Fødselsberetning af mine stjernepiger

[Tina80]

Lige lidt forhistorie.

Igennem behandling blev jeg gravid med trillinger i maj måned 2010, men de kraftigste anbefallinger fra div. læger skulle jeg igennem en foster resuktion så der kun var 2 tilbage. Havde også født for tidlig sidste gang.

Som sagt så gjort og det gik fint og jeg kom over de efterfølgene uger hvor der var 5-10% risiko for abort.

Men da jeg nåede til uge 18 gik fostervandet på tvilling pigen 1 mens vi var i Tyrkiet. Jeg blev hasteindlagt dernede og resten af ferien.

Da vi kom hjem kom jeg direkte på sygehuset herhjemme og blev tjekket og blev så sendt hjem da de ikke kunne gøre mere!!!!

I Uge 20 (3/9-2010)begyndte jeg at bløde mget og blev så indlagt igen, men da var det slut for var allerede 10 cm. åben.

Dagen efter fødte jeg vores første fine pige som ikke vejede mere end 300 gram.

Jeg blev så sengelagt for at holde på Marie som var tilbage og kæmpede.

5 uger efter.....

Søndag den 10 oktober fik jeg pludselig høj feber og en lidt svigende ømhed nederst i maven. Bare et par timer efter gik vandet pludselig!

Brand varm vand væltede ud af mig og gennem vædet mig og et stort badehåndklæde!

Jeg ringede straks til sygehuset som sendte en ambulance. Den kom allerede 10 min efter.

På sygehuset kørte de strimmel på mig og tjekkede mig indvendig. Jeg var udslettet men ikke åben. Men begyndte at få veer konstant. Så de ture ikke sende mig til Odense da de frygtede jeg ville føde på vejen så.

Men jeg fik noget ve hæmmende og efter nogle timer stoppede veerne næsten og havde stadigvæk ikke åbnet mig.

Dog viste min blodprøver at mine infektions tal var sky høje. Men Marie havde det super og fik endda hikke som vi kunne høre. Det lød som en hundehvalp der bjæffede:-D

kl. 01.30 blev jeg kørt afsted til Odense. Av en lang tur når smerterne i maven sveg. Jeg ankom så derude kl 03.40 og kom direkte på fødestuen. Blev tjekket igen og var begyndt at bløde meget.

De tjekkede også Marie-som havde det fint. Ved 6 tiden havde lægerne diskuterede min sag og var kommet frem til at hvis jeg ikke selv fik veer inden for en halv time så ville de sætte mig i gang. Og så fik jeg også lagt en kateter da de ville holde øje med min urin så mine nyre ikke svigtede!

Kl. 7 fik jeg så ve drop, men der skete ikke meget de første par timer. Men så gik det pludselig stærk og veerne væltede ind over mig og ikke som rigtig veer, men hvor den svigende ømhed steg mere og mere.

Jeg blev rykket over på føde lejet og pludselig stod der 100 mennesker i rummet.

Jeg fik ikke presse veer og ud skulle hun hurtig. (Hun lå forresten med numsen nedad som sin søster) jeg skulle så gispe kunstig og presse hende ud. Tror der gik 5-10 min og så var hun ude.

Det gjorde bare rigtig ondt pga de svigende smerter veer jeg havde.

Børnelægerne tog hende så og tjekkede hende ved siden af mig. På et tidspunkt kigger jeg over til dem og lægen kigger på mig og ryster på hovedet og siger at det ikke ser godt ud og hun ikke trækker vejret.

Der brød min verden helt sammen! :boo Alt det vi havde kæmpet og for ingen verdens skyld!

De svøbte hende pænt ind og jeg fik hende over til mig. Og hun lå bare og så så nydlig ud og lignede et sovende barn. Hun blev født den 11.10.10 kl 10.37 og vejede 838 gram og målte 35 cm.

Så synes det er drøn uretfærdig hun ikke fik lov til at kæmpe for sit liv med sådan en flot vægt :boo

Efterfølgende: jeg skulle nu have moderkagen ud og fik også den ud fra tvilling A men uanset hvad de gjorde på mig- som iøvrigt gjorde sindsygt ondt så hjælp det ikke. Så endte med en udskrabning. Men inden og under udskrabningen fik jeg voldsomme ryste ture pga min høje feber, så måtte få flere skud morfin.

Jeg havde så siden mandag hvor jeg fødte kæmpede med infektionen og lunge betændelse og også brystspændte og overfyldte mælke bryster.

Lægerne har her efterfølgende fortalt mig at de var så tæt på at miste mig under fødslen, for den ene moderkage havde løsnet sig og den anden samt min livmor var kraftig inficerede. Det var også derfor Marie's hjerte holdte op med at slå få min før hun kom til verden!

Da lægerne havde fået mig under kontrol på Odense sygehus blev jeg kørt tilbage til Sønderborg sygehus så jeg kunne se mine piger og mand. Marie blev bragt sammen med mig i ambulancen så hun kunne blive begravet sammen med sin søster.

De startede jo livet sammen i min livmor og skal derfor også slutte livet samme sted.

Jeg har et skønt billede af Marie som bare ligner en sovende engel hvis I kan klare at se det?

[TiaK]

Nogle gange er livet bare ikke retfærdigt! :boo

Noget i mig har lyst til at se billedet, noget har ikke. Du skal i hvert fald advare i underoverskriften, hvis du ligger det op.

Har ikke mange ord (sidder og stortuder) men vil lige give dig en masse kram!

:kram :kram :kram

:kram :kram

:kram :kram :kram

[Solvej99]

Sikke en forfærdelig oplevelse :( Det er så uretfærdigt!

Hvorfor måtte du ikke beholde den allerførste trilling?

Jeg vil meget gerne se jeres lille pige :kram2

Men TiaK har nok ret i, at det er en god idé at skrive det i underoverskriften, hvis der nu er nogen, der ikke kan klare det.

[Nitzen1987]

Forfærdelig oplevelse :( :kram

:respekt at I har mod på endnu en graviditet...

Angående billeder enten advar om det i underoverskriften, eller også skal du ligge dem i "Har mistet"-forummet :)

[MforMor]

Puha, sidder her med tårer ned af kinderne.

hvor er det flot at du kan skrive om noget så hårdt og forfærdeligt som at miste børn. Det er enormt uretfærdigt og vel alles værste frygt.

Jeg håber det bedste for jer :biglove

[Tina80]

Tak piger for jeres respons.

Må lige tænke over hvor og hvordan jeg gør med billedet.

Jeg ved godt det er sent at skrive denne beretning - faktisk er det års dag i dag for Marie´s fødsels.

Måske også derfor jeg følte det var på tide jeg skrev hendes historie samt hendes søster.

[Tina80]

Noget af det værste ved begge fødsler var ar jeg var "alene" for min mand kunne ikke nå frem da han skulle finde pasning til pigerne vi havde derhjemme.

[Solvej99]

Noget af det værste ved begge fødsler var ar jeg var "alene" for min mand kunne ikke nå frem da han skulle finde pasning til pigerne vi havde derhjemme.

Det må have været hårdt :kram

[Hilde]

Tak for, at du vil dele denne hårde og uretfærdige oplevelse med os andre!!!

:kram :kram2 :kram :kram2 :kram

[NoEmMor]

Tak for din beretning. Det lyder helt utrolig hårdt- Er ked af at jeres tvillinger ikke fik lov til at blive her med deres familie!

Mange tanker

[Trine H]

:kram :kiss

[Mama Lou]

Jeg har ikke set din tråd før nu Tina, har jo hele tiden vidst det, men hvor er det bare uretfærdigt :( Så Marie i din anden tråd, og hun er da så smuk, det gør det ikke mindre uretfærdigt, at hun og hendes søster ikke fik lov til at blive hos jer, men de sidder oppe i himlen og kigger ned til jer :kram2

Nu er tiden snart inde til, at I kan forsøge igen, håber virkelig snart heldet er med jer - andet er simpelthen for uretfærdigt.

Stort :kram

[Munck Abildgaard]

En smuk beretning - dog med trist udgang!

Det er uretfærdigt når man ikke får lov at beholde sine små babyer! Det har ingen fortjent!

[Pandamoren]

Jeg har læst og vendt din historie med min mand. Vi føler med jer og ønsker det bedste for jer i fremtiden.

[Tina80]

Jeg har læst og vendt din historie med min mand. Vi føler med jer og ønsker det bedste for jer i fremtiden.

Mange tak for dine ord og jeres tanker.

Vi håber det går meget bedre denne gang.

[Nr3?]

Hvor er det trist at I ikke fik lov at beholde jeres små piger :( En smuk beretning er det dog - moderkærlighed og hvad man vil gøre for sine børn er ufattelig.