Mette A.

Medlemmer
  • Content count

    6,312
  • Joined

  • Last visited

  • Days Won

    1

About Mette A.

  • Rank
    Nygift og lykkelig mor til to <3
  • Birthday 01/19/1984

Profile Information

  • Status
    Er mamma
  • Lokation
    Taastrup

Recent Profile Visitors

1,260 profile views
  1. Jeg ved det ikke 100%, men mit bud ville være, at det kan I ikke - da I jo deler udgifter til bolig og dermed ikke har de samme udgifter som hvis I var flyttet hver for sig. Og ked af at høre om din situation
  2. Jeg fortæller aldrig hvornår jeg henter - jeg fortæller til gengæld, hvis det er en anden person der henter (fx mormor). Mine arbejdstider er ret ens og derfor også det tidspunkt jeg henter, derfor tænker jeg ikke det er nødvendigt at fortælle. Pædagogerne på stuen har efterhånden en ret god fornemmelse af hvad tid jeg plejer at hente. Jeg har dog intet imod hvis de skulle spørge - det er dog ikke rigtig noget jeg har oplevet at de gør, også derfor jeg tolker det som at så er behovet der ikke hos dem for at jeg melder mere ud. Jeg ville aldrig føle det som at de gerne vil af med barnet hurtigst muligt, men som du ville jeg have fuld forståelse for at det hjælper dem i deres planlægning af dagen.
  3. Vi har altid haft pusleplads på en kommode i soveværelset - med den første benyttede vi os også af en skål med vand, men her i anden omgang er vi gået over til vådservietter. Det er 100 gange nemmere og hurtigere - og så undgår man alt det vandplaskeri. Så har vi en pedalspand ved siden af med pose i, som bliver skiftet så snart der er en "prutble" så den ikke kommer til at stå og lugte. Jeg ville selv foretrække at have toilet på samme sal som børnene, da jeg netop ikke ville være vild med at de skulle ned af trappen om natten for at tisse. Men man kan jo have lært barnet at det skal komme og vække en først fremfor selv at gå ned af trappen alene (og så kan man sætte et gitter for hvis man ikke stoler på at barnet vil hente en først) - eller hvis trappen ikke er voldsomt stejl og farlig, så er det måske ikke så slemt og man kan have øvet gode måder at komme ned af trappen på med barnet. Så helt umuligt er det ikke, som Kia siger er det jo blot en luksus og så må man prioritere hvad der er vigtigst for en og hvad man bliver træt af på sigt.
  4. Her er et lille klip fra min mors tale (jeg tænker ikke I gider høre den hele ), hvor man kan høre mig læse op i radioen som 12-årig - det kommer ved 1:07 min inde i videoen
  5. Ja, jeg er virkelig glad for at vi fik bestilt fotograf! Det gør bare at man husker hele dagen på en anden måde og med flere detaljer. Rigtig fin ide han fik omkring biografbilletterne Det er ret sjovt at kigge tilbage på hvilke film vi har set sammen (der tegner sig hurtigt et mønster ). Jeg kunne fx ikke huske at den allerførste film vi var i biografen sammen og se var Harry Potter og Fønixordenen i 2007.
  6. 4 skønne tøser! - Min søster, Pers søster, min bedste veninde og min søsters bedste veninde hygger på terrassen. Efter vi havde spist lidt kage, blev der tid til at åbne gaver - egentlig havde vi oprindeligt tænkt os at gemme det til søndag morgen, men det viste sig at der var god tid til det alligevel under receptionen og gæsterne ville virkelig gerne have at vi åbnede der frem for at vente. Det var nogle meget fine gaver vi fik - og rigtig mange søde og hjertevarmene kort/hilsner Som afslutning på receptionen fik vi lige taget nogle fællesbilleder af hele selskabet. Børnene var dog her blevet hentet og kørt afsted - Lise blev hentet af sin hjerteveninde fra børnehaven, som hun skulle overnatte hos, hun glædede sig rigtig meget! Og Simon blev som sagt passet hjemme hos sin yndlingspædagog fra vuggestuen som havde været med på godset hele dagen til receptionen. Han overnattede også hos hende til søndag og det gik super godt! Her er så hele det fantastiske selskab fuld af sjove, varme, skønne og dejlige mennesker, som var med til at gøre vores dag helt perfekt og uforglemmeligt Så kunne vi gå til bords! Toastmasteren, Pers bror, byder velkommen Der gik ikke ret længe før de første tramp kom i gulvet og vi måtte ned og kravle Og så blev det min mors tur til at holde tale som den første Hun klarede det super godt og fik bragt mange smil frem hos os alle. Det meste af talen var naturligvis henvendt til mig og omhandlede mig. Så drillede hun også Per lidt kærligt med hans særheder, som vi alle kunne grine lidt af Men alt i alt fik han ros for at være en god svigersøn, der passede godt på mig. Og så var der naturligvis også de pinlige dele af talen, der omhandlede mig Da jeg var barn skrev jeg mange historier og det lykkedes mig at komme i radioen (programmet Søndags Kvisten), hvor jeg læste mine historier højt. Min mor havde fundet de gamle optagelser i arkivet hos DR og afspillede et klip højt for selskabet til brylluppet hvor jeg læser en af mine historier Selvom jeg synes det var dybt pinligt, så fik jeg rigtig mange komplimenter og imponerede bemærkninger fra gæsterne efterfølgende, der synes jeg havde været ret sej og virkelig dygtig til at læse op - jeg var 12 år på tidspunktet. Og så de rørende dele, der lige trak lidt tårer Til slut havde min mor en gave til mig - hun havde samlet alle mine historier i en bog og dekoreret omslaget med billeder fra mit liv. Virkelig smuk og skøn gave, som siden er blevet brugt til godnatlæsning herhjemme for børnene. Så blev der klinket på glassene/tallerkenerne og vi forsøgte os først med bare at rejse os og kysse Det var dog ikke tilfredsstillende nok for selskabet, så vi måtte op og balancere på stolene Så kom turen til Pers tale til mig Også den var fuld af humor, varme og kærlige drillerier Han havde også en overraskelse - lige siden vores allerførste biograftur for næsten 11 år siden har han gemt vores biografbilletter og samlet dem i en lang kronologisk række. Det er godt nok blevet til mange film igennem årene! Efter Pers tale skulle jeg på toilettet, og damerne var ikke sene til at kaste sig over Per for at afkræve et kys Der gemte sig hvis også nogle lidt mere maskuline typer blandt damerne En del af Pers venner hoppede med i køen og de nøjedes ikke med kindkys! Fortsættelse følger...!
  7. Så blev vi færdige med at tage portrætbilleder og kunne vende tilbage til vores gæster ved receptionen - de var færdige med at spise og jeg måtte lige luske ud i køkkenet for at tiltuske mig nogle rester Og så stod den ellers bare på afslapning, hyggesnak, kroket og velkomstdrinks i det dejlige solskin! Folk havde sat sig godt til rette på terrassen og på den fine søterrasse, som kan ses i baggrunden Per med en af sine ældste kammerater og hans kone. Hygge på søterrassen Min skønne mand Så var det bare med at nå rundt og snakke med så mange som muligt, inden vi skulle til bords og blev mere bundet! Ca 1½ time efter at receptionen startede gjorde personalet bryllupskagen klar til servering Den var naturligvis holdt i de samme farver og med et mønster der mindede meget om det i invitationerne og med våbenskjoldet på. Vi havde naturligvis legofigurer som topfigur, da de jo passede med farverne og så er Per stor legoentusiast som også er afspejlet i våbenskjoldet Velkomst og præsentation af kagen (vi nåede aldrig at byde velkommen ved ankomst til godset, da vi gik direkte igang med portrætbillederne) Simon pilfinger Så skal kagen skæres! Læg mærke til at min hånd er øverst Havde læst at den der havde hånden øverst, var den der styrede i ægteskabet - det undlod jeg så at fortælle Per noget om og sørgede så for at min hånd kom øverst hehe. Læg mærke til de gule kaffekander Uden vi havde bedt om det, havde vores tjenere selv tænkt sig til at bruge dem frem for hvide for at matche temaet lidt mere. Jeg synes det var klasse! Og traditionen tro skulle vi selvfølgelig made hinanden det første stykke Det synes vi begge var lidt komisk Simon godkendte også kagen Så måtte resten af gæsterne også tage for sig! Der blev spist rimelig meget, men vi fik stadig toppen intakt med hjem og ca. halvdelen af den mellemste kage, så der var rigeligt. Et kig ind i kagen - den var lavet af chokoladekage med frisk hindbærmousse og marcipanovertræk. Mums den smagte godt! Folk fordelte sig udenfor igen for at nyde kagen og en kop kaffe i godt selskab med hinanden Pers bror og hans dejlige kone Fortsættelse følger...!
  8. Tak søde Er ikke helt frisk endnu, men giver det lige et skud til en lille fortsættelse af beretningen
  9. Ja det kunne ellers have været rigtig hyggeligt! Og tak skal du have!
  10. Håber I får en dejlig tur Sidst vi var afsted i Billund, var der puslebord ovenpå tremmesengen, men ved ikke om det var fordi det var et særligt luksus hus vi havde (der var også sauna og spa). Vi skal selv afsted igen næsten samtidig som jer, bare i Rødby. Vi tager afsted på min fødselsdag d. 19. - 22. jan, glæder mig også rigtig meget!
  11. Beklager der aldrig kom en opdatering som lovet, men bihulebetændelse, snot og feber hos mig og Simon kom lige i vejen Jeg kommer med en opdatering så snart overskuddet er der igen og vi er blevet lidt friske.
  12. Ja vi var VIRKELIG heldige med vejret! Det kunne vitterlig ikke have været mere perfekt. Det var også et af mine store bekymringer for det er jo bare ikke noget man er herre over uanset hvor meget man end forbereder sig. Tak Tak skal du have - jeg havde virkelig også knoklet og brugt milliarder af timer på det. Og lavet alting selv - designet på computer, printet og klippet og klistret det hele sammen. Ja jeg gjorde Våbenskjoldet var Pers ide (men mig der har lavet det) og jeg var også ret vild med det Og tusind tak skal du have for de (meget!) rosende ord! Tusind tak skal du have Der kommer en fortsættelse af beretningen lidt senere i aften - går igang med den næste lange post med billeder nu
  13. Ude foran hovedbygningen på Sonnerupgaard Gods, hvor vi holdt vores bryllupsfest Så er vi rykket om i haven bagved hovedbygningen På den lille søterrasse, der lå nede ved søen i haven. Vi forsøger at se heroiske ud, men det fungerede vist ikke så godt Vi går en tur i haven - dette er et af mine yndlingsbilleder, da det faktisk ikke er opstillet, men vi egentlig bare bevægede os videre til det næste sted vi skulle stille op til billeder og så fangede fotografen os bare lige på vejen, mens vi hyggesnakkede Der blev kysset utrolig meget den dag! Per med hans typiske nonchalante udtryk/positur "I'm too hot for this place!" Elsker at buketten virkelig kommer i fokus her. Og så kan man se oldemors fine kniplinger tydeligt - hun var for gammel og dårlig til at kunne være med til brylluppet, disse kniplinger var noget af det sidste hun lavede inden hendes syn blev så dårligt at hun ikke kunne strikke/kniple længere. De var en overraskelse til mig fra Per, så vi følte at hun alligevel var med til brylluppet på en måde. Igen prøvede vi at stille op alle 4 til et familiebillede, men Simon den bandit var på ingen måde samarbejdsvillig Han vristede sig fri... ... Og løb over til sin yndlingspædagog fra vuggestuen Hun var med for at tage ham med hjem efter receptionen, så han kunne overnatte hos hende mens de voksne festede. Så vi måtte nøjes med et billede med Lise En stille mor/datter stund Simon og far siger farvel og går en tur. Mine to mænd Her prøvede vi at fange refleksionen i vandet, men det blev ikke helt så godt som håbet Per skal lige vise sit fine lommeur frem Det var alle portrætbillederne Fortsættelse følger...!
  14. Da vi kom fra kirken af, holdt limousinen pænt og ventede på os. Vi havde en meget spændende personlighed til chauffør (han var lidt speciel, men virkelig hyggelig og rar ) og så havde han det mest fantastiske overskæg! Indeni var der hvide lædersæder (selvom de ser grå ud på billedet) og blødt gulvtæppe. Og så var der åbnet en ny asti til os (den første drak jeg med brudepigerne på vej til kirken ). Meget lækker limo. Så bliver der lige stillet op til fotografering, inden vi drøner videre Vi prøvede også lige at få ungerne med, men de var ikke så samarbejdsvillige og vi kiggede aldrig den samme vej alle sammen! Lise øver sig dog gevaldigt i at gøre sig til for kameraet Der var service på, så chaufføren hældte lige op til os inden vi tog afsted. Vi endte med at tage Lise med i limousinen sammen med os - Simon skulle køre med mormor igen, da man ikke kunne sætte autostol ind i limousinen, men Lise kunne være på en selepude. Det viste sig dog senere, at vores nabo var kørt med min mors bilnøgler, så de var endt med at have ventet på parkeringspladsen ved kirken med Simon i en times tid, inden der var nogen der opdagede det og kørte ud med nøglen til dem Der var nemlig ingen, der hørte deres mobiltlf, når min mor prøvede at ringe efter hjælp. De var dog alle ved godt mod, da de endelig sluttede sig til os andre på godset - i det mindste var det et godt vejr at stå og vente udendørs i! Så er vi ankommet til godset. En glad gom Vores herlige chauffør! Vores fotograf ville gerne lege lidt med kameraet og prøve nogle ting af, så han tog dette billede af vores refleksion i ruden på limousinen. Så er receptionen skudt i gang! Gæsterne fik lov at gå ind og gå ombord i maden med det samme, imens Per og jeg fik taget bryllupsportrætter i haven af vores fotograf. Bordet her i velkomsthallen blev brugt til både receptionsbuffet, bryllupskage, buffet ved middagen og til sidst som bar om natten. Spisesalen hvor vi holdt middagen senere på aftenen. Borddækningen Menukort og velkomstsang i samme stil som invitationerne. Bordkort var som våbenskjold på glassene - på bagsiden var der små søde/sjove citater fra børn om kærlighed og bryllup. Det viste sig at være et stort hit, da hver gæst havde fået et unikt citat, så gik der lidt sport i at komme rundt til alle og læse deres bordkort. Folk brugte også bordkortene senere på aftenen som navneskilt til at sætte på brystet med den lille klemme der fulgte med. Og så tog rigtig mange gæster bordkortet med hjem som minde fra brylluppet. Et closeup af centerpiecen, som stod på hvert bord i spisesalen og dette enkelte eksemplar som stod ude på bordet i velkomsthallen, hvor vi havde receptionbuffeten. Bordplanen hang på væggen i spisesalen - bordene på planen kunne roteres rundt. Vi havde valgt udelukkende at placere venner ved vores eget bord, så blev der ikke uenighed i blandt familien om hvem der skulle sidde hos brudeparret, da vi ikke ville have haft plads til alle søskende osv ved bordet. I stedet placerede vi vores forældre og søskende ved andre borde sammen med andre aldersvarende gæster, som vi vidste de ville kunne snakke godt sammen med. Det fungerede super godt, der var ingen sure miner, snakken gik lystigt ved alle borde og der var ingen, der bare sad og så ud som om de kedede sig! (inklusiv os selv ) Så havde jeg også lavet en lille sjov detalje, som var hvem-er-hvem kort i form af stjerner for singler og hjerter for dem i forhold. De hang i lange snore på dørene ind til spisesalen. På den ene side var der et billede af hver gæst og på den anden side en lille beskrivelse af personen, hvad de lavede, interesser og sjove fakta/pinlige episoder. Det var et kæmpe hit, folk var vilde med det og sagde bagefter de synes det var super fedt at de lige kunne tjekke kortene, hvis de nu var i tvivl om hvem en bestemt person var og så gav det folk en indgang til samtale, hvis de opdagede nogle interessante informationer om nogen. Pejsestuen, der stødte op til spisesalen. Blev også meget populær hen ad aftenen, hvor folk trak herind for at hyggesnakke/drikke kaffe. I et andet lille sidelokale, der hed herreværelset, havde vi stillet op til en photobooth med forskellige props lagt klar på bordet. Det var en kæmpe succes og folk gik virkelig til den hele natten igennem, hvilket gav nogle fantastiske sjove billeder! Vi valgte at kræve af alle gæster, at de kom forbi photoboothen minimum 1 gang i stedet for at få fotografen til at tage opstillede fotos af hver enkelt gæst/par. Langt de fleste gæster var forbi photoboothen 3-5 gange og enkelte kom op over de 10 gange Hovedbygningen set fra haven, hvor havedøren fører direkte ind i spisesalen. Der blev løbende spillet kroket i haven hele dagen imellem reception, bryllupskage og festmiddagen og folk hyggede sig rigtig fint med det. Vi var spændt på om det var noget folk gad, men det havde vi ikke behøvet bekymre os om, for der var godt gang i kuglerne hele dagen igennem! Her kan man også se lidt af den smukke have på godset Per og jeg står lidt afsides for at gøre os klar til at få taget portrætbilleder, da en gæst lige fanger os på kamera. Og så er vi i gang - her sammen med vores skønne fotograf som bare gjorde et fantastisk stykke arbejde! Vi synes selv at vi har fået nogle helt fantastiske billeder, men i stedet for at betale i dyre domme til en professionel fotograf, kunne vi slippe meget billigere ved at bruge ham her og stadig få fantastiske billeder ud af det! (synes vi selv i hvert fald - det må I jo så selv bedømme i den næste post, hvor jeg viser portrætbillederne ). De fleste fotografer vi kiggede på tog omkring 10.000,- for det, hvor ham her (Dennis Kristensen hedder han) kun tog 2000,- for at følge os fra kl. 13 i kirken indtil vi gik i seng omkring kl. 4 - inklusiv portrætbilleder undervejs og han redigerede alle billeder efterfølgende og gav os dem løbende online via dropbox efterhånden som de blev redigeret. Fortsættelse følger... med bryllupsportrætter!
  15. Det var det også! Kunne ikke have bedt om noget der skulle have været bedre Tak søde! Det VAR også meget romantisk alt sammen og tænk at man stadig kan føle sådan efter 10 år sammen Tak søde!