Mænd: juridisk ret til at forlange abort?

[Barbamama]

Jeg er enig i, at det er manden, der skal sætte underskriften, min pointe er bare, at det ikke altid kun er mandens ønske at stå som ukendt. Og hvis det giver store problemer, bør kvinden også kunne "ansøge" eller hvordan det nu praktisk ville fungere.

Ja ok, det er jeg så enig i :)

[Guest]

Som svar på hvad min mand mener så er min mand "som udgangspunkt imod" (så mistede han interessen fordi han så noget sjovt i fjernsynet :rolleyes så kan desværre ikke uddybe det)

[Vinnus]

Min kæreste er imod.

Han er vist af den gamle type, som mener man må stå ved sit ansvar og mande sig op.

[Vinnus]

Hvis vi havde en søn, som ved et uheld gjorde en pige gravid, så mener vi begge at det mindste han kunne gøre, var at betale børnebidrag.

Vi er begge opdraget til at man tager ansvar for sine handlinger. Det er for os det moralsk ansvarligt.

[Barbamama]

Bare lige for en god ordens skyld, så mener jeg både at jeg tager ansvar for mine handlinger og opfører mig moralsk forsvarligt + opdrager min søn til det samme, selvom jeg er fortaler for ret til juridisk abort. ;)

[Guest]

Bare lige for en god ordens skyld, så mener jeg både at jeg tager ansvar for mine handlinger og opfører mig moralsk forsvarligt + opdrager min søn til det samme, selvom jeg er fortaler for ret til juridisk abort. ;)

Haha, det er jeg slet ikke i tvivl om :kram2

[Barbamama]

Haha, det er jeg slet ikke i tvivl om :kram2

Tak :D

[Vinnus]

Bare lige for en god ordens skyld, så mener jeg både at jeg tager ansvar for mine handlinger og opfører mig moralsk forsvarligt + opdrager min søn til det samme, selvom jeg er fortaler for ret til juridisk abort. ;)

Det er jeg skam også sikker på ;)

Moralsk ansvarlig kan jo også tolkes forskelligt.

Som k ser det så vil det kunne give anledning til at unge mænd bare brustner løs og ikke tager konsekvenserne alvorligt. For de har et "get out of jail for free" kort. Der skal jo tolkes og tolkes på om det i den henseende er nødvendigt osv.

[Pumpkins]

Det er jeg skam også sikker på ;)

Moralsk ansvarlig kan jo også tolkes forskelligt.

Som k ser det så vil det kunne give anledning til at unge mænd bare brustner løs og ikke tager konsekvenserne alvorligt. For de har et "get out of jail for free" kort. Der skal jo tolkes og tolkes på om det i den henseende er nødvendigt osv.

Men det er der jo mange piger, der gør nu, netop fordi de "bare" kan få en abort. Det er bestemt ikke alle, men der er da nogle der gør det.

Jeg tror ikke drenge vil blive mindre moralske end piger, fordi de får en udvej. Det har pigerne jo nu, og det er der desværre nogle der udnytter, ja. Det er trist, men det vil altid være unge (og voksne) der ikke har så høj moral. (Jeg snakker om piger, der bruger abort som prævention)

Men ellers er jeg enig, hvilket også er derfor jeg går ind for, at det skal være en snæver mulighed, som ikke bare kan "trækkes i en automat" så at sige. Så det ikke bare er noget man kan gøre.

[Fru-Nielsen]

Men det er der jo mange piger, der gør nu, netop fordi de "bare" kan få en abort. Det er bestemt ikke alle, men der er da nogle der gør det.

Jeg tror ikke drenge vil blive mindre moralske end piger, fordi de får en udvej. Det har pigerne jo nu, og det er der desværre nogle der udnytter, ja. Det er trist, men det vil altid være unge (og voksne) der ikke har så høj moral. (Jeg snakker om piger, der bruger abort som prævention)

Men ellers er jeg enig, hvilket også er derfor jeg går ind for, at det skal være en snæver mulighed, som ikke bare kan "trækkes i en automat" så at sige. Så det ikke bare er noget man kan gøre.

Mange piger.. Pas nu lige på med hvad du udtaler dig om!

[Barbamama]

Jeg har det nok sådan lidt, at love skal laves, for at beskytte og for at sikre at vi alle kan være her og har nogenlunde lige muligheder (så meget som det nu kan lade sig gøre). Jeg tænker ikke at moral nødvendigvis skal blandes ind i det. Jeg kan godt se, at det nogle gange er to sider af samme sag, men jeg mener ikke, at det behøver at være det.

Om der er "mange" piger, der bruger abort som prævention handler vel dels om hvordan man definerer mange og dels om, hvordan man definerer "bruger som prævention". Men loven som den er nu blander sig jo ikke i, hvorfor kvinden vælger en abort og om det er "moralsk" eller ej, og gudskelov for det! Jeg synes bare det skal være det samme for mænd også. Jeg synes mænd skal have ret til at slippe også, uanset om det er velovervejede goodguys, der har været rigtig rigtig uheldige, eller om det er en idiot, der er komplet ligeglad med alt og alle.

[Barbamama]

Og jeg synes heller ikke, at vi bør blande os i, om manden "har råd" til at betale børnebidrag eller ej. Kvinden kan jo netop vælge, om hun vil have barnet (og dermed omkostningerne) eller ej. Og vi kan da fint sidde og sige, at det ikke er ret mange penge, og at det bare svarer til to fadderskabsbørn, men måske er det mange penge for en enkelt person. Hver person sin virkelighed. :)

(Og btw, undskyld hvis det provokerer nogen, men hvis børnebidrag svarer til to fadderskabsbørn, og en kvinde virkelig rent faktisk havde SNYDT en mand til graviditet og fået barnet MOD hans vilje, så ville min personlige moral finde det LANGT mere meningsfuldt at de der 600 om måneden gik til to fattige u-lands børn, som i min verden har langt mere brug for pengene og langt færre muligheder, end til den danske mor, som har både valg og diverse økonomiske sikkerhedsnet. Altså ikke at man kunne lovgive det sådan, men nu hvor vi snakker moral...)

[Pumpkins]

Mange piger.. Pas nu lige på med hvad du udtaler dig om!

Jeg undskylder, hvis jeg har trådt dig eller andre over tæerne.

Når jeg siger mange, skulle der nok have stået "for mange". Jeg har kendt en håndfuld piger, med den holdning, og jeg tror ikke at de har været de eneste i Danmark med den holdning. Jeg har gået i folkeskole med en pige, der fik sin første og bestemt ikke den sidste abort i 7. Klasse - og hun blev støttet af en pige jeg kendte fra 8. Klasse, der også havde erfaring med aborter, jeg har gået i fritidsklub med piger med den holdning, jeg har haft veninder, der har haft veninder, der gjorde det, så jeg har kendt eller kendt til en del piger med den holdning, desværre.

Så jeg synes det er mange. Og bare 10 har den holdning, så er det i mine øjne 10 for meget.

Jeg snakker selvfølgelig IKKE om de piger, der bliver uplanlagte gravide, selv om de gjorde hvad de kunne for at undgå det, og får en abort, fordi det er det fornuftige valg i deres situation! Jeg går bestemt ind for den fri abort.

Men i forhold til debatten om den juridiske abort, så synes jeg at argumentet om at unge drenge så vil bruge det som et fripas er uholdbart, for jeg tror ikke der er flere drenge der vil få en juridisk abort bare sådan lige, end der er piger, der vil få en fysisk abort bare sådan lige. Jeg er godt klar over, at en fysisk abort er eet indgreb og derfor mere omfattende, men det er også ret indgribende - på andre punkter - for en knægt at blive far, for det bliver han jo, uanset hvad der står på papirerne.

[Barbamama]

Jeg undskylder, hvis jeg har trådt dig eller andre over tæerne.

Når jeg siger mange, skulle der nok have stået "for mange". Jeg har kendt en håndfuld piger, med den holdning, og jeg tror ikke at de har været de eneste i Danmark med den holdning. Jeg har gået i folkeskole med en pige, der fik sin første og bestemt ikke den sidste abort i 7. Klasse - og hun blev støttet af en pige jeg kendte fra 8. Klasse, der også havde erfaring med aborter, jeg har gået i fritidsklub med piger med den holdning, jeg har haft veninder, der har haft veninder, der gjorde det, så jeg har kendt eller kendt til en del piger med den holdning, desværre.

Så jeg synes det er mange. Og bare 10 har den holdning, så er det i mine øjne 10 for meget.

Jeg snakker selvfølgelig IKKE om de piger, der bliver uplanlagte gravide, selv om de gjorde hvad de kunne for at undgå det, og får en abort, fordi det er det fornuftige valg i deres situation! Jeg går bestemt ind for den fri abort.

Men i forhold til debatten om den juridiske abort, så synes jeg at argumentet om at unge drenge så vil bruge det som et fripas er uholdbart, for jeg tror ikke der er flere drenge der vil få en juridisk abort bare sådan lige, end der er piger, der vil få en fysisk abort bare sådan lige. Jeg er godt klar over, at en fysisk abort er eet indgreb og derfor mere omfattende, men det er også ret indgribende - på andre punkter - for en knægt at blive far, for det bliver han jo, uanset hvad der står på papirerne.

:ditto What she said!

[Fister]

VILDT spændende debat,som jeg aldrig tror jeg bliver sådan helt sort/hvid omkring, men jeg hælder til Barbarmama og pumkins side (hvis jeg må være så fri at dele debatten op i sider). Ud fra kvindens temmeligt frie valg (ikke nemme valg!) og så sådan en generel tiltro til at hverken mænd eller kvinder generelt er nogle samvittighedsløse assholes:) der er så mange nuancer og forskellige følelser indvolveret i enhver graviditet, at det vel aldrig bliver muligt at afdække enhver situation 100% juridisk retfærdigt. Jeg tror at alle ultimative til- og fravalg ifm om man vil være forælder er tunge på følelsesvægten uanset køn, og at har man taget et valg må man også voksent (for man ER på den front voksen når man knalder) tage konsekvenserne. Så hvis man vælger barnet fra, så vil man formentlig spekulere over det resten af livet. Bare ærgerligt sonnyboy!

Økonomisk... hmmm, hvis det fra starten er en uønsket graviditet fra faderens side, så synes jeg ikke samfundet skal overtage faderens økonomiske rolle. Så synes jeg barnet er moderens tilvalg og - uden jeg har det fulde overblik - er der er andre indkomstbestemte tilskud der kan understøtte familien. Jeg er nok ret firkantet og kommer måske til at træde nogen hårdt over tæerne, men jeg synes egentlig ikke man skal lave børn man ikke selv kan forsørge, når de ankommer; der er selvfølgelig under uddannelses-nuancer osv.

Dog er der nødt til at være nogle meget skrappe rammer for en evt. Lovgivning. Jeg ved ikke lige hvordan, men graviditeten skal ikke kunne være ønsket først og så uønsket. Man skal ikke bare kunne skride fra moderen som man har boet sammen med, når hun er 7 måneder henne og man har fundet en slankere model. Der må være en eller anden frist, som jeg ikke lige kan formulere. Og hvis man har levet sammen, så tror jeg også bare jeg synes fælden klapper. Kvinder der "glemmer" p-pillerne og snyder sig til et uønsket barn, har jeg kun skældsord tilovers for, men et samliv er bare en forpligtigelse, og...tja, jeg ved sgu ikke...ved man det ikke godt, hvis man bor sammen med en uansvarlig gås?

En tanke, der nok farver mig, er en historie jeg kender ad omveje. Ung mand er megastiv og har et onenight stand med en pige, som måske nok bare er lidt nem at få med hjem. That's it (og i min optik er de begge nogle fjolser her) 10 måneder senere ringer pigen til ung mand og fortæller: du er far, host op! Der er det eddermuggeme i ond tro IMO, og det er jo nærmest umuligt for ung mand, som nu er i et fast forhold til en pige han vil have en fremtid med, at få en chance. Dér ville en juridisk abort være en ok løsning, synes jeg. (Umiddelbart, og så er der en del af mig, som måske ikke er 100% afklaret! for jeg har ikke haft noget af det tæt inde på livet...men det er min umiddelbare tanke)

[Bermuda]

Puha, jeg er kommet bagud!

 

Jeg prøver lidt alligevel (og forsøger at fatte mig i korthed denne gang :P )

 

Mht. det med ansvarlighed (før, under eller efter akten), så ligger forskellen for mig i, at når kvinden vælger en abort, så eksisterer et barn ikke længere. Vælger hun dog aborten fra, så KOMMER der altså et barn ud af det, og det mener jeg ikke er ansvarligt at "løbe fra".

 

Min holdning ændrer sig ikke i øvrigt ikke, selvom man måske ændrer navnet til "bortadoption" eller lignende, for jeg mener altid at barnet bør have ret til at kunne opspore sine biologiske forældre (omend dette kun er i den ideelle verden, da der jo desværre findes hittebørn...)

 

@ Pumpkins: Jeg synes, at sager hvor det er i barnets bedste interesse at faren er ukendt (fx. ved vold, trusler og lign.) at sagen er en helt anden! Som jeg tidligere har skrevet, så mener jeg jo, at barnets tarv kommer før både moderens og faderens følelser, interesser osv. Så der er helt klart rum til forbedring på den front, hvis det virkeligt ikke er en mulighed som det ser ud i dag.

 

@ Barbamama: jeg er helt enig i, at det kan være en mindst lige så svær situation for manden som for kvinden og at det kan volde psykiske kvaler, lige så vel som for kvinden, og at tanker såsom "i dag kunne jeg have haft en søn på 1 år"! Jeg kan dog overhovedet ikke se, hvordan en juridisk abort skulle ændre på det - barnet er jo stadig derude?!

I forhold til at have "noget i klemme" og derfor måske ville blive valgt fra af en kvinde, så kan den jo også vendes om: jeg ville da personligt ALTID vælge manden, der stod ved sit faderskab (omend ikke nødvendigvis med samvær) og støttede økonomisk selvom faderskabet var mod hans vilje, end jeg ville vælge en, der havde fraskrevet sig sit ansvar (som jeg ser det).

[Bermuda]

Der var en, der tidligere spurgte (sorry, kan ikke lige huske hvem!), hvor vores mænd stod i forhold til debatten...

 

Min mand og jeg er faktisk enige (min mand i øvrigt en del mere feministisk en jeg, haha :D )

Vi er faktisk i bund og grund enige med både Børns Vilkår og Dansk Kvindesamfund (begge links er til artikler i Berlingske).

[Fister]

I øvrigt p-piller til mænd (som selvfølgelig ikke ødelægger deres sædkvalitet senere) er jeg all for (og så kan denne debat om ikke lukkes, så udskydes). Det gør vilkårene mere lige, og ansvarsdebatten ligeså.

Forresten blev der tidligere spurgt om moderens nye mand skal betale for et barn som ikke er hans, hvis han flytter sammen med moderen, og der er min tanke: hell yeah! Hvis faderen er ukendt, så får ny mand her jo en smuk pakkeløsning, og hvis han vil flytte ind, så kan han da kun se det som en helhed (en dejlig helhed)!

[Bermuda]

I øvrigt p-piller til mænd (som selvfølgelig ikke ødelægger deres sædkvalitet senere) er jeg all for (og så kan denne debat om ikke lukkes, så udskydes). Det gør vilkårene mere lige, og ansvarsdebatten ligeså.

Forresten blev der tidligere spurgt om moderens nye mand skal betale for et barn som ikke er hans, hvis han flytter sammen med moderen, og der er min tanke: hell yeah! Hvis faderen er ukendt, så får ny mand her jo en smuk pakkeløsning, og hvis han vil flytte ind, så kan han da kun se det som en helhed (en dejlig helhed)!

 

Meget enig :)

[Pumpkins]

Puha, jeg er kommet bagud!

 

Jeg prøver lidt alligevel (og forsøger at fatte mig i korthed denne gang :P )

 

Mht. det med ansvarlighed (før, under eller efter akten), så ligger forskellen for mig i, at når kvinden vælger en abort, så eksisterer et barn ikke længere. Vælger hun dog aborten fra, så KOMMER der altså et barn ud af det, og det mener jeg ikke er ansvarligt at "løbe fra".

 

Min holdning ændrer sig ikke i øvrigt ikke, selvom man måske ændrer navnet til "bortadoption" eller lignende, for jeg mener altid at barnet bør have ret til at kunne opspore sine biologiske forældre (omend dette kun er i den ideelle verden, da der jo desværre findes hittebørn...)

 

@ Pumpkins: Jeg synes, at sager hvor det er i barnets bedste interesse at faren er ukendt (fx. ved vold, trusler og lign.) at sagen er en helt anden! Som jeg tidligere har skrevet, så mener jeg jo, at barnets tarv kommer før både moderens og faderens følelser, interesser osv. Så der er helt klart rum til forbedring på den front, hvis det virkeligt ikke er en mulighed som det ser ud i dag.

 

@ Barbamama: jeg er helt enig i, at det kan være en mindst lige så svær situation for manden som for kvinden og at det kan volde psykiske kvaler, lige så vel som for kvinden, og at tanker såsom "i dag kunne jeg have haft en søn på 1 år"! Jeg kan dog overhovedet ikke se, hvordan en juridisk abort skulle ændre på det - barnet er jo stadig derude?!

I forhold til at have "noget i klemme" og derfor måske ville blive valgt fra af en kvinde, så kan den jo også vendes om: jeg ville da personligt ALTID vælge manden, der stod ved sit faderskab (omend ikke nødvendigvis med samvær) og støttede økonomisk selvom faderskabet var mod hans vilje, end jeg ville vælge en, der havde fraskrevet sig sit ansvar (som jeg ser det).

Jeg er faktisk ret enig med dig på de her punkter :)

Jeg er helt med på, at det er uansvarligt at løbe fra "regningen" og bare sige "held og lykke, du får ikke en krone fra mig". Og det vil jeg til hver en tid uanset hvordan lovgivningen er, synes er tarveligt og uetisk. Hvilket er derfor, at jeg mener, at det kun bør være en snæver mulighed, som man skal på en eller anden måde søge om, ikke en mulighed man bare kan få sådan lige.

Jeg er også med på, at et barn bør kunne opsøge sine biologiske forældre. Sådan som reglerne har været før, var det også en mulighed. Selv om min biologiske far ikke figurerer nogle steder i mine egne papirer, ved jeg, at jeg kan få oplyst hvem han er - jeg kan ikke huske hvor, men jeg ved, at jeg har muligheden, skulle jeg en dag få lyst.

Men jeg synes ikke, at det er noget man bare lige skal kunne, sådan at hvis en mand vælger en juridisk abort, kan han komme 3 år efter og banke på døren og sige "Hej, jeg er din far, nu skal du bo hos mig hver 2. Weekend". Så må sagen gå i statsamtet, hvor jeg synes at det først og fremmest skal være en sag mellem faderen og moderen - og kun hvis barnet er myndigt eller i hvert fald har en vis alder, skal det blandes ind i sagen. Og så må det være op til statsamtet at beslutte om faderen skal have lov til at være en del af barnets liv. Netop for at skåne barnet, i de tilfælde hvor det ikke er barnets tarv at kende sin far.

[Pumpkins]

I øvrigt p-piller til mænd (som selvfølgelig ikke ødelægger deres sædkvalitet senere) er jeg all for (og så kan denne debat om ikke lukkes, så udskydes). Det gør vilkårene mere lige, og ansvarsdebatten ligeså.

Forresten blev der tidligere spurgt om moderens nye mand skal betale for et barn som ikke er hans, hvis han flytter sammen med moderen, og der er min tanke: hell yeah! Hvis faderen er ukendt, så får ny mand her jo en smuk pakkeløsning, og hvis han vil flytte ind, så kan han da kun se det som en helhed (en dejlig helhed)!

Jeg er ret enig. Jeg forstår heller ikke, hvorfor der ikke har været større ønske om at fremme p-pillerne for mænd. Måske fordi der har været en løsning, der sådan set har beskyttet begge parter mod graviditet, såfremt altså man stoler på hinanden.

Desuden synes jeg det virker mere logisk, at afvæbne en pistol end at skyde på en skudsikker vest så at sige ;)

Jeg kan kun se det gode for en mand i at flytte sammen med en kvinde med et barn med en ukendt far, og jeg tror et eller andet sted, at det må være nemmere for manden, at faren er ukendt, end at han skal "dele" barnet, lidt firkantet sat op.

I min egen historie gav det min (i alle andre henseender end biologiske) far mulighed for at træde frem og udfylde den rolle. Da han fandt sammen med min mor var hun gravid, men vidste det endnu ikke, så han har jo været der fra hun fik beskeden, og er der stadig. Han var der, der jeg blev født, og det første han sagde efter jeg var født, var en han kunne ikke havde fået en smukkeste datter, han knep en tåre under talen til min konfirmation, og for 2 år siden førte han mig op af kirkegulvet. Nu praler han til alle der gider høre på det om hans barnebarn, og tager billeder af hende så tit han kan komme til det.

Jeg er virkelig taknemmelig for, at det har været muligt for min mor, far og biofar den gang at blive enige om, at det bedste for alle var, at min biofar fik fripas og min far fik lov til at udfylde den rolle i stedet. I stedet for at min biofar skulle stå på papirerne og det havde været noget bøvl med forsikringer, arveret mm, kunne min far adoptere mig, og jeg er nu på helt lige fod med mine 2 minde søskende.

Det kan godt være, at jeg er personligt farvet, men hvis nogle kan se noget helt forkert i den historie, så må de hjertens gerne sige det. Jeg er bare ikke i tvivl om, at den rigtige beslutning blev truffet den gang.

[skruk]

Jeg er ret enig. Jeg forstår heller ikke, hvorfor der ikke har været større ønske om at fremme p-pillerne for mænd. Måske fordi der har været en løsning, der sådan set har beskyttet begge parter mod graviditet, såfremt altså man stoler på hinanden.

Desuden synes jeg det virker mere logisk, at afvæbne en pistol end at skyde på en skudsikker vest så at sige ;)

Elsker den her kommentar :D

[Bermuda]

Elsker den her kommentar :D

Enig, den er herlig (og rigtig)! :D

[Susanne]

VILDT spændende debat,som jeg aldrig tror jeg bliver sådan helt sort/hvid omkring, men jeg hælder til Barbarmama og pumkins side (hvis jeg må være så fri at dele debatten op i sider). Ud fra kvindens temmeligt frie valg (ikke nemme valg!) og så sådan en generel tiltro til at hverken mænd eller kvinder generelt er nogle samvittighedsløse assholes:) der er så mange nuancer og forskellige følelser indvolveret i enhver graviditet, at det vel aldrig bliver muligt at afdække enhver situation 100% juridisk retfærdigt. Jeg tror at alle ultimative til- og fravalg ifm om man vil være forælder er tunge på følelsesvægten uanset køn, og at har man taget et valg må man også voksent (for man ER på den front voksen når man knalder) tage konsekvenserne. Så hvis man vælger barnet fra, så vil man formentlig spekulere over det resten af livet. Bare ærgerligt sonnyboy!

Økonomisk... hmmm, hvis det fra starten er en uønsket graviditet fra faderens side, så synes jeg ikke samfundet skal overtage faderens økonomiske rolle. Så synes jeg barnet er moderens tilvalg og - uden jeg har det fulde overblik - er der er andre indkomstbestemte tilskud der kan understøtte familien. Jeg er nok ret firkantet og kommer måske til at træde nogen hårdt over tæerne, men jeg synes egentlig ikke man skal lave børn man ikke selv kan forsørge, når de ankommer; der er selvfølgelig under uddannelses-nuancer osv.

Dog er der nødt til at være nogle meget skrappe rammer for en evt. Lovgivning. Jeg ved ikke lige hvordan, men graviditeten skal ikke kunne være ønsket først og så uønsket. Man skal ikke bare kunne skride fra moderen som man har boet sammen med, når hun er 7 måneder henne og man har fundet en slankere model. Der må være en eller anden frist, som jeg ikke lige kan formulere. Og hvis man har levet sammen, så tror jeg også bare jeg synes fælden klapper. Kvinder der "glemmer" p-pillerne og snyder sig til et uønsket barn, har jeg kun skældsord tilovers for, men et samliv er bare en forpligtigelse, og...tja, jeg ved sgu ikke...ved man det ikke godt, hvis man bor sammen med en uansvarlig gås?

En tanke, der nok farver mig, er en historie jeg kender ad omveje. Ung mand er megastiv og har et onenight stand med en pige, som måske nok bare er lidt nem at få med hjem. That's it (og i min optik er de begge nogle fjolser her) 10 måneder senere ringer pigen til ung mand og fortæller: du er far, host op! Der er det eddermuggeme i ond tro IMO, og det er jo nærmest umuligt for ung mand, som nu er i et fast forhold til en pige han vil have en fremtid med, at få en chance. Dér ville en juridisk abort være en ok løsning, synes jeg. (Umiddelbart, og så er der en del af mig, som måske ikke er 100% afklaret! for jeg har ikke haft noget af det tæt inde på livet...men det er min umiddelbare tanke)

 

Der fik du lige sat nogen ord på det jeg ikke kan formulere.

Jeg er meget enig! :)

 

Jeg er ret enig. Jeg forstår heller ikke, hvorfor der ikke har været større ønske om at fremme p-pillerne for mænd. Måske fordi der har været en løsning, der sådan set har beskyttet begge parter mod graviditet, såfremt altså man stoler på hinanden.

Desuden synes jeg det virker mere logisk, at afvæbne en pistol end at skyde på en skudsikker vest så at sige ;)

 

Haha - klasse analogi! :D :lolhit

 

Jeg er dog også enig i, at barnet skal have mulighed for at opsøge sin biologiske far senere hen, men jeg synes faktisk ikke faderen skal have lov til det samme. Generelt er jeg enig med bermuda i, at det ALTID må være barnets tarv der kommer i første række.

[Myliona]

Tager lige denne her op igen :)

Jeg var egentlig for juridisk abort-ret, med argumentet om ligestilling. Men så dukker der bare det omvendte op - for hvad så når manden vil have barnet, og kvinden vil have en abort?? Altså - hvor er ligestillingen så henne?

Alt i alt, så må min konklusion være at hvis man vil have ligestilling, så bør den være begge veje - og det ville betyde kvinder der endte som eugemaskiner, ved en uønsket graviditet... Så niks.

Går ikke ind for ligestilling... :)