Jeg har virkelig brug for et kram..

[mtune]

:kram :kram :kram :kram :kram :kram :kram :kram :kram :kram :kram :kram :kram :kram :kram

Du får lige lidt flere

[Mor til de skønne]

:kram :kram :kram2 :kram2

[Calla]

Hmm.. Jeg vil gerne opdatere lidt..

Igår fik vi snakket. Eller jeg fik snakket, han græd..

Jeg fik fortalt ham råt for usødet, hvordan han har behandlet børnene, og mig, og at jeg bare ikke vil finde mig i det mere. At jeg er nødt til at vælge børnene og mig, istedet for ham hele tiden. At den måde han behandler børnene på og opdrager på, bare ikke er iorden, langt fra (han slår dem altså ikke,bare for lige at få det på det rene). Han vil gøre hvad som helst for at få mig til at genoverveje at blive her med børnene, og jeg sagde at jeg pt har mest lyst til at gå. For jeg føler jeg har gjort alt i min magt for at trække os igennem de sidste mange år, og at jeg er træt af at han holder mig for nar. At jeg er så skuffet over ham, at han lover guld og grønne skove, og så går det kanont i 14 dage, så er han tilbage igen. Jeg vil ikke leve sådan mere. Jeg er så umådelig træt af at spekulere hele tiden, på hvad morgendagen bringer.

Han er så gået med til at hvis jeg vil give ham en chance, så vil han søge psykologhjælp, og gå med i familiebehandling på tirsdag, hvor vi egentligt har en tid i forvejen.

Han har faktisk lige ringet til en psykolog, og venter på at han ringer tilbage med en tid her omkring kl. 15. Jeg har sagt at jeg ikke kan garantere noget som helst, for der skal simpelthen ske fremskridt hurtigt, ellers må vi gå hver til sit. Jeg er stadig meget tilbageholden overfor ham. Jeg ved ikke helt om jeg trods alt tør/kan stole på ham. Derfor kaster jeg mig ikke smilende i armene på ham. Forholdet mellem ham og min ældste søn er mildest talt kaos. Jeg har sagt at hvis han lover ham noget som helst om at gøre tingene bedre, så har han satme at holde dem! Ligeså med at hvis han bryder sit løfte denne gang overfor mig, så tilgiver jeg ham aldrig og vi er færdige for altid. Jeg håber han vil gøre en indsats. Det at han har kontaktet en psykolog er stort, så måske er der håb. Men jeg ved det ærligt talt ikke. Jeg ved ikke hvordan tingene vil arte sig lige nu, håber jeg er mere klarlagt efter mødet på tirsdag.

Mange som kender mig, kan ikke forstå jeg har valgt således,og det har desværre nok kostet mig et venskab gennem 14 år.. men det er der ikke noget at gøre ved. Jeg er ikke sikker på om jeg forstår mig selv lige nu. Jeg føler mig lidt splittet. Jeg tror jeg skal snakke med min psykiater på mandag om tingene, det har jeg lidt brug for.

Jeg er lidt overrasket over at jeg har formået at holde mig så rolig og uden at bryde sammen i tårer.. Jeg har uden tvivl såret min mand kraftigt med de ting jeg sagde til ham igår, men han er selv skyld i det. Jeg burde have sat foden ned for længe siden, så ville det ikke være kommet så langt.. Måske dette er det wake-up call han skal bruge, måske ikke. Det vil de næste par uger eller måske kun dage, vise.

Undskyld hvis det hele er lidt rodet, men jeg er bare lidt udmattet lige nu. Det har været nogle meget svære dage for mig. Ikke så meget pga af dette, men pga de andre meget alvorlige problemer der er opstået med de to store :(

Når man så samtidg skal formå at være noget for de små, og grine og smile hele tiden, så bliver man lidt træt i hovedet.. Jeg spekulerer jo også stadig meget på det hele..

Så undskyld..

[Morpige]

Hmm.. Jeg vil gerne opdatere lidt..

Igår fik vi snakket. Eller jeg fik snakket, han græd..

Jeg fik fortalt ham råt for usødet, hvordan han har behandlet børnene, og mig, og at jeg bare ikke vil finde mig i det mere. At jeg er nødt til at vælge børnene og mig, istedet for ham hele tiden. At den måde han behandler børnene på og opdrager på, bare ikke er iorden, langt fra (han slår dem altså ikke,bare for lige at få det på det rene). Han vil gøre hvad som helst for at få mig til at genoverveje at blive her med børnene, og jeg sagde at jeg pt har mest lyst til at gå. For jeg føler jeg har gjort alt i min magt for at trække os igennem de sidste mange år, og at jeg er træt af at han holder mig for nar. At jeg er så skuffet over ham, at han lover guld og grønne skove, og så går det kanont i 14 dage, så er han tilbage igen. Jeg vil ikke leve sådan mere. Jeg er så umådelig træt af at spekulere hele tiden, på hvad morgendagen bringer.

Han er så gået med til at hvis jeg vil give ham en chance, så vil han søge psykologhjælp, og gå med i familiebehandling på tirsdag, hvor vi egentligt har en tid i forvejen.

Han har faktisk lige ringet til en psykolog, og venter på at han ringer tilbage med en tid her omkring kl. 15. Jeg har sagt at jeg ikke kan garantere noget som helst, for der skal simpelthen ske fremskridt hurtigt, ellers må vi gå hver til sit. Jeg er stadig meget tilbageholden overfor ham. Jeg ved ikke helt om jeg trods alt tør/kan stole på ham. Derfor kaster jeg mig ikke smilende i armene på ham. Forholdet mellem ham og min ældste søn er mildest talt kaos. Jeg har sagt at hvis han lover ham noget som helst om at gøre tingene bedre, så har han satme at holde dem! Ligeså med at hvis han bryder sit løfte denne gang overfor mig, så tilgiver jeg ham aldrig og vi er færdige for altid. Jeg håber han vil gøre en indsats. Det at han har kontaktet en psykolog er stort, så måske er der håb. Men jeg ved det ærligt talt ikke. Jeg ved ikke hvordan tingene vil arte sig lige nu, håber jeg er mere klarlagt efter mødet på tirsdag.

Mange som kender mig, kan ikke forstå jeg har valgt således,og det har desværre nok kostet mig et venskab gennem 14 år.. men det er der ikke noget at gøre ved. Jeg er ikke sikker på om jeg forstår mig selv lige nu. Jeg føler mig lidt splittet. Jeg tror jeg skal snakke med min psykiater på mandag om tingene, det har jeg lidt brug for.

Jeg er lidt overrasket over at jeg har formået at holde mig så rolig og uden at bryde sammen i tårer.. Jeg har uden tvivl såret min mand kraftigt med de ting jeg sagde til ham igår, men han er selv skyld i det. Jeg burde have sat foden ned for længe siden, så ville det ikke være kommet så langt.. Måske dette er det wake-up call han skal bruge, måske ikke. Det vil de næste par uger eller måske kun dage, vise.

Undskyld hvis det hele er lidt rodet, men jeg er bare lidt udmattet lige nu. Det har været nogle meget svære dage for mig. Ikke så meget pga af dette, men pga de andre meget alvorlige problemer der er opstået med de to store :(

Når man så samtidg skal formå at være noget for de små, og grine og smile hele tiden, så bliver man lidt træt i hovedet.. Jeg spekulerer jo også stadig meget på det hele..

Så undskyld..

:kram :kram Håber ikke du bliver skuffet ven

[Dorthe]

:kram :kram :kram

Håber det løser sig for jer

[Calla]

:kram :kram Håber ikke du bliver skuffet ven

Håber jeg virkelig heller ikke. Han har fået en tid på fredag..

Håber det er vejen frem..

[Calla]

:kram :kram :kram

Håber det løser sig for jer

Tusind tak :kram2

[mille1981]

:kram Håber han tager sig sammen, og terapien kan hjælpe!

[Pælargonie]

Uanset hvad, om du gør det nu eller senere, så tænk over, hvad du selv ville føle, hvis din mand bare tog ungerne og gik med dem...

Børnene er jeres begges. Og så længe han ikke gør skade på dem, som du skriver at han ikke gør, så har du ikke mere ret til at tage de børn, end han har.

Jge har aldrig forstået at kvinder synes at de har ret til børnenen på en helt anden måde end faderen. Selvom jeg er kvinde, kan jeg godt være retfærdig.

[Calla]

Uanset hvad, om du gør det nu eller senere, så tænk over, hvad du selv ville føle, hvis din mand bare tog ungerne og gik med dem...

Børnene er jeres begges. Og så længe han ikke gør skade på dem, som du skriver at han ikke gør, så har du ikke mere ret til at tage de børn, end han har.

Jge har aldrig forstået at kvinder synes at de har ret til børnenen på en helt anden måde end faderen. Selvom jeg er kvinde, kan jeg godt være retfærdig.

Der er mere i det, end det jeg fortæller her. Men du er selvfølgelig nødt til at svare udfra det jeg fortæller :)

[Prinsessemor]

Uanset hvad, om du gør det nu eller senere, så tænk over, hvad du selv ville føle, hvis din mand bare tog ungerne og gik med dem...

Børnene er jeres begges. Og så længe han ikke gør skade på dem, som du skriver at han ikke gør, så har du ikke mere ret til at tage de børn, end han har.

Jge har aldrig forstået at kvinder synes at de har ret til børnenen på en helt anden måde end faderen. Selvom jeg er kvinde, kan jeg godt være retfærdig.

Uanset hvordan du vender og drejer den, så er der en (ved en skilsmisse/brud) der skal gå med ungerne medmindre man vil blive boende under samme tag resten af livet

Calla skriver jo netop at hun ikke vil forbyde sin kæreste at se dem og jeg tror man skal tænke på børnenes tarv først, og det er nu engang at have en fast base et sted OG ikke at være sammen med både mor og far hvis der er en dårlig stemning i huset

[Abelka]

Der er ikke noget i vejen for at blive og kæmpe - bare ha' dig selv med hele vejen :kram2

[Mor til de skønne]

Der er ikke noget i vejen for at blive og kæmpe - bare ha' dig selv med hele vejen :kram2

Er helt enig her - håber det hele løser sig :kram2

[Calla]

Det betyder meget for mig at I siger sån :kram2

Er ret ked af det med min veninde.. Hun nægter at svare på beskeder, så er godt klar over hun er vred på mig..

Jeg forstår hende bare ikke.. Havde situationen været omvendt, havde jeg da også tænkt mit, ingen tvivl der. Men jeg ville stadig have støttet hende uanset hvor uenig jeg var i hendes beslutning. Jeg kan jo lide hende for den hun er, ikke for hvad hun gør/ikke gør..

Jeg tror bare at jeg fremover skal holde tingene helt for mig selv. Bare lukke mig inde i en skal med det hele. Så slipper jeg for at miste og åbenbart skuffe flere venner,og familie. Altså herinde kan jeg jo læsse lidt af, men jeg kan jo ikke fortælle mine inderste tanker, og hele historien. For det er trods alt et åbent forum.

Ih hvor er det dejligt at være mig lige nu (Ironi kan forekomme!).

[Morpige]

Det betyder meget for mig at I siger sån :kram2

Er ret ked af det med min veninde.. Hun nægter at svare på beskeder, så er godt klar over hun er vred på mig..

Jeg forstår hende bare ikke.. Havde situationen været omvendt, havde jeg da også tænkt mit, ingen tvivl der. Men jeg ville stadig have støttet hende uanset hvor uenig jeg var i hendes beslutning. Jeg kan jo lide hende for den hun er, ikke for hvad hun gør/ikke gør..

Jeg tror bare at jeg fremover skal holde tingene helt for mig selv. Bare lukke mig inde i en skal med det hele. Så slipper jeg for at miste og åbenbart skuffe flere venner,og familie. Altså herinde kan jeg jo læsse lidt af, men jeg kan jo ikke fortælle mine inderste tanker, og hele historien. For det er trods alt et åbent forum.

Ih hvor er det dejligt at være mig lige nu (Ironi kan forekomme!).

Nej du skal bare være åben og fortælle tingene og så forvente at der af og til smutter venner i svinget. Til gengæld kommer der nye til. Jeg tror det er forkert at satse på evighedsvenner. Jeg er sikker på at du gør det rigtige for dig. Men håber virkelig at han viser noget nu!

[Calla]

Nej du skal bare være åben og fortælle tingene og så forvente at der af og til smutter venner i svinget. Til gengæld kommer der nye til. Jeg tror det er forkert at satse på evighedsvenner. Jeg er sikker på at du gør det rigtige for dig. Men håber virkelig at han viser noget nu!

Jeg er bare lidt ked af at det hele kører ad h til og at jeg åbenbart er en stor skuffelse for mine omgivelser (er nok lidt sensitiv pt). Jeg har jo ikke specielt mange venner.. Og 14 år, bare sån..Øv :boo

Jeg håber virkelig dette er vejen frem..

[Beem]

:kram2 :kram2 :kram2 :kram2 :kram2

[Morpige]

Jeg er bare lidt ked af at det hele kører ad h til og at jeg åbenbart er en stor skuffelse for mine omgivelser (er nok lidt sensitiv pt). Jeg har jo ikke specielt mange venner.. Og 14 år, bare sån..Øv :boo

Jeg håber virkelig dette er vejen frem..

Jo men efter 14 års venskab, burde hun heller ikke lade være med at svare på sms'er, hvis hun har været en god veninde... Altså hvis du spørger direkte, så burde hun fortælle hvad der var galt.

Altså i den ideelle verden, for jeg har lige selv droppet en veninde efter 24 år uden at skrive til hende hvorfor. Men da hun har løjet rigtigt meget om en stor ting overfor mig, så må hun selv finde ud af det.

[dhg]

:kram :kram :kram :kram

[Calla]

Lille update på venindefronten;

Hun er skuffet,og forstår mig slet ikke. Men hun støtter mig uanset. Hun skrev bare ikke tilbage, fordi hun var rimlig påvirket af situationen, og var bange for at komme til at skrive noget hun ville fortryde. Og det er vel fair nok.

Hun har trods alt lagt øre til mangt og meget de sidste mange år,

Som hun sagde, der skulle sku noget mere til, før jeg mistede hende :loveshower

Det er altså en stor lettelse, for hun har virkelig været der i tykt og tyndt, og jeg ville få svært ved at mangle hende (men man kan vel klare sig hvis man bliver nødt til det). Så en ting mindre at skulle bekymre sig om :)

[Morpige]

Lille update på venindefronten;

Hun er skuffet,og forstår mig slet ikke. Men hun støtter mig uanset. Hun skrev bare ikke tilbage, fordi hun var rimlig påvirket af situationen, og var bange for at komme til at skrive noget hun ville fortryde. Og det er vel fair nok.

Hun har trods alt lagt øre til mangt og meget de sidste mange år,

Som hun sagde, der skulle sku noget mere til, før jeg mistede hende :loveshower

Det er altså en stor lettelse, for hun har virkelig været der i tykt og tyndt, og jeg ville få svært ved at mangle hende (men man kan vel klare sig hvis man bliver nødt til det). Så en ting mindre at skulle bekymre sig om :)

Det er vel nok godt at høre :)

[Dorthe]

Det var godt at høre :)

[Guest baby2011]

Jeg håber det hele løser sig, trods alt :kram :kram

[Calla]

Årh, det håber jeg virkelig også.. Har efterhånden rimlig flossede nerver af spekulationer <_<

[MLM]

Hvordan går det med dig