Guest Kashmir89

Besked om reagensglasbehandling..

9 indlæg i dette emne

Hej piger..

Så fik vi "endelig" beskeden om, at vi nok ikke selv kan lave børn, og vi starter direkte med reagensglasbehandling til august. <_<

På den ene side er det selvfølgelig rart, at vi nu ved hvad der skal ske og at der sker noget, på den anden side er jeg dybt ulykkelig..

Jeg gik fra lægen af med en følelse af, at de ikke mente at jeg ville det nok, fordi jeg blev ked af det, da jeg skulle scannes. Der var 2 læger der fortalte mig, at jeg skulle jo scannes mange gange fremover, hvilket jeg udemærket er klar over, og det var heller ikke selve scanningen jeg var ked af. Det var den besked vi fik 30 sek. efter vi trådte ind af døren. Jeg havde jo slet ikke været forberedt på at det var så "slemt".. Troede at de til at starte med bare ville give mig nogle hormoner, men H2B's sædkvalitet var så lav, at det ikke var nok.. Så nu sidder jeg med en masse spørgsmål, som jeg ikke fik svar på i går, og håber at nogen af jer søde kvinder har et svar eller bare en opmuntring..

- Gør det ondt at hhv. få taget ægget ud og sat det op? Har set billeder af hvordan det foregår, og det ser ikke rart ud.

- Hvor meget kan manden være med? Er der noget jeg kan selv?

- Hvordan har I det med dem der siger ting som: "Det er jo ikke så slemt" eller den som jeg har hørt fra svigermor en milliard gange: "Da vi skulle have børn, gik der også 2 år, før jeg blev gravid, så forstår slet ikke at I allerede søger hjælp" .. Den sidste gjorde mest ondt. :boo

Der kommer sikkert flere spørgsmål hen af vejen, men lige nu flyver tankerne i hovedet på mig, og kan dårligt få udtrykt halvdelen..

Er helt nede og vende.. :huug

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Jeg har ikke så mange svar, men jeg vil ikke forlade tråden uden :kram :kram :kram :kram

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Her må jeg kunne hjælpe :)

Først - jeg kan godt forstå det var en voldsom besked at få. Det har vi ikke selv prøvet, for vi gik nemlig den laaaange vej via først hormonbehandlinger og insemination før vi gik igang med reagensglas. Og mine grænser har jo flyttet sig lige så stille og roligt henad vejen, mens det for dig bliver noget mere pludseligt. På den anden side er det jo heller ikke sjovt at blive hormonpåvirket og skuffet 6 gange helt uden grund - så på den måde er det jo rigtigt godt at i går direkte til det der kan hjælpe jer!

Om det gør ondt at få taget æggene ud varierer lidt fra kvinde til kvinde, men generelt er man så godt bedøvet, at man ikke mærker noget til det. Jeg har fået beroligende piller, lokalbedøvende og morfin begge gange. Første gang mærkede jeg intet undervejs, anden gang mærkede jeg et stik, men så ikke mere.

Hvordan man reagerer de næste par dage er endnu mere varierende fra kvinde til kvinde. Mange har lette menstruationsagtige smerter, som nemt klares med panodil, og er klar til arbejde allerede dagen efter. Selv har jeg det desværre rigtigt skidt to dage efter, men så begynder det at blive bedre.

At få lagt æggene op igen gør ikke ondt.

Manden kan være med til alting, hvis han gerne vil. De to vigtigste gange er dog til første møde med dem ang ny behandling (i får masser af information, mange datoer osv, så det er rart at være to til at høre efter - plus at der er mulighed for at stille spørgsmål) og så den dag æggene skal tages ud, hvor det er et must at han er med. Her skal han aflevere en sædprøve, plus at han skal sørge for dig resten af dagen, da du f.eks. ikke må køre bil osv. Jeg synes også selv det er rart at have manden med til ægoplægning - mest af symbolske årsager, men også her er der mulighed for at stille nogle spørgsmål og sådan noget. De normale scanninger gider jeg ikke have manden med til. Der kan hurtigt blive mange af dem, de er ikke specielt spændende, og det tager kun 10 minutter alt i alt. Så dem tager jeg altid til selv.

Andres kommentarer kan gøre rigtigt ondt når man er i denne situation. Din svigermors kommentar er især slem. Det er rigtigt, rigtigt, rigtigt godt at i har søgt hjælp og nu får den. Der er jo en stor sandsynlighed for at i aldrig ville kunne blive gravide selv, om i så prøvede i 10 år, og så er det meget bedre at få den hjælp i har brug for! Og ja, det kan godt være at de prøvede i 2 år, men det var sikkert bare fordi de ikke havde nok sex ;) Uh ha, jeg er glad for at vi ikke har fortalt det til svigerforældrene, jeg er slet ikke i tvivl om hvor mange dumme ting min svigermor kunne få sagt ;)

Hvis du har flere spørgsmål, så er jeg her. Jeg håber i kan nyde sommeren inden i går i gang, og at i så får held i første forsøg!

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Jeg kan godt forstå, du er ked af det. Det er nemlig en rigtig voldsom besked at få. Hvis du kan vende beskeden til noget positivt, kan det måske være, at når nu det er sådan, det er, så er det bedre at vide det nu - se sin fjende i øjnene, om jeg så må sige, så man ved, hvad man kæmper imod.

Folks velmenende kommentarer er skideirriterende for at sige det mildt. Den næste der siger til mig, "at vi bare skal lade være med at tænke på det, så kommer det af sig selv", skal regne med at gå væk med en brækket næse!! Det er fandme ikke sådan, det fungerer!!

Nå - bortset fra det vil jeg lægge mig meget op af det, tsecret siger. Hun er nemlig en klog dame :) Det gør ikke meget ondt at få taget æg ud, men jeg kan godt mærke det. Du skal dog ikke være nervøs for det - det er ikke noget særligt. Men jeg var meget øm et par dage efter, og der gik en uge, før det var helt væk. Selve dagen hvor du får taget æg ud, skal du ikke regne med at kunne bruge til andet. Ægoplægning har jeg ikke prøvet endnu.

Nu ved jeg ikke hvilket hospital/klinik du er tilknyttet. Jeg går på Riget, og jeg har helt generelt følt mig godt, venligt og omsorgsfuldt behandlet - selvom deres administration er MEGA uchecket!!!! (Altså, helt ned til at sygeplejersken måtte ringe hjem til for at finde ud af hvilken medicin jeg tog i hvilke mængder!) Så vær på vagt - få alting skrevet ned. Når der er meget information, så hav din mand med, så I er 2 om at høre. Men altså til alle de der småscanninger, der behøver han ikke være der, synes jeg. Med mindre han og I gerne vil.

Jeg ved - jeg tror jeg ved :) - hvordan du har det. Du skal lige synke og vænne dig til tanken. Og så klarer du det her. Men jeg var selv meget ked af, at det lige pludselig skulle sættes sådan i system, og man ikke bare kunne "overlade det til skæbnen"..

Held og lykke.

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Kan ikke bidrage med det store, men ville ikke forlade tråden uden et :kram

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Også mig :kram2 :kram :kram2

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Det er nu rart nok, når det lige synker ind, at man er røget direkte til de noget mere aktive behandlings forsøg..

Man føler chancen kommer til en rimelig hurtigt..

Held & Lykke..

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Det er aldrig sjovt at få den slags beskeder og noget der skulle være så naturligt bliver lige pludseligt til et projekt andre skal klare for en. Samtidig er din svigermors kommentar, så dum - det er sgu da ikke for sjov at I ryger direkte til IVF <_<

Mht til ÆU og ÆO, så tror jeg som de andre også det er forskelligt fra kvinde til kvinde, men bestemt også fra læge til læge, men der vil også være forskel på scanningerne. Nogle læge er så hurtige og dygtige til at scanne at man dårlig opfatter det, andre roder rundt og er længe om det. Jeg har haft ægudtagninger der gjorde noget ondt og hvor jeg blev dårlig af morfinen bagefter. Derfor valgte de gangen efter at jeg ikke fik den læge eller morfin, jeg blev kun lokalbedøvet og kunne derfor køre hjem bagefter og der mærkede jeg ingen ting. Jeg har været lidt øm i timerne efter, men ikke slemt og om eftermiddagen har jeg været helt klar igen. Ved ægoplægning er det ikke meget anderledes end en scanning/gynækologiskundersøgelse, men det er en lidt mærkelig følelse at man bare rejser sig op og går hjem kort efter. De første gange var jeg bange for at tabe æggene, selvom klinikken lovede mig at det ikke kunne ske :whistling Jeg har skulle tage nogle stikpiller i de uger fra ÆO til blodprøve.

Rigtig meget held og lykke!

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Først vil jeg sige tusind tak for jeres indlæg, I skønne kvinder :)

Jeg har haft lidt tid til at vænne mig til tanken nu, og er også rigtig, rigtig glad for at vi nu får hjælp og er positivt indstillet, for jeg brænder ubeskrivelig meget for at stå med en lille i armene. :blush

Jeg er parat til at gå igennem ild og vand, for at kunne sætte et mirakel i verden ..

Så nu venter jeg på, at blive kontaktet af en diætist, så jeg kan få hjælp og støtte til at smide 5 kg. før 1. august.

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Log ind for at besvare

Folk bliver vildt glade for svar!

Ikke medlem endnu?

Opret dig gerne. Det er gratis og tager 10 sekunder.


OPRET NY GRATIS MEDLEMSPROFIL

Allerede medlem?

Du kan med fordel logge ind.


LOG IND HER