Guest Diden

Saras tråd (pre-teen/problembarn)

307 indlæg i dette emne

HAN er aldrig hjemme. HAN har selv valgt det. HAN er der ikke for hende. Og så forventer han ved Gud at blive behandlet med respekt, når han er hjemme? Jeg er målløs :blink

Dén studsede jeg også over...:-/

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Jeg vil til en start sige tak for alle jeres beskeder! :) Har læst dem alle sammen men ikke lige haft overskud til at svare.

Vi har fået papirer med hjem til skole-hjem samtaler hvor vi (forældre) skulle beskrive hvordan vi oplevede sara, både i skole og hjemme, hvor jeg har skrevet at øjebliks billedet viser at Sara er godt med, de lektier hun har for har hun fået lavet i skolen, og det har været et stort problem før.

Derhjemme har vi lange perioder med god/glad opførsel som bliver afbrudt af episoder/dage med surhed og konflikter.

mhp. det har jeg kommenteret at jeg gerne vil have sat en psykolog i værk til sara, som jan selv har bragt på bane tidligere.

da Jan læste det blev han lidt knotten over at jeg havde skrevet det, men det var der jo ikke noget at gøre ved nu da "du og din familie er jo så glade for diagnoser og psykologer"... :blink <_<

altså HELT ÆRLIGT!! :gal jeg blev sgu så gal og gav til genmæle at nu gad jeg kraftedme ikke høre på det mere, det var sgu ikke fordi jeg og min familie er så skide glade for det, det var sgu ikke det dét handlede om, det var sgu for at hjælpe sara (mange udråbstegn) og så havde han ikke mere at sige til det..

NÅ.....!!!

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Og vil gerne give jer ret.. Ham faderen forventer rimelig af hende taget vores og hendes situation i betragtning.

Det er efterhånden sådan at hun høre mest efter hvad jeg siger, og Jan ikke kan tage stilling til ret meget uden at det skal omkring mig først.. Kan ikke lade være med at more og undre mig over, for det virker mest af alt som om hun er min unge og han er bonus forældren.. ?

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Synes det er stort at du tager dig så godt af hende :kram2

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Og du godeste hvor er din mand dog egoistisk. HAN er aldrig hjemme. HAN har selv valgt det. HAN er der ikke for hende. Og så forventer han ved Gud at blive behandlet med respekt, når han er hjemme? Jeg er målløs :blink

Ditte du er så skide sej! Mega godt arbejde :kram2

Jeg tænkte præcis det samme! Jans rationale holder jo på ingen måde. Han er aldrig sammen med hende og viser sjældent han gider bruge tid sammen med hende og så skal hun udvise respekt :blink (generelt får jeg tics af den formulering - den gør hende mindreværdig ift ham og er i mine øjne dybt respektløs :()

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Ditte jeg tager hatten af i respekt for dig i den måde du tager hånd om Sara, og jeg håber virkelig, at din mand er taknemmelig over, at du sådan tager over. Det er ikke alle bonusforældre, som gør så meget.

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Jeg i stemmer mig koret, respekt for at du hænger i og gør så meget for din bonusdatter som du gør! Du er en af de mest rummelige mennesker jeg har "mødt"!

Jeg håber for dig og tror på at Jan har en masse positive sider som du ikke får fortalt om, ellers har jeg lidt svært ved at forstå at du er sammen med ham....

Spændende hvad psykologen kommer frem til, hvis det viser sig at hun har ADHD, så ved jeg ikke om du er opmærksom på det (jeg har nemlig selv først fundet ud af det i dag) men at spise efter low carb High fat (lchf) principperne kan hjælpe rigtig meget på ADHD. Prøv at søge lidt på det og seom det har interesse.

:kram2

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Tak for alle jeres beskeder det betyder utrolig meget!

Vi har fortsat mange konflikter, hyppigst herhjemme men de så sent som i fredags haft en konflikt med Sara i skolen fordi hun følte sig drillet (hun havde rester af mascare på hun ikke havde fået vasket ordentligt af efter leg med makeup dagen før, som en dreng kommenterede at det så underligt ud/at hun var pænere uden) hvor Sara er gået helt ned med sit "hvorfor er mit liv så værd at leve" agtig.

Papirerne fra lærernes kit møde er endelig blevet udfyldt og sendt videre så nu må vi se.

Jeg håber det kan bringe noget godt med sig.

Konflikterne herhjemme udspiller sig typisk når hun bliver bedt om at lave pligter/lektier eller hun får et nej. Så er hun meget hurtigt til at gejle sig selv op.

Jeg har lagt meget vægt på, på det seneste at det er i orden at være sur og ked af det, men det er ikke i orden at behandle andre dårligt/opføre sig dårligt pga. Det. Så er det bedre hun ber om 5 min til at køle ned i så hun er klar igen i stedet for at blive sur. Det har hun bedt om en gang hvor det hjalp, men siden da har hun glemt det igen. Nok også fordi konflikterne har været der mens jan er hjemme og han er så dårlig til at tackle dem...

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Jeg i stemmer mig koret, respekt for at du hænger i og gør så meget for din bonusdatter som du gør! Du er en af de mest rummelige mennesker jeg har "mødt"!

Jeg håber for dig og tror på at Jan har en masse positive sider som du ikke får fortalt om, ellers har jeg lidt svært ved at forstå at du er sammen med ham....

Spændende hvad psykologen kommer frem til, hvis det viser sig at hun har ADHD, så ved jeg ikke om du er opmærksom på det (jeg har nemlig selv først fundet ud af det i dag) men at spise efter low carb High fat (lchf) principperne kan hjælpe rigtig meget på ADHD. Prøv at søge lidt på det og seom det har interesse.

:kram2

Det skal da undersøges hvis hun ender med den diagnose :)

Jeg glemmer hans positive sider midt i al de her problemer og hverdags stres hele tiden.

Jeg skal da ærligt indrømme at jeg engang imellem går og tænker over og fundere om jeg ville kunne klare mig som alene forældre fordi jeg er så træt af det hele til han kommer hjem om aftenen og minder mig om hvorfor jeg ikke kan undvære ham.

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Jeg har ikke kommenteret så meget herinde og undskyld hvis jeg bare gentager de andre, men hold fast Ditte jeg syns du gør et kæmpe arbejde i at involvere dig i Sara, jeg har så stor respekt for det du kæmper med.

 

Jeg tænkte på, når du siger konflikterne ofte sker når hun skal lave pligter og lignende, at måske har hun svært ved at skifte fra at lave en ting til en anden? Her er Mathilde glad for at sidde ved computeren, når vi så fx skal spise, eller hun skal tømme opvaskemaskinen, eller det er sengetid, så får hun at vide at nu er der 5 minutter til hun skal slukke. Det virker allerbedst hvis jeg går ind og sidder og snakker lidt med hende imens hun gør færdig, det er ikke altid der lige er tid men i forhold til en konflikt er det måske opmærksomhed som er godt givet ud. Jeg ved ikke om det råd kan bruges til noget og måske er du allerede opmærksom på det. Jeg har flere gange snakket med Mathilde når vi havde en hyggestund, altså når en konflikt forlængst er ovre, og spurgt hende hvordan hun syns vi kan gøre det bedre så jeg ikke skal blive sådan en træls og sur mor for at få hende til de ting hun skal, og jeg syns faktisk det hjælper. Selv om hun så nogen gange syns jeg bare skal gøre det får hende i stedet for at få hende til det :rolleyes så kan vi faktisk godt snakke lidt om det.

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Jeg kan ikke lige få lov til at quote dig, jeg ved ikke hvad der sker, så jeg svare bare alm.

 

Jeg har ikke tænkt over at det kunne være overgangen fra det ene til det andet.. Men det vil jeg lige prøve fremover

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Jeg er rent ud sagt TOTALT træt af det hele lige nu...! ÆV

 

Endnu en konflikt bare fordi hun ikke gad at smøre madpakke og derfor sidder og provokere, svare igen og er fræk.. Det dræner mig sååå meget, og når vi så sidder og tager en stille og rolig snak bagefter og hun forklare at hun bare lige pludselig bliver sur og ikke ved hvor det kommer fra bliver jeg også magteløs og ved ikke hvad jeg skal gøre for at hjælpe hende..! Føler mig totalt ubrugelig i den situation, og det hader jeg! jeg vil for pokker bare gerne hjælpe min datter med ikke at blive så sur over alting, men hvordan gør man det når hun ikke engang selv ved hvor det udspringer fra?!

 

jeg synes ikke hun skal have lov til at slippe når hun ter sig og fordi hun "ikke gider".. jeg forklarede hende pænt at jeg da naturligvis gerne ville hjælpe hende hvis hun spurgte mig pænt, men idéen jo sådan set var at hun selv skulle smøre madpakken.

 

 

Jeg håber virkelig snart skolen finder ud af noget, jeg har svært ved at hænge sammen efter sådan en tur, også selvom bølgerne ikke nåede ret højt

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Synes du gør et kanon arbejde!! :respekt

Med henblik på det med om hun kan have ADHD, så tror jeg bestemt at det er en ide at få det undersøgt. Jeg har det selv, og jeg kan godt genkende mig selv i meget af det du skriver. Det med madpakken kunne godt være mig, når C spørger om jeg ikke snart går i gang med aftensmaden.

Jeg kan prøve at forklare det fra min side:

Jeg har nogle dage, hvor mit overskud er helt i top og nogle dage hvor det er helt i bund - som i heeeelt i bund!

Hvis du beder mig om at smøre madpakke på en off-dag (før jeg fik medicin), ville min tankestrøm være noget lignende den her: "Arh, hvorfor pokker er det lige mig, der skal smøre den madpakke, hvorfor er det lige, at han/hun/de ikke gør det, det kan da ikke være mig der skal stå med lorten hver eneste aften!" Efterfulgt at "jeg ved ikke engang hvor jeg skal starte! Hvad skal der på af pålæg? Ok, så må jeg jo gøre det!" Og så kan sådan noget som at den gode kniv er i opvaskemaskinen eller at der ikke er mere af det pålæg jeg havde planlagt at putte på, at der ikke er nok sølvpapir vælte det helt for mig, og så kan jeg få lyst til at bande og smider det hele i vasken og gå min vej!

I sådan en situation er det bedste man kan gøre, bare at være der for mig uden bebrejdelser. Det nytter ikke noget at "slå mig i hovedet" med at jeg ikke gidder eller at jeg skal, for det VED jeg jo godt - og jeg kan godt selv finde ud af at slå mig selv i hovedet med det. I stedet har jeg mest af alt brug for nogen der siger "skal jeg ikke hjælpe dig med den madpakke, så får vi den hurtigt smurt!", for så kan jeg bedre overskue det.

Jeg har med tiden lært at styrte det ret godt, så det er ikke noget jeg siger højt eller reagerer på udadtil, men det er sådan jeg tænker og føler. Og det lyder for mig ret meget som det der sker med Sara.

Du er meget velkommen til at spørge ind eller sende en PM, hvis du vil snakke om det :)

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Åh jeg kender rigtig godt de konflikter, dem har vi også her! Jeg tror ikke du behøver prøve at finde ud af hvorfor hun blir sur, men bare finde ud af hvordan du bedst hjælper hende og dig med at neddramatisere situationen, altså "nå nu kan jeg se at du er rigtig sur og irriteret, skal jeg hjælpe dig" - som Pumpkins siger endnu bedre - lige i situationen er det ikke så vigtigt HVORFOR hun er sur, og om det er rimeligt eller ej, det er ligemeget, og hun kan åbenbart heller ikke selv forklare det, men du kan måske godt hjælpe hende med løsningen, så det ikke blir værre.

 

Undskyld hvis jeg snørkler lidt, er lidt træt :rolleyes

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

><

Fra morgenen af sov Sara over sig. Det tog hun såmænd godt nok. Da vi har fået overtøj på og faktisk er på vej ud af Døren siger Sara at det jo er fredag og legetøjs dag men hun har glemt legetøj. Jeg siger at det kan vi ikke nå nu, specielt ikke da hun sov over sig og beder hende om at gå videre ud af døren.

Som frygtet er hendes bombe allerede sprunget der. Sparker til tasken, slæber sine fødder henad jorden med kommentarer som "det er hammer uretfærdigt, alle andre har legetøj med" og "det er bare noget du finder på!"

Til at starte på tog jeg det stille og roligt og forklarede hende stille og roligt at hun måtte pakke legetøjet dagen i forvejen for ingen af os huskede det normalt i tide, og at hun skulle prøve at lade være med at lade det gå ud over alle os andre men jeg godt kunne forstå hun var sur (hvor kommentaren om at det bare var noget jeg fandt på faldt. Altså at der ikke var tid til at finde legetøj) så blev jeg til at starte med ked af det og sagde at det i hvert fald ikke var med den opførsel at hun måske havde fået lov til at hente noget alligevel.

Sara står og bliver ved med at være sur og skælde ud. Jeg burde have været konsekvent og rolig og sagt "bare ærlig lad os komme afsted, så har vi lært af det i næste uge".. Men jeg var selv træt, sur på episoden og skuffet over at hun flyver i flint over et nej (igen) at jeg råber noget i stil med at så må hun gå ind og hente det åndssvags stykke legetøj din møgunge.. Noget i den dur.. Helt sikkert overhovedet ikke smart sagt og fortrød det direkte derefter :(

Sara bruger 5 min inde i huset mens jan kommer ud i boxer shorts og klager over at jeg råbte sådan op at jeg vækkede ham at jeg skulle opføre mig ordentligt (men at han godt forstod)

Sara kommer ud at hun ikke kunne finde det hun ville have med og sidder med attituden at det i hvert fald ikke var hendes skyld, måske snarere min. Jeg får sagt undskyld for min opførsel, og får forklaret hvorfor, og fortalt stille og rolig at hvis hun nu tager et nej ok og spørger pænt om

Der måske ikke kunne findes tid til at finde et legetøj alligevel kunne det være at hun fik lov, men slet ikke sådan som hun opførte sig..

Der blev talt lidt frem og tilbage til skole og Sara begyndte igen på sit "jeg er ligeglad med hvad der sker med mig" i dette tilfælde at jeg bad hende om at sætte sig op i sædet da selen ellers ville brække hendes hals hvis vi skulle køre galt "jeg er ligeglad med at jeg brækker halsen" hvor jeg så talte stille og roligt med hende om at hun gjorde alle omkring sig så kede af det ved at tale

På den måde..

ÆV en dårlig morgen som jeg helt sikkert kunne have tacklet meeeeeget anderledes :( men det er jo nemt at se bagefter

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

:kram Du kan vist selv se, hvor det kiksede, så jeg vil bare sige, at jeg tror, jeg kunne have lavet præcis samme "fejl" med at råbe af hende ;)

Det jeg egentlig mere hæfter mig ved, er at Jan kommer og brokker sig over, at blive vækket. Jeg tænker bare, at han kunne jo også have haft ansvar for at kigge på klokken og sørge for at I kom op i tide og for at det der legetøj blev fundet?

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Hov mht det sidste, hvor du siger, at I bliver kede af at høre hende tale sådan, der tror jeg mere, jeg ville have slået på, hvor kede af det alle ville blive, hvis det skete... At fortælle, at I bliver kede af at hun siger det, ser jeg lidt som at fortælle hende at hun gør noget galt (Det kan man så diskutere om hun gør, men jeg tænker, at hun nok ikke er så modtagelig overfor at få det at vide der). På det tidspunkt tror jeg at hun er mere modtagelig for at få at vide, hvor kede af det, I ville blive, hvis det skete (hvilket jo er en slags "skjult" kærlighedserklæring = I vil rigtig gerne have at hun er der) Bare en tanke :)

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Det jeg egentlig mere hæfter mig ved, er at Jan kommer og brokker sig over, at blive vækket. Jeg tænker bare, at han kunne jo også have haft ansvar for at kigge på klokken og sørge for at I kom op i tide og for at det der legetøj blev fundet?

Det sidder jeg også og undrer mig meget over? Hvorfor er han ikke oppe, når I skal afsted?

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Hov mht det sidste, hvor du siger, at I bliver kede af at høre hende tale sådan, der tror jeg mere, jeg ville have slået på, hvor kede af det alle ville blive, hvis det skete... At fortælle, at I bliver kede af at hun siger det, ser jeg lidt som at fortælle hende at hun gør noget galt (Det kan man så diskutere om hun gør, men jeg tænker, at hun nok ikke er så modtagelig overfor at få det at vide der). På det tidspunkt tror jeg at hun er mere modtagelig for at få at vide, hvor kede af det, I ville blive, hvis det skete (hvilket jo er en slags "skjult" kærlighedserklæring = I vil rigtig gerne have at hun er der) Bare en tanke :)

Det gjorde jeg også :) sagde at mit allerværste mareridt var at miste hende (eller Lærke for den sags skyld) og blev totalt følelsesmæssigt.. ÆV

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

:kram Du kan vist selv se, hvor det kiksede, så jeg vil bare sige, at jeg tror, jeg kunne have lavet præcis samme "fejl" med at råbe af hende ;)

Det jeg egentlig mere hæfter mig ved, er at Jan kommer og brokker sig over, at blive vækket. Jeg tænker bare, at han kunne jo også have haft ansvar for at kigge på klokken og sørge for at I kom op i tide og for at det der legetøj blev fundet?

Det plejer at være sådan at både saras og mit vækkeur ringer kl 6, hvor jeg så går direkte ud på badeværelset for at gøre mig klar og Sara tager tøj på, på sit eget værelse, så jeg ved reelt ikke om Sara er stået op før hun enten kommer ud eller jeg går med og tjekker når jeg tager Lærke op.

Jan kom hjem i nat 0.30 så jeg undede ham at sove her fra morgenen af.. Men ja havde han været oppe havde han nok tilbudt at hente noget legetøj, men igen kan vi ikke finde noget som

Helst på saras værelse. ;) der roder i hendes kasser

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Det der også kan frustrere mig er at jeg gør så meget for at prøve at forbedre mig hele tiden og undgå en konflikt hvor hun nærmest søger den konstant. Det virker uretfærdigt at jeg arbejder så hårdt for en god stemning konstant og hun bare er totalt ligeglad når det ikke går efter hendes hovedet..

Engang imellem (meget sjældent) kan jeg godt mærke at hun gør sit for at undgå at blive sur, men i morges var desværre ikke et af dem..

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Hun er 10 år. Jeg tror et eller andet sted det ligger i jobbeskrivelsen af at være 10 år ;)

Desværre ;)

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Vil bare give dig :kram - du er en GOD mor!!!

Prøv at vende dit fokus til positive, det er jo ikke forgæves! Hvis du for et år siden så jeres hverdag som den er i dag, kan du helt sikkert se at der ER sket forbedringer! Det sker jo bare ikke på en uge, det er en LANGSOM process men klap lige dig selv (og Sara) på skulderen for at det faktisk GÅR bedre.

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Jeg tror Sara har brug for at få at vide at I elsker hende og det ville være forfærdeligt hvis noget skete med hende. At I ville blive utroligt kede af det, og derfor gør det jer ked af det når hun siger ting om at hun er ligeglad med sig selv - for det er I ikke! Det ved hun sikkert og I siger det sikkert, men det lyder lidt som opførsel hvor hun forsøger at blive bekræftet i at I (du) IKKE elsker hende, så jeg tænker at hun er usikker på sig selv.

 

Jeg er også hende som får spat af min unge og kommer til at råbe højt en gang i mellem, især når jeg syns hun er pisse utaknemmelig, når jeg har gjort alt muligt for hende og hun så laver ballade over en lille åndssvag ting som hun dybest set selv er skyld i, den situation med legetøjet kunne fuldstændig være foregået her i huset. Det lyder som om du håndterede det helt fantastisk bagefter, og det er smadder hårdt og opslidende stå model til det her. Men som sagt, jeg tror virkelig hun har brug for at mærke at I elsker hende, og som JustMe skriver, så er der meget i hendes opførsel som bare hører med til at ha den alder.

 

Det kan godt være jeg har spurgt før, men er der ikke noget som Sara kan lave alene sammen med sin far, som de begge ville syns var sjovt og hvor de kunne få nogle gode oplevelser sammen? Jeg tror Sara rigtig godt kunne bruge noget positiv opmærksomhed fra ham. Og at det vil kunne mærkes i jeres hverdag med hende.

:kram

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Det ser nu endelig ud til at en lang træls periode er over. Den sluttede med en sidste tur i Lørdags;

 

Vi havde Jans søster, hendes børn og hans mor over på aftensmad efter at de havde passet ungerne hele dagen mens vi var ude og købe julegaver. Sara sad og spillede PS3 med sin fætter, og blev til sidst så hidsig over at tabe (hun deler hendes far hang til at være en meget dårlig taber). Jeg bad hende stille og roligt om lige at ligge controlleren i 5 minutter mens hun lige slappede lidt af. Hun beholdte controlleren mens hun bare stirrede surt i luften, med kommentare som at nu var der gået 5 minutter og hvorfor. Hun var meget sur, og da jeg endelig fik hende til at ligge controlleren fra sig sparkede hun til den så den kurede hen af gulvet mens hun bandede. Derefter kom hun på en stol så hun lige kunne geare lidt ned igen. Mens hun gjorde det tog vores gæster hjem.

 

Der gik ikke ret lang tid så kom hun tilbage med stolen at hun var gearet ned igen - om hun så måtte få en smiley?

 

(vi har indført et smiley system, hun får et klistermærke (i øjeblikket er det smileyer) når hun har været ekstraordinær sød, og som jeg forklarede hende var det feks når hun var ved at blive sur, men fik stoppet sig selv og derefter fik gjort det hun var blevet bedt om, og sidenhen får hun også en når hun har været sød en hel dag og gjort alt uden brok)

 

Jeg så lidt underlig i hovedet og forklarede hende stille og roligt at det kunne hun jo ikke, det var kun i ovenstående tilfælde. Så blev Sara sur igen med et knibs, og gik igang med at sparke/slå til ting igen <.< suk.!

 

Hun havde åbenbart misforstået mig, at man også fik smileyer når man blev hurtig glad igen, hvor jeg forklarede hende at jeg synes det var super godt at hun så hurtigt kunne blive glad igen, men for det første hvis hun blev så hidsig så hurtig igen bare fordi hun ikke fik sin vilje var hun jo ikke for alvor glad igen, og for det andet gav det jo ikke mening at man skulle have smileyer når man havde været sur og sparket/slået til ting.

 

Uanset hvordan vi prøvede at tale hende ned, forklarer og argumentere nåede vi ikke ind til hende, og hun gik i seng hammer sur og ked af det :/

 

 

 

MEN siden har der ikke været nogen konflikter, OVERHOVEDET.! Hun små brokkede sig lidt over at hun skulle tømme opvasker Mandag eftermiddag, men det holdt enlig hurtig igen da hun fik at vide at hun fik en smiley hvis hun klarede hele dagen uden at blive sur. Hun har faktisk fået en smiley hver dag, og det har været en fornøjelse, og jeg tror også selv at hun godt kan se at det er meget rarere at have en dag der er sådan, for selv om hun bliver sur skal hun jo gøre tingene hun bliver bedt om alligevel. Det og så får hun lov til langt flere ting fordi jeg nu synes dels at have overskuddet til at give hende lov, dels fordi jeg synes hun har fortjent det, og det kan hun heldigvis også selv se fordelene i :)

 

Vi har fået en god rutine. Med det samme vi kommer hjem går hun igang med at lave lektier og tømme opvasker (som typisk har kørt mens vi har været afsted) og derefter har hun sådan set fri resten af dagen til hvad hun har lyst til. I dag tømte hun fra morgenen af så hun havde tid til at lave mad når vi kom hjem (det vil hun også rigtig gerne hjælpe med i tiden).

 

SÅ jeg klager bestemt ikke!

 

I hvert fald ikke udover at jeg selv lider under voldsomme hoste anfald hvor jeg ikke kan trække vejret eller tale, samt at jeg har mistet stemmen :( Ret irriterende!

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Log ind for at besvare

Folk bliver vildt glade for svar!

Ikke medlem endnu?

Opret dig gerne. Det er gratis og tager 10 sekunder.


OPRET NY GRATIS MEDLEMSPROFIL

Allerede medlem?

Du kan med fordel logge ind.


LOG IND HER