Mænd: juridisk ret til at forlange abort?

[skruk]

Men ville kvinden så ikke bare skjule det indtil uge 12?

[Guest]

Skruk :

 

Det kan man vel godt risikere. Man kan måske også sige, 8 uger ( som kvinden vel reelt har) efter faderen er blevet gjort bekendt med graviditeten, kan han fravælge det som juridisk abort. Jeg synes bare det er mest fair overfor kvinden det er indenfor abort grænsen, så kvinden ved hvad hun har med at gøre og kan træffe beslutning udfra om faderen vil være en aktiv og økonomisk del af barnet.

[Barbamama]

Skruk :

Det kan man vel godt risikere. Man kan måske også sige, 8 uger ( som kvinden vel reelt har) efter faderen er blevet gjort bekendt med graviditeten, kan han fravælge det som juridisk abort. Jeg synes bare det er mest fair overfor kvinden det er indenfor abort grænsen, så kvinden ved hvad hun har med at gøre og kan træffe beslutning udfra om faderen vil være en aktiv og økonomisk del af barnet.

Enig. Det lyder som en god løsning :)

Og jeg er forresten også enig i, at det ikke holder, at samfundet skal betale det, som en far "skulle" have betalt, hvis han fik en juridisk abort. Det havde jeg ikke lige tænkt på. Men jeg tænker ikke, at samfundet skal betale de penge, dem tænker jeg sådan set, at kvinden i så fald bare gør glip af, så hun "kun" får det, som man generelt får fra det offentlige, altså ligesom hvis hun var blevet insemineret og dermed enlig mor.

[Guest]

Jeg syntes det er total latterligt at alle mænd så kan rende rundt og knalde uden gummi og så står kvinden med ALLE konsekvenser!!! Som om det er det letteste i verden at træffe den beslutning i forvejen - Come on piger! Det er et FÆLLES ansvar!

En graviditet er en konsekvens der er meget mere vidtrækkende for en kvinde end en mand, hvad er konsekvensen for manden hvis han kan sige at det må hun selv rode med?

HUN skal igennem enten en abort (som altså ikke bare er et indgreb og hende jeg kender der fik en frivillig abort har stadig psykiske men 12 år efter) eller en graviditet + fødsel + søvnløse nætter + bekymringer + afkald på frihed + økonomiske konsekvenser + + + + +

Jeg syntes sku det er småpenge en mand kan få lov at slippe med i forhold til hvad en kvinde skal igennem!

Man KAN jo frasige sig at få hjælp fra manden, så vidt jeg ved er det ikke så svært at sige at man ikke ved hvem faren er. Jeg kender en der gav faren valget, han sagde han ikke ønskede barnet, så hun sagde at hun havde haft en vild aften i byen og skrev "ukendt" selvom hun da udemærket ved hvem faren er.

Jeg holder ved min holdning: gummi på banditten eller betal det det koster hvis "uheldet" er ude!!!

[Guest]

Så nemt tror jeg altså heller ikke det er for manden bare at fraskrive sig ansvaret og vide man har et biologisk barn rendende rundt. Ja der er ikke noget fysisk indgreb, men derfor kan det jo godt være svært. Mænd er vel ikke følelsesløse sataner blot fordi de fraskriver sig en ret, som kvinder har kunne fraskrive sig de sidste 30-40 år. 

Ja, man kan bruge gummi, men det er altså begges ansvar at være beskyttet, ikke kun mandens. Som du selv siger er det et fælles ansvar og så er kvinden vel også rimelig naiv hvis de knalder uden beskyttelse til højre og venstre. Den går vel begge veje.

 

Det er et fælles ansvar ja, men manden har som det er idag ingen rettigheder og skal bare betale. Der er da endda historier om mænd der skal betale til et barn der biologisk ikke er hans, men han var gift med moderen og derfor er barnet pr. def. hans, selvom dna prøver har sagt det modsatte. Alligevel har manden ingen rettigheder.

Det er en ommer og jeg står ved at jeg mener manden også har rettigheder, man taler så meget om ligestilling, men det er altid kvinden der skal være ligestillet eller bedre, aldrig manden.

[Guest]

Og hvis det er så nemt for mænd at blive skrevet som ukendt nu, hvad er så forskellen? (selvom jeg nu tvivler på det er så nemt)

 

Med en juridisk abort vil manden fraskrive sig alle pligter og rettigheder over barnet nu og i fremtiden. Så ved kvinden hvad der er at rette sig efter for hende og barnet hvis moderen gennemfører graviditeten. Som det er i dag, kan en mand der står ukendt, vel komme efter nogle år og kræve faderskabssag? jeg formoder manden har denne rettighed selvom jeg er i tvivl. Så skal moderen og barnet igennem en langtrukken sag, hvor faderen formentlig vil få samvær med et barn han ikke kender. Er det til barnets bedste?

 

Så synes jeg det er bedre at ansvaret er fraskrevet og man ikke kan komme ind i barnets liv bagefter og lave ravage.

 

Så er det vel kun det økonomiske der er et issue ? Hvem skal betale, for det er vel det det kommer ned til. For manden kan vel i teorien fraskrive sig rettigheder over barnet, omend fortryde som det er idag, men skal betale til moderen.

[Guest]

Jeg ændrer ikke holdning på baggrund af de argumenter :) nej manden er ikke en følelses skiderik men hvis jeg ser på de mænd jeg kender, og jeg kender mange :p så er der ingen af dem der er FAR før barnet er der, før de har lært barnet at kende, de er på ingen måde LIGE SÅ følelsesmæssigt involveret som kvinden er! Biologisk binder vi os til barnet mens det er i od. Derfor er beslutningen også sværere for kvinden end for manden. Og som sagt er konsekvenserne STØRRE for kvinden end de nogensinde vil blive for manden.

En mand kan måske have det svært med at der er et barn derude der er hans, men det ændrer en juridisk abort jo ikke på! Han har stadig et biologisk barn han bare har fravalgt.

Hvis vi skal snakke om ligestilling syntes jeg vi skal vende den om og imødekomme livet og ikke afslutningen af liv (vægter ultimativt i mit univers), se på muligheden for at lade faren vælge barnet til når moren vælger fra! Hvordan det skal ske i praksis aner jeg ikke, men der må da kunne gøres NOGET!

Og så er jeg nok bare ikke ligestillingsfortaler :p Jeg syntes ærligt at den lille forskel gør godt! Jeg ER en kvinde, jeg er ingen mand og har ikke samme slags drivkraft som mænd, ikke de samme interesser og syntes faktisk 90% af tiden vi er så lige som vi bør være! Der ER plads til forbedringer ja, men jeg er gammeldags nok til at mene at det er fint at der er "mande fag" og "kvinde fag".

Så ligestillings argumenterne virker nok ikke på mig!!!

[Guest]

Majs (ihhh, kan ikke qoute)

 

Fair nok mine argumenter ikke bider på dig, dine bider heller ikke på mig ;) så vi er nok ikke lige til at blive enige.

Der er også mange kvinder der ikke er MOR før barnet er der. Det kan jeg ikke se gør nogen forskel, at faderen får samme mulighed for at vælge barnet fra som moderen har. Vi taler jo blot om samme rettighed, manden kan ikke få et fysisk indgreb, skal vi så sige at manden skal snittes 2 gange i skridtet, hvis han vælger juridisk abort? Vi kan bare ikke lave det samme fysiske indgreb ved manden, men derfor kan det godt være en tung beslutning. Specielt hvis barnet rent faktisk kommer til at blive født. Det tror jeg faktisk vil være rigtig hårdere for mange mænd og en meget tung og ikke mindst svær beslutning.

 

Længere oppe skrev jeg også, at kvinden og manden er velkommen til at lave individuel aftale om at manden "overtager" barnet, men man kan jo ikke tvinge en kvinde til at gennemføre en graviditet, ligeså lidt som man kan tvinge hende til abort imo.

 

Jeg er heller ikke ligestililngsfortaler, og jeg er bestemt ikke rødstrømpe ;) Hey jeg er hjemmegående, det havde jeg nok ikke været hvis jeg havde været rødstrømpe ;) men jeg går ind for at mænd også har rettigheder og at det ikke kun er kvinder der har rettigheder her i livet og dette er en måde hvorpå manden kan få nogle af de samme rettigheder omend vi ikke kan lave det helt lige, da biologien ikke tillader dette.

[Barbamama]

Jeg er enig i, at tilvalget af liv er "skønnere" end afslutningen af et liv.

Og jeg er enig i, at I en ideel verden, skulle manden også have mere, at skulle have sagt, hvis han gerne vil have barnet og kvinden ikke vil. Det skal da helst være en fælles beslutning.

Men IMO hører begge dele mere til en generel for/imod-abort-debat. Og det med manden, der vælger barnet til, mens moren vælger det fra, er måske svært at få til at fungere i praksis (Det undrer mig i øvrigt, at man kan mene, at det i et eller andet omgang bør være muligt, samtidig med at man synes at abort er for stort et indgreb at "presse" kvinden til. Graviditet og fødsel har såvidt jeg ved almindeligvis noget større konsekvenser end abort. Så det forstår jeg ikke helt).

Jeg vil gerne prøve at skelne imellem generel modstand af abort, og så modstand af at manden kan vælge det. Fordi jeg kan godt følge en del argumenter for at være imod abort generelt (ud fra livets og barnets "vinkel"). Men hvis vi taler ud fra, at abort er tilladt, som det jo er i vores samfund, så mener jeg at det skal være (så) lige (som det er muligt) for mand og kvinde at vælge det.

Og som sagt synes jeg, at det er for voldsomt, at kræve, at en kvinde får en fysisk abort. Men eftersom hun havde valget mellem at beskytte sig (eller undlade sex) eller ej, og senere har valget mellem at få en abort eller ej, så synes jeg at det er fair om manden kan vælge, om han vil have en juridisk abort eller ej. Uanset hvad, så er sket, sket, og det har nogle konsekvenser. Men med muligheden for en juridisk abort har begge parter i det mindste mulighed for at vælge om de vil være juridisk og økonomisk forpligtet. Følelserne tror jeg ikke, at man kan lovgive sig ud af.

Og fint fint at kvinden kan frasige sig hjælpen. Jeg synes bare det hører med, at manden også kan frasige sig at give hjælpen - hvis kvinden insisterer på at få barnet IMOD hans vilje.

[Guest]

Nej vi bliver nok ikke enige :p men en økonomisk kompensation for svig og smerte kunne man vel nok finde frem til så? Altså at manden så i det mindste betaler et stort engangs beløb hvis han vælger juridisk abort, som kompensation for det han har et fælles ansvar for. Et engangs beløb der vel at mærke kan mærkes (jeg siger ikke det er det jeg går ind for, men når nu vi taler om fairness i forhold til konsekvensen kvinde vs. Mand i det her) det kunne fx udregnes ud fra en dagsløn til kvinden (kan ikke huske om man er sygemeldt og i hvor længe efter en abort), betale samfundet det en abort rent faktisk koster så der for kvinden ikke går økonomi i det + de juridiske udgifter betales af manden og manden alene + en evt bøde, det hele uanset om kvinden får aborten eller ej! På den måde er det jo ikke bare at sætte en underskrift på et dokument mens kvinden skal under kniven og leve med konsekvensen af deres fælles valg: sex

Men syntes nu stadig det er småpenge en mand skal af med i forhold til hvad en kvinde skal igennem når hun bliver gravid, føder og skal være alenemor. Og vælger hun abort er det IMO stort set konsekvens løst for manden hvis han altså heller ikke ønsker barnet.

[Guest]

Tja, nej, tror jeg ikke helt jeg går ind for, de juridiske udgifter kan jeg gå med til, men ellers njah.

Men enige bliver vi ikke og jeg synes bestemt det har konsekvenser for manden, omend det er andre end for kvinden.

[Guest]

Jeg er enig i, at tilvalget af liv er "skønnere" end afslutningen af et liv.

Og jeg er enig i, at I en ideel verden, skulle manden også have mere, at skulle have sagt, hvis han gerne vil have barnet og kvinden ikke vil. Det skal da helst være en fælles beslutning.

Men IMO hører begge dele mere til en generel for/imod-abort-debat. Og det med manden, der vælger barnet til, mens moren vælger det fra, er måske svært at få til at fungere i praksis (Det undrer mig i øvrigt, at man kan mene, at det i et eller andet omgang bør være muligt, samtidig med at man synes at abort er for stort et indgreb at "presse" kvinden til. Graviditet og fødsel har såvidt jeg ved almindeligvis noget større konsekvenser end abort. Så det forstår jeg ikke helt).

Jeg vil gerne prøve at skelne imellem generel modstand af abort, og så modstand af at manden kan vælge det. Fordi jeg kan godt følge en del argumenter for at være imod abort generelt (ud fra livets og barnets "vinkel"). Men hvis vi taler ud fra, at abort er tilladt, som det jo er i vores samfund, så mener jeg at det skal være (så) lige (som det er muligt) for mand og kvinde at vælge det.

Og som sagt synes jeg, at det er for voldsomt, at kræve, at en kvinde får en fysisk abort. Men eftersom hun havde valget mellem at beskytte sig (eller undlade sex) eller ej, og senere har valget mellem at få en abort eller ej, så synes jeg at det er fair om manden kan vælge, om han vil have en juridisk abort eller ej. Uanset hvad, så er sket, sket, og det har nogle konsekvenser. Men med muligheden for en juridisk abort har begge parter i det mindste mulighed for at vælge om de vil være juridisk og økonomisk forpligtet. Følelserne tror jeg ikke, at man kan lovgive sig ud af.

Og fint fint at kvinden kan frasige sig hjælpen. Jeg synes bare det hører med, at manden også kan frasige sig at give hjælpen - hvis kvinden insisterer på at få barnet IMOD hans vilje.

Men vil stort set alle så ikke frasige sig at hjælpe!

IMO er der bare en fysisk forskel og så må manden altså punge ud. Prævention er ikke ufejlbarligt og hvad så hvis p-pillen svigter? Er det så stadig kun kvinden der står med ansvaret fordi manden ikke ønsker dette - det tror jeg heller ikke kvinden gør!

Jeg skrev ikke at jeg syntes i kvinde skal presses til en fødsel - jeg mener bare at man kunne skrue en slags hjælpe pakke sammen gennem rådgivning og psykolog hjælp og økonomisk hjælp til en kvinde som ikke ønsker barnet mens manden gør - giver det mening? Altså gøre det lettere at skulle igennem en graviditet, fødel/Pk og eftervirkningerne hvis man opgiver sit barn!

Og så mener jeg nok helt oprigtigt at jeg ikke syntes manden skal have ret til det fra valg :) han kan vælge ikke at se sit barn, men økonomisk så er det bare ærgerligt Sonny Boy!

[Barbamama]

Men vil stort set alle så ikke frasige sig at hjælpe!

IMO er der bare en fysisk forskel og så må manden altså punge ud. Prævention er ikke ufejlbarligt og hvad så hvis p-pillen svigter? Er det så stadig kun kvinden der står med ansvaret fordi manden ikke ønsker dette - det tror jeg heller ikke kvinden gør!

Jeg skrev ikke at jeg syntes i kvinde skal presses til en fødsel - jeg mener bare at man kunne skrue en slags hjælpe pakke sammen gennem rådgivning og psykolog hjælp og økonomisk hjælp til en kvinde som ikke ønsker barnet mens manden gør - giver det mening? Altså gøre det lettere at skulle igennem en graviditet, fødel/Pk og eftervirkningerne hvis man opgiver sit barn!

Og så mener jeg nok helt oprigtigt at jeg ikke syntes manden skal have ret til det fra valg :) han kan vælge ikke at se sit barn, men økonomisk så er det bare ærgerligt Sonny Boy!

Jeg tænker, at man frasiger sig at hjælpe, hvis man ikke ville have barnet til at starte med, og det er netop det, jeg synes at man skal kunne :) Og anyway tænker jeg, at muligheden for at en mand er sød og ikke frasiger sig at hjælpe, vel med god sandsynlighed er lige så stor, som for at en kvinde skriver "ukendt far" for at være sød og lade manden slippe, som reglerne er nu.

Og ja, der er bare en fysisk forskel. Men jeg kan ikke forstå, hvorfor den medfører, at manden skal punge ud. Vi er forskellige, og her falder forskellen ud til mandens fordel (fordi han kan slippe for graviditet/abort) og det er IMO "kvindens lod" og ikke noget, jeg synes, det giver mening at drage penge ind i. I andre tilfælde falder forskellen ud til kvindens fordel og uanset hvad, er biologien som den er.

Det giver heller ikke mening for mig, at kvinden skulle få et kompensationsbeløb fra manden. Hvis hun får barnet, tænker jeg at kompensationsbeløb eller børnebidrag er to sider af samme sag. Og får hun en abort, så koster den såvidt jeg ved ikke noget for hende økonomisk. Man kan tale om psykiske men, men det vil jeg for det første ikke menes kan gøres op i penge, og for det andet, kan det jo også give psykiske men for manden.

Og jeg synes også det er væsentligt at huske, at nogle kvinder rent faktisk gerne vil have en abort. Hvad forhindrer i så fald dem i, at indkassere kompensationsbeløb fra manden, selvom de er enige i at det er den bedste beslutning? Det lyder ikke fair i mine ører.

[Lovely Lady]

Helt kort - klart på barbamamas side.

[Guest]

Vi bliver bare ikke enige :) jeg går ikke ind for juridisk abort. Syntes godt penge som i alle mulige andre sammenhænge (erstatnings krav, kompensation for svig og smerte mv.) kan drages ind i diskussionen. Om den form jeg har nævnt er en dårlig ide, måske det var heller ikke gennemtænkt, jeg er ikke politikker og behøver heldigvis ikke tage beslutninger om det her emne :) og hvis jeg var ville jeg lade det køre som det gør nu :p

[Barbamama]

Vi bliver bare ikke enige :) jeg går ikke ind for juridisk abort. Syntes godt penge som i alle mulige andre sammenhænge (erstatnings krav, kompensation for svig og smerte mv.) kan drages ind i diskussionen. Om den form jeg har nævnt er en dårlig ide, måske det var heller ikke gennemtænkt, jeg er ikke politikker og behøver heldigvis ikke tage beslutninger om det her emne :) og hvis jeg var ville jeg lade det køre som det gør nu :p

Hehe det ville også være imponerende, hvis du bare lige BANG havde en gennemtænkt løsning :D Er nu også glad for at jeg ikke er politiker, det er ikke let at finde den mest fair og mindst klemmende løsning :unsure

[Guest]

Hehe det ville også være imponerende, hvis du bare lige BANG havde en gennemtænkt løsning :D Er nu også glad for at jeg ikke er politiker, det er ikke let at finde den mest fair og mindst klemmende løsning :unsure

Præcis :p jeg ville få stress!!!

[Guest]

Nøj, jeg synes det er svært!!!

Som Majs skriver, så følelsesmæssigt har man jo fravalgt et barn uanset om det er juridisk abort eller om man bare betaler regningen..

Jeg synes ikke mænd skal have ret til juridisk abort.. Og hvordan skal man nogensinde kunne bevise, at man er blevet snydt?

Desuden er jeg naiv, og vælger at tro på, at det er de færreste, der kunne finde på at snyde om et barn! Det er jo et BARNS liv, det omhandler.

Min mand har lige sagt, at så må man lade være med at have sex med nogen, som man ikke stoler på :)

Fed debat, og en god tone! :wee

[Susanne]

Helt kort - klart på barbamamas side.

:ditto

[SaraLK]

Min mor valgte i sin tid at skrive "faderen ukendt" på mine papire, selvom hun udemærket godt ved og vidste dengang, hvem min far er!

Det var kun for at skåne min far for at betale, da jeg er kommet til efter et engangsknald til en fest (min mor havde kort tid forinden fået sat kobberspiral op - så hun troede jo ligesom at hun var beskyttet!)

Min far har så senere fortalt at han faktisk var rigtig ked af at han ikke fik valget af min mor! Men har da trods alt kontakt til ham i dag! Jeg så ham hver anden weekend, da jeg var barn.... Men jeg er personligt ked af, at han ikke står registreret nogen steder. - ved ikke om det kan ændres?

[Pumpkins]

Min mor valgte i sin tid at skrive "faderen ukendt" på mine papire, selvom hun udemærket godt ved og vidste dengang, hvem min far er!

Det var kun for at skåne min far for at betale, da jeg er kommet til efter et engangsknald til en fest (min mor havde kort tid forinden fået sat kobberspiral op - så hun troede jo ligesom at hun var beskyttet!)

Min far har så senere fortalt at han faktisk var rigtig ked af at han ikke fik valget af min mor! Men har da trods alt kontakt til ham i dag! Jeg så ham hver anden weekend, da jeg var barn.... Men jeg er personligt ked af, at han ikke står registreret nogen steder. - ved ikke om det kan ændres?

Mon ikke det kan lade sig gøre. Jeg var 8-10 år, da der blev skrevet en far på dåbsattesten, hvor der før ikke havde stået noget.

I følge børnelovens kap 4, tyder det på, at du eller din far stadig kan rejse faderskabssagen, men prøv at høre statsforvaltningen ad. Det er jo relevant at få skrevet på, hvis der skulle ske en af jer noget :)

[Pumpkins]

For god ordens skyld, så vil jeg lige slå fast, at en kvinde altså ikke frit kan vælge at skrive "ukendt far" i papirerne i dag. Hvis hun gør det, kan statsforvaltningen trække hende i retten, hvor hun bliver pålagt at fortælle hvem faren er eller kan være, dette under strafansvar.

I 2003 blev en kvinde pålagt "dagbøder" indtil hun ville fortælle hvem barnets far var. Hun havde nægtet at oplyse om hvem han var, fordi hun følte sig truet af ham, men det var altså ikke nok.

Derfor er det ikke en reel mulighed i dag at skrive "ukendt far" i papirerne. Det var det engang, men det er det ikke længere.

Spørgsmålet er så, om der skal åbnes op for den mulighed igen.

Reglerne om moderens oplysningspligt kan læses her: http://www.familieadvokaten.dk/emner/313.html

[SaraLK]

Mon ikke det kan lade sig gøre. Jeg var 8-10 år, da der blev skrevet en far på dåbsattesten, hvor der før ikke havde stået noget.

I følge børnelovens kap 4, tyder det på, at du eller din far stadig kan rejse faderskabssagen, men prøv at høre statsmagten ad. Det er jo relevant at få skrevet på, hvis der skulle ske en af jer noget :)

Ja det er nemlig ret relevant!

men hvem er det jeg skal kontakte siger du?

[Forunderligt]

Ja det er nemlig ret relevant!

men hvem er det jeg skal kontakte siger du?

Jeg ville forhøre mig i statsforvaltningen, ved ikke om det er rette sted men tænker at de må vide hvor du så skal henvende dig. Hvis din far er enig syns jeg det er en god ide, der er der jo også et spørgsmål om arv engang.

[Pumpkins]

Ja det er nemlig ret relevant!

men hvem er det jeg skal kontakte siger du?

Haha, der skulle have stået statsforvaltningen, ikke statsmagten. Autokorrekt :rolleyes