Mænd: juridisk ret til at forlange abort?

[Ema]

Adoption, hvordan tænker du? :)

Mener selvfølgelig bortadoption, hvis nu man ikke vil have en abort men heller ikke vil beholde barnet

[Ema]

Hmm min telefon dobbelt poster åbenbart ....

[Fru-Nielsen]

Mener selvfølgelig bortadoption, hvis nu man ikke vil have en abort men heller ikke vil beholde barnet

Og hvad med det i forhold til juridisk abort for mænd?

[Bermuda]

Jeg synes det er en interessant debat (og holdt i en god tone!), men også en svær debat, synes jeg.

Jeg undskylder på forhånd hvis dette indlæg bliver langt (og rodet!), men der er mange bolde i luften, synes jeg, som jeg gerne vil forsøge at spille med på ...

 

Den sag som gallupsundersøgelsen kædes sammen med, så er manden blevet snydt af kvinden, han var i forhold til. Som flere har nævnt allerede, så er jeg bestemt modstander af, at man narrer en anden til noget de ikke vil, i dette tilfælde en graviditet! Jeg synes, det er det laveste af det laveste at tilsidesætte og ignorere andre menneskers vilje og føleser på den måde!

Dog tror jeg på, at det er de færreste tilfælde, hvor dette reelt er tilfældet (se længere nede). I tilfælde af rent snyd, der jo - jeg synes rationelt set at manden burde kunne komme ud af "nettet". Men det er, for mig at se, en gråzone uden lige. Hvordan beviser man snyd? Og hos hvem ligger bevisbyrden? Skal kvinden kunne bevise at hun ikke har handlet i ond tro, eller er det manden der skal bevise at hun har? Tænker det bliver lidt svært at bevise hvorvidt p-pillerne er blevet taget eller ej, eller pessaret isat korrekt osv. osv. osv. ...

 

Desuden ville denne mulighed for juridisk abort åbne op for at det kunne misbruges - hvad hvis man var i et forhold og havde planlagt en graviditet, men så af en eller anden årsag går fra hinanden i starten af denne og manden så råber at han er blevet snydt og narret af det skrukke kvindemenneske, hvad så? Hvordan skal hun kunne bevise at det rent faktisk var en planlagt graviditet? Det er vel de færreste par, der indgår kontrakt på forhånd! Hvis det er en planlagt graviditet og ovenstående skete, så kan hun jo reelt skulle vælge mellem en tvungen fysisk abort med alle de psykiske ar der evt. følger den, eller at få dette ønskebarn, måske uden reelt at have råd til det ...

 

 

 

Mht. til det med at snyde er jeg i øvrigt enig med bette (?) og har lidt svært ved at se, hvordan man kan "narre" en mand til at være ufrivillig sæddonor - bare fordi en kvinde er på p-piller fx. er hun altså ikke 100% beskyttet og det ved de fleste mænd altså godt (og hvis ikke de ved det, skulle de måske læse lidt på lektien inden de dypper snablen), og der mener jeg altså også de må sørge for at tage en regnfrakke (eller to) på, hvis de er SÅ bange for en evt. graviditet!

Kvinden har vel i det tilfælde gjort "sit" ved at være på p-pille - så må manden vel gøre "sit" for at beskytte sin side af sagen! Kondom (eller sterilisering) er jo reelt det eneste forholdsmiddel en mand kan tage i selve akten, så er det vel ikke for meget forlangt at han gør det, hvis han ikke vil have et "uheld". De fleste mænd (i hvert fald dem jeg har kendt) synes bare ikke det er helt lige så sjovt og har generelt gerne ville slippe for regnfrakken så hurtigt som muligt - og det er her, jeg går over på "team kvinde", for så bliver sex og dets evt. konsekvenser altså lidt for nemt for manden!

[skruk]

Jeg synes det er en interessant debat (og holdt i en god tone!), men også en svær debat, synes jeg.

Jeg undskylder på forhånd hvis dette indlæg bliver langt (og rodet!), men der er mange bolde i luften, synes jeg, som jeg gerne vil forsøge at spille med på ...

Den sag som gallupsundersøgelsen kædes sammen med, så er manden blevet snydt af kvinden, han var i forhold til. Som flere har nævnt allerede, så er jeg bestemt modstander af, at man narrer en anden til noget de ikke vil, i dette tilfælde en graviditet! Jeg synes, det er det laveste af det laveste at tilsidesætte og ignorere andre menneskers vilje og føleser på den måde!

Dog tror jeg på, at det er de færreste tilfælde, hvor dette reelt er tilfældet (se længere nede). I tilfælde af rent snyd, der jo - jeg synes rationelt set at manden burde kunne komme ud af "nettet". Men det er, for mig at se, en gråzone uden lige. Hvordan beviser man snyd? Og hos hvem ligger bevisbyrden? Skal kvinden kunne bevise at hun ikke har handlet i ond tro, eller er det manden der skal bevise at hun har? Tænker det bliver lidt svært at bevise hvorvidt p-pillerne er blevet taget eller ej, eller pessaret isat korrekt osv. osv. osv. ...

Desuden ville denne mulighed for juridisk abort åbne op for at det kunne misbruges - hvad hvis man var i et forhold og havde planlagt en graviditet, men så af en eller anden årsag går fra hinanden i starten af denne og manden så råber at han er blevet snydt og narret af det skrukke kvindemenneske, hvad så? Hvordan skal hun kunne bevise at det rent faktisk var en planlagt graviditet? Det er vel de færreste par, der indgår kontrakt på forhånd! Hvis det er en planlagt graviditet og ovenstående skete, så kan hun jo reelt skulle vælge mellem en tvungen fysisk abort med alle de psykiske ar der evt. følger den, eller at få dette ønskebarn, måske uden reelt at have råd til det ...

Mht. til det med at snyde er jeg i øvrigt enig med bette (?) og har lidt svært ved at se, hvordan man kan "narre" en mand til at være ufrivillig sæddonor - bare fordi en kvinde er på p-piller fx. er hun altså ikke 100% beskyttet og det ved de fleste mænd altså godt (og hvis ikke de ved det, skulle de måske læse lidt på lektien inden de dypper snablen), og der mener jeg altså også de må sørge for at tage en regnfrakke (eller to) på, hvis de er SÅ bange for en evt. graviditet!

Kvinden har vel i det tilfælde gjort "sit" ved at være på p-pille - så må manden vel gøre "sit" for at beskytte sin side af sagen! Kondom (eller sterilisering) er jo reelt det eneste forholdsmiddel en mand kan tage i selve akten, så er det vel ikke for meget forlangt at han gør det, hvis han ikke vil have et "uheld". De fleste mænd (i hvert fald dem jeg har kendt) synes bare ikke det er helt lige så sjovt og har generelt gerne ville slippe for regnfrakken så hurtigt som muligt - og det er her, jeg går over på "team kvinde", for så bliver sex og dets evt. konsekvenser altså lidt for nemt for manden!

Godt skrevet! Og er meget enig!

[Barbamama]

Og hvad med det i forhold til juridisk abort for mænd?

:ditto Jeg er stadig heller ikke med :D Debatten går jo på, hvis kvinden gerne vil have barnet, men manden ikke vil. Og om kvinden så stadig skal have penge fra manden :) Så kvinden i de tilfælde skal selvfølgelig ikke bortadoptere. Og manden kan nærmest ikke rigtig. Sådan som jeg ser det :)

[Barbamama]

Jeg synes ikke, at man kan stille det sådan om at manden bør gøre "sit" og tage et kondom på. Jeg ved godt, at kondomet skal på ham, men det skal mellem begge parter, og kvinden kan jo også sige "0 kondom = 0 sex". Og både kondomer og alt andet kan svigte. IMO er mand og kvinde lige når det kommer til at beskytte sig, måske har kvinden endda lidt mere på sin side, da hun kan tage P-pillerne derudover (Er jeg forresten den eneste kvinde, der synes kondomer er dybt nederen??? Jeg synes det lyder til i tråden, at det kun er manden, der gerne vil slippe og det er i hvert fald ikke den virkelighed, jeg lever i...).

Så for mig handler det ikke om selve akten, men om rettighederne bagefter :)

[Fru-Nielsen]

Men der er i forvejen ikke nogen, der tvinger manden til at have noget med barnet at gøre!

Hvorfor er det så skide vigtigt med 100% ligestilling?! Det at få børn er generelt ikke noget der er foreneligt med lige stilling.

Lad da for hulen manden beholde det sølle ansvar det er at stå på papiret og betale!

Hvad med barnet?! Det er helt glemt i den her debat.

Jeg synes barnet har ret til at kende sine rødder.

Ligestilling er en smuk tanke, men det er hamrende naivt at tro det egner sig i alle aspekter af livet.

[Pumpkins]

Jeg tror heller ikke på, at man kan presse en kunstig ligestilling ind i alle situationer. Men jeg er enig med barpamama i, at rettighederne her, klart er i kvindens farvør. Hvis en mand og en kvinde bliver gravide sammen, kan kvinden vælge om hun vil være mor eller ej, det kan faren ikke.

En gang var det sådan, at en kvinde kunne respektere mandens ønske om at han ikke ville være far, ved at lade være med at skrive ham papirerne. Det synes jeg bare burde være en mulighed igen.

I dag handler det hele om kvindens vilje. Det er hende, der bestemmer om hun vil have barnet, det er hende, der bestemmer om hun vil kræve børnebidrag af faren, og imens kan han stå uden for, og skal finde sig i at disse beslutninger har konsekvenser for ham, uden at han kan gøre noget ved det. Og når nu det ikke vil være i orden at ligestille ved at give ham medbestemmelse i forhold til fysisk abort, så er den eneste mulighed at give ham retten til at slå bremserne i og sige "nej, jeg vil ikke være far"

Jeg tror ikke der er tale om et stort problem, men for de få mænd, der bliver presset til at være far uden at have noget at skulle have sagt, synes jeg det burde være en mulighed.

Derudover hopper jeg ikke på "så må de bare beskytte sig"-argumentet. Hvis kvinden ikke havde mulighed for abort, ville vi hurtigt ryge tilbage til et "ingen sex før ægteskabet"-samfundet, for så ville ingen have sex, før de var klar til at blive forældre. For alle ved at prævention kan fejle, men folk har jo sex alligevel.

[Barbamama]

Jeg tror ikke at 100% ligestilling er opnåeligt her, men jeg synes det er vigtigt at tilstræbe så meget ligestilling, som det er muligt, også selvom det indebærer at kvinden skal frakendes nogle rettigheder, som hun før har haft.

Jeg er enig i, at det er synd og skam for barnet at faderen kan trække sig. Men som det er nævnt, så er faderen jo ikke forpligtet til at have noget med barnet at gøre, udover pengene, og jeg tror ikke på, at det er pengene der er det største tab for barnet, det er da den manglende far (hvilket jeg vil mene at kvinden er mindst lige så medskyldig i, eftersom at HUN vælger, at få barn med en mand, der ikke ønsker at være far).

[skruk]

Men som Bermuda skriver, hos hvem ligger bevisbyrden? Og hvordan beviser man det?

[Fru-Nielsen]

Jeg tror ikke at 100% ligestilling er opnåeligt her, men jeg synes det er vigtigt at tilstræbe så meget ligestilling, som det er muligt, også selvom det indebærer at kvinden skal frakendes nogle rettigheder, som hun før har haft.

Jeg er enig i, at det er synd og skam for barnet at faderen kan trække sig. Men som det er nævnt, så er faderen jo ikke forpligtet til at have noget med barnet at gøre, udover pengene, og jeg tror ikke på, at det er pengene der er det største tab for barnet, det er da den manglende far (hvilket jeg vil mene at kvinden er mindst lige så medskyldig i, eftersom at HUN vælger, at få barn med en mand, der ikke ønsker at være far).

Jeg synes bare det er en glidebane..

Ved en juridisk abort ryger chancen jo for at faren senere kommer på bedre tanker. For det må han pludselig ikke.

Det er sgu da uhyggeligt!

Det er min opfattelse, at mange alligevel "bløder op" med tiden. Mener det er foreningen Far, der har samme synspunkt.

Og man kan altså ikke abortere noget som er der! Barnet lever!

Juridisk abort.. Helt ærligt. Barnet forsvinder ikke bare.

Jeg synes man til hver en tid skal opfordre forældre (mødre som fædre) til at være noget for sit barn!

[Pumpkins]

Men som Bermuda skriver, hos hvem ligger bevisbyrden? Og hvordan beviser man det?

Behøver der være et bevis? Jeg tænker ikke, at man behøver have en lang forklaring om snyd og bedrag. Hvis manden ikke ønsker at være far, så er det vel bare sådan det er. Jeg kan ikke se, hvorfor det behøver kun at have med snyd at gøre. Hvis det er et one-Night-stand eller en ung far eller andet, kan det vel også være en legitim grund. En kvinde behøver ikke begrunde sin abort, hvorfor skal mænd så begrunde, hvis de ikke vil være fædre.

[Pumpkins]

Jeg synes bare det er en glidebane..

Ved en juridisk abort ryger chancen jo for at faren senere kommer på bedre tanker. For det må han pludselig ikke.

Det er sgu da uhyggeligt!

Det er min opfattelse, at mange alligevel "bløder op" med tiden. Mener det er foreningen Far, der har samme synspunkt.

Og man kan altså ikke abortere noget som er der! Barnet lever!

Juridisk abort.. Helt ærligt. Barnet forsvinder ikke bare.

Jeg synes man til hver en tid skal opfordre forældre (mødre som fædre) til at være noget for sit barn!

Det problem kan jo løses på mange måder. Man kan give en fortrydelsesret på 6 måneder, og en senere mulighed for at genåbne sagen ved statsamtet.

Jeg har fået at vide, at selv om min biologiske far ikke er registreret i mine papirer, står han stadig i et eller andet arkiv (jeg ved ikke, hvad det hedder eller hvor det ligger), sådan at jeg har haft muligheden for at opsøge mig, da jeg blev 18. Det kunne vel også være en mulighed?

[Guest]

Manden kan da sagtens komme på banen senere hen, følelsesmæssigt og som far, men har afskrevet rettigheder over at kunne bestemme over barnet. Men der er da intet der er i vejen for, at manden kommer på banen følelsesmæssigt og økonomisk senere, såfremt moderen ønsker dette for barnet.

 

Jeg synes måske det er forkert at kalde det jurdisk abort, for som Fru-Nielsen skriver er barnet der. For mig kan man ligeså godt kalde det en form for adoption/fraskrivelse af rettigheder og pligter. For mig er det ligesom en bortadoption, der er blot intet par eller anden mand at bortadoptere til, men man "bortadoptere" alle rettigheder/pligter til moderen. For mig at se, kunne parret ligeså godt være uenige om om barnet skulle bortadopteres som at det skulle være en abort. Manden ønsker ikke barnet, moderen gør, kvinden har et valg om ikke at få barnet, bortadoptere eller blive alene mor.

 

Det er same same for mig og handler blot om hvad man kalder det, forslaget er nu at det skal kaldes "abort", men det er jo bare en påtegnelse som ligeså godt kunne hedde noget andet.

[Fru-Nielsen]

Der er jo ikke fortrydelsesret på ABORT!

Det er da fuldstændig sindssygt. Så kan man lige lige være far når man ønsker det. Hold nu..

Hvis man vil have mulighed for senere kontakt, så må man sgu stå ved fra starten. Stå på papiret og betale.

[Guest]

Jeg synes da som udgangspunkt også man skal stå ved beslutningen. Men hvis begge parter er enige og moderen vurderer kontakten er til det bedste for barnet, så hvorfor ikke få det genoptaget også til barnets bedste. Hvis faderen kan være far, måske ikke var moden nok før, men er det nu og kan være en far. Hvorfor skal man så stå ved beslutningen om kontakt (jeg synes ikke nødvendigvis man skal har rettigheder tilbage)  det er da ihvertfald så ikke barnet der bliver tænkt på.

 

Jeg tror du tillægger abort tanken, meget mere end fx. jeg gør, som skrevet ovenover, er det en betegnelse og kunne ligeså godt være en form for adoption og ved adoption har man mulighed for genoptagelse på barnets præmisser når dette er gammelt nok. Så for mig er det det samme vi taler om her.

 

Man kan da ikke bare være far når man ønsker det. Man har fraskrevet sig ALLE rettigheder og pligter og faderen kan kun komme på banen igen hvis moderen tillader dette. Som jeg ser det.

Det synes jeg gør en rigtig stor forskel og man kan ikke bare komme ind og lave revage i barnets og moderens liv.

[Vinnus]

Jeg er helt enig med fru-nielsen

De mænd som ikke vil være far må da lige lade være med at lade lysterne styre sig. Er man gammel nok til at have sex, så er man også gammel nok til at tage ansvar! Ellers må man lade være. Der er jo intet prævention som er 100% sikker. Og sex er jo faktisk en parringsakt hvis formål er at få afkom.

Det er da latterligt at der skal være ligestilling der, for mænd kan jo ikke blive gravide.

Come on med al den ligestilling. Det bliver for meget.

Jeg nægter at tro på at der er så mange kvinder som snyder deres kæreste til at blive far. Og ærlig talt så har de da vist et større problem hvis de ikke har snakket sammen om hvor stort et ønske der er at blive forældre/ undgå at få børn.

[Guest]

Behøver der være et bevis? Jeg tænker ikke, at man behøver have en lang forklaring om snyd og bedrag. Hvis manden ikke ønsker at være far, så er det vel bare sådan det er. Jeg kan ikke se, hvorfor det behøver kun at have med snyd at gøre. Hvis det er et one-Night-stand eller en ung far eller andet, kan det vel også være en legitim grund. En kvinde behøver ikke begrunde sin abort, hvorfor skal mænd så begrunde, hvis de ikke vil være fædre.

Så du tænker også, at hvis man er i et parforhold, og kvinden bliver gravid, at manden der kan få juridisk abort?

Det har jeg det svært ved. :) jeg synes, der er stor forskel på at være kvinde, som ønsker abort eller ej, end at være mand!

Tror en kvinde har sine grunde til at ønske abort, jeg tror det er de færreste kvinder, som bruger abort som prævention. Hvis en mand ikke ønsker at være far, synes jeg det er rimeligt, at han tager sine forholdsregler inden = kondom :) (også selvom det måske ikke er den samme følelse :) )

[Bermuda]

Nej, Barbamama, du er ikke den eneste der synes, at kondomer er nederen - det synes jeg bestemt også og er rigtig glad for at være sluppet for dem!  :P 

 

Mit "han skal gøre 'sit' og tage regnfrakke på"-argument lægger sig udelukkende til, at det reelt er det en mand kan gøre for at beskytte sig imod en uønsket graviditet. Hvis han huskede denne, ville han vel ikke kunne narres? 

 

 

Hvis vi kigger på det med at beskytte sig mod en evt. graviditet, så er der en generel tendens til at ansvaret altid bliver lagt over på kvindens skuldre - også selvom det reelt burde være et fælles ansvar. Se bare på udbuddet af prævention til kvinder (p-piller, p-ring, spiral, femidom, p-stav, pessar, minipille - og sikkert en masse andet, jeg ikke kender/kan huske) kontra udbuddet til mænd (kondomer). Hvis vi kigger på det økonomiske aspekt af prævention, så ligger dette som regel derved også på kvindens skuldre - jeg tør da ikke regne på hvor mange penge jeg i årenes løb har brugt på p-piller, kondomer og evt.  fortrydelsespille!

 

Det giver for sin vis meget god mening at der er mere til kvinder, da det jo trods alt er deres krop det går ud over ved en evt. graviditet, men hvorfor laver man ikke p-piller til mænd? Det burde da være muligt og så var vi vel en del længere ude over denne debat? Så kan mænd jo beskytte sig på den måde og undgå det usjove i kondomet. 

 

 

Ved at prævention primært henvender sig til kvinder, så gøres det også til "kvindens problem" og der er derfor desværre en del mænd (måske ikke mange, men jeg er da stødt på en del af dem) der simpelthen "glemmer" at de også selv har et ansvar - det er faktisk først når uheldet er ude, det går op for dem … Måske var det her, man som samfund skulle sætte ind, så der ikke kommer børn i klemme? For jeg synes faktisk også børnene bliver lidt glemt i denne debat.

 

Når et barn kommer til verden - uanset omstændighederne - så mener jeg faktisk, at barnet har ret til at kende sit ophav og vide hvilke sygdomme der evt. ligger i generne. 

Jeg er enig i, at det økonomiske aspekt ikke betyder noget i forhold til at have en far, men jeg synes det er OK at en far kan vælge samvær, opdragelse, bleer osv. fra, hvis ikke han er klar til at være far. Til gengæld, så er det vel i barnets tarv at det får sine bleer osv. selvom far ikke vil være en del af barnets liv? Burde man kunne tage sig af sit barn økonomisk hvis man vælger at få det? Ja! Men nu kan man altså ikke spå om fremtiden og ting kan ske så man kommer på dagpenge eller kontanthjælp, eller ikke kommer ind på dømmestudiet og derved ikke kommer til at tjene de penge, man troede man ville. Livet sker, og vi er ikke herre over alle detaljer, og hvis det er de knap 1300,- om måneden der er med til at gøre at lille X kan få den bedste start på livet, så synes jeg faktisk fars og mors følelser er underordnede - barnet kommer først.

 

Selv tog jeg i en tidlig alder stilling til hvordan jeg ville reagere på en evt. graviditet, faktisk mange år før jeg overhovedet var seksuelt aktiv. 

Jeg er fortaler for fri abort, men ville ikke selv kunne benytte mig af det (m.m. graviditeten var pga. voldtægt eller lign., der ville sagen være en ganske anden), jeg ville simpelthen ikke kunne klare det psykisk. Derfor har jeg også altid vidst at en evt. graviditet ville betyde at jeg beholdt barnet. 

Er det uretfærdigt at en mand ikke ville have haft noget at skulle sige i den situation? Ja, men det er min krop der skulle laves et indgreb på, så derfor er det min beslutning! Til gengæld betyder det, at jeg på forhånd har vidst hvordan jeg ville reagere, og det at jeg bestemt ikke følte mig parat til at blive mor, at jeg har taget mine forholdsregler for, at uheldet ikke skete: jeg har været på p-piller OG brugt kondom (også selvom dette ikke er lige så sjovt  ;) ) og hvis jeg har været det mindste i tvivl om hvorvidt jeg havde fået taget pillen korrekt/husket kondomet (shit happens!), så har jeg taget en fortrydelsespille.

 

Min pointe er bare, at hvis en mand VED at han ikke vil/er klar til at være far, så må han vel tage sine forholdsregler forinden - han ved jo at den ultimative beslutning om en evt. abort ligger hos kvinden - i stedet for at tude om, hvor uretfærdigt det er, at han er blevet far mod sin vilje? Sex var vel ikke mod hans vilje? (Så er det i hvert fald en helt anden diskussion!) Og da kondom (eller afståen fra sex) er hans eneste reelle mulighed pt., så må han vel gøre "sit" eller tage konsekvensen af sit valg.

 

PS:

I forhold til ligestilling synes jeg det er en forkert debat - mennesker er ikke lige. Chefen og medarbejderen er ikke lige, læreren og eleven er ikke lige, to kollegaer er ikke engang lige (den ene har måske mere erfaring end den anden, eller er bedre til sit job). Mennesker er ikke lige - og køn er ikke lige, for vi har en biologisk forskel. 

Jeg synes derimod det er relevant at snakke om ligeværd - vi er alle ligeværdige, og udfører vi fx det samme stykke arbejde til den samme normerede tid, så bør vi have samme 'værdi' = samme løn (i hvert fald basis, så kan anciennitet spille ind i forhold til tillæg, men disse bør så også være fastsat ens for alle). Køn, etnicitet, religion osv. bør ikke betyde forskelsbehandling - men i sager hvor biologi bliver en faktor kan man desværre ikke undgå en forskel.

[Pumpkins]

Jeg er helt enig med fru-nielsen

De mænd som ikke vil være far må da lige lade være med at lade lysterne styre sig. Er man gammel nok til at have sex, så er man også gammel nok til at tage ansvar! Ellers må man lade være. Der er jo intet prævention som er 100% sikker. Og sex er jo faktisk en parringsakt hvis formål er at få afkom.

Det er da latterligt at der skal være ligestilling der, for mænd kan jo ikke blive gravide.

Come on med al den ligestilling. Det bliver for meget.

Jeg nægter at tro på at der er så mange kvinder som snyder deres kæreste til at blive far. Og ærlig talt så har de da vist et større problem hvis de ikke har snakket sammen om hvor stort et ønske der er at blive forældre/ undgå at få børn.

 

Mener du så også at det ikke skal være muligt for en kvinde at få en fysisk abort? For hvis manden må stå ved ansvaret, så må kvinden vel også! Jeg kan bare ikke se det fair i, at kvinden har en udvej ved en uønsket graviditet, men at manden ikke har.

 

Så du tænker også, at hvis man er i et parforhold, og kvinden bliver gravid, at manden der kan få juridisk abort?

Det har jeg det svært ved. :) jeg synes, der er stor forskel på at være kvinde, som ønsker abort eller ej, end at være mand!

Tror en kvinde har sine grunde til at ønske abort, jeg tror det er de færreste kvinder, som bruger abort som prævention. Hvis en mand ikke ønsker at være far, synes jeg det er rimeligt, at han tager sine forholdsregler inden = kondom :) (også selvom det måske ikke er den samme følelse :) )

Ja, det mener jeg :)

Hvad så i de tilfælde, hvor kondomet springer, eller præventionen svigter på anden vis. Så HAR manden jo taget sine forholdsregler. At forestille sig et samfund, hvor ingen havde sex, med mindre de var klar til at få børn, er i mine øjne utopi og gammeldags.

Jeg tror også, at en kvinde har sine grunde til at få foretaget en abort: At hun ikke er klar/ har lyst til at være mor. Men hvad så med manden, der står med samme følelser? Han har ikke et "out".

[Vinnus]

Kald du det bare gammeldags. Jeg kalder det ansvarligt.

I vores samfund i dag vil folk ikke tage ansvar. Se bare på Paradise og den slags lemfældig omgang med sex.

Man ved hvad sex kan føre til.

[Vinnus]

Desuden har mænd jo igennem tiderne altid kunne vælge at gå hvis de ikke gad. Det eneste der er forskelligt nu, er at der er økonomi i det.

[Pumpkins]

Kald du det bare gammeldags. Jeg kalder det ansvarligt.

I vores samfund i dag vil folk ikke tage ansvar. Se bare på Paradise og den slags lemfældig omgang med sex.

Man ved hvad sex kan føre til.

 

Men det besvarer jo ikke mit spørgsmål. Hvis du ikke går ind for fri abort, kan jeg sagtens forstå din holdning :)

[Vinnus]

Men det besvarer jo ikke mit spørgsmål. Hvis du ikke går ind for fri abort, kan jeg sagtens forstå din holdning :)

Jeg har mødt for mange unge piger som ser abort som præventionsmiddel. Den slags er frygteligt.