Voksen-smalltalk vol. 2

[FruOvervejelse]

Just now, Stephi-moren said:

 

Tror du egentligt ikke det er allevegne? Altså at vi, børnefamilierne, har flere 'krav', ligesom at bedsteforældrene, de unge, de gamle, os som voksne, os som veninder, mændene i blandt osv osv osv generelt stiller flere 'krav'?

Jo, det kan sagtens være. Jeg synes bare ikke, jeg oplever det i andre forbindelser

[TroldeMor]

Just now, Stephi-moren said:

 

Tror du egentligt ikke det er allevegne? Altså at vi, børnefamilierne, har flere 'krav', ligesom at bedsteforældrene, de unge, de gamle, os som voksne, os som veninder, mændene i blandt osv osv osv generelt stiller flere 'krav'?

 

Det tror jeg du har helt ret i.... vores verden i dag er totalt gennemsyret af 'krav' alle steder fra.... vi er blevet super egotrippere i vores omgang med hinanden, og der skal tages hensyn til højre og venstre. (Som fx at Bilka holder åbent døgnet rundt hele december.... er det virkelig nødvendigt at presse de stakkels butiksarbejdere endnu mere?) Det der med at der håbes på det bedste, men forventes det værste er blevet for udbredt synes jeg. Tænk hvis alle gik ud fra (indenfor rimelighedens grænser) at hvis man blev trådt over tæerne, så var det ikke med vilje/ond hensigt.... det kan jeg godt savne mere af! 

Nå.... det lød vist lidt surere end det var hensigten   Men synes nok bare somme tider man skulle prøve at kramme sig ud af lidt mere og ikke tro det værste altid 

[Barbamama]

4 minutes ago, Stephi-moren said:

 

Tror du egentligt ikke det er allevegne? Altså at vi, børnefamilierne, har flere 'krav', ligesom at bedsteforældrene, de unge, de gamle, os som voksne, os som veninder, mændene i blandt osv osv osv generelt stiller flere 'krav'?

 

Jeg synes i hvert fald også, der er store krav og forventninger til en børnefamilie. Og mange behov, der skal jongleres og plejes.

 

Men jeg tror bestemt, at meget har ændret sig.

 

Jeg tænker ofte på, hvor meget min mormor og farmor mon har "fyldt" da mine forældre var småbørnsforældre. Måske har jeg glemt en del og måske har de voksne været gode til at skjule konflikter fra os børn, men mit indtryk er faktisk, at mine forældre bestemte MINDST lige så meget over deres småbørnsliv, som jeg forventer at bestemme over vores  Måske var vores forældres og bedsteforældres generationer mere enige, mens vores og vores forældres ser tingene mere forskelligt?

[Ihpets-mortilto]

Jeg prøvede mig med en længere besvarelse, men det gav vidst kun mening for mig. Nå nu får i den alligevel. Det er bare tanker og jeg er træt.

 

 

 

Jeg tror rigtig meget det handler om forskellige perspektiver, forskellige idealer og allermest afgørende: vi kan selv! 

Vi falder ikke på vores grædende knæ over et brugt dukkehus, for vi kunne købe et andet selv. Vi falder ikke i svimer over en slikpose til vores unger, for vi har enten slik på lager eller kan købe det i 24 timers åbne Bilka.

Vi er kloge, 'rige' (som i: vi behøver ikke vores forældres penge), vi har vores egne holdninger, vores egne idealer.

 

Min mormor kom nogengange og passede os når vi var syge, så spillede vi krig (med kort) dagen lang og spiste rugbrødsmadder fra køleskabet.

Hvis jeg ringede til min mor og spurgte om hun kunne passe, så skal hun lige til frisør, det skal være ved hende for hun har hund, vi skal huske at indkøbe den rigtige kaffe osv. Hun har OGSÅ krav for hun er også klog, rig, har egne holdninger og idealer. Min mor (for nu at blive ved hende) har holdninger til at min søsters børn 'ser alt for meget tv', 'spiser alt for dårligt' og 'der roder for meget'.

Mine svigerforældre er så kede af at de gik glip af deres egne børns små år, så de vil bare alt muuuuuligt heeeeele tiden med William. Tage ham til dyreskue, i zoo, på svigermors arbejde og vise ham frem, i netto og købe alt for meget 'kompensations'mad. De stiller krav og vil have det som de vil have det. 

Der er det selvfølgelig os, som den onde børnefamilie, der har sidste ord at skulle have sagt. For William er og bliver vores ansvar. Men når vi så handler ud fra vores viden, vores idealer så opstår konflikterne.

 

 

Det er synd med for mange kampe. Det synes jeg virkelig! Derfor æder jeg også nogle principper nogle gange. Nånå, nu fik han igen kakao til morgenmad, nu blev han igen overstimuleret fordi han skulle dit og dat, nu blander de sig igen i opdragelse. Men hvis ikke jeg/vi skal gå på kompromis med dem vi er, så må vi også sige NEJ! Og trække en tyk feeeed streg i sandet. 

Jeg synes det er skide svært at være forældre. Gør vi det nu godt nok? Og alle de der gange hvor bedsteforældrene ville gøre det helt anerledes, der udfordrer de jo også det. 

 

 

Ej nu giver jeg ikke mening mere. Men altså: jeg synes vi alle stiller krav til hinanden. Vi er alle vigtige hovedpersoner i eget liv (søster vil have pakker frem til midnat vs jeg vil have mine børn i seng til tiden. Anden søster vil have jeg ringer flere gange om ugen for at være god søster vs jeg vil ikke snakke telefon foran mine børn i længere perioder), vi har alle holdninger, vi har alle meninger osv. It is all good, vi skal bare prøve at respektere os selv, i mens vi også respekterer andre.

[Guest]

30 minutes ago, Stephi-moren said:

Jeg prøvede mig med en længere besvarelse, men det gav vidst kun mening for mig. Nå nu får i den alligevel. Det er bare tanker og jeg er træt.

 

 

 

Jeg tror rigtig meget det handler om forskellige perspektiver, forskellige idealer og allermest afgørende: vi kan selv! 

Vi falder ikke på vores grædende knæ over et brugt dukkehus, for vi kunne købe et andet selv. Vi falder ikke i svimer over en slikpose til vores unger, for vi har enten slik på lager eller kan købe det i 24 timers åbne Bilka.

Vi er kloge, 'rige' (som i: vi behøver ikke vores forældres penge), vi har vores egne holdninger, vores egne idealer.

 

Min mormor kom nogengange og passede os når vi var syge, så spillede vi krig (med kort) dagen lang og spiste rugbrødsmadder fra køleskabet.

Hvis jeg ringede til min mor og spurgte om hun kunne passe, så skal hun lige til frisør, det skal være ved hende for hun har hund, vi skal huske at indkøbe den rigtige kaffe osv. Hun har OGSÅ krav for hun er også klog, rig, har egne holdninger og idealer. Min mor (for nu at blive ved hende) har holdninger til at min søsters børn 'ser alt for meget tv', 'spiser alt for dårligt' og 'der roder for meget'.

Mine svigerforældre er så kede af at de gik glip af deres egne børns små år, så de vil bare alt muuuuuligt heeeeele tiden med William. Tage ham til dyreskue, i zoo, på svigermors arbejde og vise ham frem, i netto og købe alt for meget 'kompensations'mad. De stiller krav og vil have det som de vil have det. 

Der er det selvfølgelig os, som den onde børnefamilie, der har sidste ord at skulle have sagt. For William er og bliver vores ansvar. Men når vi så handler ud fra vores viden, vores idealer så opstår konflikterne.

 

 

Det er synd med for mange kampe. Det synes jeg virkelig! Derfor æder jeg også nogle principper nogle gange. Nånå, nu fik han igen kakao til morgenmad, nu blev han igen overstimuleret fordi han skulle dit og dat, nu blander de sig igen i opdragelse. Men hvis ikke jeg/vi skal gå på kompromis med dem vi er, så må vi også sige NEJ! Og trække en tyk feeeed streg i sandet. 

Jeg synes det er skide svært at være forældre. Gør vi det nu godt nok? Og alle de der gange hvor bedsteforældrene ville gøre det helt anerledes, der udfordrer de jo også det. 

 

 

Ej nu giver jeg ikke mening mere. Men altså: jeg synes vi alle stiller krav til hinanden. Vi er alle vigtige hovedpersoner i eget liv (søster vil have pakker frem til midnat vs jeg vil have mine børn i seng til tiden. Anden søster vil have jeg ringer flere gange om ugen for at være god søster vs jeg vil ikke snakke telefon foran mine børn i længere perioder), vi har alle holdninger, vi har alle meninger osv. It is all good, vi skal bare prøve at respektere os selv, i mens vi også respekterer andre.

Det giver fin mening, og jeg er fuldstændig enig!  

[Ihpets-mortilto]

3 minutes ago, FruLR said:

Det giver fin mening, og jeg er fuldstændig enig!  

 

Wooooop  

 

[millivanilli]

3 minutes ago, FruLR said:

Det giver fin mening, og jeg er fuldstændig enig!  

Absolut, og jeg er også enig, især i det med at ALLE stiller krav, også bedsteforældrene.

 

Jeg tror måske tidligere at de yngre generationer var dårligere til at sige fra overfor de ældre, og de derfor fandt sig i mere? Sådan på generelt plan.

 

Samtidigt kan jeg godt lidt se hvad FruMor mener. Indimellem tænker jeg nogle kan blive bedre til at sige pyt, til at være overbærende og acceptere "fejl" og "afvig" fra personer i omgangskredsen, også når det handler om ting der påvirker børnene. Jeg tror nogle gange forældre bliver altfor perfektionistiske, og holder krampagtigt fast i nogle principper ("fordi det er bedst for MINE børn"), og forventer at andre mennesker på forhånd skal tage hensyn til disse principper. En gang i mellem kan også småbørnsforældre strække sig lidt for fællesskabet. Jeg synes i øvrigt også der er forskel på at forvente særlige hensyn fra andre, og selv at tage ansvar for at opfylde egne børns behov. F.eks. spiser vore børn normalt kl.1715, men vi kunne aldrig drømme om at forvente at andre serverede mad kl.1715 fordi vi kom på besøg. Vi sørger for at børnene får en rugbrødsmad lidt tidligere, hvis middagen serveres meget sent (og så sidder børnene selvsagt med ved bordet under middagen). Blot som eksempel. 

 

Jeg tror altså at der er mange faktorer i spil her. For mig er ordet "pyt!"  i hvert fald en stor hjælp.

[Guest]

Vi er altid ærlige når vi er hos nogle til middag. Vores datter på 3 kommer i seng kl 18 rimelig fast, fordi hun vågner tilsvarende tidligt!!! (Vi har prøvet en masse, men kommer hun i seng fx kl 20, vågner hun stadig kl 5.30!) hun har i sine 3 år aldrig sovet hverken længe eller godt! Pga en skrigende baby, faldt vores 3-årig først i søvn kl 22.30 i går, og vågner stadig kl 5.30! 

Derfor spørger vi ofte om maden kan blive kl 17.15. (Altså hvis det er hos nærmeste familie!)

Til gengæld har jeg fuld forståelse for, hvis de ønskede en senere middag, men så bliver det jo bare uden os. 

 

Ang det brugte dukkehus: i vores tilfælde handlede det om at vi i forvejen ville købe et til vores datter i fødselsdagsgave - hvilket de var klar over. Og så hun fik! Så er det da åndssvagt at give hende 2!! dukkehuse (uden dukker til!) 3 uger efter hun havde fået det fra os? Bare fordi??? Altså ikke som i gave, men bare fordi? 

 

Og ang slik, så meldte vi klart ud i sin tid at vores datter ikke fik sukker, det gør hun nu, men vi vil stadig styre det! Vores datter er småtspisende, og derfor bliver jeg fx rasende, hvis hun lige bliver tilbudt en Haribo-pose 10 min før aftensmaden eller lign - for så spiser hun ikke aftensmad... eller hvis de "køber" hende med sukker... 

tja, kald mig besværlig  

 

 

[girly1988]

Uha jeg er nok lidt large fordi jeg faktisk ikke rigtig orker konflikter med de nærmeste omkring os....

Når der en sjælden gang er noget jeg er utilfreds med så siger jeg det direkte og så er det ude af verden...i vores familie er vi heldigvis gode til at give plads til hinandens forskelligheder...fx havde min mor fået den ide at at Brio lege køkken var en god gave til drengene da jeg fortalte hende at det var altså det fra Ikea vi ville have og som vi selv ville give drengene...der trak hun sig med det samme jeg meldte ud...og fandt så på noget andet helt uden sure miner 

 

Juleaften gik heller ikke helt efter mine principper men jeg sagde bare "pyt" fordi det hele egentlig gik så godt....så gør vi nok bare et par ting anderledes næste år hvor vi holder det hjemme.

 

[TroldeMor]

9 hours ago, millivanilli said:

Absolut, og jeg er også enig, især i det med at ALLE stiller krav, også bedsteforældrene.

 

Jeg tror måske tidligere at de yngre generationer var dårligere til at sige fra overfor de ældre, og de derfor fandt sig i mere? Sådan på generelt plan.

 

Samtidigt kan jeg godt lidt se hvad FruMor mener. Indimellem tænker jeg nogle kan blive bedre til at sige pyt, til at være overbærende og acceptere "fejl" og "afvig" fra personer i omgangskredsen, også når det handler om ting der påvirker børnene. Jeg tror nogle gange forældre bliver altfor perfektionistiske, og holder krampagtigt fast i nogle principper ("fordi det er bedst for MINE børn"), og forventer at andre mennesker på forhånd skal tage hensyn til disse principper. En gang i mellem kan også småbørnsforældre strække sig lidt for fællesskabet. Jeg synes i øvrigt også der er forskel på at forvente særlige hensyn fra andre, og selv at tage ansvar for at opfylde egne børns behov. F.eks. spiser vore børn normalt kl.1715, men vi kunne aldrig drømme om at forvente at andre serverede mad kl.1715 fordi vi kom på besøg. Vi sørger for at børnene får en rugbrødsmad lidt tidligere, hvis middagen serveres meget sent (og så sidder børnene selvsagt med ved bordet under middagen). Blot som eksempel. 

 

Jeg tror altså at der er mange faktorer i spil her. For mig er ordet "pyt!"  i hvert fald en stor hjælp.

 

Det var lige det jeg ikke fik formuleret ordentligt tidligere  

Pyt er mit yndlingsord, det gør bare verden til et bedre sted  Kristian og jeg løser som regel konflikter ved at vi vurderer hvem det er vigtigst for, og så gælder det om at den anden magter at sige pyt.... det fungerer virkelig godt, især fordi det jo er forskelligt hvem der siger pyt fordi vi er ligeværdige i det og vil hinanden det godt. Det ville jeg gerne overføre til resten af verden  (uden lige at udnævne mig selv til helgen eller noget  )

vi bruger det ofte i forhold til alt mulig andet også.... er det virkelig vigtigt må man argumentere for det og regne med(eller måske lære) modparten siger pyt, og er det noget man kan leve med så sig pyt og kom videre....

[Lovely Lady]

Godt nytår hele vejen rundt!  

[Mrs-Rina]

Jeg elsker Steen & Stoffer

 

Og godt nytår til alle! 

[Pigemor]

Ville sådan ønske at jeg havde råd til at gå ned i tid.....

[Girl Next Door]

On 31/12/2016 at 11:41 AM, Lady H said:

Godt nytår hele vejen rundt!  

Godt nytår! 

[Ihpets-mortilto]

Nohr har fået nogle knopper på toppen/foran på hovedet på den ene side kun. Sådan et område på størrelse med hans hånd, det er rødt, lunt, knoppet og klør.

 

Hvad gør jeg ved det?

[Tumlepigen]

3 hours ago, Stephi-moren said:

Nohr har fået nogle knopper på toppen/foran på hovedet på den ene side kun. Sådan et område på størrelse med hans hånd, det er rødt, lunt, knoppet og klør.

 

Hvad gør jeg ved det?

 

Ser det an om det udvikler sig?

[Tumlepigen]

Så er der de dage hvor man slæber en skrigende tumling ud af institutionen og får et forstående blik fra en anden mor, der siger "så er der de dage hvor man glæder sig til de går i seng" og svarer "Oh yes"!

 

Medlemskab af morklubben bekræftet

[Katrinemus]

16 minutes ago, Tumlepigen said:

Så er der de dage hvor man slæber en skrigende tumling ud af institutionen og får et forstående blik fra en anden mor, der siger "så er der de dage hvor man glæder sig til de går i seng" og svarer "Oh yes"!

 

Medlemskab af morklubben bekræftet

jeg håber der er kommet ro på igen  

[Girl Next Door]

On 4/1/2017 at 4:20 PM, Stephi-moren said:

Nohr har fået nogle knopper på toppen/foran på hovedet på den ene side kun. Sådan et område på størrelse med hans hånd, det er rødt, lunt, knoppet og klør.

 

Hvad gør jeg ved det?

Reaktion på uld evt?  

[Tumlepigen]

2 hours ago, Katrinemus said:

jeg håber der er kommet ro på igen  

 

Hun græd hele vejen hjem og så var det glemt  

[Katrinemus]

8 minutes ago, Tumlepigen said:

 

Hun græd hele vejen hjem og så var det glemt  

Godt så  

[Guest]

Der er er tilfælde af lus i børnehaven..  Hvad er det lige jeg stiller op med det? Jeg tror ikke han har fået det, men skal han kæmmes eller hvad? Jeg har ikke prøvet det før..  

[Pigemor]

5 minutes ago, FruLR said:

Der er er tilfælde af lus i børnehaven..  Hvad er det lige jeg stiller op med det? Jeg tror ikke han har fået det, men skal han kæmmes eller hvad? Jeg har ikke prøvet det før..  

Jeg ville kæmme. Better sefe than sorry

[Guest]

3 minutes ago, Pigemor said:

Jeg ville kæmme. Better sefe than sorry

Hvorfor kunne han dig ikke have fået mit tynde pjask, i stedet for sin fars tykke manke..  

[Myliona]

8 minutes ago, FruLR said:

Hvorfor kunne han dig ikke have fået mit tynde pjask, i stedet for sin fars tykke manke..  

 

En omgang balsam i håret, også kæm imens det er i  

vi gør det hver fredag (når hun er her) med Camille, i mens hun er i bad