"J og D" er indlagt på fødegangen !! 33+0 og indlagt igen !

[MLM]

Tanker og håb om det bedste for dig og jeres barn

[My-Moren]

Krydser fingre!!! Sikke en oplevelse!! Håber at lillepigen bliver derinde bare lidt endnu :)

[Guest NinjaMama]

Tusind tak allesammen! :kram2

Krydser fingre for dig :kram Har selv en pige født i uge 29, så kan godt sætte mig lidt ind i dine tanker (som jeg dog ikke nåede at have før det var for sent)

Håber hun får lidt mere tid. Hver dag tæller til hendes fordel, og det er super godt, at hun har nået at få de 2 gange lungemodner- det betyder rigtig meget HVIS hun skulle komme i nærmeste fremtid.

Håber det bedste :kram2

jeg håber virkelig også at hun bliver derinde - hvis bare hun kan blive til uge 32-34 så vil det være så godt til hende!! og hvis hun kan blive længere end det, så vil det være endnu bedre :gravid

[esm84]

puha en omgang i allerede har været igennem, og sikke et chok det hele må have været. jeg ønsker jer alt mulig held og lykke og håber lillepigen når et par uger mere i mors mave inden hun melder sin ankomst.

Mange tanker herfra

Elisabeth

[Mor til de skønne]

Krydser for at hun bliver derinde så længe som muligt :kram

[Guest]

sender mange tanker

[Fru-Nielsen]

Det er da noget værre noget :( :kram2

[Carcassonne]

Jeg høre godt nok ikke til herinde, men hvordan går det på sygehuset?

Bliver ved med at tænke på det.

[Guest]

Jeg høre godt nok ikke til herinde, men hvordan går det på sygehuset?

Bliver ved med at tænke på det.

Indtil videre så er lillepigen fortsat i maven. Men Janni begyndte igen at få ondt i maven / veer og sammentrækninger efter de havde fjernet det vehæmmende drop. Så desværre kan det stadig tyde på en fødsel fortsat er under opsejling. Hun får nu stikpiller for at holde fødslen tilbage, men de vil ikke gøre mere ellers for at stoppe en fødsel... De skulle se neurologisk afdeling i dag eller imorgen for at se hvad der evt venter dem. Hendes mælk er også begyndt at løbe i stride strømme... :( men skal nok opdatere jer hvis der sker mere, jeg ved ikke hvorvidt Janni selv kan komme til det...

[Guest NinjaMama]

Vi fik lov at komme hjem i går, og det er helt fantastisk!! :balloon

I går formiddags var jeg til scanning, og det var den rareste læge og jordmoder der stod for det! de gav sig rigtig god til til at forklare mig og dennis det hele, og de tegnede flere tegninger for at vise præcis hvad der var problemet og hvordan det hele reagerer når der sker forskellige ting :rolleyes

Men scanningen vidste ikke de store ændringer, min livmoder hals havde gendannet sig en smule, så den nu er 1,7 cm lang, men da de lavede en "falsk ve" ved at presse på en bestemt måde på maven, forkortede livmoderhalsen sig igen en smule og livmodermunden åbnede sig lidt.. :klap

men lægen vurderede at jeg lige så godt kunne ligge i sengen herhjemme, som jeg kunne ligge derovre.. men jeg må kun rejse mig for at gå på toilet og for at gå i bad, ellers står den på 100% ro.. -_-

bagefter fik vi lov at besøge neonatal afdelingen, og hold op hvor er vi glade for at vi kom derned og kigge! der var en overlæge, en sygeplejerske og en jordmoder som gennemgik hele forløbet med hvad der ville ske hvis baby kom nu.. de fortalte og viste fra start til slut, hvad der ville ske når baby blev født, hvilke ledninger hun skulle tilsluttes, hvordan sonden vil sidde osv.. det var virkelig så godt og vi fik en masse tanker sat på plads og de beroligede os rigtig meget :rolleyes og bagefter fik vi lov at komme ind og se en lille bitte mini pige, der var født 28+2 og vejede 1100 gram.. hun var så lille, fin og helt perfekt :wub jeg kunne slet ikke se mig mæt på hende, og selvom hun var lille bitte, så lignede hun en rigtig baby... det var helt fantastisk at få lov til at se hende, og få en ide om hvordan baby vil se ud hvis hun kom nu...

De kunne også fortælle, at selv hvis baby skulle komme nu så er hun allerede godt forberedt.. det at jeg fik veer og jeg blev sprøjtet med lungemodner har sat en stressreaktion igang hos baby, som gør at hun nu udvikler sig hurtigere og forbereder sig på at skulle ud, og de sagde at der er stor forskel på babyer der kommer meget pludseligt og så de babyer der har været sådan et forløb igennem..

men udover det, så hersker der virkelig kaos i mine tanker.. mine følelser er all over the place! det ene øjeblik tænker jeg at det hele nok skal gå, og at selv hvis baby kom nu så skulle vi nok klare det.. det næste øjeblik tudbrøler jeg, og har bare lyst til at grave mig selv ned et sted, og overlade graviditet og baby til en anden :( jeg har flere gange tænkt at jeg slet ikke har lyst til at skulle være mor alligevel, at jeg ville ønske vi aldrig havde begyndt på det her og jeg har så meget lyst til bare at stikke af fra det hele.. inden vi tog hjem fra sygehuset snakkede jeg med en jordmoder om alle de tanker jeg har, for jeg er så flov over at føle sådan her.. for 5 dage siden nød jeg at være gravid, og glædede mig til februar når baby skal komme.. og nu har jeg pludselig slet ikke lyst til at være med til det her mere! men jordmoderen sagde at det er helt normalt at reagere sådan her.. at jeg har fået et kæmpe chok og er blevet sindssygt bange og derfor helt naturligt trækker mig fra situationen.. og så sagde hun at jeg på en måde har "mistet" resten af min graviditet.. at uanset om baby kommer om en uge eller om 2 måneder, så bliver den sidste del af graviditeten ikke som jeg havde troet, og åbenbart er der en hel sorgprocess man skal igennem når man pludselig står i en situation som den her :unsure

men heldigvis hjalp det at få snakket med en fagperson om mine følelser, og at hun kunne sige at jeg altså ikke er forkert på den med mine følelser..

det hjælper også lidt at vide at jeg ikke kunne have gjort noget som helst anderledes for at det her ikke skulle være sket.. at det simpelthen bare er en masse uheldige faktorer der lige indtræffer på samme tidspunkt..

men alligevel har jeg bare lyst til at råbe en masse bandeord ud over hele den her møg situation.. hvorfor kan min krop ikke bare opføre sig ordentligt! :klap :huug

[Mommy]

Åhh et kæmpe stort kram til dig.... :kiss

Jeg har først læst tråden nu og også din sidste update og hvor kan jeg bare nikke genkendende til ALT hvad du skriver i dit indlæg. Både bekymringer og tanker. Det er sådan en frygtelig situation at stå i og man ved ikke om man skal græde eller glæde sig og om der sker noget idag, imorgen eller om 2 måneder.... det er frygteligt.

Jeg står selv i en situation næsten som dig, men jeg har heldigvis ikke oplevet helt så kraftig blødning og har heller ikke haft veer, men jeg har selv blødt en hel del og har været indlagt 2 gange med blødning nu, har fået lungemodner og været oppe og se neonatal afdelingen. Snakket med læger, jordemødre, blevet scannet, fået kørt CTG og fået lavet GU undersøgelse i et væk....! Ja hele molevitten som du også har været igennem og er nu hjemme i sofaen hvor jeg skal sidde og holde mig i ro i 7 uger endnu.... i bedste fald.

Jeg har været hele følelses registret igennem og med 2 tidligere graviditeter der bare er gået strygende og ja 2 skønne drenge som man også gerne vil være mor for og som er frygtelig at være væk fra når jeg er indlagt, så synes jeg også bare hele situationen er helt uoverskuelig nogle dage. Men heldigvis er der også dage hvor jeg nu kan tænke "puha så kom jeg alligevel så langt" og sætte et lille kryds ved endnu en milepæl. Min første blødning var da jeg var 28+3 og dengang troede de det var oppe over. Nu er jeg 32+6 idag og selvom dagene snegler sig afsted, så overlever man alligevel på en eller anden måde og nu er der gået over 4 uger for mig. Der har så været en enkelt gang ind imellem med blødning hvor de igen troede at nu var det nu, men igen trodsede jeg alle odds og kom hjem fra sygehuset et ar dage efter.

Jeg ved ikke om det overhovedet er til nogen trøst at jeg skriver, men du skal bare vide at du ikke er alene og at det som jordemoderen siger med at dine tanker er helt normale, det er altså ikke noget hun finder på.... jeg har de samme tanker og jeg mødte flere på sygehuset som havde det ligesådan.

Har du lyst til at lette dit hjerte eller spørge om noget er du velkommen til at skrive en PB til mig :)

Kram fra Malene

[Frøen]

Vi fik lov at komme hjem i går, og det er helt fantastisk!! :balloon

I går formiddags var jeg til scanning, og det var den rareste læge og jordmoder der stod for det! de gav sig rigtig god til til at forklare mig og dennis det hele, og de tegnede flere tegninger for at vise præcis hvad der var problemet og hvordan det hele reagerer når der sker forskellige ting :rolleyes

Men scanningen vidste ikke de store ændringer, min livmoder hals havde gendannet sig en smule, så den nu er 1,7 cm lang, men da de lavede en "falsk ve" ved at presse på en bestemt måde på maven, forkortede livmoderhalsen sig igen en smule og livmodermunden åbnede sig lidt.. :klap

men lægen vurderede at jeg lige så godt kunne ligge i sengen herhjemme, som jeg kunne ligge derovre.. men jeg må kun rejse mig for at gå på toilet og for at gå i bad, ellers står den på 100% ro.. -_-

bagefter fik vi lov at besøge neonatal afdelingen, og hold op hvor er vi glade for at vi kom derned og kigge! der var en overlæge, en sygeplejerske og en jordmoder som gennemgik hele forløbet med hvad der ville ske hvis baby kom nu.. de fortalte og viste fra start til slut, hvad der ville ske når baby blev født, hvilke ledninger hun skulle tilsluttes, hvordan sonden vil sidde osv.. det var virkelig så godt og vi fik en masse tanker sat på plads og de beroligede os rigtig meget :rolleyes og bagefter fik vi lov at komme ind og se en lille bitte mini pige, der var født 28+2 og vejede 1100 gram.. hun var så lille, fin og helt perfekt :wub jeg kunne slet ikke se mig mæt på hende, og selvom hun var lille bitte, så lignede hun en rigtig baby... det var helt fantastisk at få lov til at se hende, og få en ide om hvordan baby vil se ud hvis hun kom nu...

De kunne også fortælle, at selv hvis baby skulle komme nu så er hun allerede godt forberedt.. det at jeg fik veer og jeg blev sprøjtet med lungemodner har sat en stressreaktion igang hos baby, som gør at hun nu udvikler sig hurtigere og forbereder sig på at skulle ud, og de sagde at der er stor forskel på babyer der kommer meget pludseligt og så de babyer der har været sådan et forløb igennem..

men udover det, så hersker der virkelig kaos i mine tanker.. mine følelser er all over the place! det ene øjeblik tænker jeg at det hele nok skal gå, og at selv hvis baby kom nu så skulle vi nok klare det.. det næste øjeblik tudbrøler jeg, og har bare lyst til at grave mig selv ned et sted, og overlade graviditet og baby til en anden :( jeg har flere gange tænkt at jeg slet ikke har lyst til at skulle være mor alligevel, at jeg ville ønske vi aldrig havde begyndt på det her og jeg har så meget lyst til bare at stikke af fra det hele.. inden vi tog hjem fra sygehuset snakkede jeg med en jordmoder om alle de tanker jeg har, for jeg er så flov over at føle sådan her.. for 5 dage siden nød jeg at være gravid, og glædede mig til februar når baby skal komme.. og nu har jeg pludselig slet ikke lyst til at være med til det her mere! men jordmoderen sagde at det er helt normalt at reagere sådan her.. at jeg har fået et kæmpe chok og er blevet sindssygt bange og derfor helt naturligt trækker mig fra situationen.. og så sagde hun at jeg på en måde har "mistet" resten af min graviditet.. at uanset om baby kommer om en uge eller om 2 måneder, så bliver den sidste del af graviditeten ikke som jeg havde troet, og åbenbart er der en hel sorgprocess man skal igennem når man pludselig står i en situation som den her :unsure

men heldigvis hjalp det at få snakket med en fagperson om mine følelser, og at hun kunne sige at jeg altså ikke er forkert på den med mine følelser..

det hjælper også lidt at vide at jeg ikke kunne have gjort noget som helst anderledes for at det her ikke skulle være sket.. at det simpelthen bare er en masse uheldige faktorer der lige indtræffer på samme tidspunkt..

men alligevel har jeg bare lyst til at råbe en masse bandeord ud over hele den her møg situation.. hvorfor kan min krop ikke bare opføre sig ordentligt! :klap :huug

Kaempe kram til dig har taenkt meget paa jer de sidste dage. Du gennemlever mit mareridt som jeg kun har droemt om/vaeret bange for men I staar I det "for real" kan kun alt for godt forstaa du har lyst til at stikke af fra det hele.

Her forloeber min graviditet helt normalt ( 7. 9. 13) men jeg kan alligevel godt have dage hvor jeg har lyst til at gemme mig for verden, saa at DU har det saadan kan jeg saa overordentligt godt forstaa. Hang in there jeg haaber paa nogle rolige uger med baby I maven.

[Guest NinjaMama]

Åhh et kæmpe stort kram til dig.... :kiss

Jeg har først læst tråden nu og også din sidste update og hvor kan jeg bare nikke genkendende til ALT hvad du skriver i dit indlæg. Både bekymringer og tanker. Det er sådan en frygtelig situation at stå i og man ved ikke om man skal græde eller glæde sig og om der sker noget idag, imorgen eller om 2 måneder.... det er frygteligt.

Jeg står selv i en situation næsten som dig, men jeg har heldigvis ikke oplevet helt så kraftig blødning og har heller ikke haft veer, men jeg har selv blødt en hel del og har været indlagt 2 gange med blødning nu, har fået lungemodner og været oppe og se neonatal afdelingen. Snakket med læger, jordemødre, blevet scannet, fået kørt CTG og fået lavet GU undersøgelse i et væk....! Ja hele molevitten som du også har været igennem og er nu hjemme i sofaen hvor jeg skal sidde og holde mig i ro i 7 uger endnu.... i bedste fald.

Jeg har været hele følelses registret igennem og med 2 tidligere graviditeter der bare er gået strygende og ja 2 skønne drenge som man også gerne vil være mor for og som er frygtelig at være væk fra når jeg er indlagt, så synes jeg også bare hele situationen er helt uoverskuelig nogle dage. Men heldigvis er der også dage hvor jeg nu kan tænke "puha så kom jeg alligevel så langt" og sætte et lille kryds ved endnu en milepæl. Min første blødning var da jeg var 28+3 og dengang troede de det var oppe over. Nu er jeg 32+6 idag og selvom dagene snegler sig afsted, så overlever man alligevel på en eller anden måde og nu er der gået over 4 uger for mig. Der har så været en enkelt gang ind imellem med blødning hvor de igen troede at nu var det nu, men igen trodsede jeg alle odds og kom hjem fra sygehuset et ar dage efter.

Jeg ved ikke om det overhovedet er til nogen trøst at jeg skriver, men du skal bare vide at du ikke er alene og at det som jordemoderen siger med at dine tanker er helt normale, det er altså ikke noget hun finder på.... jeg har de samme tanker og jeg mødte flere på sygehuset som havde det ligesådan.

Har du lyst til at lette dit hjerte eller spørge om noget er du velkommen til at skrive en PB til mig :)

Kram fra Malene

Tusind tak for dit svar :kram2

selvom jeg ikke ønsker det her for nogen, så er det alligevel rart at høre fra en der er i samme båd.. og du må have det endnu værre, når du i forvejen har to drenge som også har brug for deres mor....

jeg kan mærke at jeg VIRKELIG er gået i "redebygger-mode" nu.. ALT skal på plads! det er lidt ulogisk, for hvis hun kommer nu, går der alligevel lang tid før vi kan bruge tingene, men jeg kan mærke at det har kæmpe betydning for mig, at få de sidste ting på plads, så alt bare er klart.. det har måske også noget med mentalt forberedelse at gøre, jeg kan mærke at for hver ting der ryger i indkøbskurven på nettet, jo mere afklaret føler jeg mig.. har du det også sådan? :unsure

og ja, det er slet ikke en rar fornemmelse, at man ingen anelse har om hvornår det kan ske! man kan bare håbe på at det ikke bliver i dag, men man kan ikke gøre mere for at forhindre det end man allerede gør..

hvad får du tiden til at gå med? jeg er alt for rastløs og... fjern i det.. til at jeg kan koncentrere mig om noget i mere end 5-10 minutter af gangen.. det meste af tiden sidder jeg bare og tænker og stirrer op i loftet..

men jeg er virkelig glad for at du skrev :kiss jeg håber for os begge to, at vi kan beholde de små udbryderkonger derinde lidt endnu :goodluck

[Guest NinjaMama]

tak for dit svar, og for at du har tænkt på os :kram2

det her var også mit værste mareridt.. faktisk bogstaveligt talt, for jeg har flere gange drømt at lige netop det med blodet ville ske :blink

på en eller anden måde føler jeg lidt at jeg egentlig havde en fornemmelse af at der ville ske noget, ikke det her, men noget... den sidste måneds tid har jeg snakket rigtig meget om at jeg snart ville have de sidste ting på plads, i tilfælde af at jeg ikke selv ville kunne gøre det senere i graviditeten.. jeg har virkelig været en slavepisker overfor min kæreste, når han kom træt hjem fra arbejde, for at han skulle bygge vores puslebord(han har selv lavet den, og den er så fantastisk!!! :wub ), hænge hylder op osv... jeg har fået rigtig mange kommentarer, især fra mine svigerforældre, om at jeg var skør, for jeg havde laaaaang tid endnu osv.. men jeg har i et stykke tid haft følelsen af at jeg have travlt, og at tiden var ved at løbe ud for mig.. for halvanden uge siden vaskede jeg alt hendes tøj og stofbleerne osv, og alle møbler står klar, uroen er hængt op.. ja alt var faktisk næsten på plads, bortset fra de sidste ting vi manglede at købe som f.eks autostol og babyalarmer.. nu er jeg lykkelig for at jeg pressede sådan på for at få klaret de ting, for da jeg lå på sygehuset kredsede mine tanker hele tiden om de ting vi ikke havde fået købt endnu og de ting der ikke var klar.. det var en kæmpe stressfaktor for mig, at hvis hvis hun kom nu, så havde jeg ikke alle tingene.. det er slet ikke logisk at de ting betyder så meget for mig for baby ville jo slet ikke få brug for de ting før om lang tid, men rent mentalt så har det fyldt rigtig meget, og kæresten har egentlig haft det på samme måde..

heldigvis er min kæreste den bedste af slagsen :wub han er SÅ støttende og forstående omkring alle mine mærkelige tanker.. og jeg kan så tydeligt mærke at alt det der er sket, har sat en process i gang hos ham.. han er 100% indstillet på at lige nu, er det vigtigste at vi bliver mentalt forberedte på at vi skal være forældre, måske endda meget snart.. og han er så god til at berolige mig, og være min stærke støtte..

[Frøen]

tak for dit svar, og for at du har tænkt på os :kram2

det her var også mit værste mareridt.. faktisk bogstaveligt talt, for jeg har flere gange drømt at lige netop det med blodet ville ske :blink

på en eller anden måde føler jeg lidt at jeg egentlig havde en fornemmelse af at der ville ske noget, ikke det her, men noget... den sidste måneds tid har jeg snakket rigtig meget om at jeg snart ville have de sidste ting på plads, i tilfælde af at jeg ikke selv ville kunne gøre det senere i graviditeten.. jeg har virkelig været en slavepisker overfor min kæreste, når han kom træt hjem fra arbejde, for at han skulle bygge vores puslebord(han har selv lavet den, og den er så fantastisk!!! :wub ), hænge hylder op osv... jeg har fået rigtig mange kommentarer, især fra mine svigerforældre, om at jeg var skør, for jeg havde laaaaang tid endnu osv.. men jeg har i et stykke tid haft følelsen af at jeg have travlt, og at tiden var ved at løbe ud for mig.. for halvanden uge siden vaskede jeg alt hendes tøj og stofbleerne osv, og alle møbler står klar, uroen er hængt op.. ja alt var faktisk næsten på plads, bortset fra de sidste ting vi manglede at købe som f.eks autostol og babyalarmer.. nu er jeg lykkelig for at jeg pressede sådan på for at få klaret de ting, for da jeg lå på sygehuset kredsede mine tanker hele tiden om de ting vi ikke havde fået købt endnu og de ting der ikke var klar.. det var en kæmpe stressfaktor for mig, at hvis hvis hun kom nu, så havde jeg ikke alle tingene.. det er slet ikke logisk at de ting betyder så meget for mig for baby ville jo slet ikke få brug for de ting før om lang tid, men rent mentalt så har det fyldt rigtig meget, og kæresten har egentlig haft det på samme måde..

heldigvis er min kæreste den bedste af slagsen :wub han er SÅ støttende og forstående omkring alle mine mærkelige tanker.. og jeg kan så tydeligt mærke at alt det der er sket, har sat en process i gang hos ham.. han er 100% indstillet på at lige nu, er det vigtigste at vi bliver mentalt forberedte på at vi skal være forældre, måske endda meget snart.. og han er så god til at berolige mig, og være min stærke støtte..

Der gik lige jul I den saa har foerst set beskeden nu. Hvor er det godt at du har stoette det er virkelig vigtigt, jeg ved ikke hvad jeg ville have gjort uden min mand.

Det med redebyggeri og manglende koncentration sagde min jordemoder var helt normalt og jeg bare skulle lade det fylde og vaere vigtigt I stedet for at bekaempe.saa Sad to dage foer juleaften til kl et om natten og syede madras og dyne I haanden NU skulle det bare vaere faerdigt DET var vigtigt. (ogsaa selvom det jo ikke engang er sikkert han kommer til at bruge sengen I starten ja man blir nu lidt smaaskoer. Vi har ikke kunnet finde et puslebord vi begge kan lide og nu er jeg saa gaaet helt I modsatte groeft hvor det foer var det vigtigste I verden er jeg nu ligeglad hvis bare jeg snart finder mig en puslepude/madras saa maa det vaere fint. Gider ikke taenke baby ting mere?????

Jeg krydser fingre for der gaar saa lang tid som muligt endnu inden de kommer. God jul

[Mommy]

Puha hvordan mon det går hos dig? Jeg har bare haft en helt fantastisk jul og virkelig nydt at have manden hjemme og de to store drenge. Vi har hygget og slappet af og de har kunnet gå ud og lege med deres far, når jeg har hvilet lidt på sofaen. Jeg frygtede virkelig at gå i fødsel inden jul eller endnu værre: juleaften, så da klokken slog 24 julenat nærmest tudede jeg af glæde og jeg var så lykkelig endnu engang da vi skålede i børne champagne kl.24 nytårsnat.... nu bliver vores lille prinsesse (trods alle odds) alligevel en lille 2013 baby.

Jeg har rundet fulde 35 uger og om kun 13 dage er hun fuldbåren. Det er jo helt vildt at tænke på. Det havde jeg slet ikke turdet håbe på da jeg var indlagt i december måned.

Hvad jeg får tiden til at gå med?? Jamen det giver lidt sig selv, med to skønne krudtugler.... det er faktisk nogle gange sværere for mig at få den ro jeg burde have. Men så smider jeg mig på en madras på gulvet og leger med dem mens jeg ligger ned godt støttet af puder ;) Eller vi hygger med en film på sofaen. Nu er hverdagen ligeså stille ved at gå igang igen og jeg har dagene herhjemme for mig selv. Jeg prøver at få samlet tankerne med at gøre alt klar, men det er det faktisk også efterhånden ved at være. Og så nyder jeg at strikke lidt baby tøj - noget jeg lærte for et års tid siden. Det kan virkelig anbefales. Og mens man strikker kan man sagtens sidde og få styr på tankerne også. Det virker ihvertfald for mig.

Håber også alt går vel hos dig og at den lille stadig ligger trygt og godt i maven og tager godt på i vægt. Bliver du fulgt ekstra med vækst scanninger eller hos jordemoderen? Jeg går hos min jordemoder hver 14.dag for at kontrollere vægt og hjertelyd mm. Skal derind imorgen og jeg glæder mig!

[Guest NinjaMama]

Der gik lige jul I den saa har foerst set beskeden nu. Hvor er det godt at du har stoette det er virkelig vigtigt, jeg ved ikke hvad jeg ville have gjort uden min mand.

Det med redebyggeri og manglende koncentration sagde min jordemoder var helt normalt og jeg bare skulle lade det fylde og vaere vigtigt I stedet for at bekaempe.saa Sad to dage foer juleaften til kl et om natten og syede madras og dyne I haanden NU skulle det bare vaere faerdigt DET var vigtigt. (ogsaa selvom det jo ikke engang er sikkert han kommer til at bruge sengen I starten ja man blir nu lidt smaaskoer. Vi har ikke kunnet finde et puslebord vi begge kan lide og nu er jeg saa gaaet helt I modsatte groeft hvor det foer var det vigtigste I verden er jeg nu ligeglad hvis bare jeg snart finder mig en puslepude/madras saa maa det vaere fint. Gider ikke taenke baby ting mere?????

Jeg krydser fingre for der gaar saa lang tid som muligt endnu inden de kommer. God jul

jeg giver dig helt ret i det med at man bliver lidt småskør ^_^ det er ikke rigtig logisk hvorfor man får følelsen af at ALTING skal være på plads med det samme, for som du selv siger, så kommer babyerne nok ikke til at have brug for det lige i starten.. min kæreste blev sendt ned i babysam og købe autostol 2 dage efter vi var kommet hjem fra sygehuset, for det var lige det jeg havde behov for den dag.. hele dagen havde jeg stresset over manglende autostol, så klokken 5 minutter i lukketid måtte han ned og hente en, for at jeg kunne få ro.. :badgirl

men nu hvor der er styr på alle tingene og tasken til sygehuset er pakket, så har jeg fået meget mere ro i hovedet...

jeg håber at du havde en go jul og nytårsaften :)

[Guest NinjaMama]

Puha hvordan mon det går hos dig? Jeg har bare haft en helt fantastisk jul og virkelig nydt at have manden hjemme og de to store drenge. Vi har hygget og slappet af og de har kunnet gå ud og lege med deres far, når jeg har hvilet lidt på sofaen. Jeg frygtede virkelig at gå i fødsel inden jul eller endnu værre: juleaften, så da klokken slog 24 julenat nærmest tudede jeg af glæde og jeg var så lykkelig endnu engang da vi skålede i børne champagne kl.24 nytårsnat.... nu bliver vores lille prinsesse (trods alle odds) alligevel en lille 2013 baby.

Jeg har rundet fulde 35 uger og om kun 13 dage er hun fuldbåren. Det er jo helt vildt at tænke på. Det havde jeg slet ikke turdet håbe på da jeg var indlagt i december måned.

Hvad jeg får tiden til at gå med?? Jamen det giver lidt sig selv, med to skønne krudtugler.... det er faktisk nogle gange sværere for mig at få den ro jeg burde have. Men så smider jeg mig på en madras på gulvet og leger med dem mens jeg ligger ned godt støttet af puder ;) Eller vi hygger med en film på sofaen. Nu er hverdagen ligeså stille ved at gå igang igen og jeg har dagene herhjemme for mig selv. Jeg prøver at få samlet tankerne med at gøre alt klar, men det er det faktisk også efterhånden ved at være. Og så nyder jeg at strikke lidt baby tøj - noget jeg lærte for et års tid siden. Det kan virkelig anbefales. Og mens man strikker kan man sagtens sidde og få styr på tankerne også. Det virker ihvertfald for mig.

Håber også alt går vel hos dig og at den lille stadig ligger trygt og godt i maven og tager godt på i vægt. Bliver du fulgt ekstra med vækst scanninger eller hos jordemoderen? Jeg går hos min jordemoder hver 14.dag for at kontrollere vægt og hjertelyd mm. Skal derind imorgen og jeg glæder mig!

hvor er det godt, at høre, at i havde en go jul :)

jeg havde præcis den samme frygt som dig.. jeg var så bange for at baby ville komme juleaften eller nytårsaften, og det er en KÆMPE lettelse, at julen nu er overstået.. nytårsaften var faktisk værst, for dagen før havde jeg haft rigtig mange plukveer hele dagen, og om aftenen spidsede det til og i 40 minutter kunne jeg måle regelmæssige plukveer, som virkelig bed... heldigvis hjalp det at jeg gik i bad, og bagefter kom plukveerne kun meget spredte.. så da det blev nytårsaftens turde jeg knap nok bevæge mig, af frygt for at der skulle ske noget.. :unsure

det lyder til at du virkelig ser det positive i situationen - hvor er det dejligt at høre :) jeg har faktisk overvejet at få lært at strikke, men jeg ved bare ikke helt hvordan jeg lige skal gribe det an.. jeg har kigget på forskellige hjemmesider, hvor der er forklaringer til hvordan man gør og hvikle størrelse strikkepinde man skal bruge osv, men det er jo en hel videnskab :blink

men alt i alt, så går det faktisk fint her i det lille hjem.. jeg har fået meget mere ro i hovedet, og er blevet mere afklaret med at baby kan komme snart.. faktisk snakkede kæresten og jeg 1 januar om at nu hvor julen i det mindste er overstået og vi er nået i det rigtige årstal for hvornår vi skal være forældre, så er det ikke helt så afskrækkende længere..

og jeg bliver også fulgt tæt, både af lægerne på herning sygehus og af min egen jordemoder, og baby vokser heldigvis rigtig godt.. hun er vægtmæssigt en smule over kurven, og som lægerne siger, så vil hun jo også udvikle sig hurtigere og være længere fremme end hendes egentlige gestationsalder, pga lungemodneren.. det er virkelig rart at vide, at hvis hun kommer meget for tidligt, så er hun rigtig godt forberedt :gravid

og hvor er det stort at du snart er indenfor normal fødselsperiode!!! :glad :balloons det er en kæmpe milepæl jo! :D jeg krydser fingre for at det går godt hos jordmoderen i morgen, og at du får lov at nå til uge 37.. :)

[Mommy]

Dejligt du også stadig har baby trygt og godt inde i baby hulen. Vores situationer ligner bare så meget hinanden på mange måder. Jeg er virkelig også bare lettet over at vi nu skriver 2013.... det var en rigtig stor milepæl for mig. Og også da jeg rundede uge 34. Og nu er det allerede lidt over en uge siden. Pludselig går tiden stærkt, men det hænger nok også sammen med at man ikke er helt så nervepirrende nervøs mere. Jeg føler jeg har talt både dage, timer og minutter i det meste af december måned :blink

Det med at lære at strikke lærte jeg over you tube. Haha. Så der er håb forude for dig også. Jeg startede bare med et par strikkepinde jeg havde liggende og noget tilfældigt garn. Ikke noget der skulle blive til noget. Så lærte jeg at slå masker op og strikke frem og tilbage. Så jeg syntes det gik ok fandt jeg en opskrift på en lille baby vest som jeg gerne ville strikke til min yngste søn og så købte jeg jo garn og pinde ud fra opskriften. Det kan klart anbefales at du går i en garn butik og vælger garn som er helt præcist det som de har brugt i opskriften. Ellers kan det godt blive lidt tricky at finde ud af løbe længden på garnet osv.

Mit første projekt var nok liiiidt optimistisk med både snoninger hvor man bruger hjælpe pinde osv, men det blev til den fineste vest og hvor var jeg bare stolt da den var færdig :balloon :glad

Nu er har jeg efterhånden strikket adskillige trøjer til begge drengene, veste til den mindste og de sidste projekter har været til baby prinsessen, som skal have en fin lille kjole og en vest. Jeg strikker stort set kun i ren uld og gerne soft wash baby uld som er behandlet, så det kan vaskes på uld program i maskinen og som er lækker blødt uden at stikke det mindste. Og så er det jo også skønt at røre ved mens man strikker. Uld varmer dejligt, men kan også lede varmen væk, så man ikke bliver klam svedende. Skriv endelig hvis du skal have flere råd :) det giver den skønneste følelse inden i når man sidder med et færdigt projekt som man helt selv har lavet :)

[Frøen]

jeg giver dig helt ret i det med at man bliver lidt småskør ^_^ det er ikke rigtig logisk hvorfor man får følelsen af at ALTING skal være på plads med det samme, for som du selv siger, så kommer babyerne nok ikke til at have brug for det lige i starten.. min kæreste blev sendt ned i babysam og købe autostol 2 dage efter vi var kommet hjem fra sygehuset, for det var lige det jeg havde behov for den dag.. hele dagen havde jeg stresset over manglende autostol, så klokken 5 minutter i lukketid måtte han ned og hente en, for at jeg kunne få ro.. :badgirl

men nu hvor der er styr på alle tingene og tasken til sygehuset er pakket, så har jeg fået meget mere ro i hovedet...

jeg håber at du havde en go jul og nytårsaften :)

Jo tak, jeg stod for juleaften for foerste gang, det var lige lidt meget kunne jeg maerke bagefter men det gik rigtig godt, fik brev bagefter af min svigermor at det var den bedste jul I mange mange aar :) og fik uafhaengigt det samme at vide a manden der ellers hader jul saa kan kun vaere stolt og glad ogsaa selvom det saa kostede mig en forkoelelse og en hulens masse plukveer mellem jul og nytaar.

Jeg taenker autostolen kommer I hus her loerdag eller senest naeste uge hvis aegteskabet skal holde ;)

Og stort tillykke med at vaere kommet ind I 2013 MED baby I maven sammen med os andre :) jeg kan godt forstaa du (og mommy) er laettede. :)

[Frøen]

Dejligt du også stadig har baby trygt og godt inde i baby hulen. Vores situationer ligner bare så meget hinanden på mange måder. Jeg er virkelig også bare lettet over at vi nu skriver 2013.... det var en rigtig stor milepæl for mig. Og også da jeg rundede uge 34. Og nu er det allerede lidt over en uge siden. Pludselig går tiden stærkt, men det hænger nok også sammen med at man ikke er helt så nervepirrende nervøs mere. Jeg føler jeg har talt både dage, timer og minutter i det meste af december måned :blink

Det med at lære at strikke lærte jeg over you tube. Haha. Så der er håb forude for dig også. Jeg startede bare med et par strikkepinde jeg havde liggende og noget tilfældigt garn. Ikke noget der skulle blive til noget. Så lærte jeg at slå masker op og strikke frem og tilbage. Så jeg syntes det gik ok fandt jeg en opskrift på en lille baby vest som jeg gerne ville strikke til min yngste søn og så købte jeg jo garn og pinde ud fra opskriften. Det kan klart anbefales at du går i en garn butik og vælger garn som er helt præcist det som de har brugt i opskriften. Ellers kan det godt blive lidt tricky at finde ud af løbe længden på garnet osv.

Mit første projekt var nok liiiidt optimistisk med både snoninger hvor man bruger hjælpe pinde osv, men det blev til den fineste vest og hvor var jeg bare stolt da den var færdig :balloon :glad

Nu er har jeg efterhånden strikket adskillige trøjer til begge drengene, veste til den mindste og de sidste projekter har været til baby prinsessen, som skal have en fin lille kjole og en vest. Jeg strikker stort set kun i ren uld og gerne soft wash baby uld som er behandlet, så det kan vaskes på uld program i maskinen og som er lækker blødt uden at stikke det mindste. Og så er det jo også skønt at røre ved mens man strikker. Uld varmer dejligt, men kan også lede varmen væk, så man ikke bliver klam svedende. Skriv endelig hvis du skal have flere råd :) det giver den skønneste følelse inden i når man sidder med et færdigt projekt som man helt selv har lavet :)

Ogsaa tillykke til dig for at have klaret 2013 milepaelen jeg krydser fingrer for du ogsaa klarer den om nogle uger saa alt er som det skal vaere :)

[Guest]

Janni blev igår igen indlagt!

Hun har skrevet en ny tråd herinde i termins gruppen om det