Babyprojekt som arbejdsløs

[Klitgaard1990]

Ok men sætter i så pengene på en seperat konto, og alt hvad i køber til jeres barn bliver trukket derfra?

Jeg syntes det er ok at pengene bliver brugt til husholdning og bliver medregnet i folks budget, sålænge barnet eller børnene ikke mangler noget. At man lover børnene noget og ikke holder, er jo en helt anden snak.

Skal lige høre om i bor i eget hus?

Eks. Da vi købt vores hus skulle vi have 17000 til forbrug i mdr efter alt var betalt og det havde vi kun på det tidspunkt hvis vi regnede bp ind i vores budget da jeg var på barsel og derved dp. Og jeg ved at der er rigtig mange de gør som os.

vi bor i lejlighed med en husleje på 7375 kr om måneden.. og nej, vi sætter dem ikke på en seperat konto.. vi hæver alle pengene og putter dem i vores pengeskab indtil der er noget hun mangler..

jeg siger bare vores mening om det.. og det er ikke for at træde nogle over tæerne.. ingen handler jo ens..

men sådan er vores familie bare bygget op.. og den mening har vi vel lov til at have uden nærmest at få revet hovedet af..

[MLM]

vi bor i lejlighed med en husleje på 7375 kr om måneden.. og nej, vi sætter dem ikke på en seperat konto.. vi hæver alle pengene og putter dem i vores pengeskab indtil der er noget hun mangler..

jeg siger bare vores mening om det.. og det er ikke for at træde nogle over tæerne.. ingen handler jo ens..

men sådan er vores familie bare bygget op.. og den mening har vi vel lov til at have uden nærmest at få revet hovedet af..

Din mening er ok og jeg river bestemt i hovederne af nogle men forsøger at se tingene i et bredere billede.

Men det er dig selv som bruger ord om nasser på sit barn.

Det er jo netop dig som ikke acceptere at folk bliver nødsaget til at gøre tingene anderledes.

Den er over and out fra min side :balloons

[MLM]

Hov

[MLM]

Det er rigtig dejligt at det fungerer for jer og det lyder som om i er meget bevidste om at have tid til familien og det er rigtig vigtigt.

Jeg er barn af 2 karrierer mennesker, min mor var direktør det meste af min barndom og min far var chef. De rejste rigtig meget og kom ofte sent hjem. De har altid forsøgt at jonglere familieliv og arbejdsliv og valgte at jeg skulle være enebarn netop for at have tid til mig (At der så kom en søster da jeg var 18 år var ikke planlagt, men gik heller ikke ud over mig :) )

Jeg havde tit en far i Belgien og en mor i Sverige/Norge, det hang kun sammen fordi min farmor og farfar tog rigtig meget over og jeg har tilbragt mange dage og nætter hos min farmor og farfar og alle mine venner kendte dem. Det gav mig noget andet, men jeg savnede mine forældre.

Jeg er først blevet bevidst om mit savn da jeg blev voksen, min far er idag blevet førtidspensionist da han er blind (Han er dog meget aktiv i frivilligt arbejde), men min mor arbejder stadig rigtig meget og hun trives rigtig godt med det og det dejligt.

Min barndom har dog gjort at jeg selv har truffet nogle helt andre valg. Jeg er blevet opdraget til at gøre karriere. Jeg er uddannet socialrådgiver og der har været en forventning om at jeg videreuddannede mig eller blev chef el lign.

Da jeg fik Sebastian blev jeg mere og mere bevidst om at det ikke er hvad jeg ønsker, jeg er så heller ikke spor glad for mit

arbejde, jeg trives når jeg er noget for min familie. Vi har derfor truffet det valg at flytte til Tyskland og jeg skal være hausfrau :-)(der er så også andre grunde til vores valg) Jeg har mulighed for at videre uddanne mig hvis lysten skulle komme. Min mand har lysten til at gøre karrierer og han er også den der tjener pengene her i familien.

At være hausfrau ville aldrig have været det rigtige valg for min mor, hun ville være gået helt amok, hun elsker sit arbejde og gør at hun trives og derved tives vores familie og det er rigtig vigtigt. Jeg har dog altid følt der skulle prioriteres mellem mig og arbejde og det er ikke altid mig der vandt. Når jeg rigtig har brug for det så stiller min mor op og jeg har et rigtig godt forhold til hende og min far så på den konto er vi ikke gået glip af noget, deres valg er bare ikke en mulighed for mig.

Jeg er også selv opvokset med en far som afbenede maks men har aldrig rigtig savnet ham, da jeg godt var klar over at han gjorde for min skyld så jeg kunne have mine heste, og kunne ide de stævner jeg ville.

Det er en dejlig beslutning i har taget jer, det er rigtig godt for jer. Man handler jo ud fra det man føler ville være bedst for sin familie

Og jeg vil lige sige tak for dine, ord jeg bare vant til at blive stemplet som en dårlig forældre fordi man også prioterere sig selv og sit arbejde :balloons og jeg har faktisk lige takket nej til en anden lederstillingens, selvom jeg havde vildt lyst. Men det kunne jeg ikke få til at hænge sammen

[MLM]

Det kan jeg med sikkerhed sige da børnene selv fortæller hvor meget de savner forældrene og bliver kede af det når mor eller far igen skal arbejde over. Jeg er selv barn af en far der ikke var ret meget hjemme og det var rigtig hårdt og jeg savnede ham meget.

Vi har/tager begge lange akademiske uddannelser, der gør os i stand til at arbejde 30 timer begge to og stadig ikke undvære noget økonomisk. Det er det perfekte senarie for os. Det er selvfølgelig dejligt at det fungerer for jer, men for mit vedkommende ville jeg ikke have det overskud som jeg får i en 30 timers stilling. Det betyder dog ikke at jeg ikke er karrieremennesker, men som forsker er det sjældent nødvendigt at arbejde mere end 37 timers og ofte kan man nøjes med mindre.

Så er det utrolig uopmærksomme forældre, men det kan godt fungere i nogle familier alligevel.

Men man gør jo hvad man finder bedst for ens egen familie

:balloons

[MLM]

Syntes lige vi skal tilbage til emnet :balloons

Sorry trådstarter :balloons

[finken]

Jeg har ikke forsøgt at stemple dig hvis du føler det må du undskylde, men jeg vil bare gerne være en smule overskudsagtig og det kan ikke lade sig gøre for mig i de der mega timemæssigt krævende stillinger. Samtidig har jeg oplevet hvor meget min mor savnede min far og det ønsker jeg ikke skal ske for mig.

[Banshee]

Sorry to say men det rammer mig meget at du skriver og mener at man ikke har tid og overskud til et barn fordi man arbejder meget.

Og det er jo lige så fordomsfuldt som hun siger at i ikke har råd.

Men enden af det, er vel at det drejer sig om at gøre hvad man føler for og hvad man kan stå inde for. Sålænge man føler sig stærk nok til at give barnet det som det har brug for. Er det fint for mig :balloons

Åh, fik måske formuleret det lidt forkert - det er ikke fordi jeg mener det, det var mere ment som et "comeback" overfor hende - for at give hende noget at tænke over eller hvad man skal sige..

At man arbejder meget, gør bestemt ikke en til en dårligere forældre :) Det gør heller ikke nødvendigvis en til en god ;) Men igen, synes jeg jo der er fordele og ulemper.. Tror da vi kan blive enige om at en arbejdsløs uden tvivl må have mere tid til sit barn, end en der arbejder 50 timer i ugen :) Men hvis man så ikke udnytter tiden ordentligt, er det jo et fedt...

[Guest Diden]

Egoistisk er ikke ordet, men smart er det heller ikke.

Dog i din situation vil jeg sige at når du har haft så mange problemer med at gennemføre en graviditet er der ingen der kan klantre jer for at gå i gang når i begge er klar (næsten) uanset situationen i står i..

Det ville jeg i al fald!

[Banshee]

Egoistisk er ikke ordet, men smart er det heller ikke.

Dog i din situation vil jeg sige at når du har haft så mange problemer med at gennemføre en graviditet er der ingen der kan klantre jer for at gå i gang når i begge er klar (næsten) uanset situationen i står i..

Det ville jeg i al fald!

Jeg kan da godt se at økonomisk er det da helt sikkert smartest at vente.

Men som du siger, så har jeg haft svært ved at "holde" på et barn et par gange, og det gør nok også at jeg tænker at hvis jeg går hjemme eller er i en hjernedød aktivering, så kan jeg slappe mere af, fordi jeg ved det er begrænset - når jeg arbejder kanjeg slet ikke slappe af endnu ;) Og slet ikke hvis jeg får et vikariat og skal ud og "vise min bedste side" hele tiden.

Har snakket meget med kæresten om det. Og han er enig med mig, i en del af det hele :) Vi har nu endelig lagt en plan for projekt baby :loveshower Som hedder at vi går i gang til november, da det så passer med han ikke er studerende mere hvis vi er så heldige at få en baby :)

[Fru-Nielsen]

Ihhhh hvor spændende!! :loveshower

[Banshee]

Ihhhh hvor spændende!! :loveshower

Ja, er spændt og bange.. Nervøs :)

Nu har jeg lige fået sendt min journal til min nye læge, da jeg skal have lavet nogle undersøgelser inden - pga min GBY har jeg en periode ikke spist så meget og i juni vidste jeg tegn på underernæring, så det skal der jo følges op på :)

Men det giver en et spark i den rigtige retning, at man har noget at se frem til :)

[Nitzen1987]

Dejligt at I er blevet enige om snart at starte babyprojekt... Der er jo kun et par måneder til...

[Lapooh]

Hvor er det dejligt for jer, at i er blevet enige om hvornår i starter BP :balloons

[Banshee]

Dejligt at I er blevet enige om snart at starte babyprojekt... Der er jo kun et par måneder til...

Hvor er det dejligt for jer, at i er blevet enige om hvornår i starter BP :balloons

Ja.. Bliver helt bange, fordi det er "snart".. :rolleyes Min søster har fået sat æg op, og hvor ville det være fedt at gå og være gravid samtidig.. :)

[Guest cupiditas]

Ps. Ved godt at det er lidt offtopic, men sagde hun godt nok at de søgte en MANDLIG engelsklærer? Det er da pissediskriminerende, må de godt det??? :blink

tænkte det samme :huh

[MforMor]

Jeg har tænkt MANGE af de samme tanker som dig..

Jeg blev færdiguddannet cand.mag. for nogle måneder siden og har siden da ledt med lys og lygte efter et job - uden held. Det er bare en virkelig skidt tid at være blevet færdig i, og de stillinger jeg søger, skal jeg slås om med omkring 200 andre i snit. Så med andre ord kan der altså komme til at gå lang tid, før jeg får et job.

Jeg skal giftes næste måned med den sødeste og mest vidunderlige mand, jeg kunne tænke mig :) Hvilket jeg naturligvis er lykkelig for.

Men. Vi vil bare så gerne have et barn. Jeg lææænges efter at blive mor, selvom jeg jo aldrig har prøvet det. Men den der knugen i maven - den er ikke til at tage fejl af.

Men hold nu op, hvor ville det ikke være særligt fornuftigt, hvis jeg blev gravid nu. Så ville jeg i hvert fald være garanteret arbejdsløshed i de næste 9 mdr og derudover hele barselsperioden. Og så vil der jo samlet set være gået omkring 2 år fra min eksamen til jeg igen kunne komme ud på arbejdsmarkedet. Ikke en speciel gunstig situation.

Jeg er lige blevet tilbudt et job-med-løntilskud, og jeg håber håber hååååber, at det kan føre noget mere fast med sig. For hvor ville jeg gerne være etableret på arbejdsmarkedet inden en graviditet, så jeg kunne koncentere mig om bare at være lykkelig for at blive gravid og for at få minimøfferen (yes, det kalder vi vores ufødte barn) uden at skulle bekymre mig om jobsituationen.

Samtidig ved jeg dog også, at jeg ikke kan holde til at vente flere år endnu. Så hvis situationen er den samme om et år, bliver vi nødt til at overveje, om vi så ikke bare skulle få det barn (hvis vi ellers kan). Her er det altså udelukkende et følelsesmæssigt og ikke et økonomisk problem.

Æv, jeg vil bare så gerne være mor.

[Banshee]

tænkte det samme :huh

Hun sagde; Vi søger en til at varetage drengeidræt - man er to om det, en kvinde og en mand. Vi har kvinden, så vi mangler manden til idræt. Også skal han helst kunne varetage engelskundervisningen næste skoleår.

Så ja, på en måde kan jeg godt se det er diskriminerende, men hvis de gerne vil have en mandlig lærer til drengene, kan jeg da godt se det - og det er da fair nok..

[MLM]

Lige en side kommentar da jeg kan se der er flere ny uddannet ( det her er kun et spørgsmål og en tanke jeg fik). Men er der nogle af jer som ser det spm karriere selvmord ? Altså lige være færdig = ingen erhverserfaring og så melde sig ud af jagten på arbejde i barselsperioden. Og når man kommer tilbage er der jo flere om buddet da der er endnu flere nyuddannet og jeres uddannelse er et år gammel. Jeg vil lige understrege at det her kun er et spørgsmål samt tanke

[Guest Sebastians-mor]

Lige en side kommentar da jeg kan se der er flere ny uddannet ( det her er kun et spørgsmål og en tanke jeg fik). Men er der nogle af jer som ser det spm karriere selvmord ? Altså lige være færdig = ingen erhverserfaring og så melde sig ud af jagten på arbejde i barselsperioden. Og når man kommer tilbage er der jo flere om buddet da der er endnu flere nyuddannet og jeres uddannelse er et år gammel. Jeg vil lige understrege at det her kun er et spørgsmål samt tanke

Jeg er ikke nyuddannet, men tillader mig at svare alligevel :)

Jeg har tænkt fuldstændig samme tanke som dig. Jeg ved dog der er flere fra mit studie som fik børn lige efter endt studietid og de har fået arbjede efterfølgende, men der er så også mangel på arbjedskraft indenfor mit fag.

Jeg tror som arbejdsgiver at jeg hellere ville tage en frisk fra fad end en der har været væk fra studierne nogle år uden arbejde. Så når der ikke er mangel indenfor faget så tror jeg man skal være forsigtig.

[Guest cupiditas]

Lige en side kommentar da jeg kan se der er flere ny uddannet ( det her er kun et spørgsmål og en tanke jeg fik). Men er der nogle af jer som ser det spm karriere selvmord ? Altså lige være færdig = ingen erhverserfaring og så melde sig ud af jagten på arbejde i barselsperioden. Og når man kommer tilbage er der jo flere om buddet da der er endnu flere nyuddannet og jeres uddannelse er et år gammel. Jeg vil lige understrege at det her kun er et spørgsmål samt tanke

er ikke nyuddannet og havde egentlig håbet på at jeg tog en pause midt i mit studie så jeg ikke ville gå på barsel lige når jeg var færdig, for ærligt tænkte lige som dig at det ville virkelig uhensigtsmæssigt i forhold til at få drømmejobbet...

men ja nu har vi så prøvet og prøvet uden held, og nu er jeg blevet meget sikker på hvad jeg vil med mit liv og jeg vil være mor så kommer jobbet for mit vedkomne i anden række...

[Nitzen1987]

Nu er jeg en af de nyuddannede og jeg skal da blankt indrømme, at jeg hellere havde været i arbejde et år i en fast stilling eller i et fast vikariat, men ingen af delene hænger på træerne, desværre :( har fået at vide af min fagforening, at der er 2-4 års udsigt til, at jobsituationen bliver forbedret, inden for mit område (folkeskolelærer) jeg er så så heldig at være tilknyttet en lærervikaravisning, hvor jeg har tænkt mig at arbejde, frem til min barsel og så håbe på, at det giver lidt plus point på joberfaringskontoen - og så håber jeg mere end noget andet at mine tilkaldevikariater kan formidle et "længerevarende" sygevikariat, om det så kun er på en måned, vil jeg være glad.... Men ja det er svært at få det hele til at spille sammen i en højere enhed - jeg kan kun håbe på at jobsituationen har forbedret sig væsentlig om 1½-2 år ( til den tid har vores fagforening så til gengæld varslet mangel på lærere, da der er rigtig mange '47-'49 årgange man forventer går af på pension til den tid.... Om fagforeningen får ret i deres forudsigelser - ja det vil kun tiden vise... :unsure

[MforMor]

Lige en side kommentar da jeg kan se der er flere ny uddannet ( det her er kun et spørgsmål og en tanke jeg fik). Men er der nogle af jer som ser det spm karriere selvmord ? Altså lige være færdig = ingen erhverserfaring og så melde sig ud af jagten på arbejde i barselsperioden. Og når man kommer tilbage er der jo flere om buddet da der er endnu flere nyuddannet og jeres uddannelse er et år gammel. Jeg vil lige understrege at det her kun er et spørgsmål samt tanke

Det er jo faktisk præcis dét, jeg tænker. Men jeg tror samtidig også, at man på et tidspunkt også må tænke på sig selv som privatmenneske. Det er jo, formentligt for de fleste, i privaten, at den VIRKELIGE lykke grundlægges. Og på et tidspunkt kan det godt bare blive for hårdt at vente på, at man kan "få lov" til at gå i gang. Så der er nok meget afvejning at gøre.

Men selvfølgelig er det da givetvis det mest fornuftige at være i arbejde. Mit problem lige nu er også bare, at jeg jo ikke ved, hvornår jeg får et arbejde. Der kan jo gå usandsynligt mange måneder og måske endda så lang tid, at jeg godt ville kunne have nået at være gravid og have en god portion barsel.. Det er ikke nemt. Æv :boo

[Banshee]

Jeg har et par års erfaring - og jeg tror ærligt at det er bedre at være væk et år efter end uddannelse pga barsel, end pga arbejdsløshed... <_<

Jeg synes jo også det kunne være super praktisk at udnytte de 2-4 år som Anita siger.. Dem er jeg jo også "fanget" i.. Satser da på at kunne få noget, men det er bare SÅ begrænset!

SÅ hvis en folkeskolelærer fra Fyn, kommer herinde og LIGE er blevet gravid - så sig til, så sender jeg en uopfordret ansøgning til den skole også ;)

[Solskin]

Ej, jeg synes altså at du er vildt egoistisk!

Som om man skal få børn bare fordi man har lyst og mulighed for at være sammen med dem. Man SKAL da som minimum have både en stor villa, en firhjulstrækker og råd til at bestille al babytøjet hos Ralph Lauren - ellers KAN man da bare ikke overveje at få børn. Når man når dertil er det selvfølgelig ikke sikkert, at man kan blive gravid længere eller også så har man nok desværre så meget gang i karrieren, at man ikke har tid til at være sammen med barnet, men så kan det jo heldigvis parkeres i en institution 10 timer om dagen og så er det problem løst.

- Tænk hvis du risikerede at få et barn der måtte køres rundt i en brugt barnevogn eller ikke kunne være den første i klassen til at få en Iphone?

Jeg synes at du skal lytte til dine kloge venner og få orden på dine prioriteringer. Op med statussymbolerne og ned med samvær og alle de andre bløde værdier.

Mange hilsner

Solskin

P.S. Disse kan sættes ind efter behag: [ironi] (/ironi].