Saras tråd (pre-teen/problembarn)

[MissingLink]

Det var faktisk et rigtig godt råd det med at skrive ned hvordan det er gået hver dag, for bedre at kunne pejle ind på hvorfor hun evt så har en dårlig dag når det sker. :) Tak!

Og det med at vænne den om at forsøge at love en gulerod mod at hun opføre sig ordentligt så længe kunne også være en idé. Jeg har dog forsøgt før eks ved at hun rigtig gerne vil have saftevand med i skole. Jeg er dog meget imod da hun for det første får mælk i skolen også og da hun er meget lidt spisende drikker hun så nok endnu mere i stedet for at spise - anyways! - sagde jeg at kunne hun opføre sig pænt i en uge fik hun saftevand med, hvor der netop var lagt vægt på at det var frækhed og svaren igen vi ville have udryddet. (det var i den dårlige periode) og det skete faktisk aldrig for der gik aldrig mere end en uge mellem hendes "anfald".

Det er dog længe siden og nu har der også været en ferie ind imellem.

Jeg synes tit jeg ser et billede af at hun puster en konflikt op når hun skal ting, eks pligter. Det er især at skifte dyne betræk og tømme opvaske maskine. Det sidstnævnte er noget som hun normalt selv bestemmer om hun har lyst til (dog ikke lige i tiden), og dynebetrækket skifter hun også som regel kun selv når jeg har bedt hende om at prøve selv, ellers render hun bare ned til Jan og beder ham om at gøre det for det er lettere.

Især med dyne betrækket har hun besluttet sig for på forhånd at hun ikke kan finde ud af det, og selvom jeg prøver at guide hende og vise hende hvordan hun skal gøre køre hun sig selv op i en spids. Med opvaskeren sker der 1 ud af 3 ting. 1) hun synes det er sjovt/nemt. 2) hun gider ikke rigtig tømme opvasker men gør det alligevel. 3) hun gider bare slet slet slet ikke og bruger hele tidsrummet hvor hun tømmer på at brokke sig højlydt og skælde ud og ikke være rolig omkring ting.

Jeg synes ikke hun skal have lov til at slippe, for jeg vil ikke belønne hende for at skave sig, og hun skal heller ikke lære at hvis jeg skaver mig får jeg lov til at slippe...

Suk.................

Det er rigtig fint med gulerødder- det er det også for os andre egentlig ;) Men jeg tænker, at der måske skal være en sammenhæng mellem det hun laver, og så den gulerod der ligger. Det kan måske være svært for hende at følge sammenhængen i at opføre sig ordentligt (hvilket jo egentlig også dækker over utrolig meget og dermed er ret abstrakt) og så at måtte få saftevand med. Måske "hvis du drikker vand/mælk hele denne uge uden brok, må du få saft med i næste uge". Eller "hvis du får mælk/vand mandag til torsdag uden brok/plagen, kan du få saft med fredag". Kan du følge mig?

Og jeg mener i øvrigt heller ikke man skal slippe for pligter fordi man ikke gider. Helt enig. Men man kan undgå at komme i diskussion omkring det. Hos os er der nøjagtig samme muligheder som hos Sara. Og det tager UTROLG lang tid- evt med toiletbesøg ind imellem og det hele :D Jeg trækker vejret dybt og lader ham tage den tid det tager. Går ikke ind i en diskussion "jeg kan godt se du synes det er super træls at tømme opvaskemaskinen- det synes jeg også, men det skal altså gøres alligevel". Færdig og slut. Og så lukker jeg ørerne for resten. Som du beskriver, søger hun næsten selv konflikten (hvilket man i øvrigt også ser hos stressede børn). Det gælder om ikke at lade hende finde den. Men hvis det ingen diskussion er = ingen konflikt. Og så ved jeg godt det ikke er så simpelt i praksis, men man kan med øvelse nå derhen hvor hun forstå, at sådan er det bare- bare fordi du siger det :)

Btw, så har vi klistermærkesystem herhjemme. Det kunne man måske også overføre til nogle af de ting du taler om. Feks får hun et klistermærke hver gang hun har tømt opvaskemaskinen. Uanset hvor længe det har taget. I aftaler på forhånd, at når hun har 5 klistermærker, kan I gøre et eller andet hun godt kan lide. Hvis du selv laver firkanter på forhånd, som kæiatermærkerne kan sidde i, bliver det visuelt lettere for hende at se, hvornår guleroden er der. Jeg har været overrasket over, så godt det virker her, og hvor stolte de er når de har opnået en uges klistermærker. Og så kan man overføre det mes klistermærkerne til rigtig meget. Og husk ros- masser af ros :)

Her er en af vores klistermærkesedler. Bare til eksempel. Her handler det om at spise sin aftensmad. Når man har 5 klistermærker, er det fredag og man kan få fredagsslik, hvis der er klistermærker i alle boksene ;)

[Pumpkins]

Jeg synes pigerne allerede har sagt en masse gode ting, og jeg støtter helt klart op omkring udredningen!

En tanke jeg har, er at hun virker som en pige, der har svært ved nogle gange at rumme, når tingene bliver svært, og så gearer hun op, og det for konsekvenser. Hvis hun har ADHD er et af de typiske symptomer, at hun kan have svært ved at kontrollere sine reaktioner, og dermed nemt kan komme til at "overreagere", og dermed få sine anfald.

Jeg tror det bedste i kan gøre for hende er at hjælpe hende med at sætte ord på, hvorfor hun bliver SÅ gal, når i kan se, at hun er ved at komme op i det røde felt. At lære hende, hvordan hun bedst kontrollerer sine følelser, støtte hende i, at det er ok at blive vred og gal, men at man godt kan "give slip" og lærer at sige "det går nok" eller "pyt med det", inden man bliver så gal, at man ikke kan styre det.

Efter min mening er det ikke konstruktivt at straffe for en følelse. I kan straffe for de ting hun gør i forbindelse med den følelse - fx hvis hun bliver så sur, at hun kaster med tingene. Men jeg tror det er vigtigt at lægge vægt på, at hun bliver straffet, fordi hun kastede med tingene, og ikke fordi hun er sur. For følelser er svære at kontrollere, og der skal IMO også være plads til både at være sur og glad.

Jeg tror også på, at det er vigtigt for hende, at kunne se, at der er en grund til at man bliver straffet. Hvis hun bliver straffet for at være "for sur" er det jo lidt diffust, for hun må hun så være sur, hvis skoene driller, eller vred hvis hun slår sig? Men hvis hun bliver straffet for at gøre noget konkret forkert, så kan hun forholde sig til det, og lære at lige præcist dét er forkert.

Dessuden er jeg at den stærke overbevisning, at man ikke lærer noget af ydmygelse.

Jeg synes du gør et rigtig godt stykke arbejdehende, og det er meget positivt, at i er kommet så langt med hende. Keep up the good work! :super

[Guest Diden]

Jeg synes pigerne allerede har sagt en masse gode ting, og jeg støtter helt klart op omkring udredningen!

En tanke jeg har, er at hun virker som en pige, der har svært ved nogle gange at rumme, når tingene bliver svært, og så gearer hun op, og det for konsekvenser. Hvis hun har ADHD er et af de typiske symptomer, at hun kan have svært ved at kontrollere sine reaktioner, og dermed nemt kan komme til at "overreagere", og dermed få sine anfald.

Jeg tror det bedste i kan gøre for hende er at hjælpe hende med at sætte ord på, hvorfor hun bliver SÅ gal, når i kan se, at hun er ved at komme op i det røde felt. At lære hende, hvordan hun bedst kontrollerer sine følelser, støtte hende i, at det er ok at blive vred og gal, men at man godt kan "give slip" og lærer at sige "det går nok" eller "pyt med det", inden man bliver så gal, at man ikke kan styre det.

Efter min mening er det ikke konstruktivt at straffe for en følelse. I kan straffe for de ting hun gør i forbindelse med den følelse - fx hvis hun bliver så sur, at hun kaster med tingene. Men jeg tror det er vigtigt at lægge vægt på, at hun bliver straffet, fordi hun kastede med tingene, og ikke fordi hun er sur. For følelser er svære at kontrollere, og der skal IMO også være plads til både at være sur og glad.

Jeg tror også på, at det er vigtigt for hende, at kunne se, at der er en grund til at man bliver straffet. Hvis hun bliver straffet for at være "for sur" er det jo lidt diffust, for hun må hun så være sur, hvis skoene driller, eller vred hvis hun slår sig? Men hvis hun bliver straffet for at gøre noget konkret forkert, så kan hun forholde sig til det, og lære at lige præcist dét er forkert.

Dessuden er jeg at den stærke overbevisning, at man ikke lærer noget af ydmygelse.

Jeg synes du gør et rigtig godt stykke arbejdehende, og det er meget positivt, at i er kommet så langt med hende. Keep up the good work! :super

Jeg svarer lige hurtigt fra Tlf :)

Hun har aldrig fået en konsekvens for at være sur, kun for de følge ting der kommer af surheden - kasten med ting, svaren igen osv.

En enkelt gang er hun kommet på en stol men det var mere for at give ende ro væk fra det der irriterede hende så hun kunne falde ned. Det virkede så bare modsat så det har jeg ikke gjort siden.

[Pumpkins]

Jeg svarer lige hurtigt fra Tlf :)

Hun har aldrig fået en konsekvens for at være sur, kun for de følge ting der kommer af surheden - kasten med ting, svaren igen osv.

En enkelt gang er hun kommet på en stol men det var mere for at give ende ro væk fra det der irriterede hende så hun kunne falde ned. Det virkede så bare modsat så det har jeg ikke gjort siden.

Jamen, så ser jeg ikke noget forkert i det :)

[Guest Diden]

Jeg har de sidste par dage forsøgt at leve efter mine nye regler :)

Jeg har lagt mærke til at Sara, når hun er på vej til at gearer sig selv op, går rundt i 5-10 minutter og ligger bomber i form af "jeg GIIIDEr ikke smøre madpakke!" osv i samme dur. Første gang svarer jeg at det kan jeg godt forstå, men det skal nu engang gøres, og så kommenterer jeg ikke på resten. Hun kan sagtens småbrokke sig i den tid det tager at gøre klar til seng, men så er der heller ikke noget når hun skal i seng, iht. hvis jeg havde kommenteret hver 3. gang at hun havde brokket sig at jeg ikke gad høre på hende om hvis hun ikke havde noget positivt at sige eller noget at spørge mig om ville jeg gerne hun brokkede sig inde i hovedet (som jeg plejede at gøre).

I går aftes feks var hun næsten lige kommet hjem da jeg var kommet hjem (20.20) og der burde hun have været færdig med at gøre klar til seng, men hun havde været udenfor og lege over hos naboen så min svigermor kunne ikke finde hende. Anyways - hun brugte tiden fra jeg kom til hun gik i seng på at brokke sig over at hun ingen muskler havde, at hendes arme var så svage (og derfor ikke kunne lave noget, naturligvis ;) ) hvor jeg også bare kommenterede første gang og ellers lod være med at svare på resten.

Det kunne være fedt hvis det bare var det der skulle til, at jeg bare skulle lade Sara rase ud for at undgå alle de konflikter :)

[mille1981]

Hvor er det skønt at høre, at I har fundet en metode der måske virker!

Jeg tager altså hatten af for dig, med alt det arbejde du ligger i Sara. :kram

(null)

[Guest Diden]

Hvor er det skønt at høre, at I har fundet en metode der måske virker!

Jeg tager altså hatten af for dig, med alt det arbejde du ligger i Sara. :kram

(null)

Tak :glad

[Barbamama]

Fedt at det virker :glad :respekt

[Solvej99]

Godt gået Diden :super

[Guest Diden]

Vil bare lige sige du er sej! Det er super cool at du afprøver metoder, og ser på dig selv konstruktivt, og tør sige "Kan jeg gøre det bedre" - det har jeg SÅ meget respekt for.

Og jeg har også så meget respekt fordi du bare har taget Sara til dig som din egen. Jeg gør det samme med Maja, så jeg ved lidt om hvordan det er at tage et barn til sig som var det ens eget, og jeg synes det er fedt at du gør det, selvom Sara kan være en håndfuld!

Jeg skulle liiiiiiige synke en klump for ikke at gå total i hormonella mode.. :)

Tak for din besked.! Det er sjældent jeg selv tænker over det, for det er jo bare sådan det ér, og det føles også som om hun altid har været min. jeg kan sagtens huske tiden før jans og mit forhold, men følelsen mellem Sara og jeg i starten kan jeg overhovedet ikke huske. Det føles som om vi altid har haft det som vi har det nu.

Fedt at det virker :glad :respekt

Godt gået Diden :super

Det er nemlig bare super fedt at det virker! (indtil videre). nu ser jeg lige den næste uges tid an..

Skal sådan set også til at have planlagt hendes børne fødselsdag. :) ;)

[Solvej99]

Jeg skulle liiiiiiige synke en klump for ikke at gå total i hormonella mode.. :)

Tak for din besked.! Det er sjældent jeg selv tænker over det, for det er jo bare sådan det ér, og det føles også som om hun altid har været min. jeg kan sagtens huske tiden før jans og mit forhold, men følelsen mellem Sara og jeg i starten kan jeg overhovedet ikke huske. Det føles som om vi altid har haft det som vi har det nu.

Det er nemlig bare super fedt at det virker! (indtil videre). nu ser jeg lige den næste uges tid an..

Skal sådan set også til at have planlagt hendes børne fødselsdag. :) ;)

:yay

[Guest Diden]

Og så har vi en tur igen :rolleyes faktisk i skrivende stund. Sara køre "jeg-brokker-mig-til-der-er-nogen-der-siger-noget" turen. Har kommenteret 2 gange at jeg kan godt forstå det er træls at smøre madpakke men det skal gøres og at hun ikke skal smække med lågerne.

Puuuuha wooooosaaaaaaaaaaaa, og tæl til tiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiii....... Hun trykker på alle mine knapper for at få en diskussion men hun får den IKKE.. NIKS NEJ....

Er det for frækt at tage headset på?? :lolhit hehe

[Guest Diden]

Og allerede nu er hun faldet lidt ned igen.. Utroligt hvad det kan gøre bare at ignorere hendes brokken :glad

[TiaK]

Så fedt for jer det er lykkedes dig at bryde mønstret. :glad

[Susanne]

Du er sej og jeg er så glad for din indsats bærer frugt! :yay

[Guest Diden]

Og når jeg tænker på alle de tanker jeg har gjort mig, og forsøgt alle mulige fremgangsmåder at det så skulle vise sig at være så simpelt - amen for pokker.!

I Søndags skiftede hun dyne betræk helt selv uden brok - hun havde godt nok bedt Jan om at gøre det, men jeg bad hende om lige selv at prøve først, og gik det ikke måtte hun jo sige til. Men det gik og fik hun kæmpe ros for :)

Så det bliver spændende i denne weekend om samme taktik kan bruges der :)

[Guest]

Skide fedt når man knækker koden! Jeg syntes du er sej men det ved du jo godt :kiss

Jeg håber og tror på at i har fundet vejen frem nu!!!

[Guest Diden]

Åååååhhhh suuuk! Vi har en tur igen igen igen igen igen... Den er lidt værre i dag.

Hun har været på samvær hos sin mor fra 14-20.20 hvor jeg henter hende efter arbejde. Da vi kommer hjem bliver hun bedt om at få tømt hendes tasker (madpakke, idrætstøj til vask, jakke på plads osv.) det hidser hun sig op over mens jeg tager det stille og roligt. Hun klager over at hun bliver forvirret, snakker om labyrinter og hvad ved jeg. Hun sætter sig ned på et tidspunkt fordi hun er for sur og derfor vil vente lidt. Det får hun lov til, og 5 minutter efter går hun igang igen. Så bliver hun bedt om at komme ned med sit vasketøj og så er der ikke mere. Hun ytre at nu gider hun ABSELUT ikke MERE... OVERHOVEDET... nu vil hun gå ind på Skype, og så sidder hun ved computeren i en god 1½ time.

Så kommer hun ud til mig igen her for 15 minutter siden og vil have en sodavand. Jeg siger til hende at kl godt nok er mange og det var smartere at gøre klar til seng (kl 22.10) hun sætter sig ned på sofaen i stedet for at gå ud og gøre klar og hidser sig op over at hun ikke må få den sodavand. Jeg forklarer hende at kl er blevet mange, og var hun kommet for en halv time side måtte hun også have fået den uden problemer, men nu var kl bare for mange, så hun måtte gemme den til søndag da vi skulle til fest hele dagen i morgen. Hun måtte gerne tage en slurk af det glas Fanta jeg havde til at stå, men det ville hun ikke. Hun fortsætter med at blive mere og mere hidsig, bander og hidser sig mere op.

Jeg spørger hende på et tidspunkt hvorfor hun er så sur, for jeg kan simpelthen ikke forstå det. Hun ytre er 1) er det snyd at jeg må få sodavand og hun ikke må, 2) hun gider ikke gøre klar til seng, 3) hun gider ikke gøre dit og dat og dit og dat (indsæt MEGET store armbevægelser) jeg kunne simpelthen ikke lade være med at grine af hende og så grinte hun også selv. Det lettede lidt på hendes humør, men ikke ret meget.

Når hun kommer i det her humør falder hun helt tilbage i nærmes kravlestadie og har et kæmpe behov for at vise med både kropssprog og tale at hun bare IKKE GIDER det hun bliver bedt om. Eks i dette tilfælde kravler hun fra midten af stuen ind på værelset hvor jeg også kan høre hun slæber sig rundt, mens hun ytre "jeg gider ikke mere.. jeg kan ikke stå, jeg har brug for en kørestol"...

Under hele den her episode har jeg taget det stille og roligt og talt stille og roligt. På et tidspunkt var jeg nødt til at klappe i hænderne mens jeg hævede stemmen en smule da jeg havde bedt hende om at stoppe da hun gik forbi mig for at vi kunne tale sammen og hun totalt ignorerede mig..

Jeg gentager en sidste gang - på den sidste del af den stadig igangværende episode - WOOOOSAAAAAAAAAAAAAAAH

[Solvej99]

Måske påvirker det hende, når hun har været på besøg hos moderen? Jeg tænker at det måske ikke er det bedste tidspunkt at stille alt for mange krav til hende (måske helst slet ingen?)

Er også rigtig glad for at læse dine seneste indlæg. Hatten af for dig :)

[Susanne]

Hvornår kommer hun i seng til hverdag? Nu aner jeg intet om sengetider for en ti-årig, men hvis det er markant senere end hun plejer til hverdag, reagerer hun måske fordi hun er træt. Er det hendes eget ansvar at gå i seng?

Du skriver

Jeg siger til hende at kl godt nok er mange og det var smartere at gøre klar til seng (kl 22.10) hun sætter sig ned på sofaen i stedet for at gå ud og gøre klar og hidser sig op over at hun ikke må få den sodavand. Jeg forklarer hende at kl er blevet mange, og var hun kommet for en halv time side måtte hun også have fået den uden problemer

Når du siger sådan, så gør du hende forkert. Du siger (mellem linierne) at hun da er for dum/fjollet at spørge om en sodavand når det er så sent. Og hvad skal hun bruge til, at hun måtte have fået den, hvis hun var kommet en halv time før. Det er da MEGA nederen at få smidt i hovedet og får hende bare til at føle sig endnu mere forkert og dum :(

Hvis jeg var dig, så ville jeg i stedet prøve at sige: "Nej, du må ikke få en sodavand. Jeg vil have du gør dig klar til at gå i seng." Det er den eneste information hun behøver, du melder klart ud hvad du vil have og du siger det uden at pakke det ind og gøre hende forkert.

Åh, det er svært at forklare. Giver det mening? Jeg vil altså virkelig anbefale dig at læse Fie Hørby´s bog: Drop opdragelsen.

Jeg kan godt forstå du synes det er hårdt og opslidende, så det er i bedste mening jeg skriver i denne tråd. Og jeg synes stadig du er sej :kiss

[Guest Diden]

Hvornår kommer hun i seng til hverdag? Nu aner jeg intet om sengetider for en ti-årig, men hvis det er markant senere end hun plejer til hverdag, reagerer hun måske fordi du er træt. Er det hendes eget ansvar at gå i seng?

Du skriver

Jeg siger til hende at kl godt nok er mange og det var smartere at gøre klar til seng (kl 22.10) hun sætter sig ned på sofaen i stedet for at gå ud og gøre klar og hidser sig op over at hun ikke må få den sodavand. Jeg forklarer hende at kl er blevet mange, og var hun kommet for en halv time side måtte hun også have fået den uden problemer

Når du siger sådan, så gør du hende forkert. Du siger (mellem linierne) at hun da er for dum/fjollet at spørge om en sodavand når det er så sent. Og hvad skal hun bruge til, at hun måtte have fået den, hvis hun var kommet en halv time før. Det er da MEGA nederen at få smidt i hovedet og får hende bare til at føle sig endnu mere forkert og dum :(

Hvis jeg var dig, så ville jeg i stedet prøve at sige: "Nej, du må ikke få en sodavand. Jeg vil have du gør dig klar til at gå i seng." Det er den eneste information hun behøver, du melder klart ud hvad du vil have og du siger det uden at pakke det ind og gøre hende forkert.

Åh, det er svært at forklare. Giver det mening? Jeg vil altså virkelig anbefale dig at læse Fie Hørby´s bog: Drop opdragelsen.

Jeg kan godt forstå du synes det er hårdt og opslidende, så det er i bedste mening jeg skriver i denne tråd. Og jeg synes stadig du er sej :kiss

Jeg forstår godt hvad du mener. Set i bagklogskabens lys (og det lyser som regel klarere ;) ) havde det nok været smartest :)

Til hverdag kommer hun i seng mellem 20.30 og 21. I weekenden er det mellem 21.30 og 22 senest hun får besked på at gøre klar til seng, og der sover hun også det tilsvarende længere om morgenen så det passer med den søvn hun får til hverdag.

[Guest Diden]

Måske påvirker det hende, når hun har været på besøg hos moderen? Jeg tænker at det måske ikke er det bedste tidspunkt at stille alt for mange krav til hende (måske helst slet ingen?)

Er også rigtig glad for at læse dine seneste indlæg. Hatten af for dig

Det plejer det som regel ikke at gøre, men til en anden gang er det nok bare det vigtigste der lige skal ordnes når det er så sent (madpakke og vådt tøj) men ikke desto mindre tror jeg stadig hun havde hidset sig op

og tak :)

[MissingLink]

Nu ved jeg godt det ikke er helt det samme, men når vores 10-årige kommer hjem til os fra at have været hos sin mor, skal vi virkelig ikke stille for mange krav til ham. Og slet ikke når det bliver så sent om aftenen- eller efter 19 for den sags skyld.

Det er faktisk noget der er blevet sværere og sværere for ham, jo ældre han er blevet- det med at skulle omstille sig fra det ene til det andet- måske fordi de netop får flere pligter/krav osv og begynder at tænke på forskellen. Ved godt Saras mor ikke har hende så meget, men alligevel? Tænker også om opvaskeren mon kan vente til dagen efter, når klokken er blevet så mange (efter kl 20). Når børn er trætte gider de ekstra ingenting, og brokker sig ekstra- nøjagtigt som vi gør i virkeligheden :)

Men hvor er det fedt der er noget der virker for jer, og hvor er det dejligt at I kan grine sammen når tingene alligevel bliver for fjollet.

Skulderklap til dig Diden- du gør virkelig en indsats :super

[Guest Diden]

Nu ved jeg godt det ikke er helt det samme, men når vores 10-årige kommer hjem til os fra at have været hos sin mor, skal vi virkelig ikke stille for mange krav til ham. Og slet ikke når det bliver så sent om aftenen- eller efter 19 for den sags skyld.

Det er faktisk noget der er blevet sværere og sværere for ham, jo ældre han er blevet- det med at skulle omstille sig fra det ene til det andet- måske fordi de netop får flere pligter/krav osv og begynder at tænke på forskellen. Ved godt Saras mor ikke har hende så meget, men alligevel? Tænker også om opvaskeren mon kan vente til dagen efter, når klokken er blevet så mange (efter kl 20). Når børn er trætte gider de ekstra ingenting, og brokker sig ekstra- nøjagtigt som vi gør i virkeligheden :)

Men hvor er det fedt der er noget der virker for jer, og hvor er det dejligt at I kan grine sammen når tingene alligevel bliver for fjollet.

Skulderklap til dig Diden- du gør virkelig en indsats :super

Jeg ved ikke om det bare var alment du mente, men sara tømte ikke opvasker da hun kom hjem ;)

Anyways - jeg kan godt forstå hvad du mener, og har helt sikkert skrevet det mig bag øret :)

[Guest]

Har læst lidt med her på sidelinjen, og synes du er sej! Du er ærlig og fortæller om de udfordringer, du/I har. Og så er du villig til at ændre taktik mv med Sara - og det er sgu fedt! Sådan :respekt