Spontan abort -

[bebsen]

Jeg er ved at gøre op med mig selv, om jeg tør rejse trods blødning. Da jeg stadig er i 1. trimester, ved jeg godt, at man ikke vil gøre noget, for at forhindre spontan abort på dette tidspunkt, hvis det sker. Det er jeg helt afklaret med.

Det, som jeg godt kunne tænke mig at høre, er, hvordan en spontan abort normalt forløber. Hvad er det værste, der kan ske? Bløder man ikke "bare" og har smerter? Og ville man ikke kunne nå at komme hjem til DK fra udlandet og blive behandlet herhjemme hvis nødvendigt?

Tager gerne imod alle input.

[bebsen]

Tusind tak for din beretning. Er ked af at høre, at din historie forløb som den gjorde. Må have været hårdt :(

Med risiko for at lyde kold (for det er jeg bestemt ikke), så har jeg affundet mig 100% med den psykisk faktor af det. Jeg har med vilje ikke bundet mig særlig meget til fostret endnu, da jeg ved, at der er stor risiko den første tid. Selvfølgelig håber jeg, at den hænger fast, men jeg har affundet mig med, at den ikke er "min" endnu med sikkerhed. Jeg har fået en del "hård hud", så jeg føler sagtens at jeg ville kunne magte at tage en flyver hjem, selvom det tager tid og er langt. Så længe jeg har min mand ved min side, og det har jeg 100%, så skal jeg nok klare den. 7-9-13, så håber jeg selvfølgelig ikke, at det bliver nødvendigt.

Jeg vil så lige sige, at vi skal til scanning dagen før planlagt afrejse, og det kommer selvfølgelig an på, om baby har det fint der. Hvis ikke bliver vi selvfølgelig hjemme. Men hvis alt stadig er, som det skal være, og jordemoderen vurderer, at der ikke umiddelbart er noget tegn på, at det gentager sig (hun kan selvfølgelig ikke give garantier), så er jeg meget fristet af at tage af sted alligevel. Jeg må lige se...

[Robinson]

Tusind tak for din beretning. Er ked af at høre, at din historie forløb som den gjorde. Må have været hårdt :(

Med risiko for at lyde kold (for det er jeg bestemt ikke), så har jeg affundet mig 100% med den psykisk faktor af det. Jeg har med vilje ikke bundet mig særlig meget til fostret endnu, da jeg ved, at der er stor risiko den første tid. Selvfølgelig håber jeg, at den hænger fast, men jeg har affundet mig med, at den ikke er "min" endnu med sikkerhed. Jeg har fået en del "hård hud", så jeg føler sagtens at jeg ville kunne magte at tage en flyver hjem, selvom det tager tid og er langt. Så længe jeg har min mand ved min side, og det har jeg 100%, så skal jeg nok klare den. 7-9-13, så håber jeg selvfølgelig ikke, at det bliver nødvendigt.

Jeg vil så lige sige, at vi skal til scanning dagen før planlagt afrejse, og det kommer selvfølgelig an på, om baby har det fint der. Hvis ikke bliver vi selvfølgelig hjemme. Men hvis alt stadig er, som det skal være, og jordemoderen vurderer, at der ikke umiddelbart er noget tegn på, at det gentager sig (hun kan selvfølgelig ikke give garantier), så er jeg meget fristet af at tage af sted alligevel. Jeg må lige se...

(min computer vil ikke lave linjeskift, så det bliver lige i en laaaang kører ;) ) Jeg tror desværre ikke på at man kan være afklaret psykisk med en evt. spontan abort eller MA ... lige meget hvor meget man prøver at forberede sig! Hvis det er et barn man ønsker gør det bare absurd ondt psykisk at det går til grunde! I sær hvis man har set den lille spunk til scanning... Jeg tænker at du må gøre op med dig selv hvad der følelsesmæssigt er vigtigst?! Er det vigtigst at du er hjemme i tilfælde af at der kan ske noget? eller er det vigtigere at du og din mand kommer af sted på ferien? :) Jeg har ikke selv haft en spontan abort, men har oplevet en MA! som jeg fik fjernet ved hjælp af medicin... efter at have talt det igennem med lægen, kunne hun forvisse mig om at jeg havde haft veer under forløbet... det gjorde hulens ondt, havde diarre og opkast samtidig med.. og da "indholdet" løsnede sig og kom ud var det psykisk helt uoverskueligt!... Der lå ønskebebsen og kunne bare skylles ud i toilettet... Uden at kunne sige det, så tænker jeg at alle aborter opleves forskelligt! og at en spontan abort kan gøre vildt ondt eller ikke give smerter!?.. det er svært at sige... Der er dog ikke så stor chance for at det går galt, du har jo snart rundet de 12 uger... :) risikoen går jo i bund og grund aldrig væk! .... så jeg tror du må gøre op med dig selv hvor dine følelser er i forbindelse med rejsen og graviditeten :) Hvis du er helt psykisk afklaret med at kunne miste, så kan jeg ikke se det store dilemma i at i tager af sted? :)

[Marianne1983]

Hej Bebsen,

Jeg har arbejdet på en gynækologisk afdeling.

Det værste der kan ske er at man bløder rigtig meget. Det sker sjældent. Men fordi der er en risiko ville jeg aldrig selv tage til et sted, hvor der ikke er et hospital i nærheden (det er der jo de fleste steder). Men jeg ville i øvrigt ikke være bange for at rejse. Jeg var selv i Grækenland i uge 9. Vi undlod at tage til en helt lille ø og bo, da jeg var bange for at være der hvis der skulle ske noget med mig. Vi var i stedet på en større ø med et godt hospital.

Hvis man er ude for en spontan abort vil jeg ikke tro man kan vente med behandling til man kommer hjem. Under alle omstændigheder er det jo rart for een selv at vide hvad der foregår / komme på hospitalet.

På den afdeling jeg var havde vi af og til turister som patienter.

Det var lige mit input.

:-)

[louisef]

Jeg skal ikke kunne gøre mig klog på spontan abort, men havde en MA sidste sommer. Jeg havde igen smerter og kun en lille blødning, men blev scannet og fosteret var dødt. Og jeg var bundulykkelig! Jeg vidste godt at det var for det bedste, da fosteret jo var sygt (og har ret stor baggrundsviden om alle de ting som kan gå galt gennem min uddannelse), men det er bare noget helt andet i situationen. Jeg fik heldigvis udskrabning samme aften, kunne slet ikke tanken om at gå rundt med et dødt foster. Ugen efter var om muligt værre! Alle hormonerne skal jo 'ud a kroppen', så jeg blev helt enormt grådlabil, jeg bare græd og græd, og havde absolut ikke kunne overskue andre mennesker end min mand. Desuden blødte jeg yderligere 8! uger efter.

Men altså dybest set kan vi jo ikke fortælle dig, hvad du skal gøre. Håber blot det bedste for jer og at det ikke bliver aktuelt!

[Nitzen1987]

Jeg havde en SA i 7. uge for 2 år siden. Jeg havde en dag hvor jeg on-off havde ret kraftige menstruationssmerter og kraftig blødning (mere end ved jeg mormalt har de dage jeg bløder kraftigt under menstruation) Umiddelbart tror jeg ikke at jeg ville rejse, hvis jeg havde en blødning, fordi risikoen for at abortere er større når man bløder, end når man ikke bløder.

[Mama Lou]

Umiddelbart tror jeg ikke at jeg ville rejse, hvis jeg havde en blødning, fordi risikoen for at abortere er større når man bløder, end når man ikke bløder.

Enig med Nitzen :) Jeg blev frarådet et weekend ophold til København, da jeg (startede) med kraftig blødning da jeg var 9+5! Lægen ville ikke råde mig til det, da jeg formentlig ikke tog til Kbh. For at opholde mig i sengen ;) Jeg blødte on/off fra uge 9 til fødsel og var sygemeldt med hhv. Opkastninger og "risiko for abort", som efterhånden blev til "risiko for for tidlig fødsel"!

Jeg har en MA i bagagen før den graviditet jeg omtaler, så har også stået i den situation. Jeg ville, som sagt, ikke turde rejse.

[Nummer4]

Hvad med forhåndsgodkendelsen fra forsikringen?

Som skrevet i din anden tråd, så ville jeg ikke rejse, hvis jeg var i dine sko. HVIS du skulle abortere, så er der jo ingen garanti for, at det forløber "nemt". Starter du pludselig med en kraftig blødning, så bør du jo tilses af en læge. Og under alle omstændigheder skal du jo være sikker på, at flyselskabet vil have dig med hjem. Hvis du styrtbløder er jeg ikke sikker på, at du får lov at komme om bord.

Og så er der jo lige det issue i forhold til at du har blødt tidligere. Ja, harmløst - men uanset, så er det jo ikke meningen, at man skal bløde i en graviditet. Så jeg ville ikke tage chancen på så lang en tur og risikere at fremprovokere noget. Dette helt uanset, om der var en forsikring eller ej, som ville dække mine evt. udgifter. Jeg tænker her udelukkende i forhold til at beholde barnet og ikke risikere noget.

[Caddie]

Jeg har lige haft en spontan abort, og det var ganske ufarligt. Jeg blødte i 3 dage, og havde minimale smerter. Så ud fra min oplevede ville jeg dt kunne rejse, men så kan der jo være så mange andre faktorer der spiller ind

[KRK]

Nu kender jeg ikke dig eller din historie på nogen måde, men vil alligevel give mit besyv med :)

Som nogle af de andre skriver, så tror jeg aldrig at man kan forberede sig psykisk på at miste.

Jeg havde for et par måneder siden en abort, som jeg i bund og grund var 'forberedt' på. Jeg havde blødt mere eller mindre fra 3+4 indtil jeg mistede 9+3. Det var aldrig en sund graviditet trods masser af scanninger og blodprøver om det modsatte, så jeg turde ikke knytte mig til fostret eller glæde mig ordentlig. Et sted vidste jeg fra start at jeg ville miste, så regnede med at jeg sagtens kunne rumme det hvis/(når) det skete.

Sandheden var så en anden. Jeg var afklaret med det den første uge (græd dog stadig, men det værste var klart udstødelsen, smerterne og at jeg fik en medicinforgiftning af de smertestillende) - men her et par måneder efter gør det stadig ondt! Kan tude bare jeg ser en gravid og tænker stadig tit 'nu ville jeg være så langt henne' osv.

Sorry - det blev en lang smøre ;) Min pointe er vidst bare, at rejs hvis du føler du er tryg ved det, men vær forberedt på hvad der kan ske, trods forberedelse :)

Når det så er sagt, så håber jeg selvfølgelig at i får en god tur og at du beholder din baby i maven :)

[millivanilli]

Uha, den er svær! Jeg tror de andre har ret i, at man ikke kan forberede sig helt mentalt på en evt. SA/MA, og jeg tror at det uanset vil være ekstremt hårdt, hvad enten man befinder sig i USA eller herhjemme. Når det nu er sagt, så er det utrolig ærgerligt at skulle gå glip af en efterlængtet ferie til USA "uden grund", pga frygt, hvis nu alt skulle gå godt. Jeg har ikke selv oplevet SA eller MA, men blødte flere gange i starten af denne graviditet. Det var meget ubehageligt, men jeg forsøgte at forholde mig til realiteterne, altså hvad lægen sagde om at risikoen for abort var lille. Det gik jo så også godt.

Jeg vil råde dig til at tænke i gennem scenarierne. Hvad vil "koste dig" mest, mentalt, følelsesmæssigt og pengemæssigt? Hvilke fysiske og følelsesmæssige omkostninger vil det have, hvis du bliver hjemme, og der intet sker med din krop, alt går godt og babyen vokser fint? Hvad vil det koste hvis du bliver hjemme, og du bløder mere og får en SA? Hvad vil det koste hvis du tager aftsted og får en SA? Hvad hvis du tager afsted, bløder mere, men det går godt med baby alligevel? Hvilken situation er mest ubehagelig at tænke på?

Derudover kommer dilemmaet med forsikring etc. Hvis forsikringen var/er i orden, og du får læge-/sygehusudgifter dækket hvis noget skulle ske derover, så ville jeg nok selv tage afsted i hvert fald. Synes den er sværere at vurdere, når du i værste fald risikerer at skulle gå længe med dødt foster e.l. skrækscenarier. Har I råd til, at betale selv for behandling derovre? Har I råd til selv at få en flybillet hjem hurtigt hvis der skulle ske noget?

Der er mange spørgsmål du kan stille dig selv. Håber du finder ud af det!

[MLM]

Jeg har ikke forstand på hvad man må og ikke må.

Men jeg kan følge dig fuldt ud, mht at være afklaret.

Sidste år i September var vi i Bulgarien og jeg var gravid.

Begyndte at bløde og panikkede over at jeg ikke vidste hvad jeg skulle så mailede min læge og der var ikke noget at gøre.

Naturen går sin gang, og sådan er det.

Da vi kom hjem skulle jeg skannes og der var intet. Vi snakkede udskrabning osv.

Der kom en anden læge og skannede og der var alligevel et foster jeg havde tabt en tvilling.

Jeg tror fuld ud man kan være afklaret med at miste.

Jeg tror så også fuldt ud at man mister af en grund.

[stilletten]

Hvis jeg forstår din situation rigtigt, skal du til Californien enten til et bryllup eller på bryllupsrejse. Og så har du oplevet en slem blødning men set liv efterfølgende, og er nu usikker på om du kan rejse eller ej...

Og du er de her ca 11-12 uger henne.

Altså, eftersom det sted du opholder dig og selve flyturen ikke vil have nogen indflydelse på din baby overhovedet, så kan man måske sige at der ikke er noget belæg for af den grund at aflyse turen. Som du selv er inde på, er der intet på det her tidspunkt at gøre for at undgå en abort HVIS den kommer. Det gælder både i USA og DK. Og sygehusvæsenet er jo udmærket i staterne i fht. Så mange andre steder.

Som jeg forstår det, er det nu flere dage siden blødning og der Er ikke sket mere.

Uanset hvor rædsom en abort er, hvis ellers I har papirer og forsikring, så ville jeg ikke aflyse. Altså.... En tidlig spontan abort er jo ikke normalt farlig, og kroppen er designet til at skulle kunne klare det selv.