Besvaret June 23, 2015 Det sker sjældent, men jeg er edderspændt rasende på Søren! Del dette indlæg Link to post Share on other sites
Besvaret June 23, 2015 Det sker sjældent, men jeg er edderspændt rasende på Søren! Hvad sker der? :kram2 Del dette indlæg Link to post Share on other sites
Besvaret June 23, 2015 At jeg er usynlig. :kram Held og lykke med eksamen. Del dette indlæg Link to post Share on other sites
Besvaret June 23, 2015 Synes min mand er irriterende lige fra morgenstunden <_< Del dette indlæg Link to post Share on other sites
Besvaret June 23, 2015 Åh hvor træls Sara... Er det liff, der er meget ked af det eller Luna? :kram Det er Liff... hun sultestrejkede og SKREG i går fordi hun havde ondt i munden... og ville kun spise fra højre bryst. - Så jeg havde min brystpumpe fremme igen, det er længe siden den er blevet brugt sidst! Del dette indlæg Link to post Share on other sites
Besvaret June 23, 2015 Det sker sjældent, men jeg er edderspændt rasende på Søren! Hva så da? :kram2 Del dette indlæg Link to post Share on other sites
Besvaret June 23, 2015 Øv jeg fik ikke alle klammerne af maven :( Del dette indlæg Link to post Share on other sites
Besvaret June 23, 2015 Oh gee... Der er sp mange her, jeg gerne ville skrive noget til, at jeg giver op - det er åbenbart noget af et Kaj-døgn.. Kram til jer alle... :kram2 Jeg ville egentlig brokke mig lidt over, at fidusen er topsnottet og græder, når han hoster (lille mus), men nu fik jeg truffet beslutningen om at blive hjemme med ham, og det hjalp på humøret for os begge. Del dette indlæg Link to post Share on other sites
Besvaret June 23, 2015 Oh gee... Der er sp mange her, jeg gerne ville skrive noget til, at jeg giver op - det er åbenbart noget af et Kaj-døgn.. Kram til jer alle... :kram2 Jeg ville egentlig brokke mig lidt over, at fidusen er topsnottet og græder, når han hoster (lille mus), men nu fik jeg truffet beslutningen om at blive hjemme med ham, og det hjalp på humøret for os begge. :kram God bedring! Håber I får en lidt hyggelig dag hjemme, når det nu er sådan det skulle være :) Del dette indlæg Link to post Share on other sites
Besvaret June 23, 2015 :kram God bedring! Håber I får en lidt hyggelig dag hjemme, når det nu er sådan det skulle være :) Tak :kiss Han har afslået alle tilbud om tur, legeplads o.l., men virker okay glad og tilfreds, så længe han kan ligge tæt med sin mor og se Peter Pedal. Jeg kunne bare mærke, da jeg stod og skulle gøre klar med overtøj osv i morges, at det bare ikke var helt okay at sende ham afsted - så, first things first, og jeg kan arbejde lidt, når han sover lur :) Del dette indlæg Link to post Share on other sites
Besvaret June 23, 2015 Hvad sker der? :kram2 Hva så da? :kram2 Tak piger! :kiss Det der IronMan-træning tager overhånd og jeg kan ikke rumme det mere! I hvert fald ikke samtidig med han har ondt af sig selv :prik For det første, så har han meldt sig til den hele distance uden at snakke med mig om det, på trods af, at jeg FLERE gange har sagt, at jeg ikke gad være konen til de mænd, der lavede en hel mens de havde små børn <_< Jeg har så accepteret det og tænkt, at så lad ham dog prøve det og han har også været god til at koordinere træningen ift. familielivet. Den sidste måned synes jeg dog det har taget gevaldigt til med træningsmængden og jeg gider vitterligt snart ikke mere. Han lavede den halve distance forrige søndag, Anna og jeg tog til Charlottenlund og tog imod ham og han var SÅ glad. Både fordi det gik godt og fordi vi kom og heppede. Jeg tænkte, at det var godt jeg havde bakket op, når det gjorde ham så glad. Det er d. 5/7 han skal lave den hele distance - i Kerteminde på Fyn <_< Denne weekend, blev han hjemme, mens Anna og jeg tog til Fyn og så min lillesøster få hue på. Så kunne han få ro til at træne og få ladet lidt op på det overskud, der er svundet gevaldigt på den sidste. Det har været en hård weekend for både mig og Anna, med stramt program fra lørdag morgen kl. 7:30 da vi kørte hjemmefra og til vi var hjemme i går kl. 16:30. Anna har savnet Søren og glædede sig til at spørge om han ville med på legepladsen - hun trængte virkelig til at komme ud! Og så bliver vi mødt at sørgelige, ynkelige Søren, der på ingen måde virker glad for at se os, men har ondt af sig selv pga. ondt i hovedet. Og piller for det har han ikke taget :prik Nuj, hvor blev jeg vred! Jeg var SÅ træt og trængte bare til lidt mig-tid - bare 10min! Men jeg tog Anna med på legepladsen, for jeg magtede ikke at se på hans ynkelige fjæs! Resten af aftenen var han mut og klagede over hovedpinen. Og da han kom i seng, fablede han om, at det er lidt et logistisk (og økonomisk!) helvede, at den IronMan ligger i Kerteminde. Og bliver mut og opgivende over hvordan det dog skal hænge sammen. DET SKULLE DU NOK HAVE TÆNK OVER NOGET FØR!!! Jeg vil GERNE være der når han kommer i mål, men jeg magter det virkelig næsten ikke, fordi det er så dyrt og besværligt :( I morges er jeg i bad da Anna vågner og kalder på mig. Han ligger bare i sengen og siger (vredt og afmålt), at hun må sige til hvis hun vil hentes af ham. JEG ender med at hente hende. Og JEG ender med at have hende hængende og grædende, fordi hun er SÅ sulten og stadig i virkeligheden træt, ikke magter børnehave og er så ked af jeg skal køre på arbejde. Og Søren er bare IKKE til nogen hjælp. Han synes det er synd for ham, at hun vælger ham fra. Men det kan jeg satme godt forstå, for han emmede langt væk af manglende overskud og lyst til at være der for hende, når hun havde så meget brug for det. Til sidst, så spurgte jeg ham hvor det overskud han vel burde have efter 3 dage alene hjemme, var henne (ja, jeg var vred!). Det synes han bare er mega tarveligt af mig at sige, for nu har han knoklet hele weekenden :blink Ja, sgu da, du har klippet hækken og så har du brugt 10timer+ på at træne, hvilket er DIT valg. Du kunne så have gemt sømmene på hegnet og hæk-klipningen til om 14 dage, hvor du er ovre den IronMan og i stedet have sørget for at lade lidt op. Jeg sagde kun det med blåt højt, han svarede, at jeg skulle køre min vej, for det gad han ikke høre på. Jeg svarede, at det var sandelig også planen. Jeg var jo kommet hjem og havde pludselig to 3-årige i huset. Kors, hvor jeg synes han var latterligt! Og så brød Anna jo helt sammen, fordi hun jo ikke kan lide vi taler sådan til hinanden - hun mærker stemningen lige med det samme. Så YAY, for at køre fra hende i den situation :( Han havde Anna til tandlæge kl. 09 i morges for at tjekke den tand hun slog i BH sidste uge. Ikke en lyd har jeg hørt om hvordan det er gået. Og alarmen er ikke slået til derhjemme, så måske han ikke er taget på arbejde og i stedet ligger derhjemme og har ondt af sig selv. Jeg kan SLET ikke magte det!!! Jeg er så vred og frustreret og ked af det samtidig og ved ikke hvordan jeg skal gribe det an herfra :angry :boo Del dette indlæg Link to post Share on other sites
Besvaret June 23, 2015 Tak piger! :kiss Det der IronMan-træning tager overhånd og jeg kan ikke rumme det mere! I hvert fald ikke samtidig med han har ondt af sig selv :prik For det første, så har han meldt sig til den hele distance uden at snakke med mig om det, på trods af, at jeg FLERE gange har sagt, at jeg ikke gad være konen til de mænd, der lavede en hel mens de havde små børn <_< Jeg har så accepteret det og tænkt, at så lad ham dog prøve det og han har også været god til at koordinere træningen ift. familielivet. Den sidste måned synes jeg dog det har taget gevaldigt til med træningsmængden og jeg gider vitterligt snart ikke mere. Han lavede den halve distance forrige søndag, Anna og jeg tog til Charlottenlund og tog imod ham og han var SÅ glad. Både fordi det gik godt og fordi vi kom og heppede. Jeg tænkte, at det var godt jeg havde bakket op, når det gjorde ham så glad. Det er d. 5/7 han skal lave den hele distance - i Kerteminde på Fyn <_< Denne weekend, blev han hjemme, mens Anna og jeg tog til Fyn og så min lillesøster få hue på. Så kunne han få ro til at træne og få ladet lidt op på det overskud, der er svundet gevaldigt på den sidste. Det har været en hård weekend for både mig og Anna, med stramt program fra lørdag morgen kl. 7:30 da vi kørte hjemmefra og til vi var hjemme i går kl. 16:30. Anna har savnet Søren og glædede sig til at spørge om han ville med på legepladsen - hun trængte virkelig til at komme ud! Og så bliver vi mødt at sørgelige, ynkelige Søren, der på ingen måde virker glad for at se os, men har ondt af sig selv pga. ondt i hovedet. Og piller for det har han ikke taget :prik Nuj, hvor blev jeg vred! Jeg var SÅ træt og trængte bare til lidt mig-tid - bare 10min! Men jeg tog Anna med på legepladsen, for jeg magtede ikke at se på hans ynkelige fjæs! Resten af aftenen var han mut og klagede over hovedpinen. Og da han kom i seng, fablede han om, at det er lidt et logistisk (og økonomisk!) helvede, at den IronMan ligger i Kerteminde. Og bliver mut og opgivende over hvordan det dog skal hænge sammen. DET SKULLE DU NOK HAVE TÆNK OVER NOGET FØR!!! Jeg vil GERNE være der når han kommer i mål, men jeg magter det virkelig næsten ikke, fordi det er så dyrt og besværligt :( I morges er jeg i bad da Anna vågner og kalder på mig. Han ligger bare i sengen og siger (vredt og afmålt), at hun må sige til hvis hun vil hentes af ham. JEG ender med at hente hende. Og JEG ender med at have hende hængende og grædende, fordi hun er SÅ sulten og stadig i virkeligheden træt, ikke magter børnehave og er så ked af jeg skal køre på arbejde. Og Søren er bare IKKE til nogen hjælp. Han synes det er synd for ham, at hun vælger ham fra. Men det kan jeg satme godt forstå, for han emmede langt væk af manglende overskud og lyst til at være der for hende, når hun havde så meget brug for det. Til sidst, så spurgte jeg ham hvor det overskud han vel burde have efter 3 dage alene hjemme, var henne (ja, jeg var vred!). Det synes han bare er mega tarveligt af mig at sige, for nu har han knoklet hele weekenden :blink Ja, sgu da, du har klippet hækken og så har du brugt 10timer+ på at træne, hvilket er DIT valg. Du kunne så have gemt sømmene på hegnet og hæk-klipningen til om 14 dage, hvor du er ovre den IronMan og i stedet have sørget for at lade lidt op. Jeg sagde kun det med blåt højt, han svarede, at jeg skulle køre min vej, for det gad han ikke høre på. Jeg svarede, at det var sandelig også planen. Jeg var jo kommet hjem og havde pludselig to 3-årige i huset. Kors, hvor jeg synes han var latterligt! Og så brød Anna jo helt sammen, fordi hun jo ikke kan lide vi taler sådan til hinanden - hun mærker stemningen lige med det samme. Så YAY, for at køre fra hende i den situation :( Han havde Anna til tandlæge kl. 09 i morges for at tjekke den tand hun slog i BH sidste uge. Ikke en lyd har jeg hørt om hvordan det er gået. Og alarmen er ikke slået til derhjemme, så måske han ikke er taget på arbejde og i stedet ligger derhjemme og har ondt af sig selv. Jeg kan SLET ikke magte det!!! Jeg er så vred og frustreret og ked af det samtidig og ved ikke hvordan jeg skal gribe det an herfra :angry :boo Jeg kan fandme godt forstå, du er sur! :klap :kram2 Jeg tænker, han alligevel ville have givet besked, hvis der var noget at berette fra tandlægen. Stort :kram til dig. Del dette indlæg Link to post Share on other sites
Besvaret June 23, 2015 Tak piger! :kiss Det der IronMan-træning tager overhånd og jeg kan ikke rumme det mere! I hvert fald ikke samtidig med han har ondt af sig selv :prik For det første, så har han meldt sig til den hele distance uden at snakke med mig om det, på trods af, at jeg FLERE gange har sagt, at jeg ikke gad være konen til de mænd, der lavede en hel mens de havde små børn <_< Jeg har så accepteret det og tænkt, at så lad ham dog prøve det og han har også været god til at koordinere træningen ift. familielivet. Den sidste måned synes jeg dog det har taget gevaldigt til med træningsmængden og jeg gider vitterligt snart ikke mere. Han lavede den halve distance forrige søndag, Anna og jeg tog til Charlottenlund og tog imod ham og han var SÅ glad. Både fordi det gik godt og fordi vi kom og heppede. Jeg tænkte, at det var godt jeg havde bakket op, når det gjorde ham så glad. Det er d. 5/7 han skal lave den hele distance - i Kerteminde på Fyn <_< Denne weekend, blev han hjemme, mens Anna og jeg tog til Fyn og så min lillesøster få hue på. Så kunne han få ro til at træne og få ladet lidt op på det overskud, der er svundet gevaldigt på den sidste. Det har været en hård weekend for både mig og Anna, med stramt program fra lørdag morgen kl. 7:30 da vi kørte hjemmefra og til vi var hjemme i går kl. 16:30. Anna har savnet Søren og glædede sig til at spørge om han ville med på legepladsen - hun trængte virkelig til at komme ud! Og så bliver vi mødt at sørgelige, ynkelige Søren, der på ingen måde virker glad for at se os, men har ondt af sig selv pga. ondt i hovedet. Og piller for det har han ikke taget :prik Nuj, hvor blev jeg vred! Jeg var SÅ træt og trængte bare til lidt mig-tid - bare 10min! Men jeg tog Anna med på legepladsen, for jeg magtede ikke at se på hans ynkelige fjæs! Resten af aftenen var han mut og klagede over hovedpinen. Og da han kom i seng, fablede han om, at det er lidt et logistisk (og økonomisk!) helvede, at den IronMan ligger i Kerteminde. Og bliver mut og opgivende over hvordan det dog skal hænge sammen. DET SKULLE DU NOK HAVE TÆNK OVER NOGET FØR!!! Jeg vil GERNE være der når han kommer i mål, men jeg magter det virkelig næsten ikke, fordi det er så dyrt og besværligt :( I morges er jeg i bad da Anna vågner og kalder på mig. Han ligger bare i sengen og siger (vredt og afmålt), at hun må sige til hvis hun vil hentes af ham. JEG ender med at hente hende. Og JEG ender med at have hende hængende og grædende, fordi hun er SÅ sulten og stadig i virkeligheden træt, ikke magter børnehave og er så ked af jeg skal køre på arbejde. Og Søren er bare IKKE til nogen hjælp. Han synes det er synd for ham, at hun vælger ham fra. Men det kan jeg satme godt forstå, for han emmede langt væk af manglende overskud og lyst til at være der for hende, når hun havde så meget brug for det. Til sidst, så spurgte jeg ham hvor det overskud han vel burde have efter 3 dage alene hjemme, var henne (ja, jeg var vred!). Det synes han bare er mega tarveligt af mig at sige, for nu har han knoklet hele weekenden :blink Ja, sgu da, du har klippet hækken og så har du brugt 10timer+ på at træne, hvilket er DIT valg. Du kunne så have gemt sømmene på hegnet og hæk-klipningen til om 14 dage, hvor du er ovre den IronMan og i stedet have sørget for at lade lidt op. Jeg sagde kun det med blåt højt, han svarede, at jeg skulle køre min vej, for det gad han ikke høre på. Jeg svarede, at det var sandelig også planen. Jeg var jo kommet hjem og havde pludselig to 3-årige i huset. Kors, hvor jeg synes han var latterligt! Og så brød Anna jo helt sammen, fordi hun jo ikke kan lide vi taler sådan til hinanden - hun mærker stemningen lige med det samme. Så YAY, for at køre fra hende i den situation :( Han havde Anna til tandlæge kl. 09 i morges for at tjekke den tand hun slog i BH sidste uge. Ikke en lyd har jeg hørt om hvordan det er gået. Og alarmen er ikke slået til derhjemme, så måske han ikke er taget på arbejde og i stedet ligger derhjemme og har ondt af sig selv. Jeg kan SLET ikke magte det!!! Jeg er så vred og frustreret og ked af det samtidig og ved ikke hvordan jeg skal gribe det an herfra :angry :boo Åh Sus.. Jeg kan godt forstår du er vred, skuffet og alt muligt andet :( :kram2Det gør det selvfølgelig ikke nemmere, at Søren er som han er. Derfor har jeg absolut heller ingen råd. :unsure Jeg er ked af I står i sådan en lorte situation. Håber I finder en måde at komme videre. :kram2 :kram2 Del dette indlæg Link to post Share on other sites
Besvaret June 23, 2015 Åh mand, Susanne... Jeg ved næsten ikke, hvad jeg skal sige.. Det lyder godt nok - på godt jysk - TRÆLS :klap Del dette indlæg Link to post Share on other sites
Besvaret June 23, 2015 Puha Susanne, jeg kan godt forstå at du synes at det hele er pisse frustrerende! Nøj mand, jeg synes virkelig at det er groft det her af Søren... Og hvor er det vildt som han minder om Torben i det her... Så derfor kan jeg nærmest føle det helt ind i hjertet hvordan du må have det. Ikke At det hjælper dig, men bare for at sige at jeg sagtens kan forstå dig - fordi vores mænd måske har lidt en tendens til samme adfærd .... Jeg kan godt forstå at du blev ked af, at Anna sku overhøre det skænderi - men det er jo ikke nemt at "gemme" følelserne til senere og så fortælle på en stille og rolig måde, så hun ikke hører det... For det første fordi hun jo sagtens kan mærke at i begge er trykkede og fordi man bare ind i mellem bliver nødt til at reagere i nuet og få sagt direkte hvordan man synes situationen på hjemmefronten ser ud... Jeg har ikke de vise sten lige nu ifht hvordan du skal gribe den an herfra - jeg synes at det virker til at du har fået åbnet op for hvad du mener, og så må du måske spille lidt nonchalant overfor ham og være som du plejer overfor Anna. Og hvis han så griber den, pga dit meget tydelige kropssprog og spørger, så kan du sige stille og roligt hvordan du har det. Evt vend den om, så han prøver at være i dine sko - og høre ham til, hvad han ville have sagt til at komme hjem til en knotten kone, som har haft hele weekenden for sig selv... Igen det er ikke de vise sten, men nok bare den tilgang jeg ville have til Torben... Og alt efter hvordan Søren tager den, så ville jeg nok ta en snak med ham om, hvordan det skal være fremover for at det er rimeligt for jer begge...for ellers drukner du i det her...og bliver en træls kone som du ikke har lyst til at være. Sig til Søren at du har brug for hjælp til at være den kone, du gerne vil være for ham - mænd kan godt li når de skal løse et problem - bare at det ikke som udgangspunkt er dem selv, de skal arbejde med er min erfaring... Del dette indlæg Link to post Share on other sites
Besvaret June 23, 2015 Åh Susanne :kram Jeg ville godt nok også være blevet skarp! Del dette indlæg Link to post Share on other sites
Besvaret June 23, 2015 Stort kram til Susanne. :kiss Jeg ville nok lige tage en snak med manden om, hvordan du får noget Susanne-tid når denne ironman er i hus. Og sige til ham, at han kun laver den for hans egen skyld, så ynk og klynk, det kan han godt pakke laaaaannngt væk. Ikke at han ikke kan fortælle det er hårdt, men da ikke med klynke-attitude. Så må han da lade være med at lave den slags. Jeg var også blevet gal i skralden. :shooter Del dette indlæg Link to post Share on other sites
Besvaret June 23, 2015 Tusind tak for kram og forståelse! :kiss :lovebk Søren har ringet, vi har snakket og er gode venner igen. Puha, det var rart! Og nye takter fra Sørens side, at være den der rækker ud og åbner. Hurra! :biglove Del dette indlæg Link to post Share on other sites
Besvaret June 23, 2015 Tusind tak for kram og forståelse! :kiss :lovebk Søren har ringet, vi har snakket og er gode venner igen. Puha, det var rart! Og nye takter fra Sørens side, at være den der rækker ud og åbner. Hurra! :biglove :biglove Del dette indlæg Link to post Share on other sites
Besvaret June 23, 2015 Tusind tak for kram og forståelse! :kiss :lovebk Søren har ringet, vi har snakket og er gode venner igen. Puha, det var rart! Og nye takter fra Sørens side, at være den der rækker ud og åbner. Hurra! :biglove Hvor er det dejligt at høre! :) Fedt, at han selv kunne se, at han havde dummet sig :biglove Del dette indlæg Link to post Share on other sites
Besvaret June 23, 2015 Tusind tak for kram og forståelse! :kiss :lovebk Søren har ringet, vi har snakket og er gode venner igen. Puha, det var rart! Og nye takter fra Sørens side, at være den der rækker ud og åbner. Hurra! :biglove Dejligt :super Del dette indlæg Link to post Share on other sites
Besvaret June 23, 2015 Sikke dig en sag Susanne! Kan godt forstå du blev vred. Men hvor dejligt han selv har taget initiativ. Det bliver godt når Ironman er overstået. Så må vi håbe der går en rum tid inden han skal noget lignende igen :kram Del dette indlæg Link to post Share on other sites
Besvaret June 23, 2015 Tusind tak for kram og forståelse! :kiss :lovebk Søren har ringet, vi har snakket og er gode venner igen. Puha, det var rart! Og nye takter fra Sørens side, at være den der rækker ud og åbner. Hurra! :biglove Hvor fantastisk Susanne!!! :) :kram2 Del dette indlæg Link to post Share on other sites
