Kan vi tillade os at klage over jordemoderen?

[ocelot]

Hej.

Som i kan se er jeg ganske ny i dette forum, så hvis tråden er placeret forkert, skal jeg være den første til at beklage det.

Her er vores problem:

Min hustru er efter 3 iui behandlinger og 1 ivf behandling endelig blevet gravid.

Ved vores første besøg hos jordemoderen gik det fint. Det var i sommerferien, så vi talte med en afløser der var rigtig sød og hjælpsom.

Næste besøg var hos den jordemoder vi skulle have. Det var nu en helt anden (og negativ) oplevelse. Så vidt jeg kan læse mig til på nettet er en jordemoders job i den indledende fase at støtte og vejlede.

Det var ikke helt det vi fik.

Det vi fik var en endeløs række af advarsler og formaninger om alt det der kunne gå galt. I første omgang blev vi spurgt om vi havde læst ammevejledningen. Min hustru havde læst den, men jeg havde ikke læst den endnu, hvilket fik hende til at kigge på mig og ryste lidt på hovedet.

Hun fortsatte dermed med at fortælle om alle de ting der kunne gå galt, hvis man ikke burede sig inde bag låste døre og nedrullede persienner i 2-3 uger; konstant med barnet liggende på maven. Barnet ville ikke være i stand til at spise og min hustru ville ikke producere mælk. Hvad angik mælkeproduktionen var det et spørgsmål om udbud og efterspørgsel. Det var jeg klar over, men når jeg hører nogle sige udbud og efterspørgsel tænker jeg umiddelbart på køb/salg, så jeg trak lidt på smilebåndet. Det skulle jeg ikke have gjort, for hun kiggede strengt på mig og sagde: "Man kan sandelig godt høre at du ikke har læst vejledningen"!

Min hustru har ikke haft de mindste bekymringer om at skullle amme, men det har hun så nu.

Hun fortsatte med på det strengeste at advare os om, at hvis vi ikke aftaler vores forventninger til hinanden ved fødslen, er vores forhold dødsdømt. Så ville vi ikke være sammen om et år.

Sådan forsatte det i yderligere 20 minutter.

Så skulle der tages blodtryk. Første manchet var slidt i velcro'en så den gik op da der kom luft i den. Hun prøvede igen med samme problem til følge. Hun hentede en anden manchet, men kunne nu ikke få blodtryksapparatet til at virke. Hun hentede nu et andet apparat, og ville montere slange med den gode manchet i det nye apparat, men et eller andet gik galt idet hun endte med en luftslange med manchet i begge ender. Endelig fik hun det til at virke og trykket blev målt.

Nu ville hun finde hjertelyden. "Ja, det er jo mest sådan et show for jeres skyld", sagde hun. Og hvilket show det var! Hun kørte rundt på maven i over 5 minutter uden at finde ret meget. På et tidspunkt sagde hun: "Jeg har hørt det, men det har I ikke". Jeg havde nu hørt det ganske kortvarigt i hendes zig-zag-færd over maven, og min hustru kunne bagefter fortælle at det havde hun også. Jeg sagde så, at det ikke var så vigtgt for as at høre det, da vi selv havde at apparat hjemme hvor vi kunne høre hjertelyden. Hun kiggede olmt på mig, med et udtryk der gav os det indtryk at det ikke passede hende.

Vi var der i 45 minutter, og jordemoderen sagde ikke en eneste positiv ting, hvilket mildest talt virker underligt. Det burde da være en glædelig begivenhed. Vi har dog arbejdet en del for at få et barn jvnf. iui- og ivf-behandlingerne. Tværtimod gav hun os (især min hustru) en masse bekymringer som vi godt kunne have været foruden. Det skal nævnes at vi er voksne og fornuftige mennesker. Jeg er 38 år og hun (der i øvrigt er uddannet pædagog og arbejder i en integreret institution med 70-80 børn) er 33 år.

Min hustru og jeg sagde hurtigt farvel til hinanden, da jeg skule tilbage på arbejde. Umiddelbart troede jeg at det kun var mig der havde haft en negativ opfattelse. Da min hustru kom hjem var det første hun sagde: "Nej, hvor var hun da træls"! Hun kunne desuden fortælle at hun nærmest havde fået tårer i øjnene, da vi sad deroppe.

Vi har siden hørt lidt mere om jordemoderen. Min hustrus veninde har en svigerdatter i start 20-erne, der var skræmt fra vid og sans og nærmest ikke ville føde barnet efter at have været i hænderne på samme jordemoderen.

Sammen kender vi en jævnaldrende der ved sit andet barn havde sidste konsultation ved hende. Hun havde forinden været hos lægen, hvilket gjorde jordemoderen sur og hun mente derfor ikke at det var nødvendigt at mærke på hendes mave. Havde hun gjort det, havde hun måske opdaget at barnet var i sædestilling.

Alt i alt var det altså en ret skidt oplevelse. Der er ingen grund til at tale dunder og komme med så mange advarsler og formaninger til voksne mennesker. Alle vi har fortalt det til, har været meget undrende over vores beskrivelser af forløbet.

Vi er enige om at det virker ret upassende at der sidder en person, der som repræsentant for en offentlig instans skal hjælpe og vejlede folk der skal have et barn, ikke formår at formidler sin viden på en mere saglig måde.

Vi har aftalt, at hvis det fortsætter på samme måde næste gang skal jeg sige noget til hende. Jeg kan sagtens tale til hende på en saglig og assertiv måde, og vil forklare (uden at skælde ud, hæve stemme eller på anden måde være ubehagelig) hvad vi mener om hendes måde at udføre hende hverv på.

Er der noget galt i at ville sige sin mening?

Som jeg ser det, er den tid hvor man sagde "Ja" og "amen" til medicinsk personale er længe svunden. I mine øjne har man ALTID ret til at stille spørgsmål; også når det gælder kommunikationen.

Umiddelbart har vi ikke planer om at klage til højere instans.

Nå, det blev en længere smøre, så jeg slutter med håb om lidt input fra jer. Både hvad angår mit spørgsmål, men også gerne om i har været ude for noget lignende.

På forhånd tak.

[Mette]

Nu ved jeg ikke hvor i er tilknyttet men jeg kan sagtens vælge en anden jordemoder hvis jeg ikke føler det er god kemi, kan læse mig frem til på deres hjemmeside at det bare kan gøres ved en enkelt opringning til jordemodercenteret :)

Det er jo ikke meningen det skal være så dårlig en oplevelse :(

[Guest]

Tillykke med graviditeten!

Det var da godt nok en træls oplevelse - Jeg ville da helt klart prøve at få en anden jordmor!

Vh Lene

[MLM]

Tillykke med graviditeten.

Jeg tænker at i bare skal bede om en anden. Muligvis begrunde at i ikke følet at kemien var der.

Er det den samme JM i skal gå hos, eller er det en åben konsultation ?

Nu er jeg gravid med mit 3 barn og keg vil give jeres JM ret i at det er fornuftigt at tage stilling ttil ammening også ens foventninger til en selv.

Mht. Til forventninger til jer selv, barnet og hinanden de skak afklares, hvis ikke er det benhårdt arbejde bagefter. Min mand og jeg har selv stået der, men vi overlevede at blive forældre ;)

Mht blodtryk, hvad er dit problem med det, det er da ikke hendes skyld at hverken maskine eller manchet ikke fungerede.

Og ang. Hjertelyd så tog det min JM 20 minutter sidste gang så 5 minutter er ingenting i min verden, sådan et guldklump kan jo være mange forskellige steder og vender i tusinde retninger. Så det ville jeg personligt acceptere.

Men jeg håber det bedste for jer, og i ved hvad der er bedst for jer.

Men jeg syntes det er nogle gode pointer hun er kommet med, tonefaldet ved jeg intet om, det er jer som afgøre det.

Held og lykke

[DitteJ]

Jeg ville helt sikkert overveje kraftigt, at bede om en anden jordemoder. Jeg skal ski kunne stole 110 % på den kvinde (eller mand), og med den oplevelse du beskriver der, tror jeg at jeg ville have svært ved at "finde kærligheden". Hvis kemier ikke er der, så er den der ikke, og i lige den her sammenhæng synes jeg ikke man skal bide tænderne sammen, og leve med det. Hun kan selvfølgelig have haft en dårlig dag, men med alle de andre eksempler du kommer med, er hun nok bare ikke en jordemoder for alle.

Held og lykke. :)

[Myliona]

Enig i alle de ting MLM siger :)

De er jo nødt til at oplyse om de dårlige ting; Der findes også mennesker over 30, som intet aner om noget som helst, og hun er jo bare fair og lade være at "dømme jer" og kommer derfor også med de ting til jer.. Hun havde jo en "dårlig" oplevelse, med at du ikke mødte forberedt op og havde læst ammevejledningen, og det har måske gjort at hun har tænkt at I ikke havde undersøgt mange af tingene.

Med hensyn til det med amning: Min amning koksede, og jeg måtte faktisk tage en uges tid, praktisk talt konstant nøgen, ammende, uden gæster for at forsøge at rette op på det; Desværre uden det lykkedes.. Selvfølgelig er det ikke alle der skal igennem det, men jeg kender faktisk ikke særlig mange, som ikke har grædt over amningen og overvejet at stoppe amningen.. Det er PISSE hårdt, og man skal VIRKELIG være mentalt klar på den kamp de ofte kan være..

Jeg havde også en dårlig oplevelse, dog med en scanningslæge - Og jeg synes I næste gang, skal starte med at sige til hende at I var meget kede af det gangen forinden, og at I opfattede besøget som et slags angreb. Og hvis I ikke føler hun er god nok til jer, så synes jeg I skal skifte jordemoder :) Det har man jo ret til..

Måske har det fra start været en dum misforsståelse - Hvis hun har følt at du mødte uvidende og fjollet op (Pga dit smil om amningen, og manglede læsning) - så har hun måske tænkt "JESUS, ved de overhovedet hvad de går ind til", også har hun forsøgt at sikre at I vidste det.

I øvrigt kan jeg da sige at vi PT står i en situation, hvor vi støder ind i at vi IKKE inden havde afstemt forventinger/drømme/håb, og det ER pisse hårdt; Vi håber vi kan blive sammen, men det er faktisk langt fra sikkert..

[Jackie]

Jeg ville bare bede om en anden jordemoder... Selvfølgelig skal man høre om de dårlige ting, MEN det kan sgu gøres på en ordentlig måde! Jeg synes det er en meget nedværdigende måde hun har talt til dig på angående ammevejledningen. Og det er da vigtigt, at man har en god kemi med sin jordemoder. Bare skift til en anden :) Det er meget normalt, at man gør det.

[Ihpets-mortilto]

For mig handler det om at være tryg. Om hun er en god eller dårlig jordmoder tror jeg ikke vi kan bedømme, for jeg tror vi alle opfatter sådan noget forskelligt. Det handler rigtig meget om kemien, og jeg er i hvert fald glad for at min jordmoder ligger vægt på at det handler om at være tryg. Hellere ring en ekstra gang siger hun til mig der er så dårlig til at henvende mig hvis jeg er bekymret. Men måske andre ville synes min jordmoder var dårlig og vag?

Jeg synes SAGTENS at man kan fortælle hvad man synes, hvis man vel at mærke kan gøre det på en ordentlig måde. Sundhedspersonale ved en masse klogt jeg ALDRIG kan gøre mig begreb om, men hvordan JEG har det, er jeg altså eksperten i - så jeg ville aldrig tøve med at tale.

Men inden i brokker jer, synes jeg i skal overveje, om kemien simpelthen bare er forkert? Om i simpelthen bare skal have en anden? I kan evt. tage kontakt til en anden jordmoder og fortælle hvordan i har oplevet det, så kan hun (eller han vel nok?) vurdere om (ud fra en professionel vinkel) jeres jordmoder har gjort noget forkert.

[Guest]

først stort tillykke med graviditeten. Dejligt med en solstråle historie i behandlings forløbene

Og så er der altså ikke andet at sige end, få skiftet jordmor, det kan ikke passe i skal have sådan en mokke, som ender med at skræmme livet ud af jer, og gør din kone mere nervøs.

[kristin]

først stort tillykke med graviditeten. Dejligt med en solstråle historie i behandlings forløbene

Og så er der altså ikke andet at sige end, få skiftet jordmor, det kan ikke passe i skal have sådan en mokke, som ender med at skræmme livet ud af jer, og gør din kone mere nervøs.

Er helt enig med dig vanni...

Der til vil jeg sige, at hvis der er noget i forhold til ens krop og graviditeten som man skal være opmærksom på, skal de selvfølgelig sige det , i mit tilfælde har jeg fået lavet keglesnit for nogle år siden, hvor min jordmor så fortalte om at der kunne blive komplikationer til fødslen og sådan noget er jo rart at vide, Men ellers skal de da være støttende og vejledende , hvis jeg var jer, ville jeg se om ikke jeg kunne få en anden jordemor ....

Og i øvrigt tillykke med graviditeten :loveshower

[Kanske]

...

[Guest]

jeg tænker også, at som sagt, i skal finde en anden, men hvis du er god til at få tingene sagt på en god og konstruktiv måde, så synes jeg faktisk også du skal sige det til pågældende jordmor, for så kan du hjælpe hende til at blive bedre, og andre for ikke at blive skræmt på samme måde af hende.

[Betinna]

Tillykke med graviditeten. Har ikke selv været ved JM endnu da jeg kun er i uge 9+6..

Nu er det min første graviditet, og den kom noget bag på os begge. Da jeg havde spiral oppe og havde kun haft der i lidt over 2 år.

Da vi i tirsdags skulle ind til det første lægebesøg og have svar på blodprøver og lavet vandrejournal var vi begge meget spændte på hvad der lige præcis skulle ske. Jeg er 24, så jo har da læst lidt rundt omkring, men jeg har jo ikke den største viden om alt det med at være gravid! Så vi glædede os til at få en masse Info vi kunne bruge.

Da min kæreste, min mor og jeg så kom ind til lægen var han slet ikke forberedt! Han vidste intet om mig, havde ikke læst min journal om at det havde været en lidt svær start for os, da vi gik uvidende om graviditeten lå inde i eller udenfor livmoderen osv..

Da jeg fortalte ham dette sagde han bare, " nå okay" og kiggede igen på computeren!

Vi var derinde i næsten en time, og tror kun at han så væk fra skærmen og snakkede med os i 15 min.. Jeg var så forvirret da jeg gik derfra at jeg bare kiggede på min mor som et stort spørgsmålstegn!

Derudover var noget af det første lægen sagde til mig at: "jeg bliver ikke som læge her, så du skal finde en anden til næste gang" "jeg har arbejdet inde på gynækologisk afdl. Så jeg ved det er et godt sted" trods det at han havde arbejdet derinde sagde han at man talte ugerne således uge 9 + 0 og hele vejen op til uge 9+7. Hvorpå jeg så spurgte ham om man virkelig talte ugerne fra 0 til 7? Hvilket han sagde ja det gjorde man! Hvorpå jeg så spurgte ham om hvor mange dage han har på en uge? Hvilket ikke gjorde ham mere glad, hvor han selvfølgelig svarede at der da var 7 dage på en uge og så virkelig surt på mig. Dertil svarede jeg at hvis graviditets uger bliver talt fra 0-7 så måtte der jo være 8 dage på en uge!

Det gjorde ham gal! Men han indså da, at det enten hed 0-6 eller 1-7.. Så vi blev enige om at det hed 0-6.. :P

Men alt i alt havde jeg også en virkelig mærkelig oplevelse af mit første lægebesøg og er glad for at det ikke er ham jeg skal ind til igen!

[Forunderligt]

Jeg havde selv en utroligt dårlig oplevelse med en JM konsultation hvor jeg blev meget ked af det over hendes attitude og måde at tale (ned) til mig på. Jeg gjorde det at jeg ringede og bad om at tale med overjordemoderen på stedet, som så ringede tilbage til mig samme dag, ved den samtale fik jeg dels luftet min utilfredshed og fik lov selv at vælge en JM som jeg gerne ville gå hos fremover, jeg fik endda tilbudt et "erstatnings" besøg hos den nye JM. For mig var det vigtigere at få en person jeg havde god kemi med end at klage over en dårlig oplevelse, og jeg syns bestemt ikke man bare skal finde sig i dårlig behandling eller dårlig kemi mellem jer og JM.

Held og lykke

[Miss.Tang]

Jeg ville ikke gå hos hende én gang til! jeg ville allerede nu bede om en ny. Det skal i kunne. DA jeg var gravid fik jeg af vide alle steder fra at det var vigtigt at man kunne med sin JM og man ikke skulle være bange for at sige fra og bede om en ny. Når det så er gjort, ville jeg skrive en klage. For NEJ det er jo ikke meningen at man skal gå bekymret derfra eller side med tåre i øjnene.

Og hun lyder ærlig talt som en rigtig heks, der bestemt IKKE skal have med mennesker at gøre. Hun burde blive placeret bag et skrivebord og blive der!!!

Held og lykke med det hele :goodluck

[ocelot]

Først og fremmest: Tak for lykønskningerne og de mange svar.

Beklager at jeg først får svaret nu.

For os handler det afgjort om tryghed. Jeg/vi mener ikke der er nogen grund til at føre en skræmmekampagne. Det er ok at man ønske at formidler evt. problemer der kan opstå eller vanskeligheder man kan møde, men der er flere måde en sådan kommunikation kan foregå på. Jeg tror på at den bedste løsning er at tale pænt til hinanden, uden at skræmme folk. De fleste førstefødende har nok en vis grad af utryghed og ængstelse over hvad der skal ske under fødslen og i de efterfølgende dage i forvejen, og der er derfor ingen grund til at gøre det værre.

Det er korrekt at hun ikke kender os, men som en person der skal bistå ved fødsel og derfor ser mange forskellige mennesker burde hun måske være en bedre menneskekender. Eller i det mindste se de respektive par lidt an før hun fyrer sine bredsider af; skulle hun finde det nødvendigt.

Vi har fået at vide at det er hende der skal være vores jordemoder. Vi bor et pænt stykke vej fra nærmeste fødegang, og det myldrer derfor ikke rundt med folk med den uddannelse. Havde vi haft adgang til et sted med mange jordemødre, havde vi nok bedt om at få en anden. Desværre sætter det os i en lidt prekær situation, for hvis vi vælger at fortælle hende hvordan vi oplevede vores møde hos hende, risikerer vi at hun bliver sur og utilfreds. Endnu værre kan det bliver hvis vi lægger os ud med hende via en formel klage. Hun burde jo være professionel nok til ikke at bære nag, men i fald hun ikke er det, bliver der nok ekstra træls hvis hun skal tage imod barnet. På den anden side skal der jo være nogle der gør hende opmærksom på at hun fremstå som en lidt mavesur kvinde, der ikke ligefrem indgyder respekt og tryghed for de vordende forældre.

Jeg var ikke klar over at det kunne tage op til 20 minutter at finde hjertelyden. Når min hustru gør det, tager det max. 2 minutter, og det er ikke fordi hun kan mærke hvordan barnet ligger. Hvad angår jordemoderens problemer med blodtryksapparaterne er det ikke hendes skyld at de ikke virkede. Det var dog hende der forsøgte at samle et apparat bestående af gummislange med manchet i hver ende. Hvis ikke vi havde haft en så dårlig oplevelse op til den episode, havde vi nok bare grint af det. Vi griner også nu, men det er mere af undring, og at det underbygger vores formodning om at hun var/er for træls.

Nu må vi se hvordan næste konsultation går. Jeg giver en briefing efterfølgende.

[Myliona]

Altså, jeg kan ikke helt greje hvor hun er henne.. Hvis det IKKE er muligt at få en anden, så må I bo et meget mærkeligt sted - Hvis hun er på et sygehus, så er der mange, og masse af mulighed for at i kan skifte - hvis i ikke er det, så er chancen for hun skal være den der tager i mod jeresbarn, ikke ret stor...

Jeg ville stå fast ved at jeg VILLE skifte. Hun kan ikke være den eneste der er på det sted, så det MÅ være en mulighed!!

[ocelot]

Hvis det IKKE er muligt at få en anden, så må I bo et meget mærkeligt sted - Hvis hun er på et sygehus, så er der mange, og masse af mulighed for at i kan skifte - hvis i ikke er det, så er chancen for hun skal være den der tager i mod jeresbarn, ikke ret stor...

Jeg ville stå fast ved at jeg VILLE skifte. Hun kan ikke være den eneste der er på det sted, så det MÅ være en mulighed!!

Ja, det fik jeg ikke præciseret. Hun er ansat som jordemoder på et hospital, men arbejder også ca. 60 km. fra dette for at kunne konsultere de par der skal føde. Hun er ikke den eneste; så vidt vi har set er der 2 andre der gør det på samme måde.

Hvis vi beder om at få en anden jordemoder, er der stadig risiko for at det bliver hende der kommer til at tage i mod barnet. Man ved jo aldrig hvem der er på arbejde når barnet er klar til at komme ud.

[MLM]

Undskyld jeg stiller spørgsmål til din kone konpetancer til at finde hjertelyd.

Men er i sikre på det er fosters og ikke din kones egen puls. Det ligner hinanden utrolig meget.

Under min første fødsel var jeg i kontakt med 16 forskellige JM og der svinger man ikke med dem alle.

Personligt ville jeg sige det, og så bare tage det som det kommer, måske tage en samtale mere og se om det var den samme fornemmelse i har.

Muligvis hun havde en dårlig dag og muligvis i ikke følte jer forstået, måske i havde andre forventninger hvad ved jeg.

Jeg tænker lidt at i ikke kan vide hvordan hun er under en fødsel som en under en samtale

Men held og lykke

[Myliona]

Ja, det fik jeg ikke præciseret. Hun er ansat som jordemoder på et hospital, men arbejder også ca. 60 km. fra dette for at kunne konsultere de par der skal føde. Hun er ikke den eneste; så vidt vi har set er der 2 andre der gør det på samme måde.

Hvis vi beder om at få en anden jordemoder, er der stadig risiko for at det bliver hende der kommer til at tage i mod barnet. Man ved jo aldrig hvem der er på arbejde når barnet er klar til at komme ud.

Jamen der er praktisk talt altid mulighed for at man kan sige at "hende" vil man ikke føde ved. Selvfølgelig er der da nok altid en lille my risiko for det - Men jeg tvivler altså på at I kommer til at føde ved hende, hvis i ikke vil!!

[ocelot]

Undskyld jeg stiller spørgsmål til din kone konpetancer til at finde hjertelyd.

Men er i sikre på det er fosters og ikke din kones egen puls. Det ligner hinanden utrolig meget.

Nu kender jeg ikke din puls, men jeg tvivler på den er tæt på barnets der er ca. 120-135 bpm. Min hustrus er omkring 65, så det er temmelig nemt at høre forskel. Desuden kan man også høre når han rumsterer derinde. Man (vi) er ikke det mindste i tvivl om, om det er barnet eller moders puls man har fundet.

Jamen der er praktisk talt altid mulighed for at man kan sige at "hende" vil man ikke føde ved. Selvfølgelig er der da nok altid en lille my risiko for det - Men jeg tvivler altså på at I kommer til at føde ved hende, hvis i ikke vil!!

Det har du nok ret i.

[Myliona]

Men det er jo heldigt i selv er så gode til at finde hjertelyden. Jeg kender mange, hvor jordemoderen har måtte opgive helt. Min veninde kunne finde om formiddagen, og jordemoderen ikke om eftermiddagen.. Det er jo tilfælde, hvor baby lige ligger forkert i det ene øjeblik.. Så der ville jeg nu ikke være så streng. Når din kone heller ikke er længere henne, kan jordemoderen jo ikke vide hvor barnet er.

Men ja, enten må I jo acceptere hende som hun er, eller klage. Umiddelbart tror jeg nu hun har opfattet dig som værende noget du måske ikke synes du er, også er det bare en misforståelse :)

[Annaperenna]

Ja I kan sagtens klage

Men vedr. amning så KRÆVER det altså en masse ro, hud til hud og marathon-amninger i starten :)

[Sensommerbaby]

Måske er vi alle bare ekstra sensitive omkring vores graviditeter, fødsler, aborter mv.

Jeg synes i hvert fald ofte man hører eller læser om folks dårlige oplevelser. Selv har jeg oplevet noget lignende med en lægesekretær som jeg syntes var jordens mest ufølsomme væsen hvilket resulterede i at min mand ringede og overfuste hende... Det hele bundede desværre i en misforståelse:/ . Jeg kender flere der er ansat som sundhedspersonale og fakta er at de færreste er dumme mokker etc. De gør faktisk alt hvad de kan for patienterne.... De har jo ingen interesse i at være sure og dumme :)

Jeg tror det hele bunder ofte i kemi og selve mødet hvor misforståelser kan opstå, snarere end inkompetence og dårlige personligheder....