig længe. 

[Emilie]

Altså min mor skal jo med til fødslen, så hun får det at vide med det samme. Mandens mor, papfar og søster har ytret ønske om at blive informeret, når fødslen går i gang. Det har min mor så fået til opgave at gøre. Mine bedsteforældre får nok også at vide når det går i gang. Min bror vil først vide det, når det er overstået (han bekymrer sig meget, så han vil bare gå rundt og være bange for at noget er gået galt), så han får besked efter.

Manden har ønsket at hans far og bedsteforældre også får det vide med det samme, så den opgave får svigermor :)

Min egen far får det nok først at vide efter (har ikke noget vildt tæt forhold til ham).

Regner med at både mine bedsteforældre og mandens mor og papfar kommer på besøg allerede samme dag, men nok først, når vi er flyttet om på barselsgangen (de første par timer efter er vi på fødestuen).

De næste dage regner jeg med at vi får besøg af resten af familien og måske de nærmeste venner.

Vi har ikke så strikse regler for hvem der må komme og hvor længe. Det finder vi ud af hen ad vejen. Vi skal nok få sagt fra, og vi kender heldigvis ikke nogen, som ikke vil have forståelse for hvis vi beder om lidt ro.

Der er masser af sovepladser hos min mor og bedsteforældre, så familie langvejs fra kommer ikke til at køre forgæves hvis det er :)

Ihh, glæder mig så meget til at vise frem :loveshower

[Mette1987]

Min mor skal være med til fødslen, og tænker at fortælle det til i hver fald min bror og søster når det går i gang. Tror først min mands familie får det at vide når vi har født, men de bor også i ghana så de kommer alligevel ikke lige forbi..

Venner får det at vide efterfølgende og tænker vi mærker efter om vi kan overskue besøg fra dem på hospitalet eller om vi gerne vil vente til vi er hjemme..

[Elisamus]

Jeg har valgt at ikke vil have besøg (måske vores forældre og nogle af vores nærmeste venner). Jeg har behov for ro til at få amningen op at køre og på barsel hotellet er der mulighed for hjælp til amning, det er der ikke på samme måde når vi kommer hjem og så må folk tænke og emne hvad de vil med det.

[Amber]

Når det ikke er første gang, bliver vi jo smidt hjem lige efter fødslen ;-)

Men da jeg fik min søn, modtog vi en del besøg på barselsgangen. Det var faktisk rigtig fint, fordi så kunne man lige sætte sig ned i kantinen og tage en kop kaffe eller andet med gæsterne, så man ikke skulle tænke på at sørge for noget selv.... heller ikke om der var støvsuget osv. ;-))) Som regel kom gæsterne også kun kortvarigt bare lige for at sige hej. Det var nogen helt andre og længevarende besøg, da vi først kom hjem. Og når man endelig kommer hjem, er det bare dejligt at få lov til at finde ro, hvor man for første gang er rigtigt alene som familie :-) Så hvis vi skulle have været på barselsgang eller barselshotel, ville jeg helt sikkert foretrække flere besøg dér og færre hjemme i starten :-)

[Guest]

Alle er velkomne, når jeg har født :). Folk bliver ved med at sige, jeg vil være alt for træt til gæster og at vi skal begrænse vores besøgende. Jeg har det sådan lidt, at ja, jeg vil være dødtræt og det vil G også, men jeg vil gerne have, mine venner og min familie skal se ham, hvis de har lyst.

Jeg glæder mig sådan til at vise ham frem! :wub Jeg kan sagtens finde ud af at sige skrub af, når jeg ikke gider have folk der mere, og folk ved godt, de intet skal forvente af mig eller G  :D.

[YummyYummyMommy]

Jeg vil sige, at for vores vedkommende kommer det an på, hvordan fødslen går.

Sidst havde jeg et billede af, at folk da bare kunne komme - men efter 14-16 timers ve-storm med ve-drop, der var 2 minutter fra at ende i akut kejsersnit, da hjertelyd mm. pludselig dykkede, og en mand, der lå syg på barselshotellet med 41 i feber 5 timer efter fødslen, så JM ikke måtte komme ind på vores stue grundet smitterisiko, og jeg måtte ud til dem med en baby, der ikke ville amme, og blodet i bogstaveligste forstand stadig løbende ned ad benene - ja, så ændrede jeg godt nok mening :) Det var ren overlevelse de første dage, og jeg magtede IKKE gæster. Det var der fuld forståelse for, heldigvis ;) Men det gør også, at jeg har meldt ud, at vi får se, hvordan det hele går… Jeg er jo også 2. gangs fødende, og om alt går vel (7-9-13) tager vi også hjem 3-4 timer efter fødslen :)

[Marmik]

Overvejede faktisk at starte en tråd med netop det emne..  :rolleyes

 

Jeg ved sgu ærligt ikke helt .. Lige pt har det faktisk ret stramt med en million besøg i den første tid på sygehuset.. Også alligevel jo.. Man kan lige så godt få det meste overstået. Der går jo alligevel 3-4 dage inden mælken løber ordentlig til osv. Men jeg tror jeg mærker efter hvordan jeg har det.. 

Min svigermor vil meget gerne have besked så snart jeg går i fødsel, så det får hun. Samt mine egne forældre. Og så får det at vide vi nok selv skal give besked når der er mere at berette , så de ikke ringer og skriver under hele forløbet.

Jeg tror bare (desværre :( ) at min svigerinde, hun går helt bananas når hun får atvide jeg har født. Altså Hun er rigtig sød, og jeg ved godt at hun også glæder sig til hendes nevø kommer til verden, og at resten af familien selvfølgelig også glæder sig rigtig meget. Men jeg har bare en brug for en pædagog-fanatiker-tude-prinsesse-højrystet-jeg-har-en-mening-om-alt-hvad-du-gør-med-din-nyfødte-baby person lige efter jeg har født. Og jeg ved desværre bare at min mands familie har meget travlt med hvad DE synes, hvad DE gjorde, hvad der RIGTIG og absolut FORKERT. Istedet for bare at lade min mand og jeg være forældre, på den måde vi ønsker tingene skal være. At være forældre kan ikke læses i en bog, det skal læres og opleves. For før eller siden går det ikke efter bogen alligevel og så må man sgu bruge sine instinkter. Jeg kan bare levende forestille mig hvordan særligt min svigerinde vil kunne tage pusten og glæden helt fra mig, allerede indenfor de første par dage.  :(  Har det meget stramt med at folk udefra allerede inden barnet er født, har en mening om alt hvad jeg gør, siger, foretager mig. Nogle gange kan jeg nok heller ikke helt lade være at svare igen. <_< Men så må de sgu lige selv overveje deres udsagn inden altså..Det er VORES barn, og VORES regler og lyster der tæller, ikke deres.

 

 

Manden har heldigvis selv også sagt, netop fordi hun er sådan, at han heller ikke ønsker hendes besøg på sygehuset. Men at hun må vente til vi kommer hjem. Så tror mere eller mindre vi har besluttet at det er vores begges forældre, og så vores forældres forældre (oldeforældre til barnet) som besøger os på sygehuset. Jeg elsker ham for det! Jeg har nok bare brug for i den første tid at det bare er ham og mig, ser den lille an, mærker hinanden, og nyder vores nye titler. Resten må komme hen ad vejen.. 

 

Her er det kun manden der deltager under selve fødslen. :wub  

Og så min egen jordemoder selvfølgelig.

[MaleneB]

Her var det nok en lidt omvendt rækkefølge ift. Normalen at folk fik besked.... Det var nemlig min bedste veninde og mandens bedste ven der fik besked først. Min mands ven er simpelthen fordi de er så tætte, at han ikke kan lade være med at ringe til ham, som det første og fortælle det. Min veninde var fordi jeg havde en frokost aftale med hende, som jeg jo var nødt til at aflyse.

Derefter fik mandens mor det at vide, fordi vi skulle have været hjemme hos hende at spise om aftenen. Det kunne vi jo heller ikke... Min mor fik det først at vide da det hele var overstået. Og det er simpelthen fordi hun har givet udtryk for at hun nok ikke kan lade være med at dukke op derude, så snart hun fik besked. Og det ville jeg ikke have. Så vi ventede. Hun kom så som den første dagen efter og det var helt fint.

Vi inviterede folk til at komme mens vi stadig var på hospitalet, så var det ligesom overstået for de fleste. Og synes klart det er rart ikke at have for mange besøg hjemme.

[Den uperfekte]

Vores tanker er, ikke at fortælle noget før efter jeg har født. Jeg vil gerne have ro, og ikke vide at alle går og venter på at høre noget eller at skulle forholde mig til, at de spørger hvor langt fødslen nu er.

Mine forældre bor på den anden side af jorden. Min mor kommer dog til dk d. 27/28. marts (har termin d. 30.). Min far kommer så en uges tid senere, og har nogle møder i Norge lige i starten af april. De bliver i dk en uges tid efter min fars møder. Det er dejligt de er i dk omkring termin, så de kan få junior at se mens han er nyfødt - medmindre jeg føder meget før termin :-) Jeg har vænnet mig til tanken om, at de ikke er lige i nærheden, og kan komme hurtigt, så det var skønt, da min mor sagde, at hun ville komme til dk.

Hele min familie bor i Jylland og har 2,5-3 timers kørsel hertil, men da jeg har termin omkring påske, håber jeg, de kan komme umiddelbart efter fødslen. Manden og jeg har dog besluttet, at vi ikke vil have, at de overnatter hos os når vi er kommet hjem. Der skal vi finde ud af at være 3 og rollen som forældre. Vi bor også kun på 80 m2.

Mandens familie må gerne komme på besøg på sygehuset. Typisk synes jeg, at besøg på sygehuset er korte, og som andre skriver, skal man ikke selv sørge for en masse.

[ByChoice]

Da vi bor i Norge og hele familien bor i dk, så giver det lidt sig selv.

[Mistel]

Altså, jeg tror, det er riiiigtig vigtigt, at man gør som man føler er bedst. Uanset om man har forestillet sig, at det ville være fedt med mange besøg, og så opdager, at det var det ikke alligevel - eller det modsatte. Mit bud er også, at når man lige har pruttet den der unge ud og har stået i en af de få for alvor skelsættende liv og død-begivenheder i ens liv, så har man sgu nosser nok til at sige skrid, hvis det er det man mener! ;)

 

For mit eget vedkommende gav vi familien besked (også den nærmeste) da fødslen var (vel-overstået) Eller rettere næste morgen, for jeg kom først ned på barselsgangen kl. 2 om natten. Jeg blev der ca. 2½ døgn, og jeg ville have elsket mere besøg. Jeg synes, det var SÅ hæsligt at være indlagt. Jeg følte mig så ensom og forladt og ja, det var helt rædselsfuldt, så jeg ville vitterligt have foretrukket at være mandsopdækket af personer, som gad at være sammen med mig! :) (Fremfor velmenende, men stressede professionelle...)

[03wami]

vil også sige det kommer an på fødslen... min gik rigtig træls og skulle opereres bagefter for at blive lappet ordentligt sammen.. vi havde faktisk aftalt vi ville vente nogle timer med at informere om fødslen for at få ihvertfald 4 timer hvor det bare hvor os - men vi valgte at ringe efter min mor så hun kunne hjælpe og støtte min mand lidt da han var lidt rundt på gulvet og ked af det... hans forældre blev jo så selvfølgelig også informeret om fødslen men min mand glemte alt om lige at bede dem om at vente med at komme så det passede med at da jeg blev rullet ned efter opvågning stod de der også og en ting er at min mor ser mig ligge der med kateter og hverken kan holde på det ene og det andet og at jeg skulle have skiftet ble et par gange på grund af blødninger noget andet er bare ens svigerforældre - det havde måske været rart hvis manden havde haft overblik nok til lige at bede dem vente en dag med at komme :) så mit råd er at tage en god snak om hvordan og hvorledes lige efter fødslen både forudsat at det går godt og knap så godt(hvilket det selvfølgelig ikke gør :) ) for ingen tvivl om at det er dejligt nemt at have overstået de første horder af besøget sted hvor man som sådan ikke føler sig forpligtiget til at rende rundt efter kaffe og kage og alt muligt andet :)