barn nr 2 hvornår?

[Guest]

Hihi :lol men godt i ikke sprang lige den gang over :)

Det er jeg også virkelig virkelig glad for!!! :yay Det var også en af de der 'kan ikke holde fingrene fra hinanden'-sex, så glad af flere årsager! :hump

[Ihpets-mortilto]

Det er jeg også virkelig virkelig glad for!!! :yay Det var også en af de der 'kan ikke holde fingrene fra hinanden'-sex, så glad af flere årsager! :hump

Fedt :yay Nohr er lavet på sådan en 'nå men jeg har ægløsning, så vi må jo hellere' :lol W sov elendigt i den periode :rolleyes

[Vinnus]

Der er 3 år og 10 mdr mellem min nr 1 og nr 2 :) 6 år og 5 mdr mellem nr 2 og nr 3, samt 3 år mellem nr 3 og nr 4 (forhåbentlig, da nr 3 har fødselsdag d 22/2 og jeg har termin med nr 4 d 11/3 )

[Pumpkins]

3 år og 7-8 måneder. Karla er fra midt august 12, og jeg har termin start april 16.

[Tumlepigen]

Næsten præcis 3 1/2 år mellem mine to piger.

[girly1988]

Mellem 13 og 14 måneder er der imellem vores 2 drenge. Det tog os over 2 år at lave den første så vi gik bare igang med nr 2 og havde så heldet med os i første hug ;-)

[HenrietteHall]

Der er 2 år og 3 mdr mellem de 2 ældste og så er der 3 år og 8 mdr mellem nr. 2 og 3 :)

[Solvej99]

4 år og 3 måneder.

Var det lykkedes i første forsøg, havde der været 3 år og 10 måneder.

[Charlotte - mig og mine]

Der kommer til at være 3 år og 7 måneder mellem vores børn.

[Guest]

Der kommer til at være ca 4 år imellem, 4,5 med den største :-)

[Maj 2014]

Vi satser på omkring 2 år. Vi er lige gået i gang i den her cyklus pg amilia er 14 mdr.

[Guest]

Min mand er pseudo tvilling, der er 13 mdr. imellem ham og hans lillebror og det har aldrig fungeret og idag som voksne er der kun kontakt til store familie tam tam. Det er 3,5 år siden vi sidst har set/talt med ham.

Så det var vigtigt for min mand, at have lang tid imellem børnene og han ønskede 5 år, jeg ønskede mere 3 år imellem så vi endte på et kompromis der hed at gå igang så der ville blive minimum 4 år imellem. Der blev så 4 år og næsten 3 mdr imellem.

Vi er meget glade for aldersforskellen og børnene har utrolig stor glæde af hinanden og leger godt sammen. Sebastian er god til at inkludere Cassandra også når han har venner på besøg så er hun ofte med i legen hvis hun ihvertfald vil, hvilket hun oftest gerne vil.

[TiaK]

Vi gik i gang så der kunne have været 2,5 år i mellem. Der endte så med at der bliver 4 år og 9 måneder i mellem, før det lykkedes med en blivende graviditet.

Jeg har længe haft svært ved at acceptere den store aldersforskel, men som tiden er gået har mit synspunkt til den "perfekte" aldersforskel rykket sig. 

Der var en gang hvor jeg synes at 2-2,5 år var optimalt og hvor 3 år var smertegrænsen. Nu synes jeg at 3,5-4 år er optimalt.

[MforMor]

Vi gik i gang så der kunne have været 2,5 år i mellem. Der endte så med at der bliver 4 år og 9 måneder i mellem, før det lykkedes med en blivende graviditet.

Jeg har længe haft svært ved at acceptere den store aldersforskel, men som tiden er gået har mit synspunkt til den "perfekte" aldersforskel rykket sig. 

Der var en gang hvor jeg synes at 2-2,5 år var optimalt og hvor 3 år var smertegrænsen. Nu synes jeg at 3,5-4 år er optimalt.

Jeg tror slet ikke, at man kan tale om den perfekte aldersforskel. Jeg tror, der er så mange faktorer indover. Jeg har en storebror, som er 3 år ældre end mig, og det har jeg personligt syntes har været en god aldersforskel. Da min mand og jeg fik barn nummer 1 talte vi om, at vi allerhelst ville ramme 2,5-3 år. Men som skrevet længere oppe måtte vi vente lidt mere, da nogle andre ting blev nødt til at komme på plads.

Jeg er rigtig glad for, at Inger har den alder, hun har, når hun bliver storesøster. Jeg synes, det er TOP dejligt at kunne tale meget aktivt med hende om baby etc. Men hvis vi havde fået andet barn tidligere, tror jeg, at jeg ville kunne se lige så mange fordele i en mindre aldersforskel. 

Hvis man får børn meget tæt på hinanden, er de første par år ret hårde, hvis begge børn fx er syge. Inger var ørebarn og var i sine 2 første år i HVERT fald syg én gang om måneden og ofte hyppigere. Så der kunne jeg ikke lige overskue en baby oveni. Men til gengæld havde de måske også hurtigere kunne lege sammen, end vores lige kommer til.

Der er fordele og ulemper ved alle aldersforskelle, og så skal man også bare huske sig selv på som forælder, at bare fordi man får flere børn, er det jo i sidste ende ikke sikkert, at ungerne får et super tæt forhold som voksne, som Mor-i-bayern fx. nævner. Man kan kun håbe på det (og det gør jeg så sandelig)

[girly1988]

Som tidligere nævnt tror jeg også der er fordele og ulemper ved alle de forskellige alders forskelle på søskende. Og børn er også forskellige så om de får glæde af hinanden er jo også svært at forudse selvom man altid håber som forældre.

Nu vi har valgt med knap 14 mdr imellem vores så forventer jeg at det her år bliver rigtig hårdt men til gengæld tror jeg derefter der blir en del fordele ved det. Men igen det må tiden vise :-)

[tsecret]

Her kommer til at være 2 år og 8 måneder. Var det lykkes i første forsøg var der vel blevet 2 år og 6 måneder (vi var heldige at det gik stærkt anden gang, selv om vi brugte laaang tid på nummer 1). Da vi ventede nummer 1 snakkede vi egentlig om at gå hurtigt i gang, men omstændighederne gjorde at det gav mest mening at vente til nu, og det er jeg egentlig på nogle områder glad for, selvom jeg også tror det bliver hårdt nu.  

[lpd]

Hvordan kan det være?

Jeg er bare nysgerrig. :) Vi vil nemlig gerne have nr. 2 hurtigt, dels fordi jeg ikke vil være for gammel og slidt :D og dels fordi den første her tog 1,5 år at producere. Og så tænker jeg, atder er mange fordele ved at have dem tæt i alder. Men jeg vil meget gerne høre argumenter om det modsatte!

Jamen både min søster og jeg har altid hadet det. Vi har bare været alt for tæt på hinanden. Hun var meget tydeligt "den lille", mens jeg aldrig var "den store". Der er helt sikkert tilfælde, hvor børnene får meget ud af at være tæt på hinanden aldersmæssigt, men for min søster og jeg var det stik modsat. Vores udviklingsspring lå for tæt og vi har faktisk aldrig lavet andet end at være i totterne på hinanden. Da jeg var 11 måtte jeg flytte hjem til min far, fordi vi simpelthen ikke kunne bo under samme tag. Der var bare ikke plads til to præ-teenagere, der begge havde et mega behov for at føle sig anerkendt og støttet, og så blev resultatet vi vendte os mod hinanden :)

Det går lidt bedre nu hvor vi er ældre, men vi kommer aldrig til at få et tæt eller venindeagtigt forhold. Ikke at det pr definition er sådan med søskende med lille aldersforskel, men det har sat sig så dybt i mig at jeg ALDRIG selv vil sætte børn i verden så hurtigt efter hinanden. I øvrigt har jeg konstant skulle høre på "wow, dine forældre har godt nok haft travlt!" riiiigtig ofte, det bliver man som barn bare helt vildt ked af at få at vide konstant.

Det korte af det lange er at jeg slet ikke kan se de fordele som mange snakker om, jeg ser kun ulemperne fordi det er hvad jeg selv har oplevet :)

[TiaK]

Jeg tror slet ikke, at man kan tale om den perfekte aldersforskel. Jeg tror, der er så mange faktorer indover. Jeg har en storebror, som er 3 år ældre end mig, og det har jeg personligt syntes har været en god aldersforskel. Da min mand og jeg fik barn nummer 1 talte vi om, at vi allerhelst ville ramme 2,5-3 år. Men som skrevet længere oppe måtte vi vente lidt mere, da nogle andre ting blev nødt til at komme på plads.

Jeg er rigtig glad for, at Inger har den alder, hun har, når hun bliver storesøster. Jeg synes, det er TOP dejligt at kunne tale meget aktivt med hende om baby etc. Men hvis vi havde fået andet barn tidligere, tror jeg, at jeg ville kunne se lige så mange fordele i en mindre aldersforskel. 

Hvis man får børn meget tæt på hinanden, er de første par år ret hårde, hvis begge børn fx er syge. Inger var ørebarn og var i sine 2 første år i HVERT fald syg én gang om måneden og ofte hyppigere. Så der kunne jeg ikke lige overskue en baby oveni. Men til gengæld havde de måske også hurtigere kunne lege sammen, end vores lige kommer til.

Der er fordele og ulemper ved alle aldersforskelle, og så skal man også bare huske sig selv på som forælder, at bare fordi man får flere børn, er det jo i sidste ende ikke sikkert, at ungerne får et super tæt forhold som voksne, som Mor-i-bayern fx. nævner. Man kan kun håbe på det (og det gør jeg så sandelig)

 

Enig - personlighed vægter langt mere end aldersforskel. Også derfor jeg satte perfekte i anførselstegn, da den jo lige præcis ikke findes ;)

[TiaK]

Jamen både min søster og jeg har altid hadet det. Vi har bare været alt for tæt på hinanden. Hun var meget tydeligt "den lille", mens jeg aldrig var "den store". Der er helt sikkert tilfælde, hvor børnene får meget ud af at være tæt på hinanden aldersmæssigt, men for min søster og jeg var det stik modsat. Vores udviklingsspring lå for tæt og vi har faktisk aldrig lavet andet end at være i totterne på hinanden. Da jeg var 11 måtte jeg flytte hjem til min far, fordi vi simpelthen ikke kunne bo under samme tag. Der var bare ikke plads til to præ-teenagere, der begge havde et mega behov for at føle sig anerkendt og støttet, og så blev resultatet vi vendte os mod hinanden :)

Det går lidt bedre nu hvor vi er ældre, men vi kommer aldrig til at få et tæt eller venindeagtigt forhold. Ikke at det pr definition er sådan med søskende med lille aldersforskel, men det har sat sig så dybt i mig at jeg ALDRIG selv vil sætte børn i verden så hurtigt efter hinanden. I øvrigt har jeg konstant skulle høre på "wow, dine forældre har godt nok haft travlt!" riiiigtig ofte, det bliver man som barn bare helt vildt ked af at få at vide konstant.

Det korte af det lange er at jeg slet ikke kan se de fordele som mange snakker om, jeg ser kun ulemperne fordi det er hvad jeg selv har oplevet :)

 

Det er også noget af det, der gør jeg hælder til en større aldersforskel. Mine nevøer er også pseudotvillinger og de har rigtig svært ved at finde/acceptere deres roller. Specielt fordi den mindste har udviklet sig hurtigere end den ældste, så de har på mange områder været lige - hvilket så har gjort det rigtig svært for den mindste at acceptere at være den mindste i andre henseender.

 

Men igen, det er jo mere afhængig af personlighed end aldersforskel ;)

[MforMor]

Enig - personlighed vægter langt mere end aldersforskel. Også derfor jeg satte perfekte i anførselstegn, da den jo lige præcis ikke findes ;)

Ja, tror også vi er helt enige :) 

[Pumpkins]

Hvordan kan det være?

Jeg er bare nysgerrig. :) Vi vil nemlig gerne have nr. 2 hurtigt, dels fordi jeg ikke vil være for gammel og slidt :D og dels fordi den første her tog 1,5 år at producere. Og så tænker jeg, atder er mange fordele ved at have dem tæt i alder. Men jeg vil meget gerne høre argumenter om det modsatte!

Well, for os er det bestemt en fordel, at der er over 3,5 år imellem dem. Karla har udviklet sig så meget på det sidste, at jeg nu føler, at hun er et sted i sit liv, hvor hun kan forstå det de med at skulle tilsidesætte sine egne behov et øjeblik, fordi man har hænderne fulde. Derudover er hun meget selvkørende, så de dage jeg har haft det skidt, har hun fint kunne lege selv. Hun har ikke haft brug for mig som tidligere. Desuden har mit bækken og min efterhånden store mave været taknemmelig for, at hun kan så meget selv, og ikke skal bæres.

Jeg har læst fra flere steder, at det i forhold til små børns udvikling er bedst for dem, at man venter til de er fyldt 3. (Læs fx her: http://voresborn.dk/familie/soskende-hvilken-aldersforskel-er-bedst).

Men altså, hver familie indretter sig jo som de føler for, og det er langt fra altid de 3,5 år er bedst for alle. Der er næsten præcist 3,5 år mellem min søster og jeg, og vi har aldrig rigtig haft et godt søskendeforhold, mens min lillebror er 13 år yngre, og ham er jeg meget tættere med (så tæt man nu kan være på en teenager :p). Min mor og onkel er der 1,5 år i mellem, og de har virkelig et fantastisk forhold (de bor endda i et tofamiliehus, med fælles have, el, vand og varme). Der er fordele og ulemper ved alle aldersforskelle, og jeg synes måske ikke man skal gå efter "den perfekte aldersforskel", men få børn, når man har lydt og er klar :)

[Guest]

Mellem Ronja og Liv er der 2 år og 11 måneder. Jeg synes det er en rigtig god forskel fordi Ronja er det mere selvstændig nu. Vi har aftalt at vi tidligst snakker nr. 3 når Liv er fyldt 2 år fordi jeg ikke synes de skal være for tæt på hinanden og så kommer det nok til at passe med der er omkring 3 år mellem de to yngste også :) 

[Forunderligt]

Enig med Pumpkins. Jeg syns der er store fordele ved at vente lidt, fordi jeg syns det var ben hårdt at få børn tæt på hinanden. Hvis storesøster/bror er 3-4 år har man meget mere ro og luft til at tage sig af en lille ny uden helt at føle man forsømmer den/de store. Og det handler om mange ting hvorvidt de har et nært forhold og har glæde af hinanden.

 

Fra min nr 1 til 2 er 23 mdr. Fra 2 til 3 er 8 år, fra 3 til 4 er 8 år. Det er ikke helt sådan jeg ville ha planlagt det men sådan det blev, og jeg syns de har et godt søskende forhold trods alders spring ned til de små. De to store har været hinandens bedste legekammerater hele livet, med både kampe og kærlighed. De er meget forskellige men i dag er de (stadig/igen) bedste venner.

[Guest]

Inden der bliver malet alt for meget fanden på væggen med tæt aldersforskel, så havde vi gerne set vores børn med mindre forskel imellem, men pga aks så måtte det blive sådan. Jeg kan dog se tonsvis af fordele ved at få dem tæt sammen.

Min storesøster og jeg er pseudotvillinger. Vi har selvfølgelig haft vores skænderier, som søskende nu engang har, men hun har altid og vil altid være min bedste og mest tætte veninde.

[Solvej99]

Mellem Ronja og Liv er der 2 år og 11 måneder. Jeg synes det er en rigtig god forskel fordi Ronja er det mere selvstændig nu. Vi har aftalt at vi tidligst snakker nr. 3 når Liv er fyldt 2 år fordi jeg ikke synes de skal være for tæt på hinanden og så kommer det nok til at passe med der er omkring 3 år mellem de to yngste også :)

Ih skal I også have en 3'er? :7himmel