Navnesnak

[Guest]

Ved du hvorfor du er døbt/navngivet som du er?

Og hvilke navne overvejer i til egne børn og hvorfor??

[Guest]

Jeg kan jo starte selv. Jeg blev døbt som 13 årig, fordi vi selv skulle bestemme, om vi ville være kristne eller ej. Dog krævede mine forældre, at vi gik til konfirmationsforberedelse minimum et halv år, så vi vidst, hvad vi enten sagde ja eller nej til.

Men alt det med navne og mig har lidt en sjov historie. Først så skulle mine forældre finde et navn til mig, hvilket var sværer end bare lige. Derfor valgte de, at trække lod om mit navn. Derfor havde de inviteret mine bedsteforældre ud, og alle skulle skrive et navn på en seddel og lægge i en skål, som der så skulle trækkes en seddel op fra, og hvad der stod på seddlen, skulle jeg hedde.

Alle forlod stuen for at ordne ting til kaffen ind udtrækningen af mit navn. Alle var væk bort set fra min 4 årige søster og mormor. De tog så alle sedlerne op, og skifede dem ud en en ny stak, hvorpå der stod Gitte. Derfor træk mine forældre en seddel med navnet Gitte, og derfor hedder jeg det.

Da jeg så blev døbt, kom præsten til at sige forkert, og sagde derfor jeg døber dig Helle... Så i princippet er jeg døbt Helle.

Vi har valgt, at vores kommende trold skal opkaldes efter min mormor, hvis det bliver en pige, og derfor kommer hun til at hedde Margit. Fordi min mormor betød verden for mig.

Bliver det en dreng, så er kravet, at barnet får min farfars navn til mellemnavn, fordi han også bare betød rigtig meget for mig.

[AnneDam]

Jeg hedder Anne-Mette.

Mette kommer af at min mor havde en veninde som barn/ung der hed Metha, men min mor har altid kaldt hende Mette, derfor skulle jeg hedde Mette. Min far bestemt at jeg skulle have dobbeltnavn som flere af mine søskende og derfor blev det til Anne-Mette, da det var det eneste dobbeltnavn de kunne blive enige om.

Vi venter en pige til nytår og lige nu kalder vi hende Caroline, så må ikke det fortsætter når hun kommer ud. Hun skal hedde Kristine til mellemnavn, det hed begge vores farmødre til mellemnavn. Manden har altid været tæt knyttet til sin farmor, og savner hende meget, selvom det nu er 7 år siden hun døde, så han er glad for at kan vores pige skal opkaldes efter hende.

[Barbamama]

Åh, jeg synes din navnehistorie er så sød, Gitte. :)

For mig selv:

Jeg er vist døbt "fordi det gør man"... Agtigt... Mine forældre er ikke synderligt kristne, men jeg tror ikke de har overvejet andet end at jeg skulle døbes. Måske var det fordi de gerne ville have en (kirkelig) ceremoni ved navngivelsen?

Når vi får børn, vil jeg også gerne have at de skal døbes, vel af samme grund (eller mangel på samme) som at jeg selv blev det. :)

Mit navn har min storebror valgt. Da han fik at vide, at han skulle være storebror lavede han en sang, der lød noget a la "I kan ikke gætte, min søster skal hedde Mette". Og det synes mine forældre passede meget godt til Morten (altså min brors navn) og så blev det sådan. Og navnet Mette har han formodentlig valgt, fordi hans legestue hed Mette. :) (Og måske fordi det rimede på "Gætte" :rolleyes)

Når vi får børn har vi snakket om at navngive en pige efter en helt særlig person, men vi har dog valgt at holde tæt omkring navnet (har egentlig glemt hvorfor :P).

Derudover har jeg fået overbevist manden om at Phillip er et pænt navn, og vi kan begge to godt lide Kristine også. :) Jeg er så også ved at overbevise manden om at Kjetil, Oskar, Evelyn og Eva er pæne navne, meeeeen den er ikke HELT i hus endnu. :) Men er omvendt heller ikke selv sådan fastlagt på nogle bestemte navne endnu :) Jeg er også blevet ret vild med Kalista, men det tror jeg ikke jeg får manden med på :P Synes ellers det kunne være fint med en Kjetil, en Kristine og en Kalista. :7himmel

[MissingLink]

Hvor er du sød Mette :D :kiss

Tænk allerede at have 3 navne klar- det kunne vi andre have lært noget af :D

[Barbamama]

Hvor er du sød Mette :D :kiss

Tænk allerede at have 3 navne klar- det kunne vi andre have lært noget af :D

Hehe, det skifter dog en del, hvad der er yndlingsnavnene... :rolleyes Men Kristine har holdt ved længe... Og også Phillip, selvom jeg nok bedre kan lide Kjetil. :)

[Hilde]

Jeg hedder Hilde-Kristin... Hilde efter min tyske mormor, og Kristin efter min norske farmor, der hed Kristina.

[tsecret]

Mine forældre havde et navn planlagt til mig, men ombestemte sig da jeg kom ud. Da de gennemgik mulige navne, sagde min storebror pludselig at dét skal det være. Så det blev det ;)

Vi har forskellige navne vi overvejer og har ikke lagt os fast på noget som helst endnu. Vi forsøger at tænke lidt længere frem, så vi ikke ender med et navn til den første, som slet ikke passer sammen med andre navne ;) Og et af de store spørgsmål er om det skal være "arvenavne" eller ej. Jeg har lyst til at opkalde efter mine bedsteforældre, men synes der skal være en balance, men ingen af os kan lide mandens bedsteforældres navne, såeh..

Nogen gange er det vist godt det er lang tid til vi står med en bette en ;)

[Guest]

angående dåb, så har jeg jo i en anden tråd fortalt, at vores barn skal døbes, og det af flere årsager.

1: fordi vi er kristne og tror på gud og det kristne budskab

2: fordi jeg ikke selv blev døbt som lille, da min far er ateist. Og jeg husker godt, hvordan det var selv at skulle vælge og at skulle døbes som teenager, og det var altså ikke sjovt. Men til min kusines barnedåb, hvor jeg vel var omkring 10-11 år sagde jeg allerede der, at jeg skulle døbes og konfirmeres

[Fru-Nielsen]

Jeg er døbt Charite (udtales Sjarit), og det er det egentlig også en god portion historie bag. :)

Begge mine (store) søskende starter også med Ch, så det var først og fremmest en krav at min navn også skulle. Dernæst skulle det være noget anderledes og specielt, og betydningen af navnet var vigtigt for dem. Det stod til sidst mellem Charity og Charite, og valget faldt på Charite, da betydningen passede bedst på det menneske de ønskede at sætte i verden. Charite stammer fra græsk mytologi - Chariterne eller de tre gratier (the three graces), som de er kendt som på latin. Chariterne var Zeus' døtre og er derfor "semi-guder". De er tre smukke kvinder, som, i følge mine forældre, står for skønhed, ynde og fest. Alt efter kilden er der dog lidt forskel på hvad Chariterne er guder for. Frugbarhed og omsorg er også ord der ofte kobles på Chariterne.

Jeg er utrolig glad for mine forældres valg af navn. Som barn var det mindre fedt altid at skulle stave det og rette på folk, men det vænner man sig til ;) Ofte er jeg også ude for at folk tror jeg er udenlandsk, men jeg er altså pæredansk.

Som bunus kan jeg fortælle at min storebror hedder Christoffer (den der klart er sluppet mest normalt fra mine forældres Ch-fetish) og min storesøster hedder Chelina - et navn som mine forældre i sin tid fik i navnebogen. Navnet er min fars "opfindelse" og afspejler hans røde, flippede tendenser, da han har fået sin inspiration fra Che Guevara og Vladimir Lenin. :rolleyes

Til vores egne børn overvejer Erica og William - to navne vi begge kan lide. Allan er også rigtig glad for Valdemar - her har jeg dog nedlagt veto. Og jeg er så ret alene om Lucas og Mia. Men jeg tror nu vi har rigtig gode muligheder for at blive enig, og ellers er Allan velkommen til at give efter for mig. :whistling

[Jane Doe]

Jeg hedder Pia, og så vidt jeg har forstået på mine forældre, så blev mit navn også valgt ved lodtrækning :rolleyes Faktisk har jeg også et mellemnavn, så de har rigtig hygget sig og trukket to navne, haha!

Min søn hedder Xander - Mandens farfar hed Sander, så det navn ville han gerne videregive, og den har jeg været med på altid. At det så endte med at blive stavet med X, var fordi vi så filmen XXX med Vin Diesel, og i den rolle hedder han Xander... Det syntes vi bare var lidt sejt ;)

Vi er nu i gang med babyprojekt 2, og vi har ikke snakket videre seriøst om navne, fordi jeg gerne lige skal blive gravid først :P Men vi har da nogle muligheder... Har indtil videre snakket om Elina (min mormors mellemnavn) og Charisma - Drengenavne er vi lidt mere fortabte med, men vi har da snakket lidt om William :)

[LouiseMalou]

Min mor ville gerne have at jeg skulle hedde Cocolina! fordi hun ville være sikker på at jeg ikke kom til at hedde noget alle andre hed. Men det ville præsten (heldigvis) ikke døbe mig og det er jeg faktisk ret glad for :whistling

I stedet foreslog min far så Louise, det kendte de ingen der hed. Da jeg så startede i skole var der hele 5 Louise'r i min klasse :lolhit

[Morpige]

Jeg er døbt fordi mine forældre er kristne. Min mor er dog Grundtvigianer. De var enige om at Pernille var det smukkeste navn de kendte.

Jeg har en søn der hedder Alexander. Navnet har han fået fordi at det var utroligt at han var så stærk at han blev i min mave. Derfor blev han opkaldt efter Alexander den store - men samtidig også fordi vi synes det er et flot og langt navn. Vi kan bedst lide lange navne.

Min hund hedder Mille, fordi den havde og har sådan et mildt temperament.

Får vi flere børn, så er vi i tvivl om hvad de skal hedde. Men de skal have et navn som ikke er i familien i forvejen. Det skal være forholdsvis langt, altså på over 5 bogstaver og jeg vil meget gerne have et naturligt bogstav i, som er X Z eller W. Men jeg kan ikke lide navnet Maxmillian og William er heller ikke en favorit. En pige skal nok hedder noget Anna et eller andet. Det hedder min mor godt nok, men jeg kan godt lide den start. Måske Anna Sofia eller Anna Lise eller noget

[Mama Lou]

Jeg hedder Louise, det var min far som primært ville have dette navn; vist nok pga. noget med en lille pige der hed Louise, som var blevet bortført (jeg kan faktisk ikke huske den eksakte historie) :whistling Andre navne de havde i spil var Sussi og Rikke; dog nægtede min oldemor, at hendes oldebarn skulle have samme navn som en hund, så Sussi røg hurtigt ud til højre. Når valget skulle stå imellem Rikke og Louise, så er det vist hip-som-hap, for Louise er i top 5 på navnelisterne fra 1979-1985, og der var i forvejen flere der hed Rikke på min årgang i skolen.. Så :rolleyes

[Caramia]

Mig

Jeg er døbt Mia og det er jeg fordi mine forældre mødte den sødeste lille pige der hed Mia imens min mor var gravid. :)

Det navn var ret usædvanligt og de forelskede sig straks i det. Indtil da skulle jeg have heddet Sara.

Min kæreste

Min kæreste er døbt Michael.

Han er opkaldt efter sin fars bedste ven, der kørte sig ihjel på en motorcykel da han var 18 år gammel.

1. barn

Vores datter er døbt Christina.

Christina var det navn vi begge to bedst kunne lide ud af de navne vi havde på listen og så kunne det udtales ens på både dansk og svensk. Vi bor i Sverige så det var et ret stort krav at det ikke lød alt for forskelligt alt efter hvilket sprog man udtalte det på.

Vores navneliste var: Christina, Sara, Ida, Isabella, Victoria.

2. barn

Angående navnet til Lillebror har vi ikke helt besluttet os endnu.

Umiddelbart var kravene til hans navn det samme som da vi skulle finde Christinas navn. Det skal kunne udtales ens på både dansk og svensk.

Vores navneliste: Oscar, Oliver, Simon, Casper, Jonas, Alexander, William

Det bliver spændende at se hvilket navn han ender med at få. :)

Lige for tiden er de 2 favoritnavne til Lillebror:

Oscar & Oliver :wub

[Guest Sesa]

Jeg blev døbt af to grunde, dels for min fars forældres skyld da de er/var meget kristne og dels fordi mine forældre ville spare os, min bror og jeg, for eventuelt at skulle døbes hvis vi ville konfirmeres. Jeg er døbt Theresa, det var det eneste navn mine forældre kunne blive enige om.

Mine egne børn skal ikke døbes, det ville være hyklerisk, da hverken manden eller jeg er medlem af folkekirken.

Nu er jeg jo ikke gravid endnu, så navnene har masser af tid til at nå at ændre sig ;) men vi er begge enige om, at Dante ville være et superflot navn hvis vi får en søn :) pigenavne har vi ikke været så meget omkring. Jeg kan godt lide navnet Matilda, men det kan manden desværre ikke. Men der er jo også masser af tid til at komme på noget :)

[MforMor]

Jeg synes, at denne her tråd er sjov, så skal den ikke lige op igen?

Jeg er ikke døbt som lille, men valgte det selv, da jeg blev teeenager. Årsagen er , at min mormor var gift med en præst, da min storebror blev født. Han var dog ikke en særlig god mand, så mine forældre ville ikke lægge barn til. De blev skilt, før jeg kom til, men på det tidspunkt syntes mine forældre så ikke, at de ville have min bror gift. Og så aftalte de, at vi så selv måtte vælge senere.

Jeg hedder Marie, og det var faktisk også min storebror, som fandt på det. Han gik og kaldte min mors mave for "Maria", men mine forældre blev så enige om Marie, da min oldemor hed det. Min storebror hedder Johan og er opkaldt efter en anden oldemor ved navn Johanne. Da jeg så endelig blev født,var min storebror 3 år og MEGET stolt. Så hver gang der kom besøg udbrød han stolt "SE!! Jeg har fået en lillebror, og han skal hedde Marie" :lolhit Han har altså senere fundet ud af, at jeg er en lillesøster :)

[Pumpkins]

Jeg er døbt af tradition, der ligger ikke det store i det..

Da mine forældre fik mig, havde de ikke lagt sig fast på et navn - de ville vente og se hvad jeg lignede. Da jeg så blev født sagde min far "hun ligner en xxx". Da min onkel kom på besøg senere sagde han "jeg synes hun ligner en xxx" (det samme navn, dumme annonymitet), uden at have snakket sammen. Så var der jo ikke meget at diskutere. :rolleyes

Vores børn skal også døbes, ligeledes af traditon.

Vi er ikke så langt i navnesnakken endnu, men vi har snakket lidt om

William til en dreng (og så skal jeg lige have ham overtalt til Oliver, Emil og Elliot. Der kommer sikkert flere med tiden)

Ellen (min oldemor) Lilly (min mormor) eller Carla (min mands farmor) til en pige (af en eller anden grund er vi ret hooked på at det skal,være et familienavn til en pige. :biglove

[Ezri]

Hvor er det en hyggelig tråd.

Jeg blev ikke døbt som barn, da min mor er ateist. Jeg valgte dog selv at blive døbt som 13 årig, da jeg ville konfirmeres sammen med resten af min klasse. Jeg har sidenhen meldt mig ud af Folkekirken igen og vores kommende børn skal ikke døbes.

Jeg er opvokset hos min mor og min far har aldrig været en del af billedet. Jeg ved hvem han er, men da min mor blev gravid (lidt ved et uheld) var han ikke klar til det store ansvar det jo er at få et barn, og det respekterede min mor. Så da jeg blev født, hade hun sine to nærmeste veninder med. Den ene stod midt i at lave lagkage til sin mand da min mor ringede og sagde "DET ER NU!", så hun måtte smide alt hun havde i hænderne og tage ind på hospitalet. Nå, men da jeg blev født sagde den anden veninde "Hende der ligner en Nina" og det gav min mor hende ret i, så derfor kom jeg til at hedde Nina. Min mor var meget fast besluttet på at jeg skulle have fødselsdag d. 15. juli så da klokken nærmede sig 24 pressede hun til og jeg kom ud kl 23.45. Jeg synes det er sådan en sjov historie, og siger enormt meget om min mors jern vilje!

[Totterpigen]

jeg er opkaldt efter den jordemoder som hjalp med at få mig til verden, jeg skulle enlig have heddet sarah men mine forældre syntes ikke jeg lignede en sarah. de havde slet ikke overvejet rikke som jordemoderen hed men de syntes begge da jeg kom ud at jeg lignede en rikke så det blev det til.

hvis vi skulle have en pige så skulle hun hedde emilia eller taja, og til mellemnavn ville det blive agnes efter min mands farmor som betød rigtig meget for os begge. vi har snarkket børnenavne i mange år ja faktisk siden vi mødtes i 2001 så det var hvad vi kunne blive enige om :rolleyes

men nu venter vi jo en lille dreng så pige navne er ikke så aktuelt lige nu :loveshower

han skal hedde Elliot :loveshower i starten kunne vi ikkeblive enige om drengenavne, men da min mand var til det årlige juletræsfest var der en lille dreng som han syntes var så sød og han hed Elliot så derfor blev det til det :loveshower

[FruHøjlund]

Jeg er døbt af tradition.

I forhold til mit navn var mine forældre meget i tvivl. Min mor var sat til d. 15. juni (valdemars dag), så hvis jeg var blevet en dreng ville hun have haft at jeg skulle hedde Valdemar, og så mente min mormor så at hvis jeg blev født der og blev en pige skulle jeg da hedde Valdemine eller Hvalborg efter min oldemor.... Heldigvis blev jeg så ikke født den dag, og min mor nedlagde veto til de 2 navne. Mine storebror som dengang var 3 år konstaterede så at jeg skulle hedde Line, så det kom jeg til. Har skældt ham ud for det mange gange, for jeg har aldrig selv kunnet lide mit navn. <_<

Navne til vores børn har vi snakket om i mange år og indtil videre ligger det fast at hvis vi får en pige skal hun hedde Naya eller Elena, fordi det er navne vi begge synes er smukke, og så skal hun hedde Viktoria til mellemnavn opkaldt efter min morfar der hed Viktor. :loveshower

Får vi en dreng skal han hedde Storm Gabriel :loveshower

[Trine H]

Jeg hedder Trine, og det hedder jeg fordi mine forældre ikke rigtig kunne blive enige om hvad jeg skulle hedde. Min far spurgte så sin dengang 10-årige lillebror hvad pigerne i hans klasse hed. Han remsede samtlige navne op, og da han kom til navnet Trine, sagde min far: "Trine! Det er da meget pænt, det skal hun hedde!" :D

Så ikke rigtig nogen dybere mening der :rolleyes

Vores piger hedder Nanna og Iben. Vi ville gerne have nogle navne som var rimeligt "almindelige", og så skulle de helst ikke være af bibelsk oprindelse. Derudover er min mand lærer, og næsten uanset hvilket navn jeg har foreslået, så kender han altid en eller anden umulig unge med lige nøjagtig det navn. Så det var ikke helt nemt :P

Ingen af pigerne er døbt, fordi ingen af os er troende. :)