Kanelkamel

Kan trøske gå væk af sig selv, eller skal det behandles?

Det ved jeg simpelthen ikke lige, det kan være du er min mand i forklædning? :p Det gode ved det er i det mindste, at du er klar over det. Det er jeg i tvivl om, hvorvidt min er. Men du ved. Man har jo selv ansvaret for at huske sig selv på, hvorfor man blev kærester i sin tid. Der må jo stadig være lidt jeg godt kan lide ved ham ;)

Åh nej dog. Det lyder til det er lidt skævt. Hvad er hændt? Kram til dig.

Åh, hvor lang tid har I? Inden jeg begynder, vil jeg bare lige sige, at jeg rigtig godt kan lide min mand, og jeg elsker ham overalt på jorden. Der var en grund til jeg forelskede mig i ham, og jeg er ikke kun sammen med ham, fordi det er for besværligt at blive skilt :wub Men nu skal I bare høre, hehe. - når han har lovet, at han nok skal gå ned og skifte baby, men falder i søvn 3 sekunder efter igen, og glemmer alt om hvad han lige har sagt ja til. - når han rejser sig fra bordet efter aftensmaden, for at gå på lokum, og ikke tager noget i hænderne, for at læsse af på køkkenbordet, når han alligevel lige kommer forbi. Han formår simpelthen ikke at effektivisere sine bevægelser :D - når han ikke tænker sig om, på vej hjem fra arbejde. De fleste andre ville tænke "nu jeg alligevel er ude at køre, er der så noget jeg skal på vejen hjem? Mælk? Rugbrød? Toiletpapir?"... Næh, han vil hellere lige hjem og vende, inden han kører ud igen. Igen - han effektiviserer ikke sin tid. - når han sover en lur inden han gør noget praktisk. Han er verdensmester i at udskyde ting, uanset om det er støvsugning, gåtur med hunden, tømme opvasker, tanke bil, slå græs eller hvad fanden det er. Jeg prioriterer at gøre pligter først, inden jeg slapper af - ellers kan jeg ikke slappe af, velvidende at når jeg vågner, at så skal jeg også ud og ordne vasketøj eller gå med hunden... - at han ikke kan sove om natten, hvis han spekulerer. Det kan være alt fra "hvordan skal vi betale den her regning" til "hvordan mon man laver hydraulikpumpen på en træflækker?". Så sov dog, for helvede. - at han ALDRIG kan huske hvad vi netop har talt om. Vi kan have snakket om at sundhedsplejersken kommer i morgen klokken 10. En halv time efter kan han fortælle, at han har lavet en aftale med sine bedsteforældre om at komme derud for at hjælpe med et eller andet klokken 10 i morgen. Han har også en virkelig dårlig vane med at stille spørgsmål, inden han får reflekteret over, hvorvidt han egentlig godt kender svaret. Jeg er begyndt ikke at svare med det samme, men lige give ham 5 sekunders betænkningstid inden jeg svarer. - at han er god til at sige ja til til invitationer, arrangementer og andre bud, uden at have snakket med mig om det først. Vi ved begge to godt, at han ikke har en skid styr på hvilken dato det er i dag, hvor mange dage der er i måneden, og nogle gange kan han endda blive i tvivl om hvilken dag det er. Jeg forstår stadig ikke, at han bare siger ja, ,uden at have spurgt først. - at han altid går ud fra, at jeg har styr på gaver til sammenkomster. Også selvom det altid har været aftalen, at hvis vi skal til fx. en fødselsdag i hans familie, så er det ham der sørger for at arrangere gave (ikke nødvendigvis købe en, men finde ud af hvad vedkommende skal have). Så sent som i går, var vi til 40-års fødselsdag uden gave, fordi han "ikke lige havde skænket det en tanke"... Jeg synes det er SÅ pinligt. - at han ikke kan se rod. Han har pt. haft et par sure sokker til at ligge på stuegulvet MIDT i det hele, altså der hvor han går forbi allerflest gange i løbet af en dag, i fire dage, uden han har taget sig sammen til at samle dem op, og gå de 6½ meter ud i baggangen til vasketøjskurven. - at han ikke smider mælkekartonet ud i skralderen med det samme han har tømt den. Den skal lige have en halv til en hel dags pitstop på køkkenbordet eller i køkkenvasken, inden han tager sig sammen til at presse luften ud, og smide den i skraldespanden. Igen formår han ikke at effektivisere - når nu han har fat i den når han tømmer den, så pres dog lortet sammen, og smid ud, i stedet for at skulle have fat i den igen. - at han har sin helt egen vasketøjsbunke ved siden af sin seng. Jeg støvsuger ikke derovre længere, fordi det er et virvar af opladerledninger, sammenkrøllede kludetæpper og sure sokker, t-shirts og underbukser. Og det tøj der ikke finder ned i vasketøjskurven, bliver ikke vasket... Jeg kunne blive ved. I et raskt væk. Men jeg elsker ham ved gud stadig <3

Lige nu ser jeg American Horror Story og Hemlock Grove på netflix. Tidligere har jeg set Weeds New Girl Friends Sherlock Elementary Stranger Things Shameless (U.S) Orange Is The New Black Lie To Me Dont trust the Bitch in apt 23 Suits Dexter Person of Interest Breaking Bad Arrested Development Better call Saul Breakout Kings Orphan Black i, Zombie Jessica Jones... Jeg er ret vild med serier... :D

Jeg tør godt at tage hul på denne terminsgruppe med en lille præsentation. MIT RIGTIGE NAVN:Nanna TERMIN: 4. September 2016, men jeg er meget i tvivl om befrugtningstidpunket! FØDESTED: det bliver enten Aalborg eller Randers, men jeg ved det ikke endnu. SCANNINGER: tror jeg kan finde på at købe mig til en tidlig skanning for at gøre det hele lidt mere virkeligt, ikke mindst for min partner, for hvem det stadig "bare" er en surrealistisk tanke JM KONSULTATIONER: det ved jeg ikke lige hvad jeg skal svare til. Jeg har end ikke været ved lægen endnu. Men det kommer jo! VENTER PIGE/DRENG/TVILLINGER: forhåbentlig kun én ad gangen. Og jeg ved af naturlige årsager ikke hvad det bliver endnu. MULIGE NAVNE: jeg har forelsket mig i Ellinor, Nora, Ben og Vincent. Men det kan nå at ændre sig 1000 gange. I minuttet. STØRRE SØSKENDE:nej. Det er den første. Men vi har hund og kat. Tæller det lidt? TAGET PÅ I KILO: ikke noget endnu. Målet er, kun at tage det "nødvendige" på. Er i forvejen overvægtig, så tror også det bliver et emne hos læge/jordemoder, det det med overvægt. GENER:jeg bliver ret let svimmel ganske kortvarigt. Har forbigående kvalme, og oplevet en enkelt lillebitte rosa blødning da jeg var 4+3. Jeg har ømme bryster... SÅDAN VIL JEG FØDE: almindeligt. Måske ikke med epidural. Men det kan jeg jo også nå at gøre om flere gange inden da. HVEM SKAL MED TIL FØDSLEN: min mand. Ikke andre, tror jeg. ANDET: det er lykkes i første forsøg. Ganske uventet, eftersom min mand er stærkt medicineret, og vi faktisk troede vi skulle have hjælp. Men det her er helt fantastisk! Jeg glæder mig. Og det er han også begyndt at gøre. Jeg glæder mig til at høre fra jer andre der også skal have kærlighedsbarn i september! Her er til copypaste MIT RIGTIGE NAVN: TERMIN: FØDESTED: SCANNINGER: JM KONSULTATIONER: VENTER PIGE/DRENG/TVILLINGER: MULIGE NAVNE: STØRRE SØSKENDE: TAGET PÅ I KILO: GENER:(fx. kvalme, smerter, sover dårligt) SÅDAN VIL JEG FØDE: HVEM SKAL MED TIL FØDSLEN: ANDET: De kærligste hilsner!

Nu er jeg også klar til at være herinde. Jeg har fundet en terminsgruppe på facebook, gennem anden lignende sige som dette. Og det har sgu taget lidt overhånd. Vi er 116 medlemmer lige nu, og jeg synes faktisk det er for mange. Men altså. Det er jo sådan det er :) Her døjer jeg virkelig meget med kvalme. Er i dag 7+5, og havde i starten af ugen faktisk et par gode dage uden al for meget kvalme, med har i stedet været plaget af ondt i maven om natten. Nu er dét gået over, og kvalmen er tilbage. Lige nu duer mariekiks, vand/saft, ostehapser og capri sonne/sunlolly. Og så længes jeg virkelig efter de helt grønne granny schmidt-æbler der er så syrlige de bider i kinderne. Alt det andet kan være lige meget. Det bliver et par lange syv måneder...

Velkommen til, Charlotte! Og tillykke med, at det er lykkes i første forsøg. Glæder mig til at følges med dig!

Velkommen til Mette! Glæder mig til at følges med dig. :)

Jeg følger lige med her, har haft samme tanke :)

Tak, frk Mini. Jeg må lige teste i morgen også :) Så kommer der sikkert et nyt thumbnail til jer :) Jeg har måske ikke helt fattet det endnu... ;)

Jeg prøver lige igen. Som sagt: Jeg har de sidste to dage brugt to teste på morgenurin. Hhv. Valmed og Unistep. Jeg har været nødt til at skille dem ad for at kunne se noget. Jeg skulle have haft menstruation i søndags, men der er ikke optræk til noget endnu. Jeg har ømme dutter, kan blive kortvarigt ramt af svimmelhed, og føler lidt at "det sidder i halsen" uden jeg har decideret kvalme. Jeg er tvivl, og har redigeret lidt i billederne, så man bedre kan se kontrasten. Synes at kunne ane en forsigtig streg, men jeg har aldrig nogensinde gjort det her før. Hvad siger I?

Jeg har de sidste to dage brugt to teste på morgenurin. Hhv. Valmed og Unistep. Jeg har været nødt til at skille dem ad for at kunne se noget. Jeg skulle have haft menstruation i søndags, men der er ikke optræk til noget endnu. Jeg har ømme dutter, kan blive kortvarigt ramt af svimmelhed, og føler lidt at "det sidder i halsen" uden jeg har decideret kvalme. Jeg er tvivl, og har redigeret lidt i billederne, så man bedre kan se kontrasten. Synes at kunne ane en forsigtig streg, men jeg har aldrig nogensinde gjort det her før. Hvad siger I? EDIT: jeg kan simpelthen ikke få lov til at uploade en thumbnail.

Jeg har testet her til morgen. Jeg fik en test, som jeg troede var negativ. Da jeg smed den i skraldespanden, synes jeg at jeg så noget på den. Så en meget! Utydelig streg. Så nu ved jeg snart ikke.

Ja, jeg er i PMS-humør, og har været det nogle dage. I dag blev jeg sur over, at min mand IGEN ikke havde slukket lyset, da han forlod baderummet. Var lige sur over det 4 sekunder, og så tog jeg mig selv i at tænke, at det måske også er en af de ting jeg elsker ved ham. At ligegyldige ting betyder så lidt for ham. Jeg kan også blive hysterisk, når han vender sine strømper forkert, så al det fylder han har på sikken vender indad i vaskemaskinen. Når han så vender dem rigtigt for at tage dem på, så vælter der fnul og savsmuld og skidt ud på gulvet. Og så kan jeg jo give mig til at støvsuge. For han ser det ikke ;) Hvad for nogle features har din mand, søn du både elsker og irriteres over?

Jeg kunne tidligere blive fuldstændig vanvittig, da vi boede i lejlighed uden opvasker. Han er typen der samler opvask sammen over flere dage. Når så endelig opvasken skal tages, så tog han tilløb i flere timer op til: han skulle lige tanke op med mad, så han ikke skulle svine service til umiddelbart efter opvasken. Og så skulle han finde noget musik, som han kunne væske op til. Og døren skulle allerhelst lukkes derud til. Og selvom der måske kun var to dages opvask, så kunne det tage to timer for ham, fordi han lige skulle holde pause undervejs, eller finde et andet stykke musik...

Jeg tænker, at når man får reflekser i håret, så rører det jo ikke ved hovedbunden... Så. Jeg havde nok bare gjort det. :) Jeg fik fuldfarvet håret i fredags. Jeg er ikke gravid, men vi prøver. Besluttede mig for, at jeg ikke kan sætte mit liv på hold, bare fordi der måske/måske ikke er en lille spire. ¨Måske er det kynisk. Men sådan har jeg det lidt :) Gør det nu bare, for pokker :) KK

Min mand og jeg er enige om, at hvis der skulle være "noget" med baby, så vil vi afbryde graviditeten. Det handler ikke om, at vi ikke mener, at et barn med en kromosomafvigelse eller andre udfordringer har ret til et liv, men det handler simpelthen ene og alene om, at vi i forvejen kæmper en hård kamp med kronisk sygdom, og jeg er ikke sikker på, at jeg vil kunne håndtere endnu en lidelse, som vi er nødt til at kæmpe med at få inkoorporeret i en hverdag. Heldigvis er min mand enig i dén betragning. Jeg tror det er meget vigtigt at få talt om inden man potentielt kan komme til at stå i situationen. Det kan godt være, at man har én holdning, inden man pludselig står der, men så må man diskutere den nye situation. Jeg tror generelt på, at det er sådan noget man skal snakke om, på lige fod med alt det andet. Med børneopdragelse, skilsmisse og alt muligt andet. Jeg håber på det bedste for jer :) KK

Jeg er stadig spændt på hvad der sker. Jeg havde ægløsning søndag. Hyggede lørdag aften. Der er lang tid til den 27. For mit vedkommende! Det er alletiders med alle jer, der har fået bid. Det er dejligt!

Du spørger efter hvad vi tænker, eller hvad ville gøre. Her er hvad jeg ville gøre. Jeg ville passe mit job som SOSU, indtil jeg skulle på barsel. Når jeg så havde forladt arbejdspladsen, så ville jeg bruge tid på at ånde ud og finde ud af hvad der betød noget for mig. Skrive ned hvad det er du er god til, hvad du vægter højt. Hvad der gør en god dag, som der blev nævnt tidligere. Barsel er en god anledning til at overveje om man er på rette hylde. Måske skal du overveje om du vil starte med at læse igen. Kosmetolog, negletekniker, socialrådgiver, butiksassistent (f.eks. matas, du lyder til du har styr på dine ting hvad angår makeup, hudpleje, parfumer og negle!)... Der er masser af muligheder, men det er vigtigt (!!!) at du kan lide dit arbejde. Vi bruger ca. 1/3 af vores tid på vores arbejde og arbejdspladser, så du skulle jo helst kunne lide dit job!

Jeg var i tvivl. Meget endda. Indtil i morges, hvor jeg hørte Pernille Skipper vs. Jacob Elleman-Jensen i Go'Morgen P3. Jeg stemmer NEJ i morgen. Ikke fordi jeg ikke vil EU, og ikke fordi jeg ikke vil fællesskabet. Men fordi jeg ikke kan se det gode i at afgive suverænitet til EU. Vi får godt nok at vide af JA-siden, at vi bare kan trække suveræniteten tilbage igen efter grundlovens §20 (tror jeg det var, jeg har ikke faktatjekket). Det er bare ikke et "bare". For hvis vi trækker den afgivne suverænitet tilbage igen kan vi risikere at EU bliver pissesure, og at vi i værste fald bliver smidt ud af EU, fordi det er traktatbrud. Hvilket jeg heller ikke vil (kan man stemme radikal, for de er fandeme så vægelsindede alligevel - no offense). Jeg kan godt se fordelen ved at beholde ordningen som det er i dag. Fordi jeg synes konsekvenserne bliver for store, og at vi går lidt på kompromis med vores retssikkerhed, hvis vi stemmer JA og afgiver suverænitet til EU. Derfor bliver det et nej fra mig.

Jeg vil gerne på til den 28. december - for allerførste gang :)

Jeg er i syv sind! For noget tid siden kom min mand, og sagde at nu var han klar til at lave en baby. Endelig. Langt om længe. Har ventet 1½ år på den besked, og jeg blev ovenud lykkelig og helt igennem ekstatisk over den besked! De sidste 1½ år har jeg bygget rede, og ventet på at han skulle blive klar, og det er han endelig blevet. Jeg har ikke været på p-piller siden januar, og vi har brugt kondom i 6 måneder, og herefter er vi gået over til træk-ud-metoden, fordi manden har været ved at vænne sig til tanken. Jeg har gennem længere tid gået og tænkt på, om jeg skulle finde et andet arbejde. Jeg er ansat i en tidsbegrænset stilling uden muligheder for fastansættelse, og jeg er helt ærligt, fuldstændig udbrændt, og er blevet det over de sidste 2-3 måneder. Det siger mig ikke noget længere, og jeg får sværere og sværere ved at stå op om morgenen og komme af sted på jobbet. I går ringede en tidligere kollega til mig, som også er tillidsrepræsentant på min tidligere arbejdsplads. Jeg snakker af og til med hende, og senest for nogle uger siden, hvor vi snakkede lidt om hvordan vi hver især havde det. Jeg fik fortalt, at jeg nok er udbrændt, og gik i tankerne om nyt arbejde. Hun ringede i går, og sagde, at der til middag vil blive slået en stilling op, som hun synes jeg skulle søge. Med start 1. januar, 37 timer om ugen og fast ansættelse. Og så får jeg 12 minutter på arbejde, mod de 55 minutter jeg har nu. Arbejdsopgaverne har jeg drømt om siden 2010, men det har ikke lykkes mig at komme i sådan en stilling endnu. Hun sagde, at jeg jo kendte arbejdspladsen, og arbejdspladsen kendte mig, så sandsynligheden for at jeg som minimum ville blive kaldt til samtale, var ret stor. Hun ville gerne have mig til at søge. Nu sidder jeg så​ her. Og tænker på hvor fedt det ville være at få det job, så jeg fremadrettet kan være der for den familie jeg så gerne vil have. Lige nu arbejder jeg +45 timer om ugen, og har en times transport hver vej. Det er måske ikke de ideelle forhold at sætte børn i verden under. Men som sagt, så udløber min stilling jo (om 1½ år), og en barsel vil jo "købe" mig noget tid, til at finde ud af hvad jeg så vil. (vil godt lige understrege, at baby jo ikke bliver sat i verden Men nu er det her altså dumpet ned i skødet på mig. Men så skal vi jo sætte ​​babyprojektet på standby. Medmindre jeg vil gå og putte med en graviditet i prøveperioden. Hvis jeg da får jobbet. Hvad tænker du? Hvad vi​lle du gøre, hvis du var i min situation?

Jeg har faktisk altid fået at vide, at de ikke må spørge om det, så hvis de gør, så skal jeg bare lyve alt hvad jeg kan. For svaret må ikke ligge til grund for til- eller fravalg til stillingen alligevel. Og de kan ikke bruge det imod mig, hvis jeg går hen og bliver gravid, og konfronterer mig med en løgn jeg har stukket til ansættelsessamtalen. Men jeg ved ikke rigtigt​. Nogle gange har jeg tænkt på bare at sige, at min mand har fået at vide at han ikke kan lave børn, så sandsynligheden for at det sker, er ret lille, eller sådan noget. (hvilket dels faktisk er rigtig nok, sådan sat helt på spidsen - han har fået at vide, at i forbindelse med at han har fået noget medicin for 10 år siden, at det enten ville gøre ham 100% steril eller overhovedet ikke ville blive mærket af det. Han fik frosset en portion sæd ned af samme årsag, for at være sikker).

Det har du da ret i! Dybest set. Jeg sender ansøgningen nu! Hvad hvis man bliver spurgt til en eventuel samtale, om man forventer at ville have nogle børn? Hvad tænker I der?​