Banshee

Sådan er min kæreste også... <_< Han bliver TOTALT ynkelig... Det er faktisk helt kært... :kuller Men det må han ikke vide!!!

Ja.. Hvis det her lykkedes, så er det virkelig et lille mirakel :kuller Kan stadigvæk ikke forstå at det trods alt skulle ske for MIG... :yiepie

Fra jeg var 17 til jeg var 24 var jeg fast besluttet på at få et barn - koste hvad det ville.. Da jeg var 24, endte jeg med at sige at jeg ikke ville igennem en masse for at få mit EGET barn - jeg ville gerne adoptere. I Sommers, var første gang i mit "voksne" liv at jeg tænkte tanken.. "Børn er nok ikke for mig.. Måske vil jeg have et om 5-10 år". Og nu er jeg gravid med en ups'er - en dejlig en, men bestemt ikke en planlagt en.

Jamen jeg sidder jo her, og på den ene side vil jeg ikke fortælle det til vores forældre - det bliver første barnebarn, så de vil være "slemt skuffet" hvis det ikke bliver til noget... Desuden ved jeg ikke hvor langt henne jeg reelt er.. Hvornår og hvorfor har I fortalt det til folk?? Altså jeg har fortalt det til en kammerat, fordi jeg bare havde brug for at sige "DET er bare for vildt" :kuller Men sådan, familien?

I dag har jeg været nødt til at fortælle til en kollega at jeg er gravid... Vi arbejder en del sammen, og vi havde en sammenlæst time, og jeg var så træt og fik så meget kvalme, så jeg var nødt til at gå fra et stykke tid. Jeg var hendes barselsvikar i sin tid(hun kom tilbage fra barsel i august). Så hun er selv inde i hvordan det er.. Og hun var heldigvis forstående.. Og det var rart at have en at tale med, om min frygt.. Det viste sig at hun har mistet et barn i 12. uge til NF, så hun kunne sagtens sætte sig ind i hvilke tanker der går igennem hovedet.. Alt i alt meget positivt :)

Lige nu sidder jeg og tænker en massssse tanker.. Vi har en masse praktiske ting, når baby kommer.. Fx er vi nødt til at flytte til at "sundere" hus (hvor det fx ikke regner ind).. Men så kigger jeg rundt i min lille stue nu her og tænker.. Hvad med vores katte!!! Vi har pt. 4 bandit-katte... Jeg har ingen ide om hvordan man lige skulle "opdrage" dem til ikke at hoppe op i en børneseng, eller til ikke at smide sig ovenpå baby... Hvad har I gjort jer af tanker omkring jeres husdyr, da I fik børn? Eller hvad har I tænkt at gøre når jeres barn kommer??

Hvor er det bare spændende!!! Jeg glæder mig så meget til at skulle have taget blodprøver og lavet vandrejournal på fredag. :loveshower

Tillykke :balloon :balloon

Jeg fik mit kørekort i sommers, og var derfor på førstehjælpskursus - her lærer man også førstehjælp til børn.. Jeg er folkeskolelærer, og en af mine "kæpheste" har faktisk været at man på seminariet burde gøre det obligatorisk at have førstehjælp... Børn leger på legepladsen, og jo der er en gårdvagt - men hvad nytter det, hvis gårdvagten ikke aner hvad man skal gøre i et nødstilfælde <_< Nå, puha.. Kan bare blive gal når jeg tænker på det!

Tillykke med fødselsdagen :balloon

Jeg mener det er meget almindeligt at børnene starter når de er 2 år og 9 måneder - det er ihvert fald der børnehaven må tage dem ind :)

Det er toxoplasmose man skal passe på.. Det kan man risikere at få ved kontakt med kattefækalier.. Men det er nu så sjældent man rører direkte med fingrene nede i kattebakken :rolleyes Men det er klart - der er jo 0,1 procent risiko for at få den, hvis du kommer i berøring med en kattebæ der er smittet.. Så der er ingen grund til at tage de chancer... Men det var nu i forvejen mandens job at tømme bakkerne :rolleyes

Vores katte har været vores små "babyer".. Så de har fuld tilladelse til alt :biglove Behøver jeg sige det er "farmand" der oftest bærer dem ud fra soveværelset kl 3 om natten fordi de vil lege... :balloon Jeg er spændt på om det kan lykkedes.. Ellers må man jo bare skifte sengetøj, og gøre rent i babyseng/kravlegård/barnevogn hver dag eller inden brug... Bare et stort arbejde.. <_<

wee.. Dygtig :loveshower

Du kan købe det på sputnik.dk :balloon

Jeg er så en af dem som får helt pip af Christians familie :rolleyes Bliver så irriteret.. Eksempelvis synes jeg ikke det er "okay" at se paradise hotel med sin 10-11 årige.. Heller ikke selvom de "beskidte ord" er bippet ud.... <_< Jeg er jo ikke selv mor (endnu) - til gengæld er jeg lærer.. Så jeg ser nok mere på de børn som værende elever.. Umiddelbart er jeg mest "forelsket" i Emma.. Hun er bare en perfekt pige synes jeg.. Hun tager "mor-rollen" da moren rejser væk, men er godt klar over at det er noget hun gør for at hjælpe sin far.. Synes bare hun er helt igennem fantastisk :loveshower :loveshower

Ja, du skal bare sætte dem ind i din signatur nu :)

Er det en i selv betaler?? Jeg er så nervøs/spændt.. Lidt eksamensagtigt. Har lige i dag talt med min chef om det, og fortalt ham hvordan og hvorledes. Han er den mest fantastiske chef man kan forestille sig!!

Er det en i selv betaler?? Jeg er så nervøs/spændt.. Lidt eksamensagtigt. Har lige i dag talt med min chef om det, og fortalt ham hvordan og hvorledes. Han er den mest fantastiske chef man kan forestille sig!!

Da jeg havde spist aftensmad til aften, fik jeg pludselig forfærdeligt ondt i maven. Ikke bare som i "av av", men som i virkelig voldsom smerte... Jeg var nødt til at lægge mig ned, og fik nærmest helt kramper.. Jeg bliver selvfølgelig bange - tænker om der er noget med min lille m&m i maven - eller om det måske er min gastric bypass der driller... Jeg ringer i hvert fald til vagtlægen, som mener jeg liiiige bør kigge ind forbi. Det er en køretur på 20 min, og jeg har bare SÅ FORFÆRDELIGT ONDT... Heldigvis er der kun en inden os - så vi kom til efter 10 min. Jeg kommer ind, og forklare hende hvorfor jeg er nervøs og bange.. Hun siger.. "Bløder du? Har du udflåd?" hvilket jeg svarer nej til. Så mente hun ikke det var baby.. Jeg kom og og lægge, og hun trykkede mig på maven og lyttede... Og her kommer det pinlige - nemlig "diagnosen": Jeg har luft i tyktarmen.. :balloon Jeg har da aldrig oplevet noget så smertefuldt!!!!!!! <_< Men det positive var at vagtlægen var så sød.. Hun beroligede mig virkelig, jeg har jo gået og været så bange for der ikke var "liv" derinde, og hun sagde at risikoen var ikke så stor for at det var tilfældet.. Så lige nu sidder jeg altså her, og er glad på trods af så store smerter pga luft i tyktarmen... Det er jo helt til grin :balloon Men det gør i øvrigt sygt ondt - og hun mente det simpelthen var en "bivirkning" ved graviditeten...

Årh, det virker som om der kom en god afslutning på det hele, trods alt.. Jeg er sikker på du er en god mor :loveshower En dårlig mor ville jo ikke have bekymret sig :)

Jamen i de sidste to år har jeg sendt kæresten på ferie med sine venner... :biglove Jeg bryder mig ikke om at rejse.. Har altid været overvægtig, så rejser har oftest været forbundet med... sved, stramme sæder, vabler og ondt i benene <_< Havde glædet mig til at jeg denne sommer kom under 100kg og måske kunne nyde en sommer uden at være i helvede.. Nu ser det ud som om jeg skal være højgravid :biglove Så mon ikke jeg også kan skyde en hvid pil efter det - forhåbentligt! Men her er det altså kun kæresten der rejser.. Jeg vil hellere være herhjemme og slappe af og nyde den danske sommer :loveshower

Jeg brugte madlog, inden jeg fik min gastric bypass. Det var et helt perfekt system for mig.. Jeg er først indenfor de sidste 14 dage begyndt at spise "normalt" igen, og overvejer at begynde på madlog igen... Fantastisk system :balloons

Synes det er en rigtig sød mindesang..

Årh, så er jeg ikke helt alene... Jeg var simpelthen SÅ bange!!! Men nu er jeg positiv igen, og glæder mig til på fredag hvor vi skal se hjerteblink..