Oktober termin smalltalk

[Dino123]

Søde veninder du har dig!!! Ihh, jeg glæder mig til at fortælle mine veninder om bebserne! :)

[Winky]

Jeg skulle spise med veninderne i fredags, så de fik det at vide dér. Jeg var lidt i tvivl, om jeg skulle skrive om det på forhånd, for jeg har 2 barnløse veninder, der har været næsten kronisk single i mange år, så jeg vidste ikke, om det var bedre, de lige fik tid til at fordøje nyheden for sig selv, hvis de nu er meget kede af, at det ikke er deres tur - og måske endda uden udsigt til overhovedet at få børn (de er 37) - men nu blev det altså sådan her, og så håber jeg bare, de er glade på vores vegne  :unsure

[Lovely Lady]

Jeg skulle spise med veninderne i fredags, så de fik det at vide dér. Jeg var lidt i tvivl, om jeg skulle skrive om det på forhånd, for jeg har 2 barnløse veninder, der har været næsten kronisk single i mange år, så jeg vidste ikke, om det var bedre, de lige fik tid til at fordøje nyheden for sig selv, hvis de nu er meget kede af, at det ikke er deres tur - og måske endda uden udsigt til overhovedet at få børn (de er 37) - men nu blev det altså sådan her, og så håber jeg bare, de er glade på vores vegne  :unsure

Hvordan tog de imod nyheden? :)

[Guest]

Jeg skulle spise med veninderne i fredags, så de fik det at vide dér. Jeg var lidt i tvivl, om jeg skulle skrive om det på forhånd, for jeg har 2 barnløse veninder, der har været næsten kronisk single i mange år, så jeg vidste ikke, om det var bedre, de lige fik tid til at fordøje nyheden for sig selv, hvis de nu er meget kede af, at det ikke er deres tur - og måske endda uden udsigt til overhovedet at få børn (de er 37) - men nu blev det altså sådan her, og så håber jeg bare, de er glade på vores vegne :unsure

Du kan jo ikke gå på æggeskaller fra nu af og så til barnet er 18 - jeg tror det vigtigste (det var det i hvert fald for mig) er at du lader dem have den reaktion de nu engang har. Jeg blev umiddelbart både glad og dybt ked, det kede kunne jeg gemme, mens glæden blev vist. Afdæmpet men vist! Glæden er jo noget man deler og sorgen var min alene! Men måske det er anderledes når nu jeg har en i forvejen og jeg mistede 2 gange før det nu (forhåbentlig) lykkedes. Jeg er ikke barnløs eller uden mand, mine æggestokke er ikke ved at løbe tør for æg.

[Lovely Lady]

Min dybeste medfølelse med de kvalmeramte... Juniors maveonde overgik til moren efter en uge (suk), og det dersens kvalme-noget GETS OLD REAL FAST...! Jeg kan så i det mindste se frem til at slippe af med den relativt snart - jeg kan slet ikke forestille mig, hvordan man kommer igennem en graviditet med slem graviditetskvalme... :(

[Winky]

Hvordan tog de imod nyheden? :)

 

Det blev ikke rigtig mig, der poppede nyheden, men en veninde, der spurgte ind til - med glimt i øjet - hvor længe, jeg forventede at være sløj (jeg havde skrevet på forhånd, at jeg ikke var helt på toppen, og havde endda måtte skrive igen, at jeg blev forsinket, fordi jeg lige havde været ude at kaste op! ;-)), og jeg kunne ikke lige se de to barnløse fra hvor jeg stod, og umiddelbart tror jeg ikke de sagde noget lige dér, men jeg fik hvisket et "tillykke" af den ene, da vi gav hinanden farvelkram :-)

 

Det er rigtigt, at man ikke kan gå på listefødder hele tiden, men jeg ved ikke, om man skal vænne sig til tanken, når det efterhånden måske er en drøm, der er bristet for en selv. Men jeg syntes alligevel også, det var for kedeligt at skrive i en sms, når vi nu alligevel skulle ses :-)

 

[Maustique]

Første dag i lang tid uden opkast - og endda med overskud til at gå en lille tur i skoven...

Krydser fingre for at det er begyndelsen til enden for kvalmen...

[Susanne]

Det blev ikke rigtig mig, der poppede nyheden, men en veninde, der spurgte ind til - med glimt i øjet - hvor længe, jeg forventede at være sløj (jeg havde skrevet på forhånd, at jeg ikke var helt på toppen, og havde endda måtte skrive igen, at jeg blev forsinket, fordi jeg lige havde været ude at kaste op! ;-)), og jeg kunne ikke lige se de to barnløse fra hvor jeg stod, og umiddelbart tror jeg ikke de sagde noget lige dér, men jeg fik hvisket et "tillykke" af den ene, da vi gav hinanden farvelkram :-)

 

Det er rigtigt, at man ikke kan gå på listefødder hele tiden, men jeg ved ikke, om man skal vænne sig til tanken, når det efterhånden måske er en drøm, der er bristet for en selv. Men jeg syntes alligevel også, det var for kedeligt at skrive i en sms, når vi nu alligevel skulle ses :-)

 

Man kan ikke gå på æggeskaller nej, men jeg synes det er virkelig fint af dig, at tænke på dem!

I efteråret, skulle jeg hjem til FruSP sammen med MforMor og da det ikke var officielt herinde endnu, skrev hun til mig et par dage inden og fortalte, at hun var gravid og det var jeg SÅ glad for. Jeg var glad på hendes vegne, men NUJ, hvor blev jeg ked af det og ramt og det var til alles bedste, at jeg fik lov til at sunde mig i fred på hjemmebane. Så kunne jeg oprigtigt sige tillykke da vi så hinanden :)

[Guest]

Min dybeste medfølelse med de kvalmeramte... Juniors maveonde overgik til moren efter en uge (suk), og det dersens kvalme-noget GETS OLD REAL FAST...! Jeg kan så i det mindste se frem til at slippe af med den relativt snart - jeg kan slet ikke forestille mig, hvordan man kommer igennem en graviditet med slem graviditetskvalme... :(

Heldigvis er sygdoms kvalme og gravid kvalme forskellige, i hvert fald for mig. Sygdoms kvalme så er jeg en klat der ikke må røres eller tales til og min krop står fuldstændig af. Gravid kvalme er lidt mere A la tømmermænd, sådan mere underliggende end alt overskyggende. Man kan godt fungere når man skal og for mig er opkast ikke noget der truer i 30-40 min men en hurtig omgang hvor man lige knap når toilettet fra tanken "nu tror jeg jeg skal kaste op" til der faktisk kommer noget.

Men det ER invaliderende ingen tvivl.

[Guest]

Man kan ikke gå på æggeskaller nej, men jeg synes det er virkelig fint af dig, at tænke på dem!

I efteråret, skulle jeg hjem til FruSP sammen med MforMor og da det ikke var officielt herinde endnu, skrev hun til mig et par dage inden og fortalte, at hun var gravid og det var jeg SÅ glad for. Jeg var glad på hendes vegne, men NUJ, hvor blev jeg ked af det og ramt og det var til alles bedste, at jeg fik lov til at sunde mig i fred på hjemmebane. Så kunne jeg oprigtigt sige tillykke da vi så hinanden :)

Jeg er nok bare anderledes skruet sammen ;) jeg vil i hvert fald hellere have Face-to-Face beskeden måske fordi folks glæde smitter mig, jeg når ikke at tænke meget på min egen sorg når andre står der og stråler. Men sådan er vi forskellige ;) jeg vil bare have lov til også at blive ked når jeg kommer hjem!

[Fister]

Tiden går langsoooooooomt!!!

[Maustique]

Jeg har haft to dage nu, hvor jeg faktisk har haft det rimeligt og hvor jeg ikke har kastet op...

Kryds fingre for, at det er overstået for denne gang :-)

[Fister]

Jeg har haft to dage nu, hvor jeg faktisk har haft det rimeligt og hvor jeg ikke har kastet op...

Kryds fingre for, at det er overstået for denne gang :-)

 

Fingers crossed! Det ville være dejligt at gå en lettere tid i møde for dig:)

[Maustique]

Fingers crossed! Det ville være dejligt at gå en lettere tid i møde for dig:)

 

Ok - en enkelt opkastning her til morgen - men synes ikke jeg er helt til rotterne, og sidder da nogenlunde oprejst på stolen. Måske er det bare ønsketænkning - har sådan brug for, at det snart får en ende...

 

Og så fik jeg slet ikke rigtig svaret jer på, hvordan det gik med at fortælle min chef, at jeg skal på barsel til september. Jeg var lidt ked af hans reaktion og skulle lige bruge ferien på at gå og tygge lidt på den... Nu bliver det lidt langt, men jeg skal lige læsse af...

 

Det er rigtigt, at jeg er chefcontroller - stillingen dækker over, at jeg sidder i chefgruppen og har en controller-assistent, som dog pt. er helt nyansat og derfor mangler en masse oplæring. Udfordringen ligger i, at jeg ikke har nogen back-up. Jeg fungerer som direktørens "beregner", talnørd, dataanalytiker og højre hånd. Det er ikke noget man kan hive en vikar ind udefra til at passe - vil skyde på at man skulle have ca. 1 års oplæring - og internt i virksomheden har vi controllere i andre driftsben, som KUNNE bidrage med selve regnskabsdelen, men ikke nogen med nok detaljekendskab til, at det ikke ville kunne mærkes.

 

Vi forsøgte sidste gang, at "låne" en controller fra et andet driftben udelukkende til regnskabslukket. Der gik præcis 3 uger så lagde han sig med stress og det betød, at jeg med en 2 måneder gammel baby hjemmefra brugte små 5 uger på at lægge hele budgettet for 2014 (ikke videre optimal løsning). Da han så skulle lukke årsregnskabet (som det sidste før jeg kom tilbage på deltid), så lavede han et par forglemmelser, hvilket betød at vi manglede 1,5 mil. i januar måned. Så det er ikke fordi min chef har den bedste erfaring med, hvad der sker, når ikke jeg er her.

Jeg tog den som forlængelse af vores medarbejderudviklingssamtale - hvor jeg sagde til ham, at vi skulle lægge en plan for 4. kvartal i år, fordi jeg ikke er der. Han reagerede ved at slippe kuglepennen og lægge panden ned i bordet (seriøst). Han sagde til mig - "Tillykke til dig og din mand. Det er det bedste i verden og jeg er glad på jeres vegne" (så vidt så godt) men efterfulgt at et "Men jeg MAGTER det simpelthen bare ikke - rent egoistisk. Jeg mister kontrollen med vores tal, hvis ikke du sidder med fingrene dybt begravet i driften." og endnu værre "Nu er jeg bange for, at jeg ikke længere kan kæmpe imod en centralisering af funktionen, fordi det tydeliggør, hvor sårbar jeg er, hvis du bliver syg." Jeg ved at vores økonomidirektør rigtig gerne vil have mig i en central funktion - det er jeg bare slet ikke interesseret i.

Så et eller andet sted et kompliment i hans svar - men også en lidt trist vinkel på det, som jeg desværre godt kan forstå, hvorfor han har...

 

Jeg fik snakket lidt med ham her til morgen, hvor han virkede i lidt bedre humør. Håber vi kan lægge en plan og få det til at fungere - men jeg er godt klar over, at hvis jeg skal beholde min nuværende placering og mine ansvarsområder, så kommer det ikke til at være en laaang barsel uden arbejde..

[Fister]

Ej hvor er det øv Maustique. Og ja, det er jo et kæmpe skulderklap til dig, det han siger - men han lægger jo også noget ansvar over til dig, som jeg faktisk synes er helt urimeligt. Han har ovenikøbet oplevet, at du var "væk" før, af helt legitime årsager (faktisk endda glædelige årsager), så hvorfor har han ikke brug den erfaring på at have en plan b til denne gang? Jeg synes det er smadderærgerligt, at din arbejdsplads på en måde er med til at undergrave den overenskomst I formentlig har - alternativt så bare basale danske rettigheder - og det er i sidste ende dig der hænger på opgaven, fordi din chef er sårbar. 

 

Jeg kan godt forstå hans bekymring, men jeg synes han skulle have luftet den andetsteds, og tage arbejdstøjet på, så I i stedet kan nå at få lavet så god en løsning som muligt. Og jeg forstår godt, at du blev ked af hans reaktion. Jeg håber I finder en god løsning for alle parter, og at du helt uden dårlig samvittighed kan glæde dig over det mirakel I skal opleve i familien.

(Det kan jo ikke være rigtigt, at man skal have dårlig samvittighed fordi man er røvgod til sit job!!).

 

God vind med det:)

[Fister]

Jeg synes min generelle kvalme er næsten væk, men i de seneste dage har jeg haft sådan nogle perioder, hvor jeg bliver virkelig utilpas. Lidt som om, at jeg skal til at besvime. Ved ikke hvordan jeg skal beskrive det, og det er ikke som sådan voldsomt, så jeg er bange for det, det er bare ubehageligt og jeg må sætte mig ned.

Jeg bliver varm, lidt svimmel, får kvalme, kroppen bliver sådan lidt klam i det (ikke som i ulækker, men som i koldfugtig). Det er nok noget med blodet der er på overarbejde tænker jeg; nu har jeg lige købt faxe kondi, fordi jeg tænker at et lille sugarrush måske kan imødekomme det lidt. Det kan også godt hænge sammen med at jeg mangler mad eller væske, for det er mest om morgenen. Men altså jeg spiser og drikker helt fint og fornuftigt i løbet af dagen, kan bare ikke lige proppe mig helt vildt fra morgenstunden pga. utilpasheden.

 

Hmm. Oplever I noget lignende? Igen, så synes jeg ikke det er voldsomt nok til at jeg er nervøs, og jeg har det generelt helt helt fint - det er mere sådan at jeg i går morges måtte sætte mig lidt pludseligt og få Morten til at lave et glas stærk saftevand til mig pronto, og så gik det stille og roligt over.

[Maustique]

Jeg synes min generelle kvalme er næsten væk, men i de seneste dage har jeg haft sådan nogle perioder, hvor jeg bliver virkelig utilpas. Lidt som om, at jeg skal til at besvime. Ved ikke hvordan jeg skal beskrive det, og det er ikke som sådan voldsomt, så jeg er bange for det, det er bare ubehageligt og jeg må sætte mig ned.

Jeg bliver varm, lidt svimmel, får kvalme, kroppen bliver sådan lidt klam i det (ikke som i ulækker, men som i koldfugtig). Det er nok noget med blodet der er på overarbejde tænker jeg; nu har jeg lige købt faxe kondi, fordi jeg tænker at et lille sugarrush måske kan imødekomme det lidt. Det kan også godt hænge sammen med at jeg mangler mad eller væske, for det er mest om morgenen. Men altså jeg spiser og drikker helt fint og fornuftigt i løbet af dagen, kan bare ikke lige proppe mig helt vildt fra morgenstunden pga. utilpasheden.

 

Hmm. Oplever I noget lignende? Igen, så synes jeg ikke det er voldsomt nok til at jeg er nervøs, og jeg har det generelt helt helt fint - det er mere sådan at jeg i går morges måtte sætte mig lidt pludseligt og få Morten til at lave et glas stærk saftevand til mig pronto, og så gik det stille og roligt over.

 

Sådan har jeg haft det hele graviditeten - men jeg har også altid haft meget lavt blodtryk.

Har du overvejet om det kunne være det? Det er jo ikke skidt - bare ubehageligt...

[Maustique]

Ej hvor er det øv Maustique. Og ja, det er jo et kæmpe skulderklap til dig, det han siger - men han lægger jo også noget ansvar over til dig, som jeg faktisk synes er helt urimeligt. Han har ovenikøbet oplevet, at du var "væk" før, af helt legitime årsager (faktisk endda glædelige årsager), så hvorfor har han ikke brug den erfaring på at have en plan b til denne gang? Jeg synes det er smadderærgerligt, at din arbejdsplads på en måde er med til at undergrave den overenskomst I formentlig har - alternativt så bare basale danske rettigheder - og det er i sidste ende dig der hænger på opgaven, fordi din chef er sårbar. 

 

Jeg kan godt forstå hans bekymring, men jeg synes han skulle have luftet den andetsteds, og tage arbejdstøjet på, så I i stedet kan nå at få lavet så god en løsning som muligt. Og jeg forstår godt, at du blev ked af hans reaktion. Jeg håber I finder en god løsning for alle parter, og at du helt uden dårlig samvittighed kan glæde dig over det mirakel I skal opleve i familien.

(Det kan jo ikke være rigtigt, at man skal have dårlig samvittighed fordi man er røvgod til sit job!!).

 

God vind med det:)

 

Ja - det er faktisk øv.. Og det har lidt ødelagt min påskeferie at gå og spekulere. Men jeg vidste godt, at han ville reagere på den måde - jeg var bare ikke klar over, hvor meget af det han ville vise...

Jeg er glad for at sidde med ansvaret alene og jeg nyder mit arbejde.. Men det er rigtigt svært lige i denne situation...

[Fister]

Sådan har jeg haft det hele graviditeten - men jeg har også altid haft meget lavt blodtryk.

Har du overvejet om det kunne være det? Det er jo ikke skidt - bare ubehageligt...

 

Tak - og det kan det da sagtens være. Faktisk var mit blodtryk i den ret lave ende da sygeplejersken tog det til den allerførste samtale! Det vil jeg lige være opmærksom på.

Faktisk var mit blodtryk relativt (men ikke unormalt) højt i min første graviditet indtil få måneder før fødsel, hvor mit tidligere arbejde endelig "gav slip" på mig, og så faldt det markant. Da "faren" var drevet over, skiftede mit blodtryk fuldstændigt udtryk. Så det kan jo snildt være at jeg generelt har lavt blodtryk. Det giver fin mening. Tak for den vinkel.

[Maustique]

Tak - og det kan det da sagtens være. Faktisk var mit blodtryk i den ret lave ende da sygeplejersken tog det til den allerførste samtale! Det vil jeg lige være opmærksom på.

Faktisk var mit blodtryk relativt (men ikke unormalt) højt i min første graviditet indtil få måneder før fødsel, hvor mit tidligere arbejde endelig "gav slip" på mig, og så faldt det markant. Da "faren" var drevet over, skiftede mit blodtryk fuldstændigt udtryk. Så det kan jo snildt være at jeg generelt har lavt blodtryk. Det giver fin mening. Tak for den vinkel.

 

Jeg har et blodtryk der hedder noget i stil med et par og 90 over 60 - og det er endda, når jeg er ved lægen og er en lille smule nervøs.

Med mig har det faldet en smule i begyndelsen af graviditeten for så at stige hen imod slutningen. Faktisk kan jeg huske, at jeg sidste gang nød både det højere blodtryk og den store blodmængde hen imod slutningen :)

[Fister]

Jeg kan se jeg havde 98 over 69, og der var jeg slet ikke afslappet. It makes sense:)

[Maustique]

Jeg kan se jeg havde 98 over 69, og der var jeg slet ikke afslappet. It makes sense:)

 

Glæd dig over det...

 

Det betyder mindre pres på dit hjerte, øgede chancer for en ukompliceret graviditet og sågar en lille forøgelse i forventet levealder ;-)

[Fister]

Glæd dig over det...

 

Det betyder mindre pres på dit hjerte, øgede chancer for en ukompliceret graviditet og sågar en lille forøgelse i forventet levealder ;-)

 

Nice! Jeg havde også en ret ukompliceret graviditet sidste gang, og når jeg nu render rundt med en krop som på fjerde/femte år slås med stresssymptomer, så er det sgu da rart hvis mit hjerte har et godt udgangspunkt. Fingers crossed

Jeg kommer til at tænke på min morfar som fik lavet en EKG som 88-årig og hvor man noterede at han havde røget og drukket i 75 år, men at hans helbred svarede til en 45-årigs. Måske han også har haft et godt hjerte :D 

(I'm taking it too far...men man har jo lov at håbe).

[Nyte21]

Så har vi fortalt drengene hvad der gemmer sig i maven

[Guest]

Så har vi fortalt drengene hvad der gemmer sig i maven