sex og samliv - smalltalk

[Guest]

Ha ha ha - årh det er sjovt at ligge og lytte til Anders og ex kæresten sidde og snakke om deres fortid, livets store filosofier og hvordan deres venskab kan være så stærkt.

Elsker at hun er i vores liv - hun er sku et skønt menneske!

[MLM]

Ha ha ha - årh det er sjovt at ligge og lytte til Anders og ex kæresten sidde og snakke om deres fortid, livets store filosofier og hvordan deres venskab kan være så stærkt.

Elsker at hun er i vores liv - hun er sku et skønt menneske!

Er der inkluderert alkohol :)

[Guest]

Er der inkluderert alkohol :)

Jeps irish coffee og galiano hot shots :P Syntes det er fedt at have gamle venner - 14 års venskab helt tilbage fra dengang de drak billig sprut og sneg veninden med på Daisy til nu hvor de sidder med ægtefæller og barn og nyder varme alkoholiske drikke.

Det var nogle sjove historier der kom frem :-) de fleste havde jeg hørt før men der kom også nogle jeg ikke kendte.

[tazdiginez]

Har jeg fået "svigermor snak" ind i hovedet eller er jeg alligevel lidt ulykkelig i mit forhold?

Jeg har jo været oppe ved min mor i en uges tid nu og snakket løs, mest om hverdagens problemer med J og hun kom frem til at J ikke respekterer mig.

Han støtter mig ikke og brokker sig utroligt meget over mine dårlige vaner - skulle jeg brokke mig over alle hans dårlige vaner, så var listen endeløs og jeg kunne ikke lave andet. Jeg accepterer istedet for at han er sådan og er glad for at han hjælper til på andre områder.

Vi snakkede meget omkring dette, at det var sådan noget som at han konstant skulle sove lure og havde og har ALTID undskyldninger parat osv.

At han lover en masse og holder det ikke, men hvis jeg gør det samme så skal jeg høre for det.

Han stiller spørgsmåltegn ved alt jeg siger og gør og er enormt mistroisk...

Åh det er så svært, jeg er så sikker på den her mand, men må nok se i øjnene, at jeg ikke har været rigtigt lykkelig i vores forhold længe. :unsure

Ej, jeg ved det ikke, jeg ved ikke om min mor har printet ting i hovedet på mig eller om der virkeligt reelt er skår i glæden.

Jeg ved bare at fra fredag til fredag, der var jeg afslappet og rolig og savnede J, men faktisk allerede efter 1 time i samme stue med ham, så var negativiteten der og jeg var stresset og ked af det :s

Han fylder bare så meget føler jeg.

Hvad pokker stiller jeg op?

[TiaK]

Har jeg fået "svigermor snak" ind i hovedet eller er jeg alligevel lidt ulykkelig i mit forhold?

Jeg har jo været oppe ved min mor i en uges tid nu og snakket løs, mest om hverdagens problemer med J og hun kom frem til at J ikke respekterer mig.

Han støtter mig ikke og brokker sig utroligt meget over mine dårlige vaner - skulle jeg brokke mig over alle hans dårlige vaner, så var listen endeløs og jeg kunne ikke lave andet. Jeg accepterer istedet for at han er sådan og er glad for at han hjælper til på andre områder.

Vi snakkede meget omkring dette, at det var sådan noget som at han konstant skulle sove lure og havde og har ALTID undskyldninger parat osv.

At han lover en masse og holder det ikke, men hvis jeg gør det samme så skal jeg høre for det.

Han stiller spørgsmåltegn ved alt jeg siger og gør og er enormt mistroisk...

Åh det er så svært, jeg er så sikker på den her mand, men må nok se i øjnene, at jeg ikke har været rigtigt lykkelig i vores forhold længe. :unsure

Ej, jeg ved det ikke, jeg ved ikke om min mor har printet ting i hovedet på mig eller om der virkeligt reelt er skår i glæden.

Jeg ved bare at fra fredag til fredag, der var jeg afslappet og rolig og savnede J, men faktisk allerede efter 1 time i samme stue med ham, så var negativiteten der og jeg var stresset og ked af det :s

Han fylder bare så meget føler jeg.

Hvad pokker stiller jeg op?

Kan din mor lide J? For jeg har en veninde, som ikke kan lide min mand, og i starten brokkede jeg mig da også til hende når jeg var træt af min mand, men da hun altid bare bekræftede hvor træls han var og at hun i hvert lad aldrig kunne leve sammen med ham, så valgte jeg at lukke luft ud til andre end hende, som mere minder mig om hvorfor det er jeg elsker ham og kommer med gode forslag til hvordan jeg/vi kommer videre.

Jeg aner ikke om det er det samme du oplever, men husk, hvis kærligheden er der, så skal i nok finde ud af det.

:kram

[tazdiginez]

:kram :kram

Kan kun sige at man skal ihvertfald være opmærksom på om din mor har plantet noget eller ej. Tror ikke du kan få svar på det sådan lige, fordi tiden må vise om irritationen forsvinder igen eller om tanken bider sig fast. :kram

Jeg er også meget åben for, at det er fordi vores sexliv er lidt i stå og min mor der har sat spøgelser i hovedet på mig. Jeg kan dog ikke lade være med at tænke over, om grunden til at jeg er ked af det NU, er fordi jeg føler mig så alene om det her?

Jeg har kun jer bk piger at snakke med det her om faktisk :unsure

Kan din mor lide J? For jeg har en veninde, som ikke kan lide min mand, og i starten brokkede jeg mig da også til hende når jeg var træt af min mand, men da hun altid bare bekræftede hvor træls han var og at hun i hvert lad aldrig kunne leve sammen med ham, så valgte jeg at lukke luft ud til andre end hende, som mere minder mig om hvorfor det er jeg elsker ham og kommer med gode forslag til hvordan jeg/vi kommer videre.

Jeg aner ikke om det er det samme du oplever, men husk, hvis kærligheden er der, så skal i nok finde ud af det.

:kram

Min mor ELSKER J og syntes han er en fornuftig og god mand for mig, men hun har også sagt at han minder lidt for meget om min biologiske far. :(

Hun ser dog mange gode sider af J, men hun ser mange træk som giver hende alarmklokker. Hun skubber det dog til side og kan være MEGET diplomatisk og neutral og tage hans side af situationerne. Jeg elsker at snakke med hende om disse ting, for hun sætter tingene i et helt andet perspektiv og hun lytter virkeligt.

Jeg har kun Diden jeg kan snakke med in real life omkring disse ting, og Diden har jo også et liv ;)

[Guest]

Har jeg fået "svigermor snak" ind i hovedet eller er jeg alligevel lidt ulykkelig i mit forhold?

Jeg har jo været oppe ved min mor i en uges tid nu og snakket løs, mest om hverdagens problemer med J og hun kom frem til at J ikke respekterer mig.

Han støtter mig ikke og brokker sig utroligt meget over mine dårlige vaner - skulle jeg brokke mig over alle hans dårlige vaner, så var listen endeløs og jeg kunne ikke lave andet. Jeg accepterer istedet for at han er sådan og er glad for at han hjælper til på andre områder.

Vi snakkede meget omkring dette, at det var sådan noget som at han konstant skulle sove lure og havde og har ALTID undskyldninger parat osv.

At han lover en masse og holder det ikke, men hvis jeg gør det samme så skal jeg høre for det.

Han stiller spørgsmåltegn ved alt jeg siger og gør og er enormt mistroisk...

Åh det er så svært, jeg er så sikker på den her mand, men må nok se i øjnene, at jeg ikke har været rigtigt lykkelig i vores forhold længe. :unsure

Ej, jeg ved det ikke, jeg ved ikke om min mor har printet ting i hovedet på mig eller om der virkeligt reelt er skår i glæden.

Jeg ved bare at fra fredag til fredag, der var jeg afslappet og rolig og savnede J, men faktisk allerede efter 1 time i samme stue med ham, så var negativiteten der og jeg var stresset og ked af det :s

Han fylder bare så meget føler jeg.

Hvad pokker stiller jeg op?

der kan sagtens være noget om det, som du skriver, meeeen du skal også huske på, at din mor er DIN mor, og derfor vil hun altid have parti med dig, fordi hun er din mor - sådan skal det også være.

Jeg brokker mig også til min mor, når jeg er sur på min mand, og når jeg synes han er doven osv, og det er helt tydelig, at hun tager mit parti, fordi hun er min mor.

Jeg fandt faktisk ud af, at en fælles bekendt, som også var min venindes kæreste, er en af dem, som jeg skal snakke med om problemerne, hvis jeg skal have en, som ikke tager parti. Han er faktisk skide god til at sige, når jeg er forkert på den, eller når jeg har ret i, at noget er træls :)

Så jeg tænker du skal finde en anden, hvor du kan få snakket det igennem med, som ikke kan tage parti. Herinde vil mange af os også synes, at J skal gøre dit og dat, og du har ret osv, fordi vi har parti med dig :)

[Guest]

Har jeg fået "svigermor snak" ind i hovedet eller er jeg alligevel lidt ulykkelig i mit forhold?

Jeg har jo været oppe ved min mor i en uges tid nu og snakket løs, mest om hverdagens problemer med J og hun kom frem til at J ikke respekterer mig.

Han støtter mig ikke og brokker sig utroligt meget over mine dårlige vaner - skulle jeg brokke mig over alle hans dårlige vaner, så var listen endeløs og jeg kunne ikke lave andet. Jeg accepterer istedet for at han er sådan og er glad for at han hjælper til på andre områder.

Vi snakkede meget omkring dette, at det var sådan noget som at han konstant skulle sove lure og havde og har ALTID undskyldninger parat osv.

At han lover en masse og holder det ikke, men hvis jeg gør det samme så skal jeg høre for det.

Han stiller spørgsmåltegn ved alt jeg siger og gør og er enormt mistroisk...

Åh det er så svært, jeg er så sikker på den her mand, men må nok se i øjnene, at jeg ikke har været rigtigt lykkelig i vores forhold længe. :unsure

Ej, jeg ved det ikke, jeg ved ikke om min mor har printet ting i hovedet på mig eller om der virkeligt reelt er skår i glæden.

Jeg ved bare at fra fredag til fredag, der var jeg afslappet og rolig og savnede J, men faktisk allerede efter 1 time i samme stue med ham, så var negativiteten der og jeg var stresset og ked af det :s

Han fylder bare så meget føler jeg.

Hvad pokker stiller jeg op?

Enig ned de andre - din mors mening/kommentarer er EN side af sagen, du har jo haft brug for luft og har fortalt alt det der irriterer dig lige nu, hun kan nok godt lide J og holder utroligt meget af ham men hun ELSKER dig!

Lige nu har du også hormoner, træthed og manglende overskud ind over - det hjælper i hvert fald ikke på den negative tankegang.

Anders var på cykelferie en uge og 10 min efter jeg hentede ham så var jeg ret sur på ham. Det var mange ting der lå bag, og så indfriede han ikke min forventning om gensyns glæde! Det er ikke første gang vi laver det nummer - som om adskillelsen på den ene side sætter gang i savn og forventninger og gensynet på den anden side ikke lever op til de høje forventninger om hede kys og romantik på højeste blus.

[Mama Lou]

Kan din mor lide J? For jeg har en veninde, som ikke kan lide min mand, og i starten brokkede jeg mig da også til hende når jeg var træt af min mand, men da hun altid bare bekræftede hvor træls han var og at hun i hvert lad aldrig kunne leve sammen med ham, så valgte jeg at lukke luft ud til andre end hende, som mere minder mig om hvorfor det er jeg elsker ham og kommer med gode forslag til hvordan jeg/vi kommer videre.

Jeg aner ikke om det er det samme du oplever, men husk, hvis kærligheden er der, så skal i nok finde ud af det.

:kram

Helt enig-

Er selv i en situation, hvor min mor og mand er en lidt sprængfarlig cocktail :(

Lyt til dig hjerte Tazdigeniz, der finder du svaret :kram

Og HUSK at vi alle kan have nogle mindre gode sider, men at man sammen kan arbejde mod at løse det- hvis altså begge parter ønsker det :)

[tazdiginez]

I er simpelthen skønne herinde piger.. Tusinde tak :) :loveshower

Jeg har bare ikke andre end Diden eller min mor, som jeg kan snakke med disse ting om.

Jeg har jo egentligt ikke nogen venner, udover Diden, så det er liiiidt svært at finde mennesker at snakke med mine problemer om. :rolleyes

Jeg har valgt at ligge tankerne på hylden, men det er sindsygt svært.

Det dukker hele tiden op, det spørgsmål der.. "Er jeg lykkelig i mit forhold?" - og svaret er hver gang nej :(

Jeg ved bare stadig ikke om det er MIG der svarer - selvom det føles sådan - eller om det er min mor.

Og hvis jeg så ER ulykkelig, hvad gør vi så? Hvordan forklarer jeg J det hele uden at virke for utaknemmelig for vores forhold?

Åh, jeg er så elendig til at stille krav i mit forhold og sige nej, specielt når J altid har de helt rigtige svar :(

Og når jeg så stiller krav, så er det som om at han skal være J modsat og stille spørgsmåltegn ved de krav jeg stiller eller det jeg beder ham om.

Åh altså... Der er jo SÅ mange negativer, men jeg ved ikke om jeg kun ser dem, fordi jeg er blevet gjort opmærksom på dem eller om det er fordi de er et reelt problem for mig.

Jeg er meget hormonella for tiden, men jeg syntes ikke jeg har ladet det gå ud over vores forhold.

Jeg syntes derimod J har været meget egoitisk på det sidste (her snakker vi nok sidste 5-6 måneder).

Han stiller spørgsmåltegn ved alt jeg gør, brokker sig over det jeg IKKE gør og er enormt krævende.

Han har været meget negativ på det sidste og har været konstant konfliksøgende, fremfor konfliktsky.

Så sent som i morges, da Maliva vågnede da J skulle afsted på arbejde (lidt for tidligt for mig, da jeg havde oppe ved hende om natten)

Der vågner Maliva med gråd og jeg ligger i sengen og siger sagte "forhelvede..." med et lidt skuffende suk.

J kommer ind totalt i forsvars-mode med et "Ja jeg blev altså nødt til at tage en pose, til mine ting.. Jeg kan sqda ikke gøre for at hun vågner!"

Jeg ligger bare på sengen og tænker.. "What?" :blink

Jeg sagde "forhelvede" fordi Maliva var vågen nu og jeg havde sovet E L E N D I G T og det samme med hende..

Jeg siger direkte til J "Stop med det der, havde jeg sagt noget til dig?"

J: "Nej, men jeg kan da regne ud at det er mig du er sur på"

Mig: "Hvorfor skulle jeg være det? Hvad har DU gjort som skulle gøre mig sur?"

J: "Jeg larmede med poserne for fanden da"

Mig: "Stop nu J, jeg gider ikke det her konfliktsøgen over alting og ingenting. Jeg var bare skuffet over Maliva vågnede, fordi hende og jeg har sovet elendigt i nat. Jeg har slet ikke hørt at du har skramlet med poser or whatever...Så er denne diskussion vist slut."

J går pigefornærmet ud af døren... Der har ikke værte noget siden, men jeg forstår bare ikke de der ligegyldige diskussioner om alting?

Da vi kom hjem igår smed jeg for gammel mad ud og det ville han også til at starte en diskussion om, med en masse undskyldninger for hvorfor han ikke tjekkede det og jeg jo bare kunne ha' smidt det ud inden Maliva og jeg tog afsted :rolleyes

Det er ALTID min fejl i disse diskussioner og J kan ALDRIG sige noget om, hvordan han har det - mener han....

Jeg har sagt til ham, at hvis han gerne vil snakke om noget der nager HAM, så skal han sige det på en ikke-diskrimerende måde. Han er utroligt dårlig til at forklarer sig på en måde, hvor det ikke rammer mig og jeg siger det til ham gang på gang. Det er ikke det han prøver at sige, men måden det kommer ud på.

Jeg føler virkeligt at han peger fingre af MIG i stedet for at pege fingre af det jeg har sagt, gjort eller andet i den givende situation.

Det er dybt frustrerende og ja... jeg hakker meget ned på J nu. Jeg har SELV mange fejl og jeg har absolut intet imod at få det fortalt til mit ansigt, men det skal bare helst gøres af J på en måde, hvorpå jeg føler at han stadig elsker mig bagefter.

Åh... jeg syntes det er svært lige for tiden... :(

[tazdiginez]

Lige et eksempel mere..

J har fri fra arbejde nu og køre i rema efter aftensmad.

Jeg spørger så efter lidt flere ting og så kommer der et "åh stress" fra ham.

Han skal øve i aften og så kan handleturen jo ikke lige tage 5 minutter længere, for så kan han jo bestemt ikke nå det :rolleyes *mærk sarkasmen*

Han har et tidsskema i hovedet og bliver det overskredet så bliver han så sindsygt stresset..

Det er noget der har irriteret mig MEGET!

F.eks. om morgenen har han et tidsrum at gøre alle tingene inden for og jeg skal ALTID huske at spørge om ting, der skal nåes om morgenen, aftenen inden.

I stedet for at han rent faktisk lige ligger 10 minutter ind i hans stramme tids plan til pludseligt opståede ting, så ville det jo nok gøre alting nemmere for ham.

Jeg står da heller ikke om en halv time før jeg skal afleverer Maliva, selvom jeg ved at vi kan nå det meste i det tidsrum. Jeg står op 1 time før eller gerne 1½ time før, så jeg er sikker på at vi får en god morgen uden stress og jag og at der er tid til pludseligt opståede ting.

Det er altid MIG der skal indrette mig efter ham og ikke omvendt.

Hvis vi har nogle konstruktive forholds-snakke, hvor vi finder konklusioner, så skal jeg oftest indrette mig.

f.eks. skulle jeg lære ikke at tage alt han siger så personligt, hvor jeg så bad ham om ikke at stille spørgsmålstegn ved ALT jeg beder ham om og så bare gøre det istedet for. Hvortil hans svar var; jaeh, men du skal så også lære ikke at tage alting jeg gør personligt og tænke på at jeg aldrig mener tingene ondt. Jeg mener somregel tingene på en anden måde, hvis du tager dem negativt. Så du skal ha' dine positiv-briller på og se tingene fra min vinkel istedet...

JA, men jeg kom faktisk med et bud på, hvordan det kunne undgåes!!

Årha altså....

Det er jo som sådan rigtigt nok, men den gælder bare ikke den anden vej rundt. :rolleyes

Jeg kan ikke få ham til at se tingene fra MIN vinkel, for (undskyld mit sprog) J er jo så skide hellig og gør ALDRIG noget galt :rolleyes

Og hvis jeg endeligt får ham til det, så er der tusindevis af undskyldninger for, hvorfor han IKKE kan møde mig på halvvejen...

Jeg ved bare ikke om jeg er et andet sted i livet end J lige nu, altså sådan mentalt.

Men hvordan venter jeg på at hans udvikling sker, uden at blive alt for påvirker i processen?

For jeg kan mærke at det tærer på mig og jeg har så svært ved at være glad i hans nærværd, da jeg er så træt af alle de konflikter og at jeg skal ha' "paraderne" oppe hele tiden...

Undskyld jeg sådan bare sprutter ud og spammer herinde, men jeg har virkeligt ikke nogen at snakke med disse ting om.. sådan rent privat.

[tazdiginez]

:kram

Jeg har ingen anelse om hvordan det er at være hverken dig eller J for den sags skyld. Men hvis jeg skal være ærlig, og min mand havde sagt til mig "Stop med det der, havde jeg sagt noget til dig" - så ville jeg også blive tøsefornærmet... og jeres diskussion kunne absolut lige så godt have været mellem min mand og jeg!!!

Jeg spørger bare - men er det muligt at I pt. er kørt lidt ind på et sidespor på grund af konflikter og misforståelser? Altså, at du gerne vil have at J gør noget, som du ikke kan få ham til at forstå at der betyder noget for dig, og at J måske er sur og bitter over at han ikke oplever at kunne gøre noget godt nok? Hvis han lynhurtigt går i forsvarsmode, så har han måske brug for at blive mødt med en tilgang som han ikke oplever er et angreb (Jeg siger ikke at det du siger ER et angreb). Måske diskussionen kunne være startet noget a la

"Forhelvede"

"Ja, jeg blev altså nødt til at tage en pose til mine ting. Det var sgu da ikke min skyld hun vågnede"

"Skat, det var ikke møntet på dig, men jeg er bare træt af at Maliva er vågnet igen"

Altså komme ham i forkøbet når han går i forsvarsposition over ingenting. Om han søger konflikten eller ej, lad være med at møde ham i konflikten?

Det er nok noget som du beskriver, men selvom jeg så "redder" situationen ved at være nede på jorden og neutral, ja så finder J somregel noget nyt at diskuterer om.

Han er SÅ diskussions-lysten for tiden og jeg VED virkeligt ikke hvorfor :(

Det dræner mig, for jeg føler virkeligt at jeg skal være på vagt HELE tiden.

Han har undskyldninger for alt og han er så lyn hamrende skarp, at jeg bare ikke kan måle mig med ham. Jeg føler mig så lille og ubetydelig, når han begynder på disse ting medmindre "jeg bider igen" for han bliver ved indtil han får det svar HAN vil høre...

[tazdiginez]

Hvornår har I sidst haft en dag / aften hvor I kunne være kærester og bare være jer 2?

Sidst vi var afsted var d. 2. maj. Hvor vi var i biografen og se Iron Man...

Vi har sidenhen været til voksen-fødselsdage uden barn osv. Vi har kørt lange ture og vi er gode til at bruge hverdags aftner på at pleje vores forhold.

Dog har han siddet utroligt meget ved sin computer på det seneste og så har jeg jo prøvet at være "den gode kæreste" og enten spille med eller lade ham spille selv.

Han er hjemme nu, men der kommer lige et indlæg mere senere.. Sidder og er noget så ked af det nu, men kan ikke lige forklarer det nu og skal nok også skrives når jeg er lidt mere neutral og ikke nær så følelsesmæssigt påvirket.

[Guest]

kan ikke andet end sige :kram :kram :kram

[Guest]

Jeg har arbejdsuge i denne uge, men hvis du har bilen, så er du altså velkommen til at komme ud en eftermiddag, hvis du har brug for at snakke. Hvis Maliva ikke er bange for hunde, så kan hun bare komme med. Jeg står op efter kl 14. Så sig til, så får du mit nr. og adresse. Så kan vi snakke det lidt igennem. Men husk på, at jeg jo altså kun kender dig og din side, så jeg vil jo nok tage parti med dig

[MLM]

Sikke en møg situation at stå i når nu baby nr 2 kommer.

Hvis du har brug for det vil jeg gerne vende forskellige situationer for dig.

Men du ved jeg er ærlig :) men ikke partisk og meget direkte ( det er jeg faktisk aldrig) og hvis det ikke kan klares giver jeg bare et klem med på vejen.

Og håber i får det løst :)

[tazdiginez]

Sidder på en eller anden trappe og tuder mit hjerte ud.

Som jeg havde forventet kom J hjem og var diskussions lysten. Han stresser rundt og jeg siger ingenting.

Jeg ser han har handlet de varer jeg spurgte om og siger tak for det, hvor efter der kommer et spydigt "en anden gang, vil du så ikke spørge i god tid, da du ved at jeg bliver stresset" - hvor jeg svarer "ja" og han bliver ved med at forklarer og spørger igen, jeg savrer ja ja og går.

Han kommer så ind og siger "det er ikke pænt at gå i en samtale" - manden var færdig? :blink

Jeg svarer bare at jeg ikke ville diskutere det lige nu og det respekterede han ikke.. "JEG diskutere ikke" og så kom der alt muligt ud af min mund jeg ikke kan huske. Jeg kan huske at J stopper det hele og så kommer han ind lidt senere og spørger om JEG er klar til at snakke om tingene som en voksen (selvom det var ham der kørte mig op og han ved det) - vi snakker så og jeg begynder at åbne op for det jeg virkeligt mener er problemet. At jeg altid skal indrette mig og ikke omvendt. Jeg sidder og blotter mig, græder foran ham og han griner mig op i ansigtet :'( :buhu

Han mener at det er sagen uvedkommende og at det jo ikke er problemet - at jeg bare skulle sige ja og amen og det havde været det. At jeg igen skulle indrette mig istedet for vi fandt et kompromi. Jeg svarer igen med, at det var et problem for mig hvorefter han svarer noget jeg ikke kan huske, men jeg siger "det er fordi du ikke kan tåle at høre sandheden" og så er det at han griner ad mig..

Jeg havde forholdt en rolig tone hele vejen igennem, men han hidsede sig op og her til sidst grinte han af mig :buhu

Er det virkeligt mig der er noget galt med?? Er det mig der "bare" skal gå imod mine følelser og så bare give efter? Gøre alt hvad han beder om? For det føler jeg at jeg gør allerede og at det jeg beder ham om bliver skidt på som var jeg intet for ham.. :buhu

[MLM]

Sidder han og GRINER dig op i hovedet og siger BUHU?

[tazdiginez]

Sidder han og GRINER dig op i hovedet og siger BUHU?

Han grinte af mig og jeg gik derefter fordi jeg ikke ville finde mig i det.

[Guest LouiseB]

Tør slet ikke tænke på hvor såret jeg ville være hvis min mand grinede af mig i en sårbar situation :( hvad tænker han dog på, uanset om du så var "latterlig/urimelig" så er det da et yderst ucharmende og uempastisk træk :(

Hvad så nu? Er han hjemme med Maliva?

[Girl Next Door]

Vi er på ferie og L er så sød og kærlig :wub Ferie er skønt!!

[Guest LouiseB]

Vi havde en fantastisk tur til stranden idag, vi svømmede langt ud, kyssede og kælede i vandet mens svigermor passede rotterne inde på stranden. Da hun tog dem med ud og handle, var der happy ending i haven :D.;)

[tazdiginez]

Åh... sikke meget der er sket siden jeg skrev sidst :P

Jeg kom tilbage og jeg gav J et møgfald uden lige (og en flad som han fuldt ud selv bad om og fortjente, siger han selv sågar) - vi fik en laaang snak og han aflyste øver og vi fik begge lagt kortene på bordet og SNAKKEDE om tingene på neutral grund. J hørte på mig og benægtede ikke noget af det jeg sagde, for han kunne godt se at han måske har været lidt grov det sidste stykke tid. Vi kom frem til at J har svært ved at jeg ændre mig for tiden. Både pga. Graviditeten, men også fordi jeg er blevet mere selvstændig og viljestærk i hvad JEG vil og at jeg gør disse ting for mig selv. J har meget svært ved forandringer og er et meget usikkert menneske, så han følte at han var ved at miste mig langsomt fordi jeg ikke er som "jeg plejer at være". Vi kom frem til mange konstruktive ting og vi mødtes langt om længe på midten, så jeg føler at vi er så småt begyndt at komme ud af denne onde spiral.

Vi fandt ting vi begge skulle arbejde med og det gør en kæmpe forskel, at det ikke kun er mig der skal indrette mig :)

[Solvej99]

Vi er på ferie og L er så sød og kærlig :wub Ferie er skønt!!

Dejligt :loveshower

[Solvej99]

Vi havde en fantastisk tur til stranden idag, vi svømmede langt ud, kyssede og kælede i vandet mens svigermor passede rotterne inde på stranden. Da hun tog dem med ud og handle, var der happy ending i haven :D.;)

Ha ha fedt :D

:loveyou