Besvaret April 7, 2015 Mand der henter barnet 100 år senere end han skulle, pisse sur over at det var hans tur til at handle og lave mad og sukker og smækker med alt over at skulle lave mad <_< Han fik lov at sove en halv time, da de kom hjem, men han er bare sur :( Jeg er helt busted med hovedpine og lidt kvalme efter massage, så sidder og forsøger at få nok væske indenbors og leger med Edith.. :kram2 det lyder ret urimeligt.. Og god bedring til dig.. Massage kan virkelig frigive alverdens affaldsstoffer.. Så masser af væske vil være godt. Del dette indlæg Link to post Share on other sites
Besvaret April 7, 2015 :kram2 det lyder ret urimeligt.. Og god bedring til dig.. Massage kan virkelig frigive alverdens affaldsstoffer.. Så masser af væske vil være godt. Tak :kram2 Sådan omgang gravid massage var lækkert, men jeg er helt ør - skal vist huske ekstra meget på at drikke resten af aftenen,, Hans bror bor her jo lige for tiden (<_<) og her i bagklogskabens klare lys, så tror jeg måske det handlede mere om at brormand ikke hjalp og ikke at jeg ikke hjalp. Men det er jo for dælen svært at gennemskue, når man bare har mega sur mand hamrende rundt ude i køkkenet :rolleyes Del dette indlæg Link to post Share on other sites
Besvaret April 7, 2015 Kæmpe kram til alle dem, der trænger :kram Jeg vil gerne brokke mig over sommertid, som bevirker at der nu er mørkt når jeg står op, og lyst når jeg går i seng <_< Del dette indlæg Link to post Share on other sites
Besvaret April 7, 2015 Tak for kram! :kiss En gang i dag er der gået knap 3 timer mellem to amninger... ellers har jeg stort set ammet hver 1,5 time eller oftere. + Hun har sovet elendigt! Det lyder som min dag :( Del dette indlæg Link to post Share on other sites
Besvaret April 7, 2015 :kram2 Det må også være hårdt :( Kæmpe :kram nogle gange er livet bare op af bakke.. Og det "stinker" Håber du får det bedre :kiss :kram2 Tusind tak for kram. Det er ok nu. Skulle lige sidde og hulke ude på toilettet og have ondt af mig selv. Der gik ti minutter og så blev jeg træt af det og det blev heldigvis til trods og stædighed i stedet og så fik jeg sparket mig selv bagi og kom i gang med noget konstruktivt. Til gengæld er manden ramt af samme humør i dag og går rundt og hænger med mulen, sidder med ansigtet begravet i hænderne, sukker, kigger på det jeg laver og siger opgivende "det kommer til at tage en evighed...." osv. Well, tak for opmuntringen. Så nu kæmper jeg gevaldigt for ikke at lade mig trække tilbage i "det hele kan være lige meget" hjørnet. Og for at få ham ud hans, men det er lettere sagt end gjort i dag. Del dette indlæg Link to post Share on other sites
Besvaret April 7, 2015 At store spørgsmål trænger sig på.. Hvad vil jeg være, hvad ønsker jeg af livet, hvad er meningen med tilværelsen... Store spørgsmål - fordi ingenting giver mening, for mig i øjeblikket... Meget er op af bakke for tiden, svært.. Uoverskueligt... Jeg har to uddannelser, jeg har mine 3 ønskebørn.. Selvom jeg godt ved at jeg gør mange ting rigtig godt... Så trænger tvivlen sig virkelig på.. Er jeg god nok som mor, som kone, eller er jeg bare - er jeg god nok som jeg er?. Selvfølgelig er jeg god nok.. Men hvorfor i alverden er det så skide svært at overbevise mig selv om det... Av, stort kram til dig også :kram Den slags tanker er tunge at tumle med. Kommer lige til at tænke på citatet: "If you wonder where your heart is, look to where your mind goes when it wanders". Og selvfølgelig er du god nok, præcis som du er :kram2 Del dette indlæg Link to post Share on other sites
Besvaret April 7, 2015 At min veninde stadig ikke har givet lyd fra sig, trods gentagne forsøg på kontakt fra min side :( Overvejer seriøst at ringe til hendes mor (vi er barndomsvenner siden 6 år gamle) og spørge om hun er ok. Ville det være for mærkeligt/påtrængende? :unsure Det er jo fordi jeg bliver bekymret, når jeg slet ikke hører fra hende. Del dette indlæg Link to post Share on other sites
Besvaret April 7, 2015 At min veninde stadig ikke har givet lyd fra sig, trods gentagne forsøg på kontakt fra min side :( Overvejer seriøst at ringe til hendes mor (vi er barndomsvenner siden 6 år gamle) og spørge om hun er ok. Ville det være for mærkeligt/påtrængende? :unsure Det er jo fordi jeg bliver bekymret, når jeg slet ikke hører fra hende. Det kommer nok an på moren, men jeg ville gøre det, hvis jeg stod i samme situation med min barndomsveninde... :kram Del dette indlæg Link to post Share on other sites
Besvaret April 7, 2015 Det var da også pænt irriterende! Kan du ikke stalke hende på facebook? Jeg er ikke selv på FB, hendes konto er privat for venner og hun er ikke rigtig aktiv andre steder på nettet, hvor jeg kan "stalke" hende og se og konstatere om hun er ok eller om det "bare" er fordi hun ikke vil tale med mig - deraf overvejelsen om at ringe til hendes mor :( Del dette indlæg Link to post Share on other sites
Besvaret April 7, 2015 Det kommer nok an på moren, men jeg ville gøre det, hvis jeg stod i samme situation med min barndomsveninde... :kram Jeg tror slet ikke at hendes mor ville have et problem med det, det er jo af omsorg for hendes datter, men tænker mere om det er vildt grænseoverskridende for min veninde, hvis hun nu faktisk bare ikke har lyst til at tale med mig? Tænker at jeg giver hende en lille uges tid til, og så tror jeg altså at jeg ringer, hvis jeg stadig ikke hører fra hende. Kan jo sige til hendes mor, at hun ikke behøver at nævne for min veninde at jeg har ringet, hvis der faktisk ikke er noget galt, men at jeg bare ville være sikker på at hun var ok. Del dette indlæg Link to post Share on other sites
Besvaret April 7, 2015 Jeg tror slet ikke at hendes mor ville have et problem med det, det er jo af omsorg for hendes datter, men tænker mere om det er vildt grænseoverskridende for min veninde, hvis hun nu faktisk bare ikke har lyst til at tale med mig? Tænker at jeg giver hende en lille uges tid til, og så tror jeg altså at jeg ringer, hvis jeg stadig ikke hører fra hende. Kan jo sige til hendes mor, at hun ikke behøver at nævne for min veninde at jeg har ringet, hvis der faktisk ikke er noget galt, men at jeg bare ville være sikker på at hun var ok. Men hun skylder dig vel stadig et svar!!! Om ikke andet så HVORFOR!!!! Jeg har "slået op" med veninder der var usunde for mig, hvor forholdet var ujævnt og som gjorde mig ked/ondt mere end de gjorde mig glad. Men de FIK en forklaring. I brev fordi jeg så kunne redigere, læse, redigere, tænke, læse og redigere lidt mere, så det var så lidt sårende som muligt. Telefonisk ville nok bære præg af bitterhed og uigennemtænkte udtalelser. Selvom brevet må have været en kold klud. Så fik jeg sagt fra overfor 2 piger, der TROMLEDE mig totalt, på en værdig måde!!! Det er da det mindste man kan gøre! Den ene ringede og vi fik en god snak og sluttede venskabet på god fod. Den anden sendte en sviner mail, som jeg tog imod, læste og tog til efterretning. Jeg ville klart ringe til din venindes mor hvis jeg var dig, også med besked om at få veninden til at ringe til dig, det skylder hun da!!! Del dette indlæg Link to post Share on other sites
Besvaret April 7, 2015 At store spørgsmål trænger sig på.. Hvad vil jeg være, hvad ønsker jeg af livet, hvad er meningen med tilværelsen... Store spørgsmål - fordi ingenting giver mening, for mig i øjeblikket... Meget er op af bakke for tiden, svært.. Uoverskueligt... Jeg har to uddannelser, jeg har mine 3 ønskebørn.. Selvom jeg godt ved at jeg gør mange ting rigtig godt... Så trænger tvivlen sig virkelig på.. Er jeg god nok som mor, som kone, eller er jeg bare - er jeg god nok som jeg er?. Selvfølgelig er jeg god nok.. Men hvorfor i alverden er det så skide svært at overbevise mig selv om det... Jeg VED du er god nok, et godt menneske med hårde odds! Men du er beundringsværdig, spændende og rar at være omkring!!! Og se lige de 3 skønne unger!!! Det er DIN fortjeneste!!! Meningen? Du præger liv omkring dig! Du kæmper cøliaki sagen! Du oplyser folk. Du fortæller din livshistorie. Du giver mig noget - viden, indsigt, anerkendelse og gode minder! Du giver dine børn endnu mere og i tusind fold!!! Så Nica dit skønne væsen! Du er elsklig, det skal vi vist have lært DIG :kiss Del dette indlæg Link to post Share on other sites
Besvaret April 7, 2015 Jeg VED du er god nok, et godt menneske med hårde odds! Men du er beundringsværdig, spændende og rar at være omkring!!! Og se lige de 3 skønne unger!!! Det er DIN fortjeneste!!! Meningen? Du præger liv omkring dig! Du kæmper cøliaki sagen! Du oplyser folk. Du fortæller din livshistorie. Du giver mig noget - viden, indsigt, anerkendelse og gode minder! Du giver dine børn endnu mere og i tusind fold!!! Så Nica dit skønne væsen! Du er elsklig, det skal vi vist have lært DIG :kiss Åh, du er virkelig sød Majs :kiss Indimellem bliver det her kaoshåndtering bare for meget, og jeg spekulerer som en gal.. Ønsker og drømmer om bare et lille-bitte pusterum... Jeg håber og tror (for det meste) at der er lys forude.. Men at bevare håbet i det der ser ud til at være livslang udfordringer.. Det tager sgu indimellem pusten fra mig.. Som i dag, for eksempel.. Men tusind tak for dig. :kiss Jeg er varm - helt ind i den midterste kerne. Del dette indlæg Link to post Share on other sites
Besvaret April 7, 2015 Men hun skylder dig vel stadig et svar!!! Om ikke andet så HVORFOR!!!! Jeg har "slået op" med veninder der var usunde for mig, hvor forholdet var ujævnt og som gjorde mig ked/ondt mere end de gjorde mig glad. Men de FIK en forklaring. I brev fordi jeg så kunne redigere, læse, redigere, tænke, læse og redigere lidt mere, så det var så lidt sårende som muligt. Telefonisk ville nok bære præg af bitterhed og uigennemtænkte udtalelser. Selvom brevet må have været en kold klud. Så fik jeg sagt fra overfor 2 piger, der TROMLEDE mig totalt, på en værdig måde!!! Det er da det mindste man kan gøre! Den ene ringede og vi fik en god snak og sluttede venskabet på god fod. Den anden sendte en sviner mail, som jeg tog imod, læste og tog til efterretning. Jeg ville klart ringe til din venindes mor hvis jeg var dig, også med besked om at få veninden til at ringe til dig, det skylder hun da!!! Jeg synes selv at ovenstående er den eneste rigtige måde at gøre det på og har selv måttet "slå op" med nogen på samme facon. Min anden ven som (helt uafhængigt af denne i øvrigt, de kender ikke hinanden) også pludselig har valgt at give mig den tavse behandling, har jeg endda selv haft sagt til, at det var ok, hvis han ønskede at vi gik hver til sit og blev enige om at vores venskab bare havde haft sin tid - efter en længere periode med tavshed fra ham også. Sagde til ham, at selvom jeg selvfølgelig syntes at det var sørgmodigt, så var det helt forståeligt og ok med mig hvis det var sådan han havde det og der ville ikke være nogen hard feelings og jeg ville ønske ham alt det bedste i livet og i øvrigt altid stadig være her, hvis han engang skulle ombestemme sig eller få brug for mig. Hvortil han svarede at det var slet ikke det han ønskede, at han gerne ville vores venskab og vi ligesom, troede jeg, fik redt tingene ud, men herefter er han helt stoppet med at svare mig igen. Har ikke hørt fra ham siden den 5. januar. På trods af at jeg har skrevet både flere sms'er og mails til ham siden da. Der er så nogle ting som besværliggør det venskab pt. og derfor havde jeg fuld forståelse for hvis han ønskede det således, men med min veninde kan jeg simpelthen ikke se hvad det skulle være. Den sidste sætning hun skrev til mig var "Men jeg håber vi ellers snart kan finde et tidspunkt (til at ses) - jeg synes altid at det er rigtig svært at følge med over sms. Kys og kram" Det var den 16. januar. Herefter har jeg skrevet i starten af februar og sagt at jeg var hjemme de næste fem døgn i træk, så hvis hun syntes at det var svært med sms og vi pt. havde svært ved at finde en dag hvor vi kunne ses (vi bor langt fra hinanden og har begge ret travlt, så det skal gerne planlægges lidt), så kunne hun sende en kort besked på hvilket som helst tidspunkt i løbet af de fem døgn (som var henover en weekend hvor hun havde fri) når det passede hende, så ville jeg smide hvad jeg havde i hænderne og ringe op, så vi kunne snakke sammen. Intet svar. Skriver så i starten af marts med forslag til en aften hvor jeg kan kigge forbi. Intet svar. Skriver så her i starten af april, og siger at jeg blot lige vil tjekke om alt er ok, da det er noget tid siden at vi har talt sammen. Intet svar. Jeg har også ringet nogle gange i løbet af de sidste par måneder. Intet svar og ingen der ringer tilbage. Aner ikke hvad jeg gør forkert?!? Det er virkelig svært når begge ens venner uafhængigt af hinanden vælger at ignorere en, at tænke at det ikke har noget med mig at gøre eller mig der er noget galt med :( Jeg synes virkelig at jeg har prøvet at tage hensyn til deres behov hver især og har rakt hånden ud med forslag til løsninger osv. Jeg har vitterligt vendt og drejet begge venskaber hundredvis af gange over de sidste par måneder, til jeg blev helt ør i hovedet af det og har virkelig lavet en masse selvransagelse og mærket efter - men jeg kan ikke komme på noget som jeg skulle have gjort forkert. Der er intet jeg har ondt i maven over eller dårlig samvittighed over og det plejer jeg at have let til, hvis der overhovedet er den mindste smule grund til det. Men igen - svært ikke at sidde og føle, at der er noget galt med en. Det frustrerer mig at jeg ikke forstår hvorfor. Hvad er oddsene for at man, helt uafhængigt af hinanden og med 9 dages mellemrum, mister begge sine venner/hører fra dem for sidste gang, som man har kendt i henholdsvis 7 og 26 år? Jeg fatter det simpelthen ikke :chin: :unsure :( Del dette indlæg Link to post Share on other sites
Besvaret April 8, 2015 Jeg synes selv at ovenstående er den eneste rigtige måde at gøre det på og har selv måttet "slå op" med nogen på samme facon. Min anden ven som (helt uafhængigt af denne i øvrigt, de kender ikke hinanden) også pludselig har valgt at give mig den tavse behandling, har jeg endda selv haft sagt til, at det var ok, hvis han ønskede at vi gik hver til sit og blev enige om at vores venskab bare havde haft sin tid - efter en længere periode med tavshed fra ham også. Sagde til ham, at selvom jeg selvfølgelig syntes at det var sørgmodigt, så var det helt forståeligt og ok med mig hvis det var sådan han havde det og der ville ikke være nogen hard feelings og jeg ville ønske ham alt det bedste i livet og i øvrigt altid stadig være her, hvis han engang skulle ombestemme sig eller få brug for mig. Hvortil han svarede at det var slet ikke det han ønskede, at han gerne ville vores venskab og vi ligesom, troede jeg, fik redt tingene ud, men herefter er han helt stoppet med at svare mig igen. Har ikke hørt fra ham siden den 5. januar. På trods af at jeg har skrevet både flere sms'er og mails til ham siden da. Der er så nogle ting som besværliggør det venskab pt. og derfor havde jeg fuld forståelse for hvis han ønskede det således, men med min veninde kan jeg simpelthen ikke se hvad det skulle være. Den sidste sætning hun skrev til mig var "Men jeg håber vi ellers snart kan finde et tidspunkt (til at ses) - jeg synes altid at det er rigtig svært at følge med over sms. Kys og kram" Det var den 16. januar. Herefter har jeg skrevet i starten af februar og sagt at jeg var hjemme de næste fem døgn i træk, så hvis hun syntes at det var svært med sms og vi pt. havde svært ved at finde en dag hvor vi kunne ses (vi bor langt fra hinanden og har begge ret travlt, så det skal gerne planlægges lidt), så kunne hun sende en kort besked på hvilket som helst tidspunkt i løbet af de fem døgn (som var henover en weekend hvor hun havde fri) når det passede hende, så ville jeg smide hvad jeg havde i hænderne og ringe op, så vi kunne snakke sammen. Intet svar. Skriver så i starten af marts med forslag til en aften hvor jeg kan kigge forbi. Intet svar. Skriver så her i starten af april, og siger at jeg blot lige vil tjekke om alt er ok, da det er noget tid siden at vi har talt sammen. Intet svar. Jeg har også ringet nogle gange i løbet af de sidste par måneder. Intet svar og ingen der ringer tilbage. Aner ikke hvad jeg gør forkert?!? Det er virkelig svært når begge ens venner uafhængigt af hinanden vælger at ignorere en, at tænke at det ikke har noget med mig at gøre eller mig der er noget galt med :( Jeg synes virkelig at jeg har prøvet at tage hensyn til deres behov hver især og har rakt hånden ud med forslag til løsninger osv. Jeg har vitterligt vendt og drejet begge venskaber hundredvis af gange over de sidste par måneder, til jeg blev helt ør i hovedet af det og har virkelig lavet en masse selvransagelse og mærket efter - men jeg kan ikke komme på noget som jeg skulle have gjort forkert. Der er intet jeg har ondt i maven over eller dårlig samvittighed over og det plejer jeg at have let til, hvis der overhovedet er den mindste smule grund til det. Men igen - svært ikke at sidde og føle, at der er noget galt med en. Det frustrerer mig at jeg ikke forstår hvorfor. Hvad er oddsene for at man, helt uafhængigt af hinanden og med 9 dages mellemrum, mister begge sine venner/hører fra dem for sidste gang, som man har kendt i henholdsvis 7 og 26 år? Jeg fatter det simpelthen ikke :chin: :unsure :( Ej det lyder godt nok også mystisk :chin: kan hun have mistet sin telefon? Ej jeg ved det ikke, men man bliver da faktisk urolig for hende :unsure Har du prøvet at Google hende? Hvis der er sket noget kommer der måske noget frem! Ellers Kan skrive sådan meget direkte at du er MEGET bekymret og at du overvejer at ringe til hendes mor? Det ville jeg gøre. For hvis det vitterligt bare ER hverdagen så skal det nok få presset et svar ud ;) Og hvis ikke syntes jeg du skal ringe til hendes mor og høre. Sige at nu har du ikke kunnet få fat på hende siden januar og du er rigtig bekymret. Og hvis intet er galt jamen så kan du jo sende hende en SMS med et lille opsang om at hun skylder dig et svar på hvorfor du ikke længere hører til i hendes liv! Det ville jeg!!! Og så er det sikkert ikke dig, men nok nærmere hende!!! Måske er livet kommet i vejen og så er det jo sådan det er! Men man behøver ikke selv være et fjols for at miste kontakt til til venner og veninder! Livet kan vitterligt komme i vejen. Se i stedet på din skønne mand! Du har nogle kvaliteter som gør at han ELSKER dig og som gør dig værdig til hans kærlighed! :numse med venskaberne! Men dit venskab er stadig noget værd, hvis ikke dine gamle venner er det venskab værd, så KAN man skabe nye :kiss (fx gennem BK ;) ) Del dette indlæg Link to post Share on other sites
Besvaret April 8, 2015 Ej det lyder godt nok også mystisk :chin: kan hun have mistet sin telefon? Ej jeg ved det ikke, men man bliver da faktisk urolig for hende :unsure Har du prøvet at Google hende? Hvis der er sket noget kommer der måske noget frem! Ellers Kan skrive sådan meget direkte at du er MEGET bekymret og at du overvejer at ringe til hendes mor? Det ville jeg gøre. For hvis det vitterligt bare ER hverdagen så skal det nok få presset et svar ud ;) Og hvis ikke syntes jeg du skal ringe til hendes mor og høre. Sige at nu har du ikke kunnet få fat på hende siden januar og du er rigtig bekymret. Og hvis intet er galt jamen så kan du jo sende hende en SMS med et lille opsang om at hun skylder dig et svar på hvorfor du ikke længere hører til i hendes liv! Det ville jeg!!! Og så er det sikkert ikke dig, men nok nærmere hende!!! Måske er livet kommet i vejen og så er det jo sådan det er! Men man behøver ikke selv være et fjols for at miste kontakt til til venner og veninder! Livet kan vitterligt komme i vejen. Se i stedet på din skønne mand! Du har nogle kvaliteter som gør at han ELSKER dig og som gør dig værdig til hans kærlighed! :numse med venskaberne! Men dit venskab er stadig noget værd, hvis ikke dine gamle venner er det venskab værd, så KAN man skabe nye :kiss (fx gennem BK ;) ) Tusind tak for dit svar og indspark! Jeg havde Googlet. Eller rettere; fået manden til at gøre det i et anfald af nysgerrighed, på et tidspunkt hvor jeg i bogstaveligste forstand stod med hænderne fulde, men han kunne intet finde. Nu prøvede jeg lige selv og gjorde det lidt grundigt. Kan se at hun har været aktiv på en side på nettet så sent som den 29. marts. Så heldigvis kan jeg jo så nok gå ud fra at hun er ok. Men til gengæld at "vi" desværre åbenbart ikke er :( Hun har så bare glemt at informere mig om det... Med min anden ven kunne jeg også se ham poste den ene kommentar efter den anden på Twitter om at nu havde han spillet det og det spil hele weekenden. Så kunne jo ligesom se at det ikke ligefrem var fordi han ikke havde tid til at svare mig. Træls at man af omveje skal finde ud af, at ens venner bare på ingen måde prioriterer en og at man derigennem skal lære kvaliteten, eller mangel på samme, af ens venskaber. Tror bare at jeg holder mig til mine dyr fremover :prik Del dette indlæg Link to post Share on other sites
Besvaret April 8, 2015 Tusind tak for dit svar og indspark! Jeg havde Googlet. Eller rettere; fået manden til at gøre det i et anfald af nysgerrighed, på et tidspunkt hvor jeg i bogstaveligste forstand stod med hænderne fulde, men han kunne intet finde. Nu prøvede jeg lige selv og gjorde det lidt grundigt. Kan se at hun har været aktiv på en side på nettet så sent som den 29. marts. Så heldigvis kan jeg jo så nok gå ud fra at hun er ok. Men til gengæld at "vi" desværre åbenbart ikke er :( Hun har så bare glemt at informere mig om det... Med min anden ven kunne jeg også se ham poste den ene kommentar efter den anden på Twitter om at nu havde han spillet det og det spil hele weekenden. Så kunne jo ligesom se at det ikke ligefrem var fordi han ikke havde tid til at svare mig. Træls at man af omveje skal finde ud af, at ens venner bare på ingen måde prioriterer en og at man derigennem skal lære kvaliteten, eller mangel på samme, af ens venskaber. Tror bare at jeg holder mig til mine dyr fremover :prik Ej :prik Ikke opgive menneskeracen! Vi er mange søde, anstændige og reelle mennesker herude! Du skal bare finde 1-2 som du swinger med! (Hvordan man så gør aner jeg ikke :chin: mine venner er jo bare dem der har krydset mine veje gennem uddannelser, fælles venner og min mands fantastiske vennekreds) Del dette indlæg Link to post Share on other sites
Besvaret April 8, 2015 Jeg spurgte om ferie i uge 35, min chef blev totalt knotten og har været det siden!! Del dette indlæg Link to post Share on other sites
Besvaret April 8, 2015 Jeg spurgte om ferie i uge 35, min chef blev totalt knotten og har været det siden!! Hva fanden er det for en lortechef :prik Det kan h*n sq da ikke tillade sig! Del dette indlæg Link to post Share on other sites
Besvaret April 8, 2015 Kæreste der ikke er stået op endnu :angry Han havde lovet han ville handle, og vi har INTET hjemme af mad.. Sprang morgenmaden over, men nægter at springe frokosten over!! :angry Han lovede som det sidste inden jeg gik i seng i går at tømme opvaskemaskinen, men den er altså heller ikke tømt.. IH! Har vist bare er daghvor jeg er smågrumpy over en masse små ligegyldige ting.. Del dette indlæg Link to post Share on other sites
Besvaret April 8, 2015 Hva fanden er det for en lortechef :prik Det kan h*n sq da ikke tillade sig! Åbenbart.... Mega ubehageligt Del dette indlæg Link to post Share on other sites
Besvaret April 8, 2015 Kæreste der ikke er stået op endnu :angry Han havde lovet han ville handle, og vi har INTET hjemme af mad.. Sprang morgenmaden over, men nægter at springe frokosten over!! :angry Han lovede som det sidste inden jeg gik i seng i går at tømme opvaskemaskinen, men den er altså heller ikke tømt.. IH! Har vist bare er daghvor jeg er smågrumpy over en masse små ligegyldige ting.. Hold nu op.. Du er virkelig tålmodig... Men det kan han ærlig talt ikke være bekendt.. Heller ikke selvom han har rigeligt om ørerne.. Håber du kan få sagt: det der "makker" er bare ikke godt nok. Du er jo højgravid og flyver jo ikke rundt omkring, så det mindste var da at han hjalp til. Håber han kommer ud af fjerene i en fart.. :kram Del dette indlæg Link to post Share on other sites
Besvaret April 8, 2015 Kæreste der ikke er stået op endnu :angry Han havde lovet han ville handle, og vi har INTET hjemme af mad.. Sprang morgenmaden over, men nægter at springe frokosten over!! :angry Han lovede som det sidste inden jeg gik i seng i går at tømme opvaskemaskinen, men den er altså heller ikke tømt.. IH! Har vist bare er daghvor jeg er smågrumpy over en masse små ligegyldige ting.. Det lyder altså som en ret uholdbar situation, det der. Hvor gammel er din kæreste? I mine ører lyder han meget doven og umoden. Hvad sker der i det hele taget for, at en voksen mand som snart skal være far, ligger og sover til middag istedet for at hjælpe hans kæreste! Det er en ommer! Del dette indlæg Link to post Share on other sites
Besvaret April 8, 2015 Har forsøgt at vække ham siden jeg skrev indlægget, men han reagerer ikke rigtigt - koger af raseri.. Han var syg i går nat, og hans mor skulle opereres i går middag, så han fik ikke rigtig sovet - han fik en lur sent på eftermiddagen, også ved jeg ikke hvornår han gik i seng.. Fair nok at sove længe, men synes ærlig talt ikke det er fair når man ikke laver de ting man har lovet.. Nu har jeg tænkt mig at gå ud og skramle totalt meget når jeg tømmer opvaskemaskinen ;) Jeg overvejer også bare selv at køre over og handle, men jeg ved bare jeg er så smadret, når jeg har kørt bil :( så det ville være så trælst... Del dette indlæg Link to post Share on other sites
