Kæledyr: Hvor langt vil i gå?

[Guest]

Jeg står selv i en situation, hvor vi endnu ikke ved, om vores hund ender med at blive aflivet eller ej. Men sagen er den, at han trods HD status A, da han blev hd fotograferet i en alder 1½ år, så har han mild HD og slidegigt i bagbenene. Det er endnu ikke noget, som han har smerter af eller behandles imod. Nu er der bare kommet mere til. Han er begyndt at gå i krampe nogle gange. Har oplevet det 2 gange, og troede det var epilisi, men fordi det er set, når han sover, så mener dyrlægen ikke, at det er epilisi. Men derimod enten noget med nyren, lungerne eller hjertet. Nu har han fået taget blodprøver for at kunne udlukke eller fastslå, hvad grunden er.

Men al den bekymring, har også ført til en meget hård snak, som handler om, hvor meget behandling vil vi være med til. Og jeg må indrømmet, at jeg ikke er klar til særlig meget behandling. For jeg ved, at alt medicin har bivirkninger.... Derfor er vi kommet frem til, er det noget som hunden ikke kan leve med uden at skulle medicineres fra nu og resten af hans liv, så er aflivningen på tale. Det bliver hårdt ja, for hunden har været en erstatning for det barn vi endnu ikke har kunne få, og har været en meget stor del af vores liv.

Men hvordan har i andre dyreejere det med dette emne? vil i gå igennem længere behandlingsforløb for jeres dyr, for at forlænge dets liv??? eller har i det ligesom mig, at det er bedre at få gjort en ende på lidelserne, også selvom savnet kommer til at blive stort og gøre ondt

[ChaosCat]

i bund og grund så har jeg den mening at det er bare dyr... hårdt og kontant ja men nej ikke helt i virkeligheden alligevel..

men jo er hunden syg og har den ondt så er det bare et dyr...

hvis jeg sku ofre masser af tid og penge osv på et kæledyr så ville jeg have 300 % sikkerhed for at det hjælper og at dyret ikke har ondt på nogen måde og jeg vil ikke fylde et dyr med smertestillende hvis det var det eneste der kunne gøre den smertefri resten af livet..

og ja kan godt se jeg lyder kold og kynisk men det er jeg altså slet ikke

[MLM]

Jeg vil gå til den grænse som dyrlægen sætter hvis i stoler på vedkommende.

For hvis det er en ordentlig dyrelæge vil vedkommende godt kunne ige stop i tide.

Men ellers skal du følge dit hjerte og din fornemmelse ang hvornår det er nok, men en ting vil jeg sige din æskede hund skal på noget tid have smerter

[Guest]

i bund og grund så har jeg den mening at det er bare dyr... hårdt og kontant ja men nej ikke helt i virkeligheden alligevel..

men jo er hunden syg og har den ondt så er det bare et dyr...

hvis jeg sku ofre masser af tid og penge osv på et kæledyr så ville jeg have 300 % sikkerhed for at det hjælper og at dyret ikke har ondt på nogen måde og jeg vil ikke fylde et dyr med smertestillende hvis det var det eneste der kunne gøre den smertefri resten af livet..

og ja kan godt se jeg lyder kold og kynisk men det er jeg altså slet ikke

jeg har jo selv sagt det sammen, og at jeg har en kold og kynisk tilgang til det, at være hundejer. Og kan nævne sygdomme, hvor jeg havde sagt aflivning med det samme, så som ved mavedrejning, svært HD osv.

Jeg mener også at vores Vannidreng skal aflives, hvis det viser sig, at han nu vil kræve medicin for at kunne leve et normalt hundeliv. Men jeg kan mærke, at det er nemmere at sige, end at føre ud i livet. Jeg kan mærke at denne ventetid, vi har til onsdag, hvor vi får svar fra blodprøverne er lidt hård ved mig, jeg frugter, at min hunni´s liv snart er forbi....

[HenrietteHall]

Vores hund får epilepsi medicin og det har jeg det godt med.. For han er en dejlig, energisk og meget børneglad hund.. Og jeg har fået at vide, det ikke gør ondt, når han har anfald, så jeg vil gerne ofre den smule det koster til hans piller og så have ham lidt længere.. Men siger dyrlægen, at nu er det nok/for mange anfald eller lign. så vil jeg gå den tunge vej til at få ham aflivet..

[Guest baby2011]

Uha det er en rigtig svær situation :( Et kæledyr kan bare SÅ hurtigt blive en del af familien..

Men jeg ville også lytte til dyrelæggen og høre hans vurdering af situationen..

:kram :kram :kram

[Guest LilleMig]

Jeg er en "pyller- mor" når det kommer til mine dyr, så jeg ville gøre alt hvad der stod i min magt, men det vil stadig skulle være værdigt for dyret ;)

Kan godt forstå det er en svær beslutning :kiss

:kram :kram :kram :kram

[tazdiginez]

Jeg har selv en hund der bliver 9 år.

Jeg var på ferie den weekend mine forældre fandt ud af at han havde gigt i bagbenene (dog forbedret MEGET med fiskeolie og gode gåture), så jeg var helt i vildrede. Hunden skulle være på hajfinne olie i et par uger og hjalp det ikke skulle han medicineres resten af livet. :(

Heldigvis hjalp hajfinne olien og han lider kun af det ved meget strenge gåture nu.

Dyrlægen vurderede også allerede da han var 2 år, at han ville lide af det.

Hunden løb ud foran en bil og blev ramt let på bagpartiet, men der skete ingenting.

Men jeg ville nok vælge at sige, den dag min hund bliver syg af en lidelse der skal medicineres resten af livet og han STADIG ville have smerter, så ville jeg helt klart aflive ham, uanset hvor ondt det gjorde. Så ved jeg at det ville gøre mere ondt at høre og se ham lide.

Jeg synes det er synd for de mennesker der bruger flere 1000'ende kroner på noget som ikke vil virke på alderdom alligevel. Dyret vil dø alligevel om man har det 3 mdr. eller 3 år længere er egentligt bare egoistisk i mine øjne, for man tænker ikke på dyret der, men på sig selv og sit behov.

Så hvis min dyrlæge sagde at min hund ville lide af smerter og på medicin resten af sit liv, så ville jeg nok vælge at lade hunden sove ind.

For dyrets skyld..

[Banshee]

Jeg har haft kat et par år nu, og jeg har haft en "det er dyr" holdning.. Til min første hankat blev syg... Der brugte jeg flere tusind kroner, og forsøgte alt hvad jeg kunne at holde ham i live, selv da dyrlægen sagde det ville blive et liv på medicin... "Heldigivs" døde han - i dag kan jeg se at JEG skulle have aflivet ham - jeg skulle have taget den beslutning..

Så i dag, vil jeg ikk egå nær så langt - simpelthen fordi det er DYR og IKKE mennesker.. Men nøj, hvor er det svært når man står i det... Men man må bare ikke være så egoistisk at holde liv i et dyr, for sin egen skyld - ikke hvis dyret har ondt eller ikke kan leve et ordentligt og værdigt liv...

[Dorthe]

Nu har vi jo lige selv været igennem med at skulle have aflivet vores hund, da han jo fik kræft. Vi kunne jo have valgt at han skulle igennem kemo og alt det der høre med, men han ville stadig have ondt og vi synes ikke det var et værdigt liv for ham at skulle det. Han skulle ikke bare holdes i live for vores skyld.

Hvis jeg var jer, så ville jeg vælge at få hunden aflivet. Ja det gør ondt på en af fået dyrene aflivet, men synes ikke et liv med gigt og smerter er et værdigt hundeliv.

[solskinspigen]

Jeg vil gå langt for vores dyr. Bliver de syge, skal de have hjælp. Kan de hjælpes skal de det. MEN de må ikke lide. De skal have et værdigt liv... :kram2

Vi har en kat, der i flere år har haft loppe allergi. allerede for 5 år siden sagde dyrlægen den skulle aflives. men nu får den loppe middel inden loppe sæsonen, og lever stadig og har et godt liv. den er 12 år. Men ville den lide, måtte vi tage den tunge beslutning.

føler med jer. det er rigtig rigtig svært. man holder jo af de kære dyr :kram2 :kram Og må være en træls ventetid til onsdag. :kram

[Laustsen]

Jeg vil gå rigtigt langt

Min ene hund fik i en alder af 9 mdr lavet en såkaldt hænge hofte pga slem HD, hvor man opererede lårbens hovedet væk, og dermed fjernede smerterne

Hun er 8 år i dag, og har siden levet med den uden problemer, musklerne har taget over i stedet for, det var en pænt dyr operation, men jeg er så glad for at vi gjorde det, for det er den dejligste hund i verden :loveshower

Så hvis dyret ikke lider, men blot - i lighed med de fleste mennesker - skal have noget medicin, så ville jeg til enhver tid gøre det, men jeg er også maaajet blød når det kommer til dyr

[mtune]

Det kommer an på rigtig mange ting

Fx har vi for 5 år siden fået aflivet en kat på 1½ år som fysisk intet fejlede.. Men psykisk havde hun det bestemt ikke spor godt.. Det v ar synd for hende, men bestemt også for os og hendes søster som var meget kuet pga kattens psyke.

I 2010 fik vi så søsteren til den første kat aflivet, hun havde pludselig bidt os hen over julen, uden nogen grund overhovedet.. Det alene er grund nok til aflivning i min verden for så kan jeg ikke stole på dyret længere.. Men vi udskød det ind i januar fordi vi holdte frygtelig meget af hende, men en dag lagde jeg mærke til flere forskellige ting hos hende og hun virkede smerteplaget.. Så jeg ringede omgående til dyrelægen som fandt tid til os et par timer senere..

Ved begge katte har jeg hylet i flere dage over tabet, men jeg ved jeg har gjort det rigtige.

Vores abyssinier Knurre har dårlige tænder og vi har brugt rigtig mange penge på operationer hvor han har fået trukket tænder ud og efterfølgende behandling.. Og det gør jeg gerne fordi jeg ved at det hjælper ham og at han fint kan leve uden tænder.. Gummerne bliver hårde og de kan sagtens spise tørkost alligevel.

[Barbamama]

Det kan godt være, at jeg er helt skør, når det kommer til dyr, men den ene gang, hvor jeg selv har stået med valget, følte jeg at jeg kunne "mærke" at hun ikke var klar til at give op, og derfor trodsede vi dyrlægens råd og valgte operation. Og det gik godt! Desværre blev hun ramt af en anden sygdom en måned efter, hvor vi ikke kunne gøre noget, men min pointe er, at jeg nok ikke kan sige "hvor langt" jeg vil gå, men at det handler om mavefornemmelse...

Jeg vil dog godt sige, at jeg nok går længere end de fleste. Hvis jeg som menneske havde en sygdom, hvor jeg skulle sidde i kørestol og have medicin resten af livet, så ville jeg stadig mene at livet var værd at leve, så hvis mit kæledyr stadig virkede glad, selvom det skulle have medicin ofte, så ville jeg give det medicinen og ikke få det aflivet.

Puha, jeg kan godt mærke, at jeg har rigtig svært ved at forholde mig fornuftigt til det her emne, mit dyrehjerte løber simpelthen af med mig :(

[Calla]

Vores hun er foderintolerant, og reagerer voldsomt på mange ting. Vi troede vi havde fundet vejen frem med råfodring, men nu, efter 4 uger, er hans ørebetændelse vendt tilbage for fuld skrue og hans pels er mildest talt elendig. Han har voldsom afskalning af huden i lysken og skæller enormt :( Vi har selv snakket om hvor meget han skal udsættes for. Det er en meget svær beslutning, for i bund og grund er han jo frisk nok, men det generer voldsomt (kløe overalt og smerter i ørerne). Selvom han bliver behandlet med antibiotisk øredråber og prednisolon mod kløen, så er der grænser for hvor meget vi kan blive ved med at byde ham.

Men han betyder så ufatteligt meget for mig, og jeg elsker den hund så utrolig meget. Jeg har drøftet det med min søster, da det har været hendes hund, men beslutningen er i mine hænder. Jeg kan bare mærke at JEG ikke er klar til at han skal herfra, men det drejer sig ikke om hvad JEG vil, men om hvor meget jeg kan byde ham. Jeg kan ikke byde ham dette, de år han har tilbage, det nænner jeg simpelthen ikke. Men inden jeg træffer nogle beslutninger, så skal jeg en tur ned og drøfte med dyrlægen. Det gør ondt indeni, men hvis det er det der er det bedste for ham, så er det sådan det må være. Jeg vil ikke tilbyde ham et liv med kronisk betændelse i hverken øre eller hud. Der går mine grænser, for det er jo nærmest dyremishandling.. Men i sidste ende, så ligger beslutningen i mine og min dyrlæges hænder.

[sumtod]

det er svært at sige.. jeg arbejder på en dyreklinik så jeg ser mange forfærdelige tilfælde hvor ejeren bare ikke vil give slip - ligemeget hvad dyrlægen siger og hvad dyret viser..

jeg vil til hver en tid lytte til min dyrlæges råd, for 9 ud af 10 gange har de jo ret.. selvfølgelig kan man aldrig vide om f.eks. en operation vil hjælpe, men der må man jo bedømme ud fra dyrets alder og almene tilstand om man vil forsøge med det.. men vil aldrig byde mit dyr et liv på daglig smertestillende piller..

[MLM]

Gitte, hvordan det med jeres hund ?

[Guest]

ej nu bliver jeg helt flov. Har jeg slet ikke givet en update herinde. Hmmm

Men altså blodprøverne kunne intet fortælle om vores "lille" vaps, og de så fine ud. Han skulle ikke fejle noget på organerne. Og hvad det har været kan de ikke gisne om, men der har ikke rigtigt været noget siden..

Så han lever endnu, og får lov til det til han bliver skidt...

[Banshee]

ej nu bliver jeg helt flov. Har jeg slet ikke givet en update herinde. Hmmm

Men altså blodprøverne kunne intet fortælle om vores "lille" vaps, og de så fine ud. Han skulle ikke fejle noget på organerne. Og hvad det har været kan de ikke gisne om, men der har ikke rigtigt været noget siden..

Så han lever endnu, og får lov til det til han bliver skidt...

Selvom I ikke ved hvad det var, er det jo dejligt han har det lidt bedre :D God opdatering :D

[MLM]

ej nu bliver jeg helt flov. Har jeg slet ikke givet en update herinde. Hmmm

Men altså blodprøverne kunne intet fortælle om vores "lille" vaps, og de så fine ud. Han skulle ikke fejle noget på organerne. Og hvad det har været kan de ikke gisne om, men der har ikke rigtigt været noget siden..

Så han lever endnu, og får lov til det til han bliver skidt...

Det skal du da ikke blive flov over, jeg kom bare til at tænke på det.

Dejlig opdatering :loveshower