Mistel

Altså, jeg synes, du er dygtig! Det eneste man kan gøre, hvis man ser en, man godt kan lide, det er jo at give udtryk for det, og så må man ligesom se, om der kommer noget den anden vej. Mht. den fb-anmodning - jeg kan kun sige, at jeg for mit eget vedkommende heller ikke ville tage imod en venneanmodning fra en kunde. Ej heller ville jeg være venner med min bankrådgiver, som jeg i øvrigt er på kram med. Men altså, det var jo SÅDAN en oplagt mulighed for at sige/gøre/udvide kontakten. Omvendt, så er der bare nogle mænd (f.eks. min egen, der nær aldrig havde fået friet til mig, fordi nogle venner uforvarende fik spændt ven for hans planer - lang historie)der bare ikke kan improvisere. Så jeg synes - hvis du synes, det er hyggeligt at gå og småflirte med ham, så gør det og se hvad der sker. Stille og roligt. Måske sker der noget, måske ikke, men det kan være underholdende i mellemtiden. På hans besked kan du jo bare svare, at det er da helt i orden, at han har sådan et princip og det kan du da godt forstå, du havde bare sendt anmodningen, fordi du synes, det havde været en super aften. Eller endnu bedre - sig det til ham når du ser ham næste gang. Og så kan vi andre i øvrigt have rigtig ondt af ham på forhånd, fordi han måske går glip af en skøn pige pga. nogle dumme principper!

Ah ja, der kan man bare se, hvad jeg ved! :)

Kender ikke noget til HG, men hvis du gerne vil arbejde på kontor, skal du så ikke søge en voksenelev-plads? Så får du jo elevløn under uddannelsen. Jeg er selv elevansvarlig på mit arbejde, og synes det er en kæmpe fordel at have voksne frem for de meget unge elever. Ikke fordi de unge elever ikke er både søde og dygtige, men der er bare så mange andre ting, man også skal lære dem udover det konkrete arbejde - oplever jeg. Jeg ved ikke - jeg tænker bare, at man må have en fordel ved at være 30 fremfor at være 19-20... Har du nogen uddannelse på nuværende tidspunkt? Tænker på om du har noget merit man kan overføre..

Mit bedste tip er bare gør det! :) Tanken om det er absolut værre end selve oplevelsen. Knib med fingrene om sådan en mavedelle og så bare stik til. Nålen er så tynd, at jeg har oplevet mere smerte ved et myggestik. På et tidspunkt begynder man at få lidt blå mærker. Hvis man får stukket lige oven i sådan et, kan det godt begynde at bløde lidt, så jeg foreslår at du vælger et område, hvor du ikke er alt for blå :)

Min mand får nærmest tårer i øjnene, når han taler om Substans i Århus :) Men jeg har ikke selv været der.

Jeg kan godt forstå, du er ked af det. Det er nemlig en rigtig voldsom besked at få. Hvis du kan vende beskeden til noget positivt, kan det måske være, at når nu det er sådan, det er, så er det bedre at vide det nu - se sin fjende i øjnene, om jeg så må sige, så man ved, hvad man kæmper imod. Folks velmenende kommentarer er skideirriterende for at sige det mildt. Den næste der siger til mig, "at vi bare skal lade være med at tænke på det, så kommer det af sig selv", skal regne med at gå væk med en brækket næse!! Det er fandme ikke sådan, det fungerer!! Nå - bortset fra det vil jeg lægge mig meget op af det, tsecret siger. Hun er nemlig en klog dame :) Det gør ikke meget ondt at få taget æg ud, men jeg kan godt mærke det. Du skal dog ikke være nervøs for det - det er ikke noget særligt. Men jeg var meget øm et par dage efter, og der gik en uge, før det var helt væk. Selve dagen hvor du får taget æg ud, skal du ikke regne med at kunne bruge til andet. Ægoplægning har jeg ikke prøvet endnu. Nu ved jeg ikke hvilket hospital/klinik du er tilknyttet. Jeg går på Riget, og jeg har helt generelt følt mig godt, venligt og omsorgsfuldt behandlet - selvom deres administration er MEGA uchecket!!!! (Altså, helt ned til at sygeplejersken måtte ringe hjem til for at finde ud af hvilken medicin jeg tog i hvilke mængder!) Så vær på vagt - få alting skrevet ned. Når der er meget information, så hav din mand med, så I er 2 om at høre. Men altså til alle de der småscanninger, der behøver han ikke være der, synes jeg. Med mindre han og I gerne vil. Jeg ved - jeg tror jeg ved :) - hvordan du har det. Du skal lige synke og vænne dig til tanken. Og så klarer du det her. Men jeg var selv meget ked af, at det lige pludselig skulle sættes sådan i system, og man ikke bare kunne "overlade det til skæbnen".. Held og lykke.

Jeg har oplevet det et par gange i mit liv - og på et eller andet tidspunkt er det holdt op igen. Første gang gik jeg til gynækolog, som ikke var særlig bekymret over det - og det var der jo så heller ikke grund til. Men altså. Hvis man er bekymret over sit helbred, skal man gå til lægen. Hellere en gang for meget eller en gang for lidt. Jeg tror, jeg ville give det en uge mere. Er det ikke holdt op eller i klar bedring, ville jeg ringe til lægen.

Såhar jeg lige kigget :) Det skal altså nok gå hen og blive rigtig, rigtig godt! Genial titel, i øvrigt, hvordan kom du dog på den?! :D Nej pjat, jeg synes, det ser godt ud og er sikker på, at der er masser af spændende læsning at hente hos dig!

Havde skrevet et svar i går aftes fra min tlf, som åbenbart er for dum til at poste! Nu kan jeg se, du har oprettet en blog. Tillykke! :) Det jeg ville sige var, at man godt kan ændre navn (som du ved), men at man måske skal brande rigtigt fra starten også så du bliver nem at finde. Jeg synes jo godt om On writing ;) Men ellers havde jeg en inspiration fra "From a Buick 8": Fra mit skrivebord - Desiree Højriis fortæller.." Det sidste som en undertitel. Bare mit forslag fra i går aftes, som aldrig nåede frem :)

Ok, det kan godt være, det er en virkelig rådden ide, men altså. Min tankerække var først at vælge et "sted" fra en Stephen King roman, og det første der poppede op var "Sematary", meeeeeen hvis du ikke ligefrem skriver gysere, så.. ;) Så tænkte jeg, han har skrevet den der "On writing" og tænkte, at der var en god titel på et kapitel, men sådan er bogen ikke delt op. Og så kom jeg op med Joxis Historie...eller måske historier..

Det håber jeg også! :)

Åh nej, gjorde du ikke?? Det er jeg rigtig ked af at høre. Hvordan har du det, og hvad nu? Der er ikke noget nyt med mig. Går og venter på mens, hvor jeg skal begynde at tage medicin..

Hvor lyder det spændende alt sammen! Nu kender jeg dig jo ikke, men jeg tænker på, har du en yndlingsbog, hvor man kan dreje titlen henimod et blog-navn? Eller et ordspil på et ordsprog, der handler om at skrive - f.eks. pennen er mægtigere end sværdet-agtigt. Kom gerne med nogle flere hints til, hvad du forestiller dig :)

Det er sgu også lidt slattent af hende. Var det kun 1 konsultation? Jeg ved ikke, om du har råd til at betale en diætist selv. Jeg har selv overvejet, men synes ikke rigtig jeg har pengene lige nu.. Men måske din læge kan give konkret vejledning? Ellers ved jeg, der er flere, der har haft god hjælpe fra den der - åh hvad er det nu, det hedder - tv2 ting, vist? Hvor man kan være med i sådan et online fællesskab og vist også få råd om mad og motion. Det koster et eller andet, men er billigere end diætist.. Ellers tænker jeg måske, at du i virkeligheden ved rigtig meget selv, men måske trænger til, at der er nogen, der "holder øje" med dig, så du kan gå op til lægen og blive vejet f.eks. hver 14. dag. Det er i hvert fald gratis...

Vi har også myrer for tiden - suk. Men vi sætter altså glad og gerne myrelokkedåser frem på trods af vi har kat. Jeg har også haft held med kanel, hvis der ikke er for mange...

Jeg bliver helt generelt glad, hvis der er nogen, der har lyst til at kommentere på det, jeg skriver. Og det betyder ingenting, om personen er gravid eller ej! :) Jeg tror ikke engang, jeg tænker over det. Jeg kan huske en gang jeg blev sådan lidt - hm - og det var da min veninde sammenlignede det faktum at hendes fødsel ikke var gået som ønsket (kejsersnit) med det faktum, at min mand og jeg formentlig ender med at få et barn med donorsæd. "Fordi ting ikke altid går som man regner med". Men ellers, nej. Jeg synes, det er dejligt. Jeg kommenterer jo også lystigt på de tråde, der er skrevet af gravide og dem som allerede har børn. :) Desuden er det jo sådan, at fordi du får et barn, så betyder det jo ikke, at der pludselig er et barn mindre til mig :)

Uha, jeg ser en mulighed for hed debat! :D NATURLIGVIS med flappen ud ad, så man ikke kigger på bagsiden af papiret. Det eneste rigtige! ;)

Jeg betalte for at gå hos en diætist på et tidspunkt. Det var sådan en lidt blandet fornøjelse. Hun startede med at sætte mig på en kur på 1300 kal., hvilket så også er det jeg prøver at holde nu, og som virkelig er hårdt for mig. Men på en eller anden måde stolede jeg bare ikke rigtig på hende, og jeg kan ikke engang forklare hvorfor, og så holdt jeg op igen. Omvendt har jeg alligevel taget nogle ting med mig. Man kan sige, at din diætist har ret i, at man "må alt". Jeg tænker meget på det som om, at der ikke er noget der feder mere end andet. Men hvis jeg skal holde mig inde for et fastsat antal kalorier, er der simpelthen ikke plads til chips. Så hvis jeg vælger at spise chips alligevel, ja, så er det ret sandsynligt, at jeg vil være temmelig sulten resten af dagen, og så vil jeg hellere undvære dem. Omvendt skal man jo optimalt set helst hen et sted, hvor man godt kan nøjes med at tage et stykke chokolade af æsken, uden at være helt syg for bare at få lov til at spise dem allesammen.. Og selvom lige præcis det lykkedes mig i går - og jeg er SÅ stolt! :) så det, at jeg må spise det jeg har lyst til i weekenden, hjælper mig til at være standhaftig i hverdagen, og så taber jeg mig lige så stille.

Hm. Ja, det kan jeg måske godt sætte mig ind i ikke er super ophidsende. Men måske er der alligevel inspiration at hente? Jeg tror lidt, man må finde sin egen vej. Det fungerer for mig at tælle kalorier. Det tager rigtig lang tid at veje alting af og regne ud, til gengæld kan man ikke "snyde". Man kan kun vælge ikke at følge kuren. Så er jeg superskrap i hverdagen med et ret begrænset kalorieindtag. 1300 - og det er altså rigtig lidt for mig. Og så slapper jeg af i weekenden - nyder hvis vi er ude, og tager 2 gange af desserten uden dårlig samvittighed. Så det er det råd jeg kan give. Men det er jo meget et temperamentsspørgsmål. Min veninden f.eks. bliver fuldstændig skør i bolden af at tælle kalorier. Jeg bliver det af at veje mig, så jeg bruger målebånd i stedet for. Det kan jeg bedre styre. Så - måske er øvelsen for dig at finde ud af, hvad DU kan være med til? Jeg synes i hvert fald, det er flot at du har tabt et kilo! :)

Man skal i hvert fald vide hvad man gør uanset hvilken slags medicin man tager, mens man er gravid, så helt enig der!

Altså, hvis du vil gå kemiens vej, så bed din læge om nogle betablokker. Jeg har brugt dem, og jeg synes, der er gode. Du får dem i så lav dosis, at du hverken skal trappe ind eller ud, og de udtørrer ingen slimhinder eller får din krop til at være mærkelig..

Det lyder som et rigtig flot arrangement :) men jeg tror mængderne er alt for store. Især æg. Hvis I laver røræg er 2 æg pr. person ret meget. Jeg plejer at lave brunch til min mands fødselsdag, hvor vi er ca. 15, og der regner jeg med 1 æg MAX 1½ pr. person. Baconen passer nok fint. (Jeg plejer dog at lave pølser i stedet for, fordi jeg synes det er meget nemmere bare at varme dem - men det er temperamentsspørgsmål). Der er meget ost - nu ved jeg ikke hvor store de brieoste er, som I køber..? Og de andre for den sags skyld. Med mindre I er ekstremt glade for marmelade, så nøjes med 2 alm. glas. Jeg tror der er meget kakao.. Hvis vi siger, I er 25 personer (det er nemmere at regne med), så er der allerede 4 dl. juice pr. person.. Jeg ville købe lidt mindre kakao, og så sørge for isvand på bordet - evt. med myntegrene i. Det er bare mine umiddelbare input. Men der er ingen tvivl om, at jeg personligt meget gerne ville møde op til det traktement! :)

Jeg ved ikke, om du har besluttet dig for en gave, men jeg vil lige komme med en ide, som min veninde, der netop har fået tvillinger, ønsker sig i dåbsgave. En oplevelse til børnene, når de er blevet lidt større. Jeg forestiller mig, at vi allesammen kunne tage en tur i Knuthenborg dyrepark eller sådan noget. Det kunne også være en tur i build-a-bear shop, eller hvad man nu synes er hyggeligt og sjovt. Det har i hvert fald den fordel, at man ikke skal til lommerne lige nu! :)

Nej, det skulle ikke være farligt for hverken dyr eller mennesker - kun snegle! Altså, hvis du googler kan du finde både for og imod. Med det jeg har læst, synes jeg, det er et acceptabelt middel. Vi har købt vores i Bauhaus - det ligner sådan noget forvokset, lyseblåt lagkagekrymmel.. Det er relativt dyrt, synes jeg, men det har virkelig gjort et indhug i vores bestand..

Jeg må sige, at jeg tror ikke et højere antal af besvarelser gør noget for "sikkerheden" i det fortrolige forum. Jeg tror, man bliver nødt til at indse, at hvis man lægger noget på nettet, så er det derefter offentlig viden, og så må man måske sortere lidt i, hvad man skriver. Ligesom jeg f.eks. heller ikke skriver hvad som helst på facebook...