Jeg har virkelig brug for et kram..

[Calla]

Jeg skal nok skrive det hele når der er kommet lidt ro på, men kort fortalt er alle vores liv vendt op og ned herhjemme :(

Jeg har SÅ meget brug for et kram, og har brug for at vide at det nok skal gå det hele...Lige nu kæmper jeg for at træde vande, så jeg ikke drukner...

:boo :boo :boo :boo

Gir I et kram?

[Guest]

:kram :kram :kram :kram :kram :kram :kram :kram

[Morpige]

:kram2 :kram2 :kram2 :kram2 :kram2 :kram2

[Calla]

Tusind tusind tak.. Puha er lige ved at :boo igen nu...

[Laustsen]

:kram2 :kram2 :kram2 :kram2 :kram2 :kram2 :kram2

[Dorthe]

:kram2 :kram :kram :kram :kram

[Beem]

Altid

:kram :kram :kram :kram :kram

[Miss_matilde]

KRAM til dig/jer

[Nafrimi]

:kram :kram :kram :kram :kram

[Calla]

Tusind tak alle sammen. Hvis I vidste hvor meget det betyder for mig :boo

[Guest baby2011]

Håber du er ok..

Sender en masse :kram :kram

[Sandie]

:kram2 :kram2 :kram2 :kram2

[Calla]

Håber du er ok..

Sender en masse :kram :kram

Langt fra desværre :(

[Sandie]

Det lyder ikke rart.. husk at sige til hvis vi på nogen måde kan hjælpe dig... :kram2

[Calla]

Er der tilfældigvis nogen herinde, der ved noget om hvad man gør, når man gerne vil flytte med børnene, men ikke kan blive enige om hvor de skal bo?

Jeg vil jo gerne have dem med de 2 små, men manden er så vred og såret, så han nægter at se noget som helst fornuftigt, han vil bare gerne såre mig mest muligt, og det er selvfølgelig børnene..

PLEASE ikke ud på FB eller noget , til de af Jer der kender mig, ikke alle er informeret endnu..

Og nej, det er kun toppen af isbjerget med bruddet :(

[Laustsen]

Puha, jeg er rigtigt ked af det på dine vegne

Prøv at kontakte stats amtet - jeg tror, uden at vide noget som helst om det - at de små oftest følges med deres Mor?

[Stbaby]

Sikke noget øv.

De nye regler tilgodeser begge forældre lige meget, dvs. at udgangspunktet er en 7/7 aftale.

Hvis dette ikke kan lade sig gøre vil der blive lavet en aftale, og hvis i begge er lige gode forældre og begge har passende arbejdstider og økonomi, så vil det som oftest være den forælder der bliver i huset der får børnene mest, for at børnene ikke skal rives væk fra institution, venner og vante rammer.

Hvordan det stiller dig ved jeg ikke, men jeg håber at løsningen bliver den bedste for børnene da det ikke er deres skyld at forældrene ikke kan finde ud af at samarbejde.

At bruge børnene som 'gidsler' i sådan en situation synes jeg er forfærdeligt!!

(www.singlemom.dk kan sikkert også hjælpe dig - det er en del år siden jeg selv gik med mit barn, så det kan være der er noget der har ændret sig siden...)

[ChaosCat]

jeg tænker bare du har før fortalt at det var din far eller noget der ejede huset i boede i og at det var mega billigt og at i bare lejede det af ham ... så ville det mest logiske da være at dig og ungerne bliver boende i huset og han flytter... alt andet er da underligt....

hvordan man står i forhold til at flytte ungerne med det ved jeg desværre ikke andet end at jeg har hørt at man intet skal gøre altså at man ikke må flytte inden man har papir på man må flytte dem med ellers står man meget dårligt...

[Guest baby2011]

Sikke en frygtelig situation :( Jeg kender intet til det, men kender en der har været møllen igennem med statsamtet og som Stikan så rigtigt skriver, så tilgodeser de begge forældre lige meget, så de ser helst en 7/7 ordning..

Men hvordan situationen er lige i jeres situation er jo for mig svært, at sige..

Men jeg håber da for alle parter der snart falder ro på og i sammen på en eller anden måde kan finde en tilfredsstillende løsning..

:kram :kram :kram

[Calla]

Problemet er jo lidt lige nu, at han ikke vil lade mig gå med børnene :( Og jeg går ikke uden, men kan sg heller ikke blive her, med hans spydigheder og vrede. Det går jo ud over børnene, at han ikke taler pænt til mig.. Uden at gøre mig selv hellig, kan jeg sige at jeg KUN taler pænt og voksent til ham, og virkelig forsøger at skubbe på mht. et godt samarbejde. Men han vil IKKE snakke med mig, udover spydighederne/kommentarerne hver gang jeg åbner munden.. Jeg bruger absolut ikke børnene som gidsler, tværtimod! Kunne ikke drømme om at nægte ham at se dem, medmindre det vurderes af de rette instanser at være det bedste for dem. Jeg vil SÅ gerne have et godt samarbejde omkring børnene, havde et brændende ønske om at vi kunne skilles som venner, men det er ren utopi på nuværende tidspunkt.

Jeg må se om jeg kan få fat i en ved amtet så..

EDIT; og de har så lukket mellem jul og nytår :(

[Calla]

Jeg er ikke bekymret for fremtidig bopæl af børnene, en lang og kompliceret sag, og da jeg ikke vil hænge ham ud eller tale negativt om ham, beholder jeg den privat. Det er her og nu situationen der går mig på..

Jeg vil jo gerne videre hurtigst muligt, og have børnene med. Men jeg kan jo ikke bare tage dem og gå, han skal vel skrive under på det så, og det tvivler jeg KRAFTIGT på at han går med til..

[Abelka]

:kram :kram :kram

[Guest]

åhhh nej dog, det lyder ret hårdt for både dig, men også dine børn. Men du er stærk, og er så stræk, at du nu er ved at sige fra i forhold til, hvad du vil finde dig i. Og det er bare super flot.

Og du er allerede kommet rigtig lang, når du nu har erkendt, at han ikke er god for dig. Jeg er sikker på, at det hele nok skal lykkes for dig.

Men alligevel har man brug for opbakning og kram i de hårde tider, og du ved, at du altid kan komme herind, og få alle de kram og alle den opbakning, som du overhovedet skulle bruge..

:kram :kram :kram :kram :kram

[Calla]

åhhh nej dog, det lyder ret hårdt for både dig, men også dine børn. Men du er stærk, og er så stræk, at du nu er ved at sige fra i forhold til, hvad du vil finde dig i. Og det er bare super flot.

Og du er allerede kommet rigtig lang, når du nu har erkendt, at han ikke er god for dig. Jeg er sikker på, at det hele nok skal lykkes for dig.

Men alligevel har man brug for opbakning og kram i de hårde tider, og du ved, at du altid kan komme herind, og få alle de kram og alle den opbakning, som du overhovedet skulle bruge..

:kram :kram :kram :kram :kram

Tusind tusind tak :kram2 Ja, jeg har endelig fået lidt selverkendelse.. det har sg også taget lang tid at nå her til, men nu er nok, nok. Jeg vil videre i mit liv, for mine børns skyld. Jo et eller andet sted elsker jeg ham stadig, men jeg KAN ikke byde børnene det her mere..De der kender mig, ved også hvad vi er gået igennem de sidste par år, og nu er jeg nødt til at være stærk for børnenes skyld.

Men det er sg svært, og jeg trænger så meget til at sidder og snakke med en god veninde ved min side, uden børn og uden mand (eller det må jo være eks nu). Bare lige for at selv at trække vejret lidt. Det har været lang tid undervejs, men jeg tog først skridtet i forgårs. Det var ikke lige planlagt det skulle være nu, ville godt have ventet til januar, men der skete nogle ting desværre, som gjorde at det ikke kunne være anderledes. Og nu er det sådan det er.. Oveni skal der så kæmpes med to meget alvorlige situationer som pludseligt er opstået, involverende de to store jeg har fra tidl. forhold :( Og det er SÅ hårdt.. Samtidig reagere de 2 små nu også, og specielt Emma er voldsom, og meget vred, og det går ud over mig.Hun slår, sparker og nikker skaller,råber og skriger.. Og jeg kan jo godt forstå hende, for det er jo mig der er skyld i det. Jeg har gjort hendes far ondt, selvom hun endnu ikke ved hvem, hvad og hvor. Magnus er bare ekstra hænget og morsyg. De kan jo tydeligt mærke stemningen og at der sker noget alvorligt, for alt er bare gået galt de sidste 2 dage..Alle de ting der ikke sku ske, er sket. Intet er gået som planlagt, og dette har uden tvivl været den værste jul nogensinde. Alt var så godt juleaften, dagen efter smed jeg næsten 7 år i skraldespanden, og skal nu starte helt forfra, i en helt ny lejlighed, når jeg engang finder en.. Jeg har en hund, som nok skal aflives, da man ikke kan have husdyr særlig mange steder, og så er alternativet det bedste for ham, grundet alder og sygdom. Katten, som jeg lige har fået i oktober, skal omplaceres, eller aflives, hvis ikke det går som det skal. Børnene skal rykkes ud af huset, men bliver dog i vante omgivelser, da jeg ikke vil fra byen. Tingene skal deles, sorteres og pakkes. Forældremyndigheden kæmpes om, for jeg véd han vil gøre alt i hans magt for at ramme mig.

Det fylder bare så meget det hele, og det roder i mit hoved. Alligevel er jeg nødt til at skubbe alt det til side, og tage mig af mine børn.. Men lige nu trænger jeg sg til at give los, tude og være en såret, ked af det voksen, som har svært ved at overskue det hele, og som har så meget lort i sit liv, og bare skrige, snakke og få et kram.. Uden børnene skal være vidner til det..Jeg trænger til at få samlet alle ender, så jeg kan danne mig et overblik og komme videre, og støtte mine børn bedst muligt, i denne svære tid..

[Guest AngelJuul]

:kram2 :kram2 :kram2 :kram2