Jeg vil OGSÅ have en baby...

[MforMor]

Nå, mit første indlæg herinde!

Jeg har været "skygge"medlem herinde et stykke tid og virkelig nydt at læse alle jeres tråde... Det virker til at være et virkelig dejligt forum :)

Jeg er lige blevet gift og er naturligvis enooormt lykkelig. Synes jo selvfølgelig (og heldigvis), at jeg har verdens dejligste mand.

Jeg har været klar til at få et barn med ham, siden jeg mødte ham. Men vi var begge to enige om, at vi enormt gerne ville giftes, inden vi fik børn - ikke af nogen religiøs eller anden abstrakt overbevisning, men fordi det virkede mest rigtigt for os.

Og nu er vi så her - gift og lykkelige og SÅ parate til at blive forældre. Så hvad holder os tilbage, kunne man jo med fordel spørge?

Sagen er den, at jeg er nyuddannet cand.mag. I ved vel alle, at jobmarkedet pt. på ingen måde er det bedste. Faktisk er det rædselsfuldt. Og det er IKKE nemt at få et job.

Og min fornuft siger mig bare, at det på alle mulige måder ville være det bedste for mig at få etableret mig selv på arbejdsmarkedet, inden jeg blev gravid. Blev jeg gravid nu, ville jeg jo efter alt sandsynlighed ikke kunne komme ud på arbejdsmarkedet før om næsten 2 år. Og på det tidspunkt ville jeg jo så komme og have ingen erfaring overhovedet. Og det betyder så, at jeg får endnu sværere ved at få et job på det tidspunkt.

På den anden side: kan man virkelig blive ved med at udskyde livet pga. fornuft? Som jobmarkedet er pt. kan der jo alligevel komme til at gå LÆNGE, før jeg får et job. Og kunne man så lige så godt bruge tiden og få opfyldt sit absolut højeste ønske? At gøre min mand til far og mig selv til mor?

ARGH, er ved at blive sindssyg. Kan der ikke komme en voksen og tage den her beslutning? Kan slet ikke se, hvad der er bedst at gøre. Hvad synes I?

[Fru-Nielsen]

Den er rigtig svær! Og jeg har selv haft de samme overvejelser. Jeg er dog ikke færdiguddannet endnu, men vores så her er planen at vi får den første mens jeg er i lære :) Hvis vi skulle vente til at jeg var færdig uddannet (om ca. to år), ville jeg have et job først, og nå at være der lidt - og som du selv siger, hvem ved hvor hurtigt man finder arbejder?! Så med lidt hovedrening kunne vi hurtigt se at der sagtens kunne gå tre til fire år før vi ville komme i gang. Hvilket er aaaalt for lang tid for os!

Så nu prøver vi altså mens jeg stadig er i lære.

I mine øjne er det bare ikke optimalt at have et par år efter endt uddannelse, hvor man er på barsel/arbejdsløs. Der ser skidt ud på et CV - hvilket vi jo vist er helt enige om.

Men det er dælme heller ikke let at skulle udskyde sådan et stort ønske - det er jo på ubestemt tid. <_<

Som du måske kan høre er jeg ikke til en skid hjælp! Øv hvor må det være svært for dig/jer! :kram2 Hvis jeg skal argumentere FOR baby nu, så vil jeg sige, at jeg da er sikker på at du efter barsel og evt. arbejdsløshed helt sikkert nok skal finde et job på et eller andet tidspunkt. Det er vist en møgringe trøst, men det er også bare et møgsvært spørgsmål..

Håber I finder frem til hvad der er bedst for JER!! :kram2

[camilla80]

Ja det er jo en svær beslutning. Tænker at det jo heller ikke er ideelt at starte på nyt job og så blive gravid indenfor de første måneder. Tror jeg ville starte projekt baby nu og så finde drømmejobbet efter barslen....men ja ingen ved selvfølgelig hvor lang tid der går før du bliver gravid og hvornår man finder drømmejobbet. Jeg ville bare springe ud i det :balloons

[Nitzen1987]

Kommer det ideelle tidspunkt nogensinde??? Der vil altid være noget er der taler imod, at tiden er den rigtige til at få et barn. Derudover kan det blive væsentlig sværere, at blive gravid, end forventet, når først tiden bliver den rigtige....

[Verdier]

Tror aldrig det "rigtige" tidspunkt kommer.. Og hvor jeg dog ærgrer mig over at vi bor i et samfund hvor vi er nød til at "planlægge" alt.. Selvfølgelig er der en masse man skal have styr på inden man sætter et barn til verden, men når man kan mærke på sig selv at man er klar til baby, så skal man da bare springe ud i det.. Og ja, som du selv skriver, så er arbejdsmarkedet ikke lige frem noget at prale af.. Men du ved bedst, så lyt til dig selv..

[Barbamama]

Velkommen til! :balloons

Har jeg ret i, at jeg ved hvem du er fra bryllupsklar? :whistling

Mht. job og baby. Hmm... Altså vi er jo alle sammen enige om at det ikke er særlig optimalt at få et barn lige efter end uddannelse og dermed udskyde ens første arbejdserfaring... Men jeg tænker lidt, at du bliver vel ikke arbejdsløs FOR EVIGT af den grund. Før eller siden kommer der et job. Og du kan vel ligeså godt være heldig og få et job efter barsel, som du kan være uheldig og ikke få job i en lang tids søgen inden baby...

Det er måske ikke det "fornuftigste" ud fra en arbejdssynsvinkel at få børn nu, men er det ikke det "fornuftigste" ud fra dit private liv? Du har en dejlig mand, følelserne, lysten og overskudet er der. Og jo tidligere du får børn, desto flere år har børnene med bedste/oldeforældre (det er i hvert fald et af de store "fornuftige" argumenter for at få børn snart herhjemme :P).

Hvis det drejede sig om at vente en måned eller to for at det passede bedre, så ville jeg personligt vente. Men i en situation, hvor man ikke ved hvor længe man skal vente, så ville jeg personligt gå efter at blive gravid. Ellers kan man jo også udsætte og udsætte indtil det pludselig er for sent! :o

Nå, det var min RET farvede holdning, haha. Men I må jo prøve at finde den der berømte mavefornemmelse og se hvad den siger :) :goodluck

[Unknown]

Jeg kan sagtens følge dig. Men tror desværre aldrig det vil klappe helt. vi havde også vores snakke og hvornår det passede bedst. Men man kan altid finde noget man gerne vil inden man skal starte projekt baby.

Min mand overanalysere en del og jeg er lidt mere "tager det som det kommer".

Da jeg blev gravid blev han ret bekymret. For jeg er igang med uddannelse og skal føde 2 mdr inden eksamen. og desuden vil vi jo gerne have hus osv.

Men men men det skal nok klappe i sidste ende. Min holdning er at arbejdsmarkedet forhåbentlig ser bedre ud om 2 år og så er det nemmere at få job der end det er nu.

Altså vi tøser kan lige så godt bruge krisen på barsel og så komme tilbage når der er job :-D

[MforMor]

Tusind tak for alle jeres svar :)

Puha, det er bare så svært altså. Jeg kan blive så edderspændt rasende på den finanskrise. Synes i hvert fald at jeg gør MIT til at bruge penge :whistling

Min mand er lige på nippet til at at blive HELT færdig med sin uddannelse, og vi bliver vist i hvert fald nødt til at vente, til han har job, før vi slår til. Sådan rent økonomisk. Han skulle dog have ok chancer for at få et job ret hurtigt.

Og ja, jeg er tilbøjelig til at synes, at vi så simpelthen også bare må springe ud i det. Men for filan da, det er svært. For mit højeste ønske her i livet ER virkelig at blive mor. Det, at jeg skulle have børn en dag, er nok det eneste, jeg aldrig har tvivlet på. Men det betyder jo heller ikke, at jeg ikke har karrieremæssige ambitioner. Eller altså, jeg har taget den her lange uddannelse, og jeg vil jo også gerne bruge den og mine faglige kvalifikationer aktivt.

Men som flere af jer skriver, er der jo slet ikke noget rigtigt eller endeligt svar. Venter jeg, er det ikke så fornuftigt i forhold til mine følelser. Går jeg igang nu er det ikke så fornuftigt i forhold til min karriere.

Æv.. :unsure

Men I er søde :kiss

[MforMor]

Velkommen til! :balloons

Har jeg ret i, at jeg ved hvem du er fra bryllupsklar? :whistling

Jaaaa, du har ret :bk

[Barbamama]

Jaaaa, du har ret :bk

Hvor hyggeligt at finde dig herinde også! :kram2

[MforMor]

Jaaaaaa! :) Man bliver helt afhængig af at have et forum, når man først har vænnet sig til det :) Synes det er SÅ dejligt og hyggeligt og godt at kunne få støtte/ros/kritik og bare respons i det hele taget fra nogen, man ikke kender i virkeligheden. Det er da super fedt :)

[tsecret]

For mig var det rigtigt at vente til jeg havde fast arbejde - ja, faktisk var det for mig rigtigt at vente til mit arbejde nr. 2 efter uddannelse!

Man skal gøre som det passer en selv, men jeg mener bestemt ikke det skader at tænke over ens fremtidige jobsituation.

Hvis du virkelig vil stå bedre på jobmarkedet end uden børn, tror jeg du skulle få to børn hurtigt. Jeg tror ikke nødvendigvis at ansætterne ser positivt på at have et barn i forhold til ingen. Sådan tror jeg i hvert fald de tænker:

ingen børn - hmm, en risiko, men vi kan satse på at hun ikke vil have børn lige i nærmeste fremtid

et barn - hmm, en risiko for at hun vil forøge børneflokken, men vi kan satse på at hun ikke vil have flere lige med det samme

to eller flere børn - ikke så stor risiko for barsel lige foreløbig, men til gengæld risiko for børns sygedage osv.

Sagt meget groft og forenklet selvfølgelig ;)

[Pada]

Vi har også talt meget om hvad vi gør hvis jeg ikke finder et job rimelig hurtigt når jeg er færdig som pædagog til januar.. Jeg tror vi er kommet frem til, at vi begynder at prøve når jeg har fundet arbejde og har været der i noget tid. Det er vigtigt for mig at komme igang med at bruge min uddannelse og have et job at vende tilbage til efter endt barsel.

Men altså - hvis der går rigtig lang tid uden udsigt til job kan det da godt være vores beslutning bliver taget op til revision!

[micro]

Jeg tænker lidt, at jeg sagtens kan forstå du gerne vil ind på arbejdsmarkedet inden, da det nok ikke bliver lettere senere. MEN... jeg tænker også at dels kan arbejdsmarkedet have ændret sig om to år, så det bliver nemmere at komme ind, dels aner I ikke hvor længe det vil tage jer at få et barn. Der er desværre rigtig mange der bliver slemt overrasket over at det ikke lige lykkes med det samme. Og hvad så? Dels er du så det ældre og det gør det ikke nemmere, dels kan det være at du, selvom I måske starter PB nu, faktisk fint når at få job osv.

Det er en svær balance, men jeg tror du skal kigge dybt i hjertet og finde ud af hvad du ØNSKER og ikke hvad der er PRAKTISK.