Folkeskole eller privatskole?

[tazdiginez]

Nu snakker jeg ikke folkeskole vs. Privat/friskole. Det jeg mente var såmænd bare at der er mange der mener at folkeskole er ok, men de ville ikke sætte deres barn i en folkeskole, hvor størstedelen er 2 sprogede..

Det er her jeg stejler lidt.

[Forunderligt]

Jeg kan fuldstændig nikke genkendende til den måde JustMe beskriver sin skolegang, derfor vil jeg også til enhver tid vælge en skole som udfordrer de bogligt dygtige elever ligeså vel som støtter dem som har problemer.

 

Der er sikkert et ord for det som jeg lige nu har glemt, men på mine børns friskole bliver eleverne simpelthen undervist på det niveau de nu er, så elever i fx 2. klasse kan have vidt forskellige arbejdsbøger de er i gang med og stadig have gavn af undervisningen uden at nogen keder sig eller nogen føler de er bagud. Det er ikke et fejlfrit system men det betyder meget for mig at det blir vægtet at der skal være andet at lave for de som har let ved stoffet end at hjælpe de andre.

 

Ærligt sagt er der ikke ret mange tosprogede børn på vores skole, så er det som regel fordi den ene forældre er dansker, og det giver nok ikke så meget kendskab til andre kulturer som man nok automatisk ville få i en almindelig folkeskole. Men det er på igen måde bare "rige folks børn" der går der, det er ret pænt blandet socialt for mig at se.

[Guest]

Nu snakker jeg ikke folkeskole vs. Privat/friskole. Det jeg mente var såmænd bare at der er mange der mener at folkeskole er ok, men de ville ikke sætte deres barn i en folkeskole, hvor størstedelen er 2 sprogede..

Det er her jeg stejler lidt.

 

 

 

Jeg synes det er sundt med kulturforskelle, både for os vestlige og de ikke vestlige. Det er sundt at kende og lære om og til andre kulture.

Dog vil jeg ikke sende mine børn i en skole, hvor jeg ved der er mange ressourcesvage, hvor jeg ved der er mange der nok ikke kan sproget, hvor jeg ved læren skal give meget af sin opmærksomhed på elever der har udfordringer både fagligt og socialt. Hvor megen af lærens tid ikke skal gå med forberedelse, men med møder med forældre og familieforvaltningen. Jeg vil forvente at også mine børn skal have opmærksomhed og blive fagligt dygtige og det vil jeg tvivle på de ville kunne på en sådan skole. Jeg synes ihvertfald ikke jeg giver dem de bedste betingelser for det.

Jeg kan godt synes det er smukt at vi alle skal kunne sammen m.m. men at lade mine børn være prøve ballon i det, det vil jeg ikke.

 

Jeg ved godt, at ikke alle 2 sprogede er ressourcesvage, der er nogle der er rigtig godt integreret og godt for det. Men der er altså også mange der er ressourcesvage, man hører også tit om balladeskolerne, hvor der er en høj koncentration af 2 sprogede elever.

Jeg er så ikke på holdet med, at sætte skatterne i vejret, men jeg synes man bør kigge på hvordan man indretter skolevæsnet også så de 2 sprogede elever kan få en god skolegang og ikke bliver set på som ballademagere, men det er svært hvordan det skal gøres. Hvis jeg har et andet valg, vil jeg blot ikke sætte mine børn i en skole hvor jeg ved der er en del 2 sprogede og hvor mine fordomme vil sige mig at der er en del ballade.

[Barbamama]

Findes der nogle tal på, hvor mange børn der i gennemsnit er på privatskolerne? Jeg synes det lyder til, at det er den største forskel?

[Guest]

Et lille pip om 2 sprogede ghetto skoler så vil jeg godt lige pointere at fordommen i forhold til de 2-sprogede er lidt hård, oftest er "mønster" eleverne på de skoler børn med anden etnisk baggrund, mens de etnisk danske børn i de områder er de mest resource svage. Selvfølgelig er billedet rigtig meget mere nuanceret og umuligt at skære over en kam, men det er bare for lige at pointere at det ikke nødvendigvis er de to sprogegede der er det største problem i de klasser.

Jeg vil som andre heller ikke lade mit barn være prøveklud i en sådan skole, der er jeg 100% egoist men der ER frit skolevalg så man KAN vælge en folkeskole med bedre betingelser. Fx er der i Herning 2 folkeskoler indenfor 2 km, den ene ligger i "ghettoland" den anden max 2 km væk og der går alle de børn der er "flygtet" fra den anden, og det er en rigtig god skole med et fantastisk ry, selvom der er rigtig mange 2 sprogede på den skole også.

[Pandamoren]

Vi vil ikke tage endelig stilling til skole endnu, da meget kan nå at ske på 5 år.

 

Som udgangspunkt skal hun dog i folkeskole. Jeg synes spredningen er vigtigt, og jeg synes det er vigtigt, at Anna går i skole tæt på hvor vi og hendes venner fra skolen vil bo.

 

Og så mener jeg, som andre også gør, at vi bør bakke op om folkeskolerne, således at vi kan få et bedre sammenhold blandt eleverne og en højere faglighed.

 

Både E og jeg har været meget glade for vores skoler. E har gået i skole et område hvor forældre havde færre ressourcer og jeg omvendt, og vi er begge endt ret okay ud (hvis jeg selv skal sige det ;) Haha) . Jeg vælger at tro på at det primært har med vores forældre at gøre.

[Guest Felixmor]

Vi bor i et socialt belastet bolig kvarter med mange indvandrere. Vs er vi super glade for. Skolen vil jeg ikke have ham i men det kommer jo helt af sig selv når vi jo snart flytter. Det skal dog siges at skolen er blevet bedre og det er ikke så meget indvandrerne der er problemet. Mange af dem har ressourcer men bor her fordi de gerne vil bo op og ned af hinanden. De børn der giver flest problemer er de der kommer fra ressource svage hjem og de kan lige så godt være danske som indvandrere.

Nå men for at svare på spørgsmålet er det folkeskolen. Hvis han arver din fars ordblindhed kommer han som minimum på efterskole vedr den problematik og ellers tager vi det som det kommer.

[Guest]

Vi bor i et socialt belastet bolig kvarter med mange indvandrere. Vs er vi super glade for. Skolen vil jeg ikke have ham i men det kommer jo helt af sig selv når vi jo snart flytter. Det skal dog siges at skolen er blevet bedre og det er ikke så meget indvandrerne der er problemet. Mange af dem har ressourcer men bor her fordi de gerne vil bo op og ned af hinanden. De børn der giver flest problemer er de der kommer fra ressource svage hjem og de kan lige så godt være danske som indvandrere.

Nå men for at svare på spørgsmålet er det folkeskolen. Hvis han arver din fars ordblindhed kommer han som minimum på efterskole vedr den problematik og ellers tager vi det som det kommer.

Et sidespor, men super godt, du er opmærksom på, om han arver ordblindheden. På "min" skole holder vi allerede øje med det i 0.klasse, hvis en af forældrene er ordblinde - ikke for at male fanden på væggen, men bare for at være sikker på, at det bliver opdaget, hvis der er noget :) så super med åbenhed :)

(skal man generelt være med alle diagnoser, da de kan være arvelige - altså dem i skoleregi :) )

[Kamillawn]

Vi bor i en kommune som stort set ikke har noget socialt boligbyggeri, udover ældreboliger. Derfor vælger jeg at tro på, at størstedelen sf dem Sophia skal gå i skole med, kommer fra ressourcestærke hjem.

Det betyder meget for os at hun kommer til at bo tæt på dine legekammarater. Det vil ikke være tilfældet hvis vi vælger den privatskole der ligger nogle 100 meter herfra, da den er kristen og en af landets bedste. De fleste børn kommer med bussen oppe fra stationen - altså de er i hvert fald nød til at tage toget for at komme i skole.

Hvis jeg ikke er tilfreds med skolen, regner jeg med at melde mig ind i forældrebestyrelsen og "skabe" mig lidt ;)

[Pandamoren]

Vi bor i en kommune som stort set ikke har noget socialt boligbyggeri, udover ældreboliger. Derfor vælger jeg at tro på, at størstedelen sf dem Sophia skal gå i skole med, kommer fra ressourcestærke hjem.

Det betyder meget for os at hun kommer til at bo tæt på dine legekammarater. Det vil ikke være tilfældet hvis vi vælger den privatskole der ligger nogle 100 meter herfra, da den er kristen og en af landets bedste. De fleste børn kommer med bussen oppe fra stationen - altså de er i hvert fald nød til at tage toget for at komme i skole.

Hvis jeg ikke er tilfreds med skolen, regner jeg med at melde mig ind i forældrebestyrelsen og "skabe" mig lidt ;)

 

Sådan Kamilla!

[Kamillawn]

Sådan Kamilla!

 

;)

 

Synes ikke bare, at man kan tillade sig at brokke sig uden at prøve at finde en løsning på "problemet". Hvis dét så ikke virker, så må man revurdere :)

[Camillat]

;)

 

Synes ikke bare, at man kan tillade sig at brokke sig uden at prøve at finde en løsning på "problemet". Hvis dét så ikke virker, så må man revurdere :)

Det er ogsaa det, jeg taenker. Og jeg kan sagtens foelge og vaere enig i det, min veninde siger: Hvis man er parat til at laegge kraefter i en privatskole/friskole, saa kunne man jo ligesaa godt laegge de samme i folkeskolen,

 

Forudsat, naturligvis, at man ikke vaelger at sende sit barn paa eksempelvis Steinerskolen, fordi vaerdigrundlaget er et andet, eller man oensker 12 i klassen som paa en Lilleskole. Hvis den enkelte folkeskolen ellers har noget at byde paa, saa er det i mine oejne vaerd at arbejde for, fremfor at aabne en friskole, fordi man er utilfreds med eksempelvis de fysiske rammer paa folkeskolen - ha, det er nemlig tilfaelde i hendes lille by, hvor hun faktisk synes det er vild ringe af de foraeldre, at de saa ikke arrangerer arbejdsweekend paa folkeskolen, naar de vil vaere parat til at goere det for en ny friskole... Det er nemt at brokke sig ;) 

[Kamillawn]

Det er ogsaa det, jeg taenker. Og jeg kan sagtens foelge og vaere enig i det, min veninde siger: Hvis man er parat til at laegge kraefter i en privatskole/friskole, saa kunne man jo ligesaa godt laegge de samme i folkeskolen,

 

Forudsat, naturligvis, at man ikke vaelger at sende sit barn paa eksempelvis Steinerskolen, fordi vaerdigrundlaget er et andet, eller man oensker 12 i klassen som paa en Lilleskole. Hvis den enkelte folkeskolen ellers har noget at byde paa, saa er det i mine oejne vaerd at arbejde for, fremfor at aabne en friskole, fordi man er utilfreds med eksempelvis de fysiske rammer paa folkeskolen - ha, det er nemlig tilfaelde i hendes lille by, hvor hun faktisk synes det er vild ringe af de foraeldre, at de saa ikke arrangerer arbejdsweekend paa folkeskolen, naar de vil vaere parat til at goere det for en ny friskole... Det er nemt at brokke sig ;)

 

Det er nemlig rigtig nemt at brokke sig :)

 

Jeg er i hvert fald parat til at gøre et forsøg, hvis vi er utilfredse med den folkeskole Sophia skal gå på, og hvis det ikke nytter noget, må vi tage den derfra.

Og selvfølgelig skal man være realistisk omkring hvad der er muligt.

For os er det en selvfølge at bidrage med engagement og nogle timer hist og her, hvis det gør en forskel for vores børns hverdag. Vi har ressourcerne, viljen og overskudet. Så hvorfor ikke? :) Det er jo vores børn :wub

[Lovely Lady]

Jeg vil da også lige præcisere, at mine forbehold ikke går specielt på skoler med tosprogede (eller fem- eller syvsprogede for den sags skyld) - bare på for belastede skoler. Der må gerne være spredning - det skal bare ikke være de mindre heldige, der tegner billedet, så der ikke er ressourcer til de almindelige børn.

[Kathinka]

...

[stilletten]

Ikke uventet har alle en holdning til folkeskolen og dens lærere. Og forståeligt.

Vi har jo alle gået i skole, og ved derfor noget om, hvad der foregår. Men ved vi hvad der sker med et professionelt syn? Det er til gengæld ofte tvilsomt blandt danskere...

Men nu har jeg været lærer i 5-6 år. Og den folkeskole jeg selv gik i ligner slet ikke til forveksling den, der er fremherskende i dag.

For det første stilles der i dag krav til at undervisningen tilrettelægges så den tilgodeser alle på en eller anden måde. Det kan være med det faglige niveau, med sociale læringsmål, med personlige læringsmål og en blanding. Det var ikke et krav da vi selv gik der. Men der er efterhånden på rigtigt mange skoler af alle slags skabt store erfaringer med god og effektiv undervisning.

Til syvende og sidst handler hele ens barns skolegang om de enkelte lærere. Man finder ikke en skole, hvor alle gør det samme. Hvis man ønsker at ens barn skal have en lærer, der er engageret i sin undervisning, skal og bør der være et frirum. Jeg kan godt undervise efterprincipper der er ligegyldige for mig, men det vil aldrig fænge hos eleverne alligevel. Heldigvis er undervisningsmetode og principper til en vis grad frie endnu. Det er jo der vores personlighed i jobbet kan få lov at være. Til hvert fag er der en fyldig bog kaldet fælles mål findes på undervisningsministeriets hjemmeside) hvori de krav og trinmål vi skal undervise efter er beskrevet. Der er ikke så mhget at tage fejl af. Disse bøger er meget ambitiøse og læsning af dem burde forsikre om at den danske skole leverer selvstændigt tænkende, bevidste, kompetente individer.

I min klasse, en 1. Klasse og jeg er dansklærer og klasselærer, gør jeg enormt meget for at levere en tidssvarende undervisning, der lever op til de krav der stilles, der sikrer mine elevers faglige, sociale og personlige udvikling bedst muligt.

På min skole har vi tradition for at levere klasser som er dygtige læsere, særligt også dygtige skrivere og som lærer ud fra de nyeste principper om litteraturforaståelse fx gennem dialogisk læsning og rollespil osv., børnestavning og herigennem hver elevs personlige skriftlige udvikling, hver elevs læseudvikling (vi anvender læseudviklingsskema LUS) som et dagligt redskab, fx er der endaglig læselektie i bøger på individuelt niveau. vi bruger energi på at lære elever hensigtsmæssige strategier til at lære at læse og til at lære at forstå forskellige tekster (faglitteratur soms kønlitteratur) ved at bruge fx læseuglerne. Eleverne får deres personlige udviklingsmål i børnehøjde på bogmærker, så man kan følge med i næste udviklingsskridt. Alt dette undestøttes af bevægelse, lege, spil, stafetter, twister, sjove og anderledes opgaver, og en grundig indføring i it og medier, fx via ipad, pc og vi har interaktive tavler som en daglig del af undervisningen.

Til de elever, der har behov for en tidlig indsats i læsning primært har vi uddannede læsevejledere der guider os og elevhrne går i en periode nogle timer pr uge i vores læsehjørne. Her får de den daglige dosis i koncentreret form, i øvrigt er traditionen på vores skole meget stærk for anerkendende relationer med eleverne, så ros og støtte og hjælp til næste udfordring er en del af dgligdagen for alle.

Vi har tradition for at tage faglig læsning op i alle fag, så læsning støttes i alle fag. Alt dette og meget mere har gjort at vores skole hæver karaktergennemsnit, nationale testresultater og respekt og anseelse i lokalsamfundet.

Jeg tror ikke min arbejdsplads er en ener. Men jeg håber, det indblik I hermed har fået i indholdet af typisk danskundervisning baserende på seneste forskning i en lidt ambitiøs variant i en 1.-3. Klasse i dag vil kunne være med til at give jer tillid til os lærere.

[Guest]

Ikke uventet har alle en holdning til folkeskolen og dens lærere. Og forståeligt.

Vi har jo alle gået i skole, og ved derfor noget om, hvad der foregår. Men ved vi hvad der sker med et professionelt syn? Det er til gengæld ofte tvilsomt blandt danskere...

Men nu har jeg været lærer i 5-6 år. Og den folkeskole jeg selv gik i ligner slet ikke til forveksling den, der er fremherskende i dag.

For det første stilles der i dag krav til at undervisningen tilrettelægges så den tilgodeser alle på en eller anden måde. Det kan være med det faglige niveau, med sociale læringsmål, med personlige læringsmål og en blanding. Det var ikke et krav da vi selv gik der. Men der er efterhånden på rigtigt mange skoler af alle slags skabt store erfaringer med god og effektiv undervisning.

Til syvende og sidst handler hele ens barns skolegang om de enkelte lærere. Man finder ikke en skole, hvor alle gør det samme. Hvis man ønsker at ens barn skal have en lærer, der er engageret i sin undervisning, skal og bør der være et frirum. Jeg kan godt undervise efterprincipper der er ligegyldige for mig, men det vil aldrig fænge hos eleverne alligevel. Heldigvis er undervisningsmetode og principper til en vis grad frie endnu. Det er jo der vores personlighed i jobbet kan få lov at være. Til hvert fag er der en fyldig bog kaldet fælles mål findes på undervisningsministeriets hjemmeside) hvori de krav og trinmål vi skal undervise efter er beskrevet. Der er ikke så mhget at tage fejl af. Disse bøger er meget ambitiøse og læsning af dem burde forsikre om at den danske skole leverer selvstændigt tænkende, bevidste, kompetente individer.

I min klasse, en 1. Klasse og jeg er dansklærer og klasselærer, gør jeg enormt meget for at levere en tidssvarende undervisning, der lever op til de krav der stilles, der sikrer mine elevers faglige, sociale og personlige udvikling bedst muligt.

På min skole har vi tradition for at levere klasser som er dygtige læsere, særligt også dygtige skrivere og som lærer ud fra de nyeste principper om litteraturforaståelse fx gennem dialogisk læsning og rollespil osv., børnestavning og herigennem hver elevs personlige skriftlige udvikling, hver elevs læseudvikling (vi anvender læseudviklingsskema LUS) som et dagligt redskab, fx er der endaglig læselektie i bøger på individuelt niveau. vi bruger energi på at lære elever hensigtsmæssige strategier til at lære at læse og til at lære at forstå forskellige tekster (faglitteratur soms kønlitteratur) ved at bruge fx læseuglerne. Eleverne får deres personlige udviklingsmål i børnehøjde på bogmærker, så man kan følge med i næste udviklingsskridt. Alt dette undestøttes af bevægelse, lege, spil, stafetter, twister, sjove og anderledes opgaver, og en grundig indføring i it og medier, fx via ipad, pc og vi har interaktive tavler som en daglig del af undervisningen.

Til de elever, der har behov for en tidlig indsats i læsning primært har vi uddannede læsevejledere der guider os og elevhrne går i en periode nogle timer pr uge i vores læsehjørne. Her får de den daglige dosis i koncentreret form, i øvrigt er traditionen på vores skole meget stærk for anerkendende relationer med eleverne, så ros og støtte og hjælp til næste udfordring er en del af dgligdagen for alle.

Vi har tradition for at tage faglig læsning op i alle fag, så læsning støttes i alle fag. Alt dette og meget mere har gjort at vores skole hæver karaktergennemsnit, nationale testresultater og respekt og anseelse i lokalsamfundet.

Jeg tror ikke min arbejdsplads er en ener. Men jeg håber, det indblik I hermed har fået i indholdet af typisk danskundervisning baserende på seneste forskning i en lidt ambitiøs variant i en 1.-3. Klasse i dag vil kunne være med til at give jer tillid til os lærere.

:respekt

Du har ret - ildsjæle er det der skaber gode skoler med god undervisning!!!

[Pada]

Enig - og vil da gerne understrege at min kritik af visse folkeskoler ikke er en kritik af lærerne, men af rammerne! Uanset hvor dygtig du end er - og jeg er stensikker på at du er knald dygtig - så kan du kun være et sted af gangen, og hvis du har 28 elever, hvoraf måske 20 eller 25 har særlige vanskeligheder og råber højt, jamen så kan du på ingen fysisk måde være hos de resterende elever samtidig.

 

 

:ditto