Problemfri amning

[Nitzen1987]

Jeg vil rigtig gerne amme, når jeg har født, men synes ofte, at man hører om en masse problemer som opstår af den ene eller den anden grund og som gør, at amningen bliver droppet til fordel for MME på flaske... Jeg har omvendt ikke hørt så meget om amning, der fungerer... Så jeg kunne godt tænke mig at høre om de der har haft god succes med amning :)

[Susanne]

Vores amning kørte fuldstændig problemfrit, fra hun kom ud og selv søgte brystet og så de første 10-11 uger. At hun så har haft problemer med ryggen, der har givet os nogen psykiske amme-issues er jo uheldigt for det har ikke som sådan noget med amningen at gøre. I dag (dagen før hun bliver 3 mdr.) er første gang hun har fået noget som helst andet end modermælk og havde det ikke være for rygsmerterne, der blev opdaget for sent, ville amningen have været fuldstændig problemfrit og det satser jeg stadig på, at den skal være igen! :)

[Guest]

Jeg havde lidt problemer i starten med at hun havde svært ved at få fast i især det ene bryst, mens det andet gik bedre. Jeg brugte en suttebrik til at starte med på det "dårlige" bryst. Efter 3 uger gjorde det ikke ondt mere og suttebrikken var væk og amningen kørte uden problemer :)

[TiaK]

Jeg har ingen problemer haft overhovedet :) Jeg havde lidt sår på vorterne de første dage før at tage ordenligt ved, så de var lidt ømme, men jeg vil ikke sige de gjorde ondt.

Bare sørg for at brysterne får lov at lufttørre i starten :)

[tazdiginez]

Jeg har ingen problemer haft overhovedet :) Jeg havde lidt sår på vorterne de første dage før at tage ordenligt ved, så de var lidt ømme, men jeg vil ikke sige de gjorde ondt.

Bare sørg for at brysterne får lov at lufttørre i starten :)

:ditto

Jeg havde sår på vorterne da vi stadig var indlagt, men efter lidt tid var de væk. Det gjorde lidt ondt at ligge hende til i starten, men jeg sagde til mig selv at det er en fase som alle skal igennem. :) Jeg fik en ammecoach ind, der viste mig forskellige stillinger og hvordan hun skal få fat - og jeg bad selv om det fordi der overhovedet ikke var enighed blandt sygeplejerskerne om hvordan man bedst ammer = meget forvirring og frustration over at "gøre tingene forkert hele tiden". Så jeg bad om en ammecoach og når der en sygeplejerske der mente at jeg "gjorde noget forkert" fortalte jeg dem at jeg gjorde det sådan fordi det var behageligt for mig og fordi ammecoachen sagde det.

Ellers er tingene gået gnidningsfrit siden, dog med undtagelse af en enkelt omgang brystbetændelse. :)

Der er ikke så meget at sige end at problemfri amning er der ikke så meget spænding i, da det kører derud af.

Men husk for guds skyld at fortælle sygeplejerne, hvis de går dig på for der kommer mange i løbet af de dage i er indlagt og blander sig og de har ALLE forskellige meninger om hvordan en amning skal foregå...

[Solvej99]

Jeg havde kun ondt de første 2 uger og det tror jeg er meget normalt. Det var frygteligt mens det stod på, men alle siger jo at man bare skal knibe ballerne sammen og blive ved. Så det gjorde jeg og det er jeg meget glad for :)

Ellers har jeg ingen problemer haft :)

Sørg for at få god ammevejledning på hospitalet, så h'n sutter rigtigt fra start. Jeg tror ikke jeg ville have haft så ondt, hvis jeg havde vist hvordan han skulle få rigtig fat.

:goodluck

[Susse]

Jeg har bare så let ved at amme... Og nyder det, det er bare en super let måde at made sit barn på hvis det fungerer. Lige da mælken løb til var brysterne vildt spændte og de første par dage fik jeg to små sår, så det nev lidt når hun dannede vaccum... Men vil mene at da hun var 5 dage dage var der helt styr på det. Det gør slet ikke ondt, der er indtil videre mælk nok og vi trives begge med det.

Så glæd du dig bare til at amme, er sikker på at det nok skal gå godt for dig (og er sikker på at hvis man selv tror på det, gør det det lettere)

Det eneste der er ved amning er at man selvfølgelig bliver lidt bundet, men ellers har jeg kun positive ting at sige om det :)

[Susse]

og som lillemi skriver så få sygeplejerskene til at vise dig hvordan du lægger den rigtigt til, for når man først har mærket hvordan det skal mærkes synes jeg ikke man er i tvivl. Og det er bare med at få en god start :)

[finken]

Jeg havde kun problemer den første uge ca. Efter manden havde haft fat i baby var der ikke problemer længere. Det er nu praktisk at være gift med en kiropraktor :)

[Guest]

og som lillemi skriver så få sygeplejerskene til at vise dig hvordan du lægger den rigtigt til, for når man først har mærket hvordan det skal mærkes synes jeg ikke man er i tvivl. Og det er bare med at få en god start :)

Helt sikkert det bedste du kan gøre! Brug personalet mens i er på hospitalet og spørg hellere en gang for meget end en gang for lidt.

Vi tøvede for længe den første dag og spurgte først om aftenen hvilket betød Ronja ikke havde fået nok mad hele den første dag :( det vat hårdt men blev rettet op da vi fik hjælp :)

[Mette A.]

Jeg havde egentlig ikke problemer i starten med at amme, da hun tog godt fat fra starten. Men da mælken stadig ikke var løbet til begyndte hun efter 2 dage med sutning at blive sur på brystet og protestere hver gang jeg forsøgte at lægge hende til. Der gik lige 4 dage inden mælken kom og på de dage nåede hun at tabe sig lidt, vi supplerede derfor råmælken med lidt MME indtil mælken kom, hvor jeg så kunne gå over til at amme hende fuldt ud.

Derefter har jeg ikke oplevet nogle problemer. Da hun først fandt ud af at der var mælk i brysterne blev hun glad for dem igen og sutter nu lystigt.

Mine brystvorter blødte en smule på tredjedagen, men nu er de helet fint igen og har ikke blødt siden.

Vi tilbragte en hel uge på barselsgangen på hospitalet før vi tog hjem. Det var for at være sikker på at amningen fungerede 100% og hun tog på som hun skulle, før end vi tog hjem og stod alene med det.

Mit råd er at tage imod al den hjælp du overhovedet kan få fra personalet på hospitalet. Og tøv ikke med at bede om hjælpen! Tit har personalet meget travlt og skal lige have en "reminder" fra dig.

Jeg kan rigtig godt lide at amme, der skal dog bruges meget tid på det - man er bundet til sofaen/stolen/sengen i rigtig mange timer i døgnet. Så længe man har en forstående og hjælpsom mand er det dog intet problem :) Så vær sikker på at din mand er klar over hvor vigtig han er for at det fungerer! Du har brug for hans forståelse, hjælp og støtte. Om det så bare er at komme med et glas vand til dig mens du ammer, hjælpe dig med at rette på puder osv. Og så lave aftensmaden uden brok, imens du koncentrerer dig om at fodre jeres fælles barn.

[Camillat]

Det med mme i starten sagde de faktisk hernede til foedselsforberedelse; at man endelig ikke maa gaa i spaaner, hvis man er noedt til at supplere indtil maelken er loebet til og at amningen nok skal lykkes derefter...

[Mette A.]

Det med mme i starten sagde de faktisk hernede til foedselsforberedelse; at man endelig ikke maa gaa i spaaner, hvis man er noedt til at supplere indtil maelken er loebet til og at amningen nok skal lykkes derefter...

Amen!

Jeg var selv meget ked af det i starten at vi skulle supplere med MME og var bange for at det betød jeg aldrig ville komme til at amme ordentligt. Men det betød altså bare at min lille pige fik nok at spise indtil jeg selv havde mælk nok til hende, og skabte på ingen måde problemer for amningen senere. Så det ville jeg slet ikke være bange for igen.

Hvis man har et barn (som jeg havde) der ikke vil sutte på brystet fordi der ikke kommer (nok) mælk ud, så gør man det at man malker ud med en brystpumpe for at få mælkeproduktionen op og så skal interessen for brystet nok komme senere, når barnet så finder ud af at det kan betale sig at sutte.

For mig virkede det at holde en ammepause på 1 dag, hvor jeg slet ikke lagde hende til brystet, men blot malkede ud og gav hende det ved siden af. Da jeg så efter en dag prøvede at lægge hende til igen havde hun glemt at hun var sur på brystet og suttede helt fint :loveshower

[Guest]

Jeg kan rigtig godt lide at amme, der skal dog bruges meget tid på det - man er bundet til sofaen/stolen/sengen i rigtig mange timer i døgnet. Så længe man har en forstående og hjælpsom mand er det dog intet problem :) Så vær sikker på at din mand er klar over hvor vigtig han er for at det fungerer! Du har brug for hans forståelse, hjælp og støtte. Om det så bare er at komme med et glas vand til dig mens du ammer, hjælpe dig med at rette på puder osv. Og så lave aftensmaden uden brok, imens du koncentrerer dig om at fodre jeres fælles barn.

Det er nemlig rigtig vigtigt. Jeg tror hvis jeg ikke havde haft min mand der støttede mig så ville jeg have opgivet amningen fordi det gjorde så ondt i starten.

[Sookie]

for mig er det gået nemt med at amme.

MEN.. ikke de første 3 uger, hvor det skulle løbe til og tilpasse sig.

jeg har været fuldstændig ødelagt på brysterne af det - med blod, sår og det hele.

har skreget af smerte ved at skulle ligge børnene til.

og det er her de fleste vælger at give op - fordi de ikke kan klare smerten.

men den går altså over igen, hvis man holder ud de 3 uger, så er det også det værd.

-synes jeg :)