micro

Så fik jeg da lige lidt tårer i øjnene :kuller

Fra Ugeskrift for Læger

Min eneste "ting" var, at jeg skulle være gift inden. Jeg er ligeglad med om andre er gift eller ej, men for mig var det vigtigt, at det blev gjort i den "rigtige" rækkefølge.

Vi bor i et lukket område, hvor der i to af husene bor skolekammerater og de i alt 5 børn løber rundt mellem de tre huse, som det passer dem og vi har ofte pludselig haven fuld af unger. Vi sender dem bare ud, hvis det ikke lige passer os. Men boede vi et almindeligt sted, ville mine børn ikke få lov bare at rende rundt som det passede dem og jeg ville helt sikkert enten ringe først eller gå med over til legekammeraterne for at høre om det var ok. Drengene er 6 og 7 år For mig er det ikke så meget dét, at det ikke er aftalt på forhånd, men mere det, at de render rundt alene. Hvad nu hvis jeg tror at de er hos en kammerat, som så ikke er hjemme og de så er rendt et andet sted hen? Næ, jeg vil vide hvor de er og hvem de er sammen med! De siger også altid nu, hvis de er i een af de andre haver.

Jeps. Normalt har jeg ikke de store dommedagsprofetier, men denne her kan jeg ikke lidt! Jeg har fulgt tæt med på www.heavens-above.com hele dagen og har haft overvejet om vi skulle sove i stueetagen i nat. For ja ja, måske er der meget lille risiko, men den ER jo tilstede.

Nu har jeg ikke børn i dansk skole, men får det snart og der vil jeg da forvente, at det er ordentlig næringsrigtig mad. Hvis det er meningen at de skal kunne erstatte madpakken med skolebodsmad en gang imellem, så skal det sørme også være fornuftig mad. Egentlig har ikke noget mod pizza, men jeg synes det lyder underligt, at hente på den lokale pizzajoint.

At de rokker ;) Nej, spøg tilside, både kasper og Andreas har tabt tænder, men der har ikke været spor at mærke på dem inden vi tilfældigt opdagede at tænderne var løse.

Ikke ift. de "krav" du nævner... Men ubevidst har alle vel nogle krav, de kan bare godt være svære at sætte ord på, synes jeg. Jeg tror det vigtigste for mig, er at det er een jeg kan bevare respekten for. Min eks-forlovede tabte jeg efterhånden respekten for og blev mere og mere strid overfor. Han var ret vattet og det tændte jeg altså af på. Så en rigtig mand, der tror på sig selv og sine holdninger uden at være macho. Og sådan een har jeg. Jeg er stolt af min mand og han er min drømmemand på alle måder, men det vidste jeg ikke da jeg mødte ham, så man kan ikke sige, at jeg er gået bevidt efter nogle specifikke egenskaber. Da vi havde været sammen 2 års tid, tror jeg, stillede jeg dog et ufravigeligt krav til ham. Jeg var 30-31 år og vidste, at skulle jeg have børn, skulle det være indenfor overskuelig fremtid og jeg ville giftes først. Så jeg sagde til ham, at jeg ekslede ham højt og gerne ville dele mit liv med ham, men hvis han ikke ville det samme som mig indefor de kommende år, så var vi nødt til at skilles uanset hvor meget det smertede mig, for så var jeg nødt til at finde een der delte min holdning. Heldigvis var hen enig og noget tid senere friede han, vi blev gift og fik børn... og vi er meget lykkelige!

Arhhh! :super

Jeg synes nu mest det lyder som om din krop kører i stilling til en snarlig fødsel. :hurra

Vi har haft kravlegård til de to yngste. Kasper var kun 17 mdr., da han blev storebror, så vi havde brug for at kunne lægge Andreas et sted hvor Kasper ikke lige kunne få fat i ham. Og så var det rart ikke at skulle ligge ham på gulvet... Josephine har vi også haft kravlegård til, ikke pga. drengene, men for at få hende væk fra gulvet og for at have et sikkert sted, hvis jeg lige skulle et eller andet. Og det har været rart for dem, tror jeg, at de har kunne være lidt i niveau med os andre. Vi har ikke indtryk af at de er blevet hæmmet, for de har jo kun været i den noget af tiden. Resten af tiden har de kunne møve, kravle og gå som de ville. Vi har haft stor glæde af at have en kravlegård.

Kuller tror jeg aldrig jeg har haft, men jeg har vidst, at jeg ville have børn inden jeg blev for gammel og at jeg skulle giftes først. Min mand havde det lige sådan, så for os var det naturligt at droppe prævention, da vi blev gift. Da var jeg 32 og han var 31. Og jeg blev forøvrigt gravid på bryllupsrejsen.... PB??

T2H har fået meget dårlige anmeldelser i år. Det var næsten den der holdt dårligst tør, så vidt jeg husker, så jeg ville klart vælge Reima, der som altid fik gode anmeldelser.

Vi var i Danmark forrige weekend ifm. barnedåb og der ordnede vi lige indkøb af vinterstøvler samtidig. Hernede kan vi ikke få ordentlige støvler, så de skulle kabes i DK og vi vidste ikke på det tidspunkt, om vi nåede at komme igen inden det bliver koldt. Så nu er det ordnet! Og sikke en udskrivning!

Vi har jo Perfomance-modellen og den er lavet med ventilation i stoffet, hvilket bomuldsmodellen ikke er. Den holder barnet bedre afkølet. Kunstmaterialet leder varmen væk, hvorimod bomuld opsuger evt. sved og varme og bliver fugtige - ligesom med bomuldsbodyer kontra uldbodyer. Og remmene er mere flexible på den, så både en stor og en lille person kan bruge samme sele, de andre modeller er mindre flexible ift. størrelse på den der bærer. Og nej, det har ikke noget på sig, at drenge ikke må sidde i bæresele, ligesom det heller ikke har noget på sig at de ikke kan tåle hoppegynge og gå stol.

Den findes også hos Filabel til kr. 799,- i limegrøn og grå og hedder Performence http://www.filabel.dk/shop/Slynger/Slynger+Bæreseler/pr-ERGOB-11310.aspx

Kasper 4 mdr. Andreas 3 1/2 år Josephine 1 1/2 år Ingen af dem blev natammet efter 6 mdr. og vi gjorde havd vi kunne for at få uforstyrrede nætter, men der er KÆMPE forskel på børn!

Jeg har haft to slynger, en strækvikle, en BabyBjörn og har nu en Ergobaby. Strækviklen var jeg glad for, da Josephine var ganske lille, den var nem og bekvem og hun sad/lå godt. BabyBjön har jeg brugt til alle tre og har været ok tilfreds med, men jeg synes hurtigt de bliver for tunge og de hænger i skridtet uden benstøtte. Min absolutte favorit, som jeg stadig bruger, når klapvogn er uhandy, er Ergobaby'en. Den kan sidde på maven, på ryggen og på hoften og man kan få babyindsats til den også. Vi bruger den mest på ryggen nu, hvor Josephine er næsten to, og den sidder godt og støtter både os og hende de rigtige steder. Den vil jeg klart anbefale! Vi har Performance-modellen, så min mand også kan bruge den.

Vi har holdt dåb 3 gange. To gange til gudstjeneste ved 11-12-tiden og een gang kl. 9, så vi har holdt en gang brunch og to gange frokost. Vi har spist, når alle vr kommet fra kirken, to gange med buffet og een gang med helstegt pattegris osv. Alle tre gange har vi åbnet gaver når alle havde fået noget man og der var mere "snak end spisning", hvis du forstår. Det har virket naturligt, for så har det været mens alle gæster stadig var der.

Jeg har aldrig haft problemer med Valmed. Der er en grund til at der står på pakkerne, at de skal aflæses indenfor en bestemt tid. Alle tests, som ligger for længe kan give falske svar - længere er den såmænd ikke.

Vi havde Andreas med på Cypern, da han var 10 mdr og det gik rigtig godt - alle var glade og tilfredse. Man kan jo sagtens indrette sig efter sovetider osv, selvom man er på ferie - man er jo bare et andet sted og faktisk får barnet måske endnu mere opmærksomhed end til daglig, da hele familien er samlet. Vi har fløjet med Josephine siden hun var 2 1/2 md og hun har vel været Danmark tur/retur med fly (fra Frankrig, hvor vi bor) 8-10 gange efterhånden. Hun fylder 2 om en måned og klarer at flyve SÅ fint! Jeg flyver ofte alene med børnene på knap 2, 6 og 7 og det er der ingen problemer i.

Hold da op! Hvor gammel er hun? Og hold da op, du må være tålmodig! :super

Jeg havde ikke så mange overvejelser ift. selve det at skulle have en 3'er. Min mand var mere tilbageholdende, men enig, da det kom til stykket. Så selve det at få 3 børn var ikke anledning til de store overvejelser, det føltes bare rigtigt. Det der hos os gav rigtigt store overvejelser, var at vi vidste der var en lille risiko for at få et sygt barn mere. Begge drengene er startet med nogle uger på Neo, den ene pga. for tidlig fødsel og den anden pga. alvorlig sygdom. Og det ønskede vi ikke igen! Så jeg talte med læger osv. for at få risikovurderinger, men fik svaret at det var usandsynligt. at historien ville gentage sig, da det i forvejen var en sjælden sygdom. Så vi tog vores forholdsregler med ekstra undersøgelser, tæt observation osv. under graviditeten og valgte et sygehus med Neo-afdeling, just in case. Jeg fødte her i Frankrig 3. gang. Desværre gik det ikke bedre end før, så Josephine var også syg og jeg blev sat igang to uger før termin, da lægerne syntes hun skulle ud og have hjælp og dermed endte vi igen med indlæggelse på neo... Alle 3 er dog sunde og raske i dag, men havde jeg vidst vi skulle igennem samme forløb 3. gang også, havde vi ikke valgt et 3. barn.

Ditto x 2 - i både anden og tredje graviditet.

Det kommer helt an på om vi er hjemme eller ude. På rejser er det svært at håndhæve, da man simpelthen ikke kan spise nogen steder før 19-19.30 hernede og det tager jo altså gerne 1-2 timer, men herhjemme afhænger det af træthed, om humøret og legen er god, om vi har gæster osv. Men som udgangspunkt er tiderne som sædvanligt, de er bare temmeligt meget mere flexible end til hverdag. Men senere end 21-22 bliver det sjældent.