30 kg udfordring

[Forunderligt]

En deeeeejlig svigermor, der sender sin overvægtige (sorry) svigerdatter bunker af chokolade... Jeps, pragtfuldt... Nå, det var også spidst - han har nok lov at være lidt ekstra følsom, når nu han skal leve med at bo i et andet land og ikke kunne se hende så tit :)

Men så må Manse vel være mand for at få dem udryddet eller gemt væk - når nu det også er ham, der synes,at du skal tabe dig :rolleyes

Det vil selvfølgelig være mest hensigtsmæssigt at lære bare at abstrahere fra chokoladen i skabet - det ville bare være urealistisk for mig :P

Haha godt sagt  :D Han er sku ikke populær med de æg, her til aften stillede han en skål af dem ind på stuebordet... hvad fanen  :wacko de kigger på mig!!!

 

Det er ikke fordi han ikke trænger til at tabe lidt, han har skiftet buksestørrelse siden sit rygestop, men det tør jeg ikke blande mig for meget i. Jeg nikker bare når han siger det, stiller sund mad på bordet og ja, han er voksen og fylder sin egen tallerken og æder sine påskeæg.

 

Jeg har prøvet at sige til mig selv at de faktisk ikke smager så godt... not true  :lol men i stedet kan jeg være stolt over jeg kun har spist 2 små bitte påskeæg i dag og skålen stadig står der. Håber virkelig jeg holder ud...

[Lovely Lady]

May the force be with you! :D

[Mistel]

ARGH altså! Det er fandme ikke fair! Jeg hepper på dig!

 

Jeg kommer lige med et par forslag, som du kan bruge, hvis du tror, det kan hjælpe.

 

1) Sæt det væk! Sig ok, hvis manden vil spise det, men det kan ikke stå fremme i en skål. (Lidt mere ude af syne - en anelse ude af sind)

 

2) Hold dig på måtten indtil det bliver weekend. I min kur må må man gerne få påskeæg i weekenden - bare ikke på hverdage - og jeg taber mig alligevel.

 

3) Lav et kalorieregnskab. Hvis vi siger du må få 1500 kcal om dagen (bare som eksempel) så regn ud, hvor mange kalorier, der er i 1 eller 2 æg og så se, hvad du til gengæld må undvære. Måske er det et godt bytte, måske ikke, men så får du under alle omstændigheder ikke for mange kalorier - og du får set, hvad det "koster".

 

4) Regn ud hvor meget du skal motionere for at forbrænde 2 påskeæg, og så ud at cykle/gå/løbe og nyd dem bagefter med GOD samvittighed!

 

Og sidst men ikke mindst - VILDT flot med al den træning, Du er jo totalt sej - også meget sejere end sådan noget snoldet chokolade! Nemlig! 

[Forunderligt]

SÅ har jeg trænet 14/14 dage :yay er ret stolt af mig selv på det punkt og syns jeg kan mærke jeg er blevet stærkere. :box

 

Kosten er desværre lidt af en kamp for mig. Jeg syns jeg gør alt det rigtige, men jeg har så svært ved at være sulten (selv om jeg godt ved det ikke er farligt!). Jeg prøver virkelig, og jeg tror også det virker lidt.

 

Jeg burde nok ha startet med målebåndet, jeg er ikke tilfreds med min vægt, det er en dum dum vægt, og den er tarvelig  :prik  Så sagde vi bare at det var fordi jeg er blevet så ufattelig muskuløs at vægten ikke har rykket sig ret meget  :rolleyes  :D eller hvad.

 

NÅ der der jo kun en vej og det er at fortsætte. Jeg har to salater i køleskabet hver dag, med nærmest alt hvad jeg kan spise råt for allergier (ret begrænset desværre, men det blir dog til salat), jeg snacker nødder og ostehapser, der er jo desværre en del kalorier i men de mætter uden at skubbe mit blodsukker rundt, som er (i hvert fald en del af) nøglen til ikke at få de her sult anfald. Jeg trøster mig med at jeg blir sundere for hver dag med alt det sunde mad og motion, men jeg er godt nok utålmodig efter resultater på vægten.

 

Påskeæggene har jeg faktisk spist ganske få af, der blev delt ud til børn og gæster og Melissa fik en pose med til rejsen til Washington så de er næsten væk. Og jeg har næsten glemt dem, utroligt nok.

[Forunderligt]

May the force be with you! :D

 

 

ARGH altså! Det er fandme ikke fair! Jeg hepper på dig!

 

Jeg kommer lige med et par forslag, som du kan bruge, hvis du tror, det kan hjælpe.

 

1) Sæt det væk! Sig ok, hvis manden vil spise det, men det kan ikke stå fremme i en skål. (Lidt mere ude af syne - en anelse ude af sind)

 

2) Hold dig på måtten indtil det bliver weekend. I min kur må må man gerne få påskeæg i weekenden - bare ikke på hverdage - og jeg taber mig alligevel.

 

3) Lav et kalorieregnskab. Hvis vi siger du må få 1500 kcal om dagen (bare som eksempel) så regn ud, hvor mange kalorier, der er i 1 eller 2 æg og så se, hvad du til gengæld må undvære. Måske er det et godt bytte, måske ikke, men så får du under alle omstændigheder ikke for mange kalorier - og du får set, hvad det "koster".

 

4) Regn ud hvor meget du skal motionere for at forbrænde 2 påskeæg, og så ud at cykle/gå/løbe og nyd dem bagefter med GOD samvittighed!

 

Og sidst men ikke mindst - VILDT flot med al den træning, Du er jo totalt sej - også meget sejere end sådan noget snoldet chokolade! Nemlig! 

Tak! I 2 : :kiss

 

Mistel: det der med at regne, det orker jeg altså ikke. Mit regnskab er at hvis jeg har lavet min motion (og det har jeg!) må jeg godt få et lille stykke. Men for hver stykke chokolade går der bare længere før jeg får det resultat jeg ønsker, så det overvejer jeg lige først. Det er jo FØR man åbner munden man skal "slå sig selv oven i hovedet" ikke  :D

[Mistel]

Tak! I 2 : :kiss

 

Mistel: det der med at regne, det orker jeg altså ikke. Mit regnskab er at hvis jeg har lavet min motion (og det har jeg!) må jeg godt få et lille stykke. Men for hver stykke chokolade går der bare længere før jeg får det resultat jeg ønsker, så det overvejer jeg lige først. Det er jo FØR man åbner munden man skal "slå sig selv oven i hovedet" ikke  :D

Jamen, det er helt fair, at du ikke orker at tælle! :) Det drejer sig om, at finde sin egen metode. Det med at tælle er blevet en hel hobby for mig, og jeg får virkelig et kick ud af at spille kalorie-tetris! ;) Palæo, lchf og den type diæter ville til gengæld slet ikke spille for mig - og sådan er vi jo så forskellige!

Jeg synes, du er vildt sej, du får trænet så meget, og det kommer ikke dårligt tilbage - det er dog vanskeligt at opnå et vægttab på motion alene - jeg citerer min læge her. Så hvis man gerne vil tabe sig, så må man finde en måde at reducere kalorieindtaget.

Jeg synes, det lyder rigtig fornuftigt at du snacker på sunde ting - og selvfølgelig skal der også være plads til noget kage, chokolade mv. engang imellem. Og hey - du vandt jo faktisk lige over påskeæggene, ikke? Det er skide flot gået!

[Forunderligt]

Jamen, det er helt fair, at du ikke orker at tælle! :) Det drejer sig om, at finde sin egen metode. Det med at tælle er blevet en hel hobby for mig, og jeg får virkelig et kick ud af at spille kalorie-tetris! ;) Palæo, lchf og den type diæter ville til gengæld slet ikke spille for mig - og sådan er vi jo så forskellige!

Jeg synes, du er vildt sej, du får trænet så meget, og det kommer ikke dårligt tilbage - det er dog vanskeligt at opnå et vægttab på motion alene - jeg citerer min læge her. Så hvis man gerne vil tabe sig, så må man finde en måde at reducere kalorieindtaget.

Jeg synes, det lyder rigtig fornuftigt at du snacker på sunde ting - og selvfølgelig skal der også være plads til noget kage, chokolade mv. engang imellem. Og hey - du vandt jo faktisk lige over påskeæggene, ikke? Det er skide flot gået!

Haha kalorie-tetris  :P ja man må finde det der virker. Tak for ordene!  :)

 

Jeg er helt med på kosten skal gøre vægttabet, og jeg syns helt ærlig det er en kamp hver dag, nærmest hver time, åh hvor jeg håber det blir lidt lettere snart for der er langt til mål med det her. Lige nu overvejer jeg 

 

1. Om jeg skal skrive mad dagbog

2. Om jeg skal booke en aftale hos diætist i mit lægehus

 

Ja... jeg kan ikke helt bestemme mig for hvad jeg skal og ikke skal. Tænker lidt at de ovennævnte er noget jeg kan prøve, for jeg har jo langtfra "prøvet alt" selv om det godt kan føles sådan, når man kæmper for et vægttab.

 

Motionen, den holder jeg ved fordi den gir energi, velvære, sundhed og styrke, og så min krop kan klare en evt graviditet. Det er ikke som sådan noget jeg gør for at tabe mig, det er nærmest noget jeg tænker jeg skal... nej VIL gøre, resten af mit liv hvis jeg kan. Måske ikke samme kedelige rutine, og måske ikke 7/7 dage om ugen, men holde mig i gang så jeg kan leve længe og være noget for mine børn, børnebørn, oldebørn haha ja jeg håber jeg lever længe.

[Forunderligt]

Jaaaaaaaaa :yay et delmål! 

 

104,8 kg :glad

 

Og det efter 2 dage hvor jeg har suppleret min sunde sunde diæt med lidt slik... ved ikke rigtig hvad det beviser  :D

 

Jeg træner stadig hver dag, jeg har kun sprunget en dag over siden påske! Jeg har forsøgt at måle min talje, men med alt det blæver kan jeg altså ikke finde ud af hvad er et præcist mål, der kommer noget nyt frem på målebåndet hver gang. Måske det sikreste mål ville være at suge alt ind og stramme målebåndet mest muligt? Det syns jeg bare ikke helt gir mening... Taljen er også svær at finde, det er da ca i navlehøjde jeg skal måle? Jeg er bare smallere lidt højere oppe, tror jeg er udpræget kæmpepære form  :rolleyes Det sjove er jeg føler mig lækker og stærk med alt det træning, men når jeg kigger i spejlet er jeg stadig en buddha bamse.

 

Uh næste delmål er kæmpe stort, at komme under 100. Jeg glæder mig!

[Mistel]

Hvor er det flot!

Taljen sidder mellem hoftebenet og nederste ribben.

[Lovely Lady]

Sådan, det går jo fint fremad :respekt

[Forunderligt]

Så så man mig stå og lede efter mine ribben...  :wacko  :rolleyes  :D  :lol

Hvor er det flot!

Taljen sidder mellem hoftebenet og nederste ribben.

Tak, så fik jeg det snævret lidt ind til formentlig et par cm midt på mig men altså... jeg ved jeg har ribben men hvor dælen.... jeg endte med bare at lægge hænderne på mine hofter og ta en beslutning der! Problemet er så med den blævremave så er det faktisk stadig umuligt at finde ud af hvilken delle der skal måles. Min kæreste var meget hjælpsom - not!  :D og mente i øvrigt ikke det gav mening at måle nogen talje endnu. Tak så... godt jeg ved han elsker mig  :P

 

Sådan, det går jo fint fremad :respekt

 

Tak! :7himmel

[Lovely Lady]

Altså mænd.. Jeg mindes tydeligt, da jeg så ned af min egen efterfødselskrop med ildrødt kejsersnitar, og lidt forsigtigt forsøgte mig med et "nåmen.. Jeg synes da, at de har lavet det ok pænt, når nu det skal være...". Hvortil min gemal svarede tørt "Tjah, det falmer vel med tiden"... :prik

[Forunderligt]

Lise - de mænd de er sku så praktiske og tit ikke så gode til at pakke tingene ind. Jeg har lært mig selv at lægge mærke til de ting min kæreste gør, som "beviser" han elsker mig, og så bare grine lidt af de formuleringer der lige kommer af og til. Min kæreste er fx virkelig dårlig til at sige han elsker mig eller give komplimenter, eller give udtryk for han værdsætter min indsats der hvor jeg selv ville have sagt noget anerkendende til ham i den omvendte situation. Men når han pludselig syns jeg skal kildes midt i jeg laver mad, eller syns jeg er overdrevet sexet fordi jeg har lagt mig på vores seng og læse, eller han sidder og finder køkkenmaskiner på nettet fordi jeg har beklaget mig over rivejernet, eller han bare er nærværende og kærlig hvis jeg har en dårlig dag. De her små "beviser", dem samler jeg på, og finder frem hvis jeg har været rigtig godt gal på ham.

 

Nå nu kom jeg lige lidt ud af en tangent  :D

 

I dag er en god dag! :7himmel

 

Jeg vejer næsten 2 kg mindre end for 2 uger siden. Lidt men rigtig godt!

 

Jeg træner HVER DAG i knap en time, hvis jeg ikke når det om dagen træner jeg om aftenen når børnene er i seng. Jeg har kun sprunget en dag over siden påske. Jeg er så sej når jeg selv skal sige det  :box

 

Jeg spiser rigtig meget salat, og det smager godt!  ;)

 

Det svære: Jeg syns det er svært med kosten. En daglig kamp mod sult/lækkersult/vaner/...? Jeg tænker meget over om jeg mon går den rigtige vej med alt det jeg gør, om der er noget jeg kunne gøre bedre eller anderledes. Nogle dage syns jeg det er svært at bevare optimismen. Syns ikke jeg kender så mange gode historier om stort, varigt væggtab. Og jeg stoler ikke rigtig på alle mulige historier på nettet, jeg syns der er så mange som prøver at udnytte overvægtige til at prøve alle mulige smarte produkter. Jeg overvejer (stadig) om jeg skal gå til min læge og bede om råd, blive undersøgt, få en aftale med diætist eller... jeg ved det ikke. Jeg føler at en del af problemet med overvægt er oppe i hovedet på mig. Jeg har prøvet at granske mine følelser omkring det, og stille nogle spørgsmål (men jeg ved ikke om det er de rigtige spørgsmål?) Hvorfor blev jeg så overvægtig? Hvad er der "godt" ved at være overvægtig? Hvad holder mig tilbage i forhold til et vægttab? Har jeg brug for en "coach"? En vægttabs psykolog eller hvad ved jeg... findes det? Jeg har virkelig svært ved at forestille mig mig selv som normalvægtig. Eller bare som mindre end nu... jeg ved ikke om det er fordi jeg ikke syns jeg fortjener det eller fordi jeg bare har svært ved at tro på mig selv eller hvad.

 

Jeg er faktisk nået så langt at jeg har overvejet en fedmeoperation. Jeg ved ikke om jeg kvalificerer - jeg har læst reglerne, men hvordan min læge ville vurdere mig, det ved jeg ikke. Det virker bare som om at vægttab via motion og kost er en rigtig rigtig svær opgave. Jeg har fundet ud af at jeg er rimelig god til at holde min vægt stabil, men at tabe mig, altså komme i negativt kalorie indtag, det er rigtig svært. Og jeg skal gøre det rigtig længe hvis det skal blive til noget. Der er bare det at jeg nok ikke både kan få en operation og et barn mere, som jeg virkelig ønsker. HVIS jeg kvalificerer til en operation, og HVIS ventetiden ikke er særlig lang (aner det ikke!) skal jeg stadig helst vente 1½-2 år med at forsøge at blive gravid. Jeg er 41... hvem ved om det overhovedet kan lade sig gøre for mig at blive gravid nu, hvem ved om 2-3 år, det er tid jeg virkelig ikke føler jeg har. Mit store spørgsmål ifht sundhed er egentlig også: hvor meget sundere vil jeg være efter en operation, med dårligere evne til at optage næringsstoffer, men med lavere vægt, end nu, hvor jeg spiser sundt og motionerer og er stabilt stærkt overvægtig? Om det vil være bedre at få barn som 42 årig end som 45 årig? Ligesom med ideer til vægttab er der mange delte meninger om dette også. Jeg ved det virkelig ikke.

 

Og bedst som jeg overvejer... i går sad jeg og spiste en sveske. Og pludselig kom jeg til at huske en... fornemmelse. Hvordan det føles i kroppen at være gravid. En lille, bittelille forskel, på hvordan det føles at "være". Som det ikke føles når man ikke er gravid. Ikke følelsen af ikke at være alene. Eller besværet. Men... i mangel af bedre ord, sommerfuglene, glæden. Ok jeg kan vist virkelig ikke forklare det. Men sad lige og følte mig salig et øjeblik med min sveske, mens jeg mindedes og følte. Jeg ville ha tage en test pga den følelse, hvis det ikke var fordi det ikke er muligt. Eller, mirakler sker selvfølgelig, but still... Jeg håber det blir muligt, inden min tid er gået, at blive fyldt af den fornemmelse igen.

 

PS jeg er virkelig ikke særlig meget "med" på BK lige for tiden, jeg kan vist ikke helt rumme alle mine tanker, samtidig med at følge med andre steder som jeg syns jeg burde. Undskyld. Og tak hvis I alligevel læser med i min tråd, som jeg helt egoistisk fylder med alle de her tanker og overvejelser for tiden.

:balloons

[Little Miss]

Læser med søde og synes du er mega sej :yay

En lille kommentar ang operation ville jeg klart vente til i har sat jer helt fast på om i skal have en mere eller ej.

[Mistel]

Lise - de mænd de er sku så praktiske og tit ikke så gode til at pakke tingene ind. Jeg har lært mig selv at lægge mærke til de ting min kæreste gør, som "beviser" han elsker mig, og så bare grine lidt af de formuleringer der lige kommer af og til. Min kæreste er fx virkelig dårlig til at sige han elsker mig eller give komplimenter, eller give udtryk for han værdsætter min indsats der hvor jeg selv ville have sagt noget anerkendende til ham i den omvendte situation. Men når han pludselig syns jeg skal kildes midt i jeg laver mad, eller syns jeg er overdrevet sexet fordi jeg har lagt mig på vores seng og læse, eller han sidder og finder køkkenmaskiner på nettet fordi jeg har beklaget mig over rivejernet, eller han bare er nærværende og kærlig hvis jeg har en dårlig dag. De her små "beviser", dem samler jeg på, og finder frem hvis jeg har været rigtig godt gal på ham.

 

Nå nu kom jeg lige lidt ud af en tangent  :D

 

I dag er en god dag! :7himmel

 

Jeg vejer næsten 2 kg mindre end for 2 uger siden. Lidt men rigtig godt!

 

Jeg træner HVER DAG i knap en time, hvis jeg ikke når det om dagen træner jeg om aftenen når børnene er i seng. Jeg har kun sprunget en dag over siden påske. Jeg er så sej når jeg selv skal sige det  :box

 

Jeg spiser rigtig meget salat, og det smager godt!  ;)

 

Det svære: Jeg syns det er svært med kosten. En daglig kamp mod sult/lækkersult/vaner/...? Jeg tænker meget over om jeg mon går den rigtige vej med alt det jeg gør, om der er noget jeg kunne gøre bedre eller anderledes. Nogle dage syns jeg det er svært at bevare optimismen. Syns ikke jeg kender så mange gode historier om stort, varigt væggtab. Og jeg stoler ikke rigtig på alle mulige historier på nettet, jeg syns der er så mange som prøver at udnytte overvægtige til at prøve alle mulige smarte produkter. Jeg overvejer (stadig) om jeg skal gå til min læge og bede om råd, blive undersøgt, få en aftale med diætist eller... jeg ved det ikke. Jeg føler at en del af problemet med overvægt er oppe i hovedet på mig. Jeg har prøvet at granske mine følelser omkring det, og stille nogle spørgsmål (men jeg ved ikke om det er de rigtige spørgsmål?) Hvorfor blev jeg så overvægtig? Hvad er der "godt" ved at være overvægtig? Hvad holder mig tilbage i forhold til et vægttab? Har jeg brug for en "coach"? En vægttabs psykolog eller hvad ved jeg... findes det? Jeg har virkelig svært ved at forestille mig mig selv som normalvægtig. Eller bare som mindre end nu... jeg ved ikke om det er fordi jeg ikke syns jeg fortjener det eller fordi jeg bare har svært ved at tro på mig selv eller hvad.

 

Jeg er faktisk nået så langt at jeg har overvejet en fedmeoperation. Jeg ved ikke om jeg kvalificerer - jeg har læst reglerne, men hvordan min læge ville vurdere mig, det ved jeg ikke. Det virker bare som om at vægttab via motion og kost er en rigtig rigtig svær opgave. Jeg har fundet ud af at jeg er rimelig god til at holde min vægt stabil, men at tabe mig, altså komme i negativt kalorie indtag, det er rigtig svært. Og jeg skal gøre det rigtig længe hvis det skal blive til noget. Der er bare det at jeg nok ikke både kan få en operation og et barn mere, som jeg virkelig ønsker. HVIS jeg kvalificerer til en operation, og HVIS ventetiden ikke er særlig lang (aner det ikke!) skal jeg stadig helst vente 1½-2 år med at forsøge at blive gravid. Jeg er 41... hvem ved om det overhovedet kan lade sig gøre for mig at blive gravid nu, hvem ved om 2-3 år, det er tid jeg virkelig ikke føler jeg har. Mit store spørgsmål ifht sundhed er egentlig også: hvor meget sundere vil jeg være efter en operation, med dårligere evne til at optage næringsstoffer, men med lavere vægt, end nu, hvor jeg spiser sundt og motionerer og er stabilt stærkt overvægtig? Om det vil være bedre at få barn som 42 årig end som 45 årig? Ligesom med ideer til vægttab er der mange delte meninger om dette også. Jeg ved det virkelig ikke.

 

Og bedst som jeg overvejer... i går sad jeg og spiste en sveske. Og pludselig kom jeg til at huske en... fornemmelse. Hvordan det føles i kroppen at være gravid. En lille, bittelille forskel, på hvordan det føles at "være". Som det ikke føles når man ikke er gravid. Ikke følelsen af ikke at være alene. Eller besværet. Men... i mangel af bedre ord, sommerfuglene, glæden. Ok jeg kan vist virkelig ikke forklare det. Men sad lige og følte mig salig et øjeblik med min sveske, mens jeg mindedes og følte. Jeg ville ha tage en test pga den følelse, hvis det ikke var fordi det ikke er muligt. Eller, mirakler sker selvfølgelig, but still... Jeg håber det blir muligt, inden min tid er gået, at blive fyldt af den fornemmelse igen.

 

PS jeg er virkelig ikke særlig meget "med" på BK lige for tiden, jeg kan vist ikke helt rumme alle mine tanker, samtidig med at følge med andre steder som jeg syns jeg burde. Undskyld. Og tak hvis I alligevel læser med i min tråd, som jeg helt egoistisk fylder med alle de her tanker og overvejelser for tiden.

:balloons

Altså, jeg er jo ikke læge eller psykolog eller vægttabskosulent eller noget som helst andet, men nu får du alligevel mine tanker :) Det er tilladt at springe dem over ;)

 

Først og fremmest minus 2 kg på 2 uger er skideflot og lige efter bogen! Man anbefaler slet ikke, at man taber sig mere end 1 kg om ugen, og det er altså temmelig meget, faktisk. Lav det der klassiske billede inde i hovedet af 8 pakker smør - så kan du se at 2 kg faktisk er en hel del! :)

 

Jeg synes, du gør dig nogle rigtig gode tanker, og jeg synes, det er rigtig godt, at du gør dig dem! Det er mit eget personlige mantra, som jeg vist også har sagt til dig før. Man skal finde sin egen vej. Jeg tror ikke (længere) på, at man kan kopiere en eller anden opskrift og så taber man sig. Man kan sagtens lade sig inspirere, det er klart - men sæt din egen metode sammen af det, du ved. 

 

At tabe sig 30 kg, eller som i mit tilfælde 20-25 kg, er en KÆMPE opgave. Sådan er det bare. Og hvis der er NOGEN der NOGENSINDE kommer til mig og siger, ja, så skiftede vi lige eftermiddagskagen ud med en der havde lidt mindre smør i og vupti havde vi tabt 7 kg - så skal de bare i den grad regne med at forlade samtalen med jordens største blå øje!!!

Jeg personligt oplever, at det er rigtig, rigtig skrappe regler, der gør forskellen. Men de giver så også plads til fri leg i weekenden, som jeg behøver, hvis jeg skal kunne holde hverdagene. Jeg gik i gang med det her 15/1/15 og jeg har stadig ikke vænnet mig 100% til de mindre portioner. Jeg er stadig sulten en del af tiden - men det er altså blevet bedre. Især kan jeg mærke, at jeg bliver hurtigere mæt, når jeg ikke spiser mad, der er vejet af på forhånd. Så det gør altså en forskel omend det tager tid.

Jeg har en rigtig god læge, som jeg gik til og bad om hjælp til det her projekt. Hun sagde, jeg skulle komme og blive vejet 1 gang om ugen. Jeg havde selv sådan tænkt hver 14. dag, men sagde at det var hendes erfaring, at hver uge i hvert fald i starten fungerede bedst, og jeg må sige, at det giver jeg hende ret i. En uge ad gangen er sådan lidt mere overskueligt. Også sådan - nej, vi skal ikke have pizza til aftensmad i dag, for du skal vejes i overmorgen - fremfor pyt - så bliver det pizza - jeg skal først vejes om 10 dage. Sådan er det i hvert fald for mig... Så på den baggrund kan jeg helt klart anbefale, at man bliver stillet til regnskab hos lægen (det er jo gratis!) eller en diætist eller vægtvogterne, eller hvad det nu skal være. Hos en du har respekt for, og hvor du gerne vil have ros! :) Sådan er det i hvert fald mig. Jeg var også glad for at være med i taberdysten her på siden, men det var alligevel ikke helt forpligtende nok. For mig.

 

Fedmeoperationer ved jeg ikke ret meget om, men jeg tror bestemt ikke, du skal tænke på det, som "den nemme udvej". Jeg tror stadig, det er benhårdt, og man skal stadig have psyken med, hvis problemet for alvor skal løses. Men jeg synes, det er fint at vende det med din læge, så du kan få en fagpersons holdning til det.

 

Til sidst vil jeg bare gentage, at du er så mega, mega sej med al den motion. Det er SÅ flot. Og ret beset tænker jeg, at det er bedre at dyrke motionen og så evt. "spise kalorierne op" end ikke at dyrke motionen og så spare kalorierne.

[Forunderligt]

Tak piger, hvor er jeg bare fantastisk glad for jeres kommentarer til mig  :kiss

 

LM det er også hvad jeg tænker mht operation. Babyønsket må komme først, og hvis det så ikke lykkes, eller hvis det gør, og jeg stadig er hvor jeg er nu vægtmæssigt, så kan jeg jo stadig overveje at undersøge mulighederne nærmere.

 

Mistel jeg er rigtig glad for at høre om de tanker du gør dig, og hvad der virker for dig. Det får mig (igen!) til at tænke over og værdsætte de ting som nu trods alt virker for mig, og tænke at der altid er flere ting man kan prøve. Hvordan får man så lige hovedet/psyken med...? Måske kan man godt "programmere" sig selv til succes. Jeg bruger jo fx med held at smile med vilje eller powerpose til at ændre min sindsstemning, og jeg er helt overbevist om at det vi tænker betyder noget. Men det kan være virkelig svært at tro på det, sådan helt inde i... ja maven, vel  :rolleyes det er jo der følelserne sidder... ikke? 

 

I dag er en god dag! :7himmel

 

Jeg spiser salat med perlebyg og feta.

 

Ang motion:
Min kloge moster, som er afspændingspædagog bl.a, fik forklaret mig så jeg lige forstod det. At grunden til det er så godt at styrketræne samtidig med man taber sig er, at når man bruger(spænder) sine muskler øger man sin forbrænding, musklerne skal jo bruge energi som de snupper fra depoterne. Åh jeg ved ikke om jeg forklarer det lige så godt som hun gjorde, men altså, det gjorde mig glad at tænke at det jeg gør ikke bare føles godt, men også virkelig gir mening. At det bedste jeg kan gøre er at fortsætte som nu, med ½ cardio og ½ styrketræning ca så jeg får fordelene ved begge dele.

 

Go mig!  :D

[Mistel]

Du ER go! Mega meget go!!! :glad

 

Og hvordan man "programmerer sig selv til succes"? Det ved jeg dæleme ikke... Hvordan man bliver på slankekuren. Tja... en blanding af pisk og gulerod. Nogle gange fordi man er motiveret og man kan se, det virker og man føler sig bedre tilpas. Nogle gange fordi man siger til sige selv -. NU gør du BARE som der bliver sagt! IKKE noget chokolade  - IKKE mere mad! PUNKTUM!! Og når ingen af de ting virker...? Overvejer hvad man helst vil. Vil jeg helst have den der vildt lækre helt fantastiske kage, som gør mig glad nu og de næste 10 minutter, eller vil jeg hellere være glad om x antal mdr, når jeg har tabt mig - og forblive sund resten af livet. Problemet er nok, at kagen er ret konkret - og det der sund og slank engang - ja, det er sådan ret luftigt. Men det er jo det, der et eller andet sted er problematikken - tilfredsstillelse nu og her eller på længere sigt. Du kan ikke få begge dele. 

I går aftes var jeg bare sur og sulten og lækkersulten og bare så metaltræt hvad den her skide slankekur angår og rasende på min mand, som gik i fast rutefart ud til køkkenet efter leverpostejsmadder (ja, det er de underligste ting man craver, når man ikke må!) at jeg bare gik i seng kl. 20.30. Jeg GAD ikke mere, og hvis jeg sov kunne jeg i det mindste ikke spise. Detvirkede jo - men jeg fik da godt nok vrisset af manden i processen! ;)

[Forunderligt]

Haha Mistel ja de stakkels mænd, jeg syns godt nok også jeg tar mig selv i at være en lidt sur kone, især når min kære sidder og guffer grovboller i helt enorme mængder mens jeg bare er sulten. Hvad bilder han sig ind hva. Tak for hep!

 

Jeg kigger på  babybilleder... det er der jeg finder lysten til at bakse videre med det her besværlige projekt. Mine egne babyer især  :kuller og lidt andres. Og så fokuserer jeg helt overdrevet på følelsen af at være let, sund og tilfreds med mig selv. Den har jeg allerede en lille snif af hver gang jeg har trænet  ;) Jeg forestiller mig livagtigt den dag jeg kan valse ind i en lækker tøj forretning og smutte i en str medium. Jeg fantaserer om de øvelser jeg vil imponere min kæreste med i dobbeltsengen  :D I det hele taget så prøver jeg at bygge et indre fremtids billede af mig selv som sund, slank(ere), energisk og glad! :7himmel

 

En klog mand har sagt at det man fokuserer på, er den retning man også bevæger sig i. 

 

 

Jeg fik den ide efter at ha skrevet mit sidste indlæg at hypnose måske kunne hjælpe. Altså ikke alene, men når jeg nu allerede er i gang forestiller jeg mig det måske kunne hjælpe med at gøre det lidt nemmere at ha lyst til de sunde ting osv. Det hjælper jo på rygestop har jeg ladet mig fortælle, så hvorfor ikke... Jeg googlede det og ja, der er mange, især hypnotisører, som mener det hjælper til vægttab. Men efter at ha kigget på nogle behandlere/klinikker og deres priser er jeg nok lidt nået frem til at grunden til det hjælper må være man slet ikke har råd til at købe mad efter man har gået der. Er det bare en vanvittig dyr uddannelse de har eller hvad... jeg gir under det halve for zoneterapi, og de her folk skal ikke engang ha hænderne op af lommen. Så fik jeg også tanken om at tro nok flytter bjerge eller hvad det hedder... hvis man har betalt så meget for noget så må man også tro på at det virker ikke? Altså jeg syns stadig ideen lyder god men jeg tænker om der ikke er nogle lidt mere økonomiske muligheder.

[Forunderligt]

I går var en møg dag, så er det sagt. Jeg fik min mens næsten en uge før forventet (og jeg har ellers de sidste år været meget regelmæssig på 27-29 dage) men det gav også ligesom en forklaring på de sidste dages moodswings, og i går var jeg decideret rasende det meste af dagen. Så jeg skippede træningen og grovåd noget is og gav lige det hele fingeren for en aften. Det er sku egentlig ret tosset at blive gal på sin egen krop på den måde... jeg ku slet ikke sove om aftenen pga alt det sukker  :blink

 

Her til morgen fik jeg heldigvis trykket på "genstart knappen"  :rolleyes Så jeg har trænet og gjort hele huset rent og har stort set erstattet måltiderne med masser af salat i dag, jeg har stadig lyst til at spise is men jeg har mere lyst til at bevise at jeg kan det her slanke-halløj. Det skal nok blive til noget! :glad

[Little Miss]

Ej hvad er nu det for noget med din krop begynder at snyde med kortere perioder :(

 

Ikke for at gentage mig selv men..... DU ER MEGA SEJ ER DU  :loveshower  :loveshower  :loveshower

[Forunderligt]

Ej hvad er nu det for noget med din krop begynder at snyde med kortere perioder :(

 

Ikke for at gentage mig selv men..... DU ER MEGA SEJ ER DU  :loveshower  :loveshower  :loveshower

Tak søde  :kiss  Er du stadig i gang med vægttab? Eller går du bare og ruger, krydser fingre for I snart får succes med projekt lille ny.

 

Håber bare min krop var lidt forvirret denne gang og det normaliserer sig.

[Forunderligt]

.

[Mistel]

Lidt offtopic

 

Svigermor kommer i dag fra Holland og bliver i 5 dage. Både yay og puha  :rolleyes hun er meget sød men det er lidt tæt at bo i så mange dage. Jeg syns det er svært at træne når hun er her for jeg bruger jo stuen og ja, det er lidt intimt på en måde... så håber der blir stunder hvor jeg kan være i fred, men ved bare der plejer at være meget få af dem under sådan et besøg. Og alle de lækkerier altså, og vi skal fejre kærestens fødselsdag, det er virkelig en kamp ikke at smovse sammen med de andre gæster. Jeg elsker æbletærte og chokolade og hollandske kanelkager  :( men jeg er bare så opsat på at få resultater med mit vægttab. Jeg syns jeg kan skimte dem lige i horisonten!

 

Jeg vil SÅ gerne ku blære mig med nogle fine tal. Det er bare en daglig kamp med den der indre guf-djævel som sidder og siger "pyt, ta nu bare et stykke, du lever jo sundt og træner, det er ikke så slemt..." IH jeg syns det er svært!

Hollandske kanelkager er også ondskabsfulde, altså!!

 

Det er skidesvært at navigere i sådan nogle situationer. Mit råd er, at du lægger en strategi, som giver mening, som du kan holde, og så gør det. Her er nogle forslag - men gør det, der passer dig.

 

1) Jeg synes, det er så flot du motionerer så meget. Hold fast i det - og så må svigermor altså finde på noget andet at lave lige der. Eller også opdager du, at det ikke er så slemt alligevel, at hun er der.

 

Mht. slik, kager osv. kan du f.eks.:

 

1) Hvis du ved I skal have dessert om aftenen, så hold kuren i løbet af dagen, så du ikke tænker - pyt, nu spiser jeg bare løs, for denne her dag er alligevel tabt.

 

2) Beslut hvor meget du må få. Er det 1 stykke kage, 1 lille stykke kage, lige så meget du har lyst til eller slet ikke noget - og så hav det godt med det.

 

3) Må du få hvad du vil på kærestens fødselsdag hele dagen - og så er det no go resten af tiden. Eller vil du hellere have lidt hver dag?

 

4) Alle mulige andre kombinationer! ;)

 

Her i påsken var vi i sommerhus, og der besluttede jeg simpelthen at lægge kuren på hylden, og det havde jeg det fint med. Da det så blev hverdag igen, jamen så fortsatte jeg kuren igen. Det er lidt det samme i denne her uge. Vi skal en masse ting, som jeg gerne vil være med til... Så de dage er lidt pillet ud, men så holder jeg "aftalen" resten af tiden. Så jeg forventer ikke at se noget særlig imponerende resultat på vægten i morgen - men jeg ved jo hvorfor.

 

Som min kloge læge sagde (eller rettere hendes sygeplejerske), så er det jo sådan livet er. Også når man har nået sin ønskede vægt. Man skal på ferie, det bliver jul, påske, pinse og fødselsdag. Og det er fint nok - man skal bare huske, at det ikke er juleaften hver dag ;) Så på den måde flugter det fint med den "livstilsændring", som alle de kloge siger en slankekur skal være. Du skal nok nå dit mål, hvis du husker at komme tilbage til de gode vaner, når svigermor er rejst hjem! :)

[Forunderligt]

Åh altså... Hvordan lader man være med at spise for meget (= mere end for lidt)? Hvordan holder man op med at være sulten og tænke på mad hele tiden? Det er blevet bedre, altså den fysiske sult er ikke så stor og min craving efter søde synder er ikke så stærk, men den er der stadig og jeg føler mig virkelig ikke "mæt" mæt, når jeg har fyldt mig med grønt og sundt. Det er bare modvind hele tiden syns jeg. Øv!

 

Vægten står stille og svinger mellem 104,1 og 104,7 kg og det er jo egentlig ikke slemt, mit mål er bare at den skal gå NED! Altså... jeg træner stadig hver dag og jeg spiser sundt og snacker sunde snacks, men jeg er ærligt talt lidt mismodig over det hele for tiden. Jeg vil så gerne af med de næste 5 kg og ramme 99,noget, men jeg syns godt nok det er svært at holde gejsten oppe i den her daglige kamp.

 

Ok det var mine 2 min brok-og-klynk, nu sætter jeg en serie på og træner og smiler alt hvad jeg kan (for det hjælper!)

[Mistel]

Åh altså... Hvordan lader man være med at spise for meget (= mere end for lidt)? Hvordan holder man op med at være sulten og tænke på mad hele tiden? Det er blevet bedre, altså den fysiske sult er ikke så stor og min craving efter søde synder er ikke så stærk, men den er der stadig og jeg føler mig virkelig ikke "mæt" mæt, når jeg har fyldt mig med grønt og sundt. Det er bare modvind hele tiden syns jeg. Øv!

 

Vægten står stille og svinger mellem 104,1 og 104,7 kg og det er jo egentlig ikke slemt, mit mål er bare at den skal gå NED! Altså... jeg træner stadig hver dag og jeg spiser sundt og snacker sunde snacks, men jeg er ærligt talt lidt mismodig over det hele for tiden. Jeg vil så gerne af med de næste 5 kg og ramme 99,noget, men jeg syns godt nok det er svært at holde gejsten oppe i den her daglige kamp.

 

Ok det var mine 2 min brok-og-klynk, nu sætter jeg en serie på og træner og smiler alt hvad jeg kan (for det hjælper!)

Det er fordi grøntsager er noget latterligt lort, som fanden har skabt! There! I said it! 

Derudover gør man det på vilje. Man siger bare nej, og så er den ikke længere. Nogle gange føler man (læs: jeg) sig vildt stærk og i kontrol og nogle gange sutter det bare i den grad r.. En af mine veninder er operationssygeplejerske, og hun sagde til mig, at når hun er gået ind til en operation og ved, der går 4 timer, før hun kommer ud igen og hun opdager hun skal tisse(!), så ved hun, hun bare skal udholde det i 20 minutter, så glemmer kroppen det. Og det samme gælder for sult. Det bruger jeg rigtig meget, og rigtig meget af tiden hjælper det. Tænk på noget andet, lav et eller andet, og så glemmer man, at den der åndssvage salat bare ikke mætter særlig længe ;)

Ellers ved jeg ikke, hvad jeg har af gode råd.. Måske skære ned på dine snacks? Jeg ved ikke, hvor meget du snacker, men det løber jo også op kaloriemæssigt - også selvom det er sunde ting. Du kunne evt. overveje at give madlog eller lignende en chance? Jeg ved godt, du siger, at du ikke orker at skrive det hele ned osv. men det giver altså et virkelig godt overblik over, hvad man reelt indtager. Madlog ved jeg man kan prøve en uge for 25 kr. Giv det en chance, se hvordan det føles - og om du har et resultat en uge senere... Bare et forslag! ;)

Jeg VED hvor meget man nærmest har et fysisk behov for at se resultater! Det som er rigtig godt, og som du skal holde fast i og klappe dig selv på skulderen over er, at du er så sej til at dyrke motion og at du spiser sundt. Det er 2 rigtig vigtige ting! :kram