Sørgeligt

[Guest]

Dreng: Baby, vi har brug for at snakke.

Pige: Hvad mener du?

Dreng: Der er noget galt ...

Pige: Hvad er der galt? Er det slemt?

Dreng: Jeg vil bare ikk såre dig baby.

Pige tænker: Han slår op med mig nu, jeg ved det!

Dreng: Baby er du der?

Pige: Ja, jeg er her. Hvad er det?

Dreng: Jeg er ikke sikker på om jeg ska sige det ...

Pige: Jo, du skal! Kom nu, hvad er det?

Dreng: Jeg forlader dig..

Pige: Hvad? Hvorfor? Jeg elsker dig jo.

Dreng: Ikke sådan. Jeg forlader alt det her, jeg skal rejse.

Pige: Hvorfor skal du rejse? Og hvor hen?

Dreng: Min far sender mig til Irak igen.

Pigen: Jeg kan ikke tro det.

(Pigens far kommer ind på værelset og råber: Hvem snakker du med? En veninde, svarer Yasmin. Hvis jeg finder ud af du snakker med en dreng, så får du at se!

råbte faren og smækkede døren i)

Dreng: Wow, din far lyder rigtig gal.

Pige: Du ved hvordan han er. Men jeg vil ikk have at du skal rejse skat.

Dreng: Vil du stikke af med mig?

Pige: Skat, du ved jeg ville gøre alt for dig, men jeg kan ikke. Min far slår mig ihjel!

Dreng: Ja, jeg forstår det godt.

Pigen græder.

Dreng: Baby ikk græd. Jeg har brug for at give dig noget i aften, fordi jeg skal af sted med flyet klokken 5 om morgenen, så jeg er nødt til at se dig nu.

Pige: Okay, jeg sniger mig ud og møder dig i parken.

Drengen: Okay vi mødes der om 20 minutter. De mødes på en nær park. De krammer hinanden, og han giver hende et papir.

Dreng: Det er til dig, jeg nødt til at gå nu.

(Pigen begynder at græde)

Dreng: Baby ikk græd, du ved jeg elsker dig. Jeg er nødt til det her. Jeg elsker dig.

Pige: Jeg elsker også dig. Pas på dig selv.

På vej hjem læser Yasmin det brev han gav hende:

Yasmin du ved allerede at jeg forlader dig. Jeg vidste at det ville være bedre hvis jeg skrev et brev og forklarer dig hvor meget du betyder for mig.

Sandheden er at jeg hader dig og har aldrig elsket dig! Du er min tæve og det ska du aldrig glemme!

Jeg har aldrig brydet mig om dig, og aldrig villet tale med dig eller være sammen dig. Du har virkelig ingen anelse om hvor meget jeg hader dig.

Du gjorde aldrig det rigtige, og du var der aldrig. Jeg tror ikke jeg kan hade nogen så meget som jeg hader dig!

Jeg vil aldrig se dig igen, resten af mit liv! Jeg vil aldrig savne at kysse dig som før. Jeg vil ikk savne dig, og det er et løfte. Du har aldrig haft min kærlighed og jeg vil have dig til at huske det tæve! Du er ikke min drømmepige! Jeg hader dig Yasmin! Gem dette brev, da dette kan være den sidste ting du har fra mig. Jeg hader dig så meget!

Yasmin begynder at græde, hun kaster papiret i skraldespanden og løber hjem. Hun er ked af det, deprimeret, og hun føler sig ensom. Hun ligger på sin seng og græder. Pludselig får hun et telefonopkald. Det er hendes veninde.

Veninde: Hvordan har du det?

Yasmin: Jeg kan bare ikke tro det. Jeg troede virkelig at han elskede mig.

Veninde: Nåårh jo! Han efterlod en besked natten han rejste, og fortalte mig at jeg skulle fortælle dig at du skal kigge i din jakke lomme.

Yasmin: Okay, vi snakkes ved.

Hun leder i sin jakkelomme, og finder et stykke papir:

Baby jeg håber du finder dette, før du læser mit brev. Jeg var bange for at din far ville finde det og læse det, så jeg skrev det på en anden måde.

Hader = Elsker

Tæve = Skat

Aldrig = Altid

Vil ikke = Vil

Jeg vil ikke savne dig = Jeg vil aldrig glemme dig

Du er ikke min drømmepige = Du er min drømmepige

Jeg håber ikke at du er sur skat. Jeg gjorde det for din egen skyld. Jeg elsker dig af hele mit hjerte, og at forlade dig er det sværeste jeg har gjort!

Yasmin ringer sin veninde op og siger: Han elsker mig, han elsker mig!! Han må have puttet den i min lomme, da han krammede mig.

Veninde: Jeg er glad på dine vegne skat! Du fortjener alt godt.

Yasmin: Tak skat. Jeg smutter nu, vil vente på min kærlighed ringer!

Yasmin tænder tv’et og ser:

Breaking news: En flyvemaskine er styrtet. Den var på vej til Irak, og ingen passagerer overlevede.

Hun slukker tv'et, og bryder sammen. Hun vil begå selvmord, hun har intet at leve for mere. Hendes kærlighed er død. Hun går ind i køkkenet, tager panodilbøtten med ind på værelset, og sluger alle pillerne. Hendes far kommer ind på værelset senere og ser hende ligge på gulvet og foran hende en tom panodilbøtte. Hun er død.

Dagen efter ringer telefonen - intet svar! Det er ham. Han efterlader en besked:

Hej skat, det er mig. Jeg tror ikke at du er hjemme, men jeg ringer for at fortælle dig at jeg er i live. Jeg tog ikke afsted alligevel, jeg bliver her for din skyld min skat. Jeg kan ikke leve uden dig, og vi skal forloves. Jeg har snakket med mine forældre. Vores drøm bliver til virkelighed. Jeg elsker dig, og glæder mig til at se dig igen baby. Ring til mig hurtigst muligt.

[Morpige]

:boo :boo

[Dorthe]

:( Det var da en trist historie

[Banshee]

Jeg har set den for noget tid siden, dog skrevet på lidt en anden måde.. Men samme budskab. Selvom den er opdigtet, synes jeg virkelig den giver et godt billede på hvordan tingene nogengange er, og at man skal lade være at gøre noget "drastisk" før man har gennemtænkt tingene..

Har set den brugt i en 9. klasse, i forbindelse med et emne om selvmord også..

Men sørgelig historie.

[Drømmer om nr. 3]

Alt er åbenbart ikke som det ser ud - altid godt at tænke sig om en ekstra gang.

[Miss-Mette]

Romeo og Julie :boo (i store træk)

[Trumpf]

Åh hvor trist

[Solvej99]

Romeo og Julie :boo (i store træk)

Det tænkte jeg også :)

[metten86]

Bliver helt trist selvom det er "bare" er opdigtet... :(

[Lokemus]

:( Sørgeligt...

[Sookie]

Romeo og Julie :boo (i store træk)

lige min tanke..